Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-01-2011

 110

Oprettet: 08-03-2010

Overvej at dyrke ærter eller hestebønner

Lave kornpriser og svingende priser på soja gør, at både hestebønner og ærter er interessante alternativer. En hjemmeblander kan betale op til 128 kr. pr. hkg for ærter og 135 kr. pr. hkg for hestebønner, når sojaprisen er høj.

Med kornpriser der er under pres, kan det igen blive interessant at dyrke bælgsæd som ærter og hestebønner til foder eller på kontrakt til fremavl. Nye sorter af både markært og hestebønner, der er væsentligt højere ydende, kan samtidig skaffes i Danmark. Specielt i hestebønne, der tidligere har været betragtet som en mindre udbyttestabil afgrøde pga. tørkefølsomhed op til blomstring og ved kernefyldning, er der sket fremskridt. De nye sorter er, udover at være højere ydende, også tidligere modne, hvilket kan gøre hestebønner interessante på lerede jorder med god vandforsyning.

Hestebønner bør, ligesom ærterne, sås tidligt for at sikre en lang vækstperiode og en tidlig høst. Ulempen i forhold til ærter er dog stadig en senere høst. I 2009 blev to nye hestebønnesorter afprøvet i regi af Plantedirektoratet, Afd. for Sortsafprøvning. De to blev afprøvet på tre lokaliteter og modnede i første halvdel af september. Se resultaterne af forsøgene Se resultaterne af forsøgene her.

Erfaringerne fra bl.a. England er samtidig, at høsten ofte er mindre problematisk i hestebønnerne end i ærter, ligesom omkostningerne til dyrkning af hestebønne oftest er lavere end for ærter. I hestebønnerne bør der ved almindelig bredsåning tilstræbes et plantetal på omkring 40-45 planter pr. m2 mod 55-70 planter pr. m2 i ærterne.

I Slesvig-Holsten er der som gennemsnit af forsøgene i 2007-09 opnået et kerneudbytte på 62,1 hkg pr. ha, svarende til et proteinudbytte på ca. 1.550 kg protein pr. ha i hestebønnesorten Fuego. Til sammenligning er der i ærtesorten Alvesta opnået et kerneudbytte på 54,7 hkg pr. ha, svarende til et proteinudbytte på godt 1.050 kg protein pr. ha i perioden 2008-09. Alvesta har i de seneste to år været den højest ydende ærtesort i Landsforsøgene.

Fremavl af bælsæd

Både markært og hestebønne kan være interessant som fremavl, idet der kan opnås et tillæg på ca. 30 kr. i ærternes tilfælde. I hestebønne til fremavl har der til høst 2010 kunnet opnås priser på op til 150 kr. pr. hkg. Som kornpriserne ser ud lige nu, kan fremavl af både markært og hestebønne derfor være endda meget interessant. Men mulighederne er begrænsede, da arealet er relativt lille og kontraktarealet er fuldtegnet de fleste steder for i år.

Bælgsæd til foder

Også til foder kan både ærter og hestebønner imidlertid være interessante. I grovvarebranchen vil man købe begge, hvis volumen er tilstrækkelig stort, og prisen er rigtig. Prisen på ærter bør ifølge prognoserne i Farmtal online ende på ca. 110 kr. pr. hkg i sidste halvdel af 2010. Fra grovvarebranchen meldes lige nu om priser på hestebønner, der ligger 10-15 kr. pr. hkg lavere end for ærter. Det hænger bl.a. sammen med at brug af hestebønner med højt indhold af tanniner i foderet kan være uheldige følgevirkninger som lavere daglig foderoptagelse og et højere foderforbrug. Hvis der kun anvendes begrænsede mængder hestebønner i foderblandingen, har tanninindholdet dog meget begrænset betydning.

Også til foder kan både ærter og hestebønner imidlertid være interessante. I grovvarebranchen vil man købe begge, hvis volumen er tilstrækkelig stort, og prisen er rigtig. Prisen på ærter bør ifølge prognoserne i ende på ca. 110 kr. pr. hkg i sidste halvdel af 2010. Fra grovvarebranchen meldes lige nu om priser på hestebønner, der ligger 10-15 kr. pr. hkg lavere end for ærter. Det hænger bl.a. sammen med at brug af hestebønner med højt indhold af tanniner i foderet kan være uheldige følgevirkninger som lavere daglig foderoptagelse og et højere foderforbrug Hvis der kun anvendes begrænsede mængder hestebønner i foderblandingen, har tanninindholdet dog meget begrænset betydning.

Som hjemmeblander ser det endnu mere fordelagtigt ud. Her skal man dog være opmærksom på, at den vejledende max.-grænse for anvendelse af ærter og hestebønner til slagtesvin er 20 pct. af foderblandingen (for sorter med et begrænset indhold af tannin) – og op til 40 pct. ærter til de store slagtesvin. Men hvad vil grisene betale for det?

Grise betaler for næringsstoffer. Prisen for et fodermiddel afhænger derfor af næringsstofindholdet og af prisen på andre råvarer. Hvad næringsstoffer angår, kan ærter betegnes som en blanding mellem et energi- og et proteinfodermiddel, idet der er næsten ligeså meget energi som i byg, men dobbelt så meget ford. råprotein, se tabel 1. Hestebønner indeholder noget mindre energi, men væsentlig mere protein end ærter. Prisforholdet mellem korn (energi) og soja (protein) vil derfor påvirke, hvor meget grisene kan betale for henholdsvis ærter og hestebønner.

Tabel 1. Indhold af energi og protein i ærter og hestebønner sammenlignet med korn, sojaskrå og en færdig slagtesvineblanding. Desuden er vist, hvor meget slagtesvin max. kan betale for ærter og hestebønner ved sojapris på henholdsvis 170 og 230 kr. pr. 100 kg.

 

Slagte-
svine-
foder

Vårbyg
07-09

Hvede
07-09

Soja-
skrå
afsk.

Ærter

Heste-
bønner

FEsv pr. 100 kg

106

103

116

93

101

84

Ford. råptrotein pr. FEsv

130

72

69

441

166

256

Eks. 1: Billig soja
Pris kr. pr. 100 kg

 

90

95

170

Max. 111

Max. 108

Eks. 2: Dyrt soja
Pris kr. pr. 100 kg

 

90

95

230

Max. 128

Max. 135

Den maximale pris, stalden kan betale for ærter og hestebønner i slagtesvinefoder er beregnet i foderoptimeringsprogrammet ved sojapris på henholdsvis 170 kr. og 230 kr. pr. hkg. Kornpriserne er holdt konstant ved 90 kr. for byg og 95 kr. for hvede. Ved en sojapris på 170 kr. må ærter koste max. 111 kr. og hestebønner max. 108 kr. pr. hkg. Ved en sojapris på 230 kr. må ærter koste 128 kr. og hestebønner 135 kr. pr. hkg, se tabel 1. Ved lav sojapris er ærter lidt mere værd end hestebønner på grund af højere energiindhold. Ved høj sojapris er hestebønner mere værd end ærter på grund af højere proteinindhold. Et prisniveau der kan gøre det interessant at producere hestebønne og ært til foder på dyrkningssikre lokaliteter med et højt udbyttepotentiale.

Sortsvalg

Hestebønne

Sorten Fuego, der er tanninholdig, har de seneste år været dominerende i både England og Tyskland, og markedsføres nu i Danmark. Hestebønnesorten Espresso, der ligeledes er tanninholdig og afprøves i Landsforsøg 2010, kan også leveres i et begrænset omfang. Espresso har i de seneste års tyske forsøg ligget 11 % efter Fuego – målt på udbyttet i hkg pr. ha.

Sorten Fuego, der er tanninholdig, har de seneste år været dominerende i både England og Tyskland, og markedsføres nu i Danmark. Hestebønnesorten Espresso, der ligeledes er tanninholdig og afprøves i Landsforsøg 2010, kan også leveres i et begrænset omfang. Espresso har i de seneste års tyske forsøg ligget 11 % efter Fuego – målt på udbyttet i hkg pr. ha.

Analyseresultater tyder på at tanninindholdet i både Fuego og Espresso er markant lavere end i de tanninholdige sorter, der førhen har været i dyrkning. Også sorten Columbo, der er hvidblomstret, og således har et meget lavt indhold af tanniner kan skaffes. Det lave tanninindhold gør, at Columbo uden problemer bør kunne udgøre en større del af foderet. Målt på udbyttet kan Columbo dog ikke følge med de nyere sorter som Fuego. Se tabel 2 for mere info om de tre sorter. Se dyrkningsvejledning for hestebønne.

Tabel 2. Markedsførte sorter af hestebønne.

Columbo

Sorten er middel strålængde med middeltidlig blomstring og modning, og tendensen til lejesæd er lav. Forholdsvis lavt udbytte, men højt indhold af protein i frøet. Tanninfri. Forholdstal, kerneudbytte: 89 (gns. af økologiske forsøg 2003-05, DK)

Forædler: Prodana, DK

Espresso

Sort med middel strålængde og lille tendens til lejesæd. Middeltidlig sort. Moderat udbytte og middel modtagelighed overfor meldug. Tanninholdig. Forholdstal, kerneudbytte: 94 (gns. af forsøg 2007-09, D).

Forædler: NPZ Lembke, D.

Fuego

Sort med middel strålængde og lille tendens til lejesæd. Middeltidlig sort med god resistens mod meldug. Højt udbytte. Tanninholdig. Forholdstal, kerneudbytte: 105 (gns. af forsøg 2007-09, D) samt 103 (gns. af forsøg 2005-09, UK).

Forædler: NPZ Lembke, D.

Markært

Blandt de udbudte ærtesorter er Alvesta og Casablanca de højest ydende. Alvesta er udsolgt i indeværende sæson, mens Casablanca stadig kan skaffes. Sorten Hector skulle også kunne leveres, ligesom sorterne Exclusive og Stok, der dog ligger noget lavere i kerneudbytte i det seneste par års landsforsøg. Mere info om sorter af markært kan findes på www.sortinfo.dk. Se dyrkningsvejledning for markært.

Litteratur:

  • The Agronomists’ Handbook 2009/10. NIAB association. Huntington Road, Cambridge, UK. www.niab.com
  • Beschreibende Sortenliste 2009; Getreide , Mais, Ölfrüchte, Legumminosen und Hackfrüchte. Bundesssortenamt, Osterfelddamm 80, 30627 Hannover. www.bundessortenamt.de
  • Field Peas and Field Beans. 2010 PGRO Recommended Lists. NIAB association. Huntington Road, Cambridge, UK. www.niab.com
  • Pocket Guide to Varieties of Cereals, Oilseeds & Pulses, Spring 2010. NIAB association. Huntington Road, Cambridge, UK. www.niab.com
  • PGRO Pulse Agronomy Guide, Advice on agronomy and varieties of peas, field beans and lupins, 2010. PGRO, Great North Road, Tornhaug, Peterborough, PE8 6HJ, UK. www.pgro.org
  • Sauermann, W. 2010. Sehr leistungsfähige Sorten vorhanden – Empfehlung für Ackerbohnen 2010. Baurn Blatt, Schleswig-Holstein und Hamburg. 30. januar 2010. Side 22-25.
  • Sauermann, W. 2010. Futtererbsen brachten sehr hohe Erträge – Sortenempfehlungen für die Frühjahrsaussaat 2010. Baurn Blatt, Schleswig-Holstein und Hamburg. 13. februar 2010. Side 29-31.

 

Sidst bekræftet: 08-03-2010 Oprettet: 08-03-2010 Revideret: 08-03-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Morten Haastrup

Chefforsker

Else Vils

Fodereffektivitet, Svin


Af samme forfatter

Overvej at dyrke markært eller hestebønne til svinefoder
En høj sojapris og en lav kornpris kan gøre det attraktivt at dyrke markært eller hestebønne til foder på nogle bedrifter. ...
17.03.10
Foderværdi i sorter af vinterrug og vinterbyg 2008
Der er igen i 2008 undersøgt et antal sorter af vinterhvede, vinterbyg, triticale, vinterrug, vårbyg og havre for indhold a...
01.04.09
Der høstes et højt proteinudbytte i både tyske og engelske forsøg med hestebønner
Opdateret den 31. marts 2009. Både i England og i Slesvig-Holsten præsterer de nyeste sorter af hestebønner et højere prote...
31.03.09
Foderværdi i sorter af havre og vårbyg 2008
Udbyttet i foderenheder bør være en væsentlig parameter i sortsvalget, hvor der produceres hjemmeavlet korn til fodring af ...
20.03.09
Foderværdi i sorter af vinterhvede og triticale 2008
Udbyttet i foderenheder bør være en væsentlig parameter i sortsvalget, hvor der produceres hjemmeavlet korn til fodring af ...
26.02.09