Af samme forfatter
I mange hvede-, rug- og vårbygmarker er der pt. et lavt smittetryk af svampesygdomme.
Ny skadedyrs- og/eller svampebejdse i DK Exclaim og DK Expansion.
Nedbør/fugt har nu flere steder udløst Septoriabekæmpelse i modtagelige hvedesorter. I mange marker er der et lavt smittetryk af Septoria og en udløst bekæmpelse i vækststadium 37 kan her trækkes til vækststadie 39 (fanebladet fuldt udviklet).
Rengør kornlageret grundigt nu hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind.
Hveden er modtagelig i perioden vækststadium 43 (svulmning af fanebladets bladskede) til 61 (begyndende blomstring).
Nogle tror, at merudbytterne for svampebekæmpelse er højere ved højt udbytteniveau end ved lavt udbytteniveau, men det er ikke tilfældet i hverken danske eller engelske forsøg.
Afhængig af landsdel forventes pt. begyndende flyvning fra omkring medio maj til omkring 1. juni.
Visne knopper, gule-hvide skulper og golde skulper ses.
I hvede optælles dage med nedbør og varighed af bladfugt for at fastlægge behovet for bekæmpelse af Septoria. Der er mest gulrust i Benchmark og næstmest i Drachmann. Rugen er pt. meget sund.
Forekomst af smitteracer i området afgør hvilke hvedesorter, der er mest modtagelige overfor gulrust.
Der er ingen muligheder for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Majs er mest robust mod angreb.
Hvis en sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres inden for de cirka otte dage, hvor hveden blomstrer.
Vinterhvedearealet til høst 2020 ligger på ca. 485.000 ha, det er ca. 75.000 ha lavere end i 2019, vårbygarealet er steget næsten tilsvarende. Det viser de første tal fra årets ansøgniger om grundbetaling
Der er overvejende meldt om svage angreb. I hvede kan symptomerne forveksles med goldfodsyge.
Det fugtige vejr har udløst bekæmpelse af Septoria i mange hvedemarker. Der findes nu flere tilfælde af gulrust i hvedesorter med 3 i modtagelighed. Skoldplet i vinterbyg er blevet fremmet af det fugtige vejr.
Mod bladlus anbefales omkring 50 pct. dosis i hvede og omkring 75 pct. dosis i vårbyg ved overskridelse af de vejledende bekæmpelsestærskler. Se løsningsforslag.
Dyrkningsvejledning
Bekæmpelse har til formål at begrænse larveangreb på rodknolde og rødder.
Bygrust i vinterbyg, gulrust i Benchmark hvede og triticale samt kronrust i rajgræs er pt. de mest udbredte svampesygdomme.
Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne, så de brunfarves. Bekæmp kun ved mere end 0,5-1 trips pr. øverste bladskede, da de opnåede merudbytter for bekæmpelse ofte er lave.
Forsinket dispensation til bejdsning af roer med Gaucho WS 70.
Svampen angriber også vårbyg og græsser og kan overleve flere år i jorden.
Når ukrudt har tørkestress, er morgensprøjtning vigtig. Sprøjt tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når dagtemperaturen er over 25 grader.
Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Anskaf feromonfælder, hvis du dyrker ærter med særlige kvalitetskrav.
I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I helsæd med ærter er kun Amistar og Mirador 250 SC godkendt.
En oversigt over skadegørere i registreringsnettet samt starttidspunkt vises.
Der er meget gulrust i modtagelige triticalesorter. Der er også gulrust i en del hvedemarker med Benchmark, så bekæmpelse er aktuel. Der er behov for bekæmpelse af bygrust i en del vinterbygmarker.
Bekæmpelse kan være aktuel fra maj. Sæt evt. gule limplader op.
Brug beslutningsstøtteværktøjet "septoriamodel" i CropManager.dk til at vurdere risiko for septoria i dine hvedemarker. Modellen er blevet tilpasset efter erfaringer fra 2019. Det er nu muligt at tilknytte egen vejrstation.
Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun meget sjældent er rentabel. Dette gælder også i fremavlsærter. Kun i ekstremt fugtige år kan sprøjtning i tiden omkring fuld blomstring være aktuel.
Pas på, at du ikke køber for meget og brænder inde med midlerne, der skal opbruges i sæson 2021. Indkøb af midler til roer og rajgræs til frø kan være aktuel.
Bekæmpelse anbefales i marker med raps regelmæssigt i sædskiftet, men bekæmpelse kan godt trækkes en uge efter stadium 65.
Angrebsstyrken af lys bladplet er bedømt i fire forsøg i ca. 25 vinterrapssorter. Der er sortsforskelle i modtagelighed.
Der er udløst gulrustbekæmpelse i flere triticalemarker. Der er bygrust i en del vinterbygmarker, men bekæmpelse kan i de fleste marker trækkes lidt endnu. De første registreringer i frøgræs er foretaget.
Chokoladeplet, rust og bedebladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.
Flere af vårhvedesorterne er modtagelige for gulrust.
I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse, mens havrebladplet som regel er et begrænset problem.
Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvis der er en meget frodig vækst. Svampesprøjtning har også effekt mod aks- og strånedknækning.
Regnfastheden og dermed kravet til antal timers tørvejr efter sprøjtning varierer betragteligt for forskellige planteværnsmidler. Se oversigten over midlernes regnfasthed.
1. registrering i vintersæd er foretaget. Der er bygrust i en del vinterbygmarker. Bekæmpelse er først aktuel ved lidt mere nyvækst. De første få meldinger om gulrust i hvede og triticale i modtagelige sorter er modtaget fra praksis.
I vårbyg kan der være behov for op til to svampebehandlinger. Omkring skridning anbefales SDHI-holdige løsninger. Løsningsforslag vises.
Anvisninger på strategier for svampebehandling i årets sorts- og dyrkningsforsøg i korn. Strategierne vurderes lokalt ud fra situationen i marken og oplysninger om smittetryk fra registreringsnettet.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Løsninger til svampebekæmpelse i hvede vises. Hvis det nye middel Balaya når at blive godkendt, vil strategien blive ændret.
Lys bladplet er hæmmet af den senere tids tørre vejr. Der er stadig kun få bladribbesnudebiller.
Ved svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria.
Afviklingsfristen for anvendelse og besiddelse er fastsat til den 30. oktober 2021. Bell, Viverda, Opera og Rubric indeholder epoxiconazol.
Hold især øje med rust.
Merudbytterne for svampebekæmpelse i strandsvingel har været meget svingende.
Bekæmpelse af kronrust anbefales tidligst fra begyndende strækning omkring medio til slutningen af april.
Marker med bekæmpelsesbehov mod lys bladplet vurderes nu at være behandlet.
Evt. svampebekæmpelse i vinterbyg er tidligst aktuel fra vækststadie 31-32 (1-2 knæ udviklet). Omkring skridning anbefales SDHI-holdige løsninger. Se oversigt over midler og løsningsforslag.
Landmænd, som dyrker meget hvede, kan selv sætte feromonfælder op og følge forekomsten af hvedegalmyg. Nogle sorter er resistente. Husk også fælder i vårhvede.
De fleste foder- og energiroer er bejdset med Force 20 CS, så vær meget opmærksom på evt. skadedyrsangreb.
Hold især øje med brunrust, da mange af sorterne er ret modtagelige.
Vintersæd skades sjældent, men forårssået vårhvede kan skades senere. Anskaf evt. gule limplader til at følge forekomsten i vårhvede.
Tilmeldingen til registreringsnet for hvedegalmyg skal ske senest 24. marts 2020.
Angrebene af lys bladplet varierer fra mark til mark. Bekæmpelse er aktuel i flere marker, såfremt det ikke allerede er sket.
Det bedste bekæmpelsestidspunkt er oftest i vækststadium 65, når 50-60 procent af blomsterne på hovedskuddene er åbne, og det er tidligere end de fleste tror.
Under blomstringen kan der være behov for at bekæmpe skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Ved kraftige angreb er der behov for flere behandlinger.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Dyrkningsvejledning for svampemidler i korn.
Bekæmpelse af lys bladplet er nu aktuel i flere marker.
De fleste af de dyrkede sorter er relativ modtagelige for gulrust.
Der er fundet angreb i 16 ud af 24 marker.
En effektiv bekæmpelse er ikke muligt med de til rådighed værende midler.
Det milde vejr har medført, at larverne er mere aktive end normalt. Larverne er mindre udbredte i landet, men kan gøre stor skade.
Der er tre midler med hver sin virkemekanisme til rådighed, og der vurderes ikke at være den store forskel på midlerne.
Der er pt. ikke modtaget svar på ansøgningen om dispensation, så bejdsning med Gaucho kan ikke længere nås.
De første registreringer i ca. 30 vinterrapsmarker kan ses fra 9. marts. Bekæmpelse anbefales kun ved fangster over tærsklen i egne fangbakker og samtidig relativ høje temperaturer.
Pr. 31. januar 2022 er det ikke længere tilladt at anvende og besidde Fastac 50
Der er ret store forskelle på sorternes modtagelighed
Især i raps og andre korsblomstrede bliver der færre virkemekanismer til rådighed. Få opbrugt Biscaya i sæson 2020.
Der skal anvendes åndedrætsværn, handsker og beskyttelsestøj, ligesom kontakt med de bejdsede frø skal undgås.
Der er fundet angreb i flere marker. Evt. bekæmpelse kan være aktuel fra begyndende strækning fra primo marts, men kun såfremt der er vækst i planterne på dette tidspunkt. Bekæmpelse anbefales på de tidlige vækststadier ved 5 procent angrebne planter.
Der skal anvendes åndedrætsværn, handsker og beskyttelsestøj, ligesom kontakt med de bejdsede frø skal undgås.
I 2-3 procent af prøverne indsamlet fra marker blev der påvist miljøbetinget resistens mod triazoler hos Aspergillus fumigatus.
Midlerne er identiske med Karate 2,5 WG, som er afmeldt. I land- og havebrug (spiselige afgrøder/foder) er Lamdex godkendt og i prydplanter mv. er Axiendo godkendt.
SEGES har i nogen tid arbejdet på et helt nyt SortInfo, og en beta-version er nu klar til test hos brugerne.
Ud af 24 prøver kunne der påvises DON i 8 prøver og i alle prøver under grænseværdien. En enkelt prøve indeholdt ZEA over grænseværdien til smågrise og human ernæring. 19 marker var pløjet, og 5 marker var upløjet med forfrugt vinterraps eller havre.
Biologi og skadebillede for den sorte bladribbesnudebille ligner rapsjordlopper.
Godkendelsespapirerne foreligger ikke pt., men der gives dispensation til bejdsning af roer med skadedyrsmidlet Gaucho i 2020 under specifikke forudsætninger.
LMO og SLF har i august undersøgt angrebsstyrken i stubben af 72 vinterrapsmarker.
Vårbyg - foreløbige resultater
Vinterhvede - foreløbig afsnit
Forbruget i forskellige afgrøder og landsdele er analyseret nærmere på baggrund af data i de indberettede sprøjtejournaler i 2011-2014.
Balaya anbefales i vækststadium 37-39, hvis det når at blive godkendt.
I et forsøg med højt smittetryk er der et sikkert merudbytte for graduering på 2,5 hkg pr. ha. I gennemsnit af yderligere 8 demonstrationsforsøg er også opnået et sikkert merudbytte. Forsøgene er udført i marker med variation i biomasse.
Triticale
Vinterrug
Vinterbyg
Sidste registrering er foretaget. Bekæmpelse i november er kun undtagelsesvis aktuel.
Angrebene af bladsvampe i majshelsæd var moderate i 2019.
Beslutning om evt. bekæmpelse vurderes nu at være truffet. Bekæmpelse i november vurderes generelt ikke nødvendigt i år i marker, hvor der kun er angreb omkring bekæmpelsestærsklen.
Sidste registrering er foretaget. Hvis det ikke har været muligt at færdes i marken, kan der stadig opnås væsentlig effekt i november.
Effekttabellen er blevet opdateret.
Overordnet set er angrebene pt. relativt lave, men der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.
Der er udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 45 procent af markerne. Bekæmpelse skal nu afsluttes. Hvis det ikke har været muligt at færdes i marken, kan der stadig opnås væsentlig effekt i november.
Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 45 procent af markerne.
Der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.
Korit (ziram) har væsentlig effekt mod fugle, men har lavere effekt end Mesurol
Sent såede marker skades mest, da planterne her ikke så let kan ”vokse fra” angrebene.
Anvendelse er forbudt senest 3. april 2020
Der er fundet bladlus over bekæmpelsestærsklen i nogle tidligt såede marker.
Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 45 procent af markerne.
Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet. Der er fundet enkelte bladlus i de nogle af de tidligst såede marker.
Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod larver i 45 procent af markerne.
Ved mere udbredte angreb kan der ikke efterfølgende sås vintersæd i efteråret.
Kraftig vind vurderes at være årsagen.
Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet. Der er fundet enkelte bladlus i de nogle af de tidligst såede marker.
Der er pt. udløst bekæmpelse rettet mod larver i ca. 35 procent af markerne. Bekæmpelse kan udføres fra nu af i de længst udviklede marker. Hold også øje med evt. larver af den nye generation kålbladhvepse.
Angrebene af kronrust var ret kraftige.
De første registreringer er foretaget. Der bedømmes i tidligt såede marker i milde områder af landet. Der er fundet bladlus i enkelte tilfælde i hvedemarker sået ultimo august.
4. registrering er foretaget. Bekæmpelse rettet mod larver kan vente lidt endnu i de fleste marker. Hold fortsat øje med bladgnav i sentsåede marker.
Kig efter angreb nu. Meldinger om evt. angreb modtages gerne. Majshalvmøl er et nyt skadedyr, der er ved at brede sig i Danmark
3. registrering er foretaget. Bekæmpelse rettet mod larver er endnu for tidligt. Hold dog øje med evt. bladgnav. Såning er sket over en lang periode, og der er stor spredning på rapsens udvikling.
I enkelte marker ses mere udbredte angreb. Vær opmærksom på reglerne for de forskellige typer af efterafgrøder.
I marker i god vækst tillægges angreb mindre betydning, men i sentsåede marker kan væksten hæmmes. Ingen af de godkendte svampemidler har effekt.
Biostimulanter anbefales, hvis forsøg og undersøgelser med det pågældende produkt viser et økonomisk merudbytte for landmanden.
2. registrering er foretaget. Der er pt. ikke bekæmpelsesbehov rettet mod larver. Hold dog øje med evt. bladgnav. Der er i nogle marker udløst bekæmpelse rettet mod bladgnav.
Bygrust var klart dominerende. Angrebene var udbredt allerede ved vækststart og meget mere udbredt end i tidligere år.
I rug var brunrust mest udbredt, og i triticale var gulrust og meldug mest udbredt.
Gulrustangrebene har ikke været så udbredte i de sidste ca. 30 år. De kraftigste angreb optrådte i Benchmark efterfulgt af Kalmar, KWS Zyatt og Sheriff.
I vårbyg var bygrust og dernæst bygbladplet mest udbredt, mens der også var relativ kraftige angreb af kornbladbillelarver i mange marker. I havre var meldug og kornbladbillelarver mest udbredte.
De første registreringer er foretaget. Der er pt. ikke bekæmpelsesbehov rettet mod larver. Hold dog øje med evt. bladgnav.
Ïfølge firmaet ligger effekten og merudbyttet på niveau med Signum og Amistar.
Bekæmpelse af bygfluer i vintersæd vurderes kun aktuel i relativ få tilfælde.
Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus. Bekæmpelse rettet mod bygfluer anbefales kun undtagelsesvis.
Det er kun muligt at bekæmpe larverne i efteråret.
I et forsøg med kunstig smitte ved AU var der i år mindst angreb i de afprøvede KWS sorter.
Svampeangrebene i majs er overvejende svage, men der er mere udbredte angreb af majsøjeplet i enkelte upløjede marker Evt. svampebekæmpelse er nu ikke længere muligt i mange majsmarker. Der er bederust og begyndende meldug i flere roemarker.
Der er i 2019 fundet angreb i en mark med vinterhvede hhv. vinterbyg. Smitstof vurderes endnu så sparsomt forekommende i Danmark, at en målrettet bekæmpelse ikke anbefales.
Der er fanget flest bygfluer i vårhvede og på limplader. Der er svage angreb i vårbyg, men kraftige angreb i flere vårhvedemarker.Temperaturmodellen har forudsagt flyvetidspunktet rimeligt godt.
Mere udbredte angreb er tabsgivende pga. rensesvind og fradrag i kornprisen.
Vækstregulering anbefales kun i kraftigt udviklede marker. Der er sjældent behov for svampebekæmpelse om efteråret. Caryx og Juventus foretrækkes, da de ikke tæller i triazolregnskabet.
Beslutning om evt. svampebekæmpelse i majs skal træffes nu. Der er begyndende angreb af bederust i flere roemarker.
Nedvisning af hestebønner til foder er kun aktuel ved uensartet modning eller meget grønt ukrudt i afgrøden.
Der er kun set angreb i enkelte marker. De angrebne planter vælter.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Der er fundet angreb af bladsvampe på få lokaliteter i pløjede majsmarker. Der er stigende angrebsgrad af majsøjeplet i upløjede majsmarker men med stor variation. Vækststadiet i majs nærmer sig sprøjtefristen. Stadig relativt få cikadenymfer i kartofler.
Der er ingen til svage angreb af bladsvampe i pløjede majsmarker. Der er stigende angrebsgrad af majsøjeplet i upløjede majsmarker. Der er stadig relativ få cikadenymfer i kartofler.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Der er ingen eller meget svage angreb af bladsvampe i majs. Der er stadig relativ få cikadenymfer på de nederste blade i kartofler.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Mesurolbejdsen forventes ikke nygodkendt i EU. Afviklingsfristen er pt. ikke fastlagt, men det forventes, at der må sås bejdset majs til og med 2020. Nogle firmaer vil i givet fald tilbyde bejdsen til sæson 2020, men i reduceret omfang.
Kun Creator og Informer var mindre modtagelige.
Af de mest dyrkede sorter var Torp mest modtagelig efterfulgt af Kalmar, mens Benchmark og Sheriff var mindst modtagelige. Se også andre sorters modtagelighed.
Der er ingen eller meget svage angreb af bladsvampe i majs. Der er stadig relativ få cikadenymfer i kartofler.
Der er pt. modtaget en enkelt melding om mere udbredte angreb af bygfluer i en vårbygmark. Meldinger om evt. angreb i vårbyg modtages gerne. I vårhvede er der modtaget en del meldinger om angreb.
Der har overvejende været svage angreb af bladlus og ingen eller svage angreb af havrerødsot.
Der blev fundet relativ svage angreb. Køligt vejr i foråret vurderes at have hæmmet æglægningen.
Det er altafgørende at iværksætte bekæmpelse tidligt, hvis der skal opnås en god bekæmpelse. Sats også på jordbearbejdning, hvor det er muligt.
Der opnås ifølge firmaet 70-75 procent effekt mod smelderlarver.
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et guligt skær.
Svampebekæmpelse i vårbyg og havre er nu ikke længere aktuel i de fleste marker. Der er fortsat relativ få bladlus. I kartofler ses de første få cikadenymfer.
Vær opmærksom på evt. tidlige angreb, da rapsen i år er bejdset med midler med svag effekt mod rapsjordlopper eller er ubejdset. Behovet for at bekæmpe larver følges igen via gule fangbakker i registreringsnettet.
Først tørt vejr og så usædvanlig mange dage med nattefrost har givet vækstproblemer i majsen.
Normalt tillægges svampen ikke den store betydning, men i nogle hvedemarker ses i år nødmodne aks som følge af angrebene.
Der ses nu angreb i vårhvede, men pt. er der ikke meldt om angreb i vårbyg.
Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb, og senest når 5 procent af planterne er angrebet. Registreringsnettet i sukkerroer starter 19. juli 2018.
Svampebekæmpelse i hvede er ikke længere aktuel i de fleste marker. Bygrust breder sig fortsat i vårbyg og især i RGT Planet, Crossway og Laurikka ses også meget bygbladplet i mange marker. Der er stadig få bladlus i de fleste hvede- og vårsædsmarker.
I ca. 75 procent af hvedeforsøgene med forfrugt hvede og såning til og med 7. september har bejdsning været rentabel.
Rengør kornlageret grundigt nu hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Se forslag til kemisk bekæmpelse.
De angrebne planter er lavere og har forrevne blade.
Evt. svampebekæmpelse i hvede skal nu afsluttes. Brunrust breder sig i nogle hvedemarker, især i KWS Lili og Torp. Meget bygrust i flere vårbygmarker. Havrepletbakteriose i havre. Kun udløst bladlusbekæmpelse i ca. 5 procent af hvede- og vårbygmarkerne.
Integral Pro har kun meget begrænset effekt mod rapsjordlopper. Lumiposa har væsentlig effekt mod kålfluelarver, men svingende effekt mod rapsjordlopper.
Gulrusten breder sig fortsat og kan nødvendiggøre en ekstra aksbehandling. Septoria har også bredt sig. Evt. svampebekæmpelse i rug og triticale skal nu afsluttes. Der er bygrust og bygbladplet i mange vårbygmarker. Der er cikader i kartofler.
Er dine foder-/energiroer ikke bejdset med Gaucho, skal du være opmærksom på evt. skadedyrsangreb og især angreb af bedebladlus.
Ved reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs anbefales bekæmpelse generelt, da risikoen for angreb her er høj.
Viruset er i rug kun fundet 2 gange tidligere i Danmark.
Gulrusten breder sig fortsat og kan nødvendiggøre en ekstra aksbehandling. Der er brunrust i mange rugmarker og kornbladbillelarver i flere vårsædsmarker. Der er begyndende bygrust og bygbladplet i flere vårbygmarker. Der er cikader i kartofler.
Der forventes et lavt bekæmpelsesbehov i Skåne i efteråret 2019, men med variationer mellem marker. I Danmark kan det være anderledes, og forekomsten af rapsjordlopper følges igen via gule fangbakker.
Nattefrosten i april har skadet dannelsen af småaks.
Gulrusten breder sig fortsat meget i mange hvede- og triticalesorter. Effekten af en gulrustbehandling holder sig ved højt smittetryk maks. 14 dage. Vær opmærksom på brunrust i rug. Der er begyndende bygrust i flere vårbygsorter.
Mavrik Vita har stadig god effekt mod glimmerbøsser, men der er tendens til lidt faldende effekt.
Er der mistanke om en sprøjteskade, kan der indsendes en planteprøve til analyse for evt. pesticidrester til Agrolab eller Eurofins Agro.
De tidlige vækststadier kan være svære at bedømme alene ved at se på skuddet udvendigt. Den nemmeste måde at vurdere vækststadierne på, er ved at skære strået midt over på langs, og se på skuddet indvendigt.
To arter dominerer, og kun hos den ene art er der fundet nedsat følsomhed mod pyrethroider (excl. Mavrik Vita) i Tyskland. I Danmark forventes god effekt af pyrethroiderne.
Havre i 1,5-2 bladstadiet er følsom for angreb.
Merudbytterne for svampebekæmpelse i strandsvingel har været meget svingende.
For at hjælpe til at komme helt i mål med de 142.000 ha målrettede efterafgrøder, har SEGES udarbejdet to nye oversigtskort, der viser restbehovet i ha i forhold til henholdsvis grundvands- og kystvandsindsatsen.
Der meldes om mest angreb i 3. års marker og i sorter uden eller med korte udløbere.
Dyrkningsvejledning.
Rapporten fastslår, at der er behov for viden om, hvilke triazolanvendelser udenfor sygehusvæsenet, der har betydning. Nye undersøgelser vil blive iværksat.
Afslåning reducerede larveantallet med op til 55 procent. Slåning ved begyndende strækning gav udbyttetab.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Tærsklerne er nu yderligere justeret efter rapsens vækst
Der blev fundet kålbrok i olieræddike i ca. 15 procent af markerne (op til 4 pct. angrebne planter). Der var rapsspildplanter i ca. 80 procent af markerne med olieræddike.
Status efter sæson 2017 er, at der ses tilfælde af svigtende effekt i marken i Irland, UK og Holland. I Tyskland er der fundet mutationer hos hvedegråplet i ca. 10 procent af isolaterne. I Danmark er der p.t. kun 3 fund.
Bekæmpelse rettet mod larver blev i år overskredet på 35 procent af lokaliteterne. Der skal nu ikke foretages flere registreringer.
Resultater fra Landsforsøgene - Forbehold og vejledning
Der er i flere tilfælde meldt om kraftige angreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse på nuværende tidspunkt. Sort stub fra medio august er mest effektiv.
Af hensyn til evt. omsåning er det vigtigt at kende larvernes forpupningstidspunkt. Nogle af larverne fortsætter deres skade i foråret. Kun enkelte arter kan bekæmpes.
Bekæmpelse er sjældent nødvendig.
Der var kun relativ små forskelle i modtageligheden blandt de dyrkede sorter.
SEGES har udviklet første generation af en model for graduering af udsædsmængden. Udgangspunktet er den foregående afgrødes udvikling lige efter såning. Der skal være en vis variation i marken, før der er fornuft i at justere udsædsmængden.
Der er meldt om flere tilfælde af majsbrand - især i tørkeskadet majs. Majsbrand har ingen betydning for dyrenes sundhed eller mælkens kvalitet, men kraftige angreb kan forringe udbyttet og foderværdien.
Midlet har lav til moderat effekt på rodbrand forårsaget af rodhalsråd (Phoma).
I 2017-18 er der udført to landsforsøg og tre OnFarmforsøg med bekæmpelse af stankelbenlarver, men angrebene var desværre for små til at se eventuelle forskelle mellem behandlingerne.
Mange af sorternes modtagelighed ligger på samme niveau
Der ønskes 5 frie år mellem rapsdyrkning.
Fem forskellige gule fangbakker er undersøgt. Undersøgelsen giver ikke anledning til at ændre den danske tærskel for fangster i gule fangbakker.
Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift, og du må kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.
Afgrøden har været stresset, og der er sket stor skade.
Isåning af sennep havde bedst effekt i engelske forsøg, men der er mange ubesvarede spørgsmål.
Antal risikoperioder kan nu følges. Det er ikke fastlagt, hvor mange perioder der udløser en bekæmpelse.
Inspirationsarket giver en kort instruktion om graduering af svampemidler ud fra CropSat-tildelingskort eller afgrødesensorer.
Ved kraftige angreb er billerne tabsgivende, men selv ved 3 sprøjtninger omkring blomstring blev der næsten ingen effekt opnået.
Aktuel risikovurdering for angreb af skulpegalmyg i vinterraps baseret på temperaturen i år.
I Holland er fundet triazolresistent Aspergillus fumigatus i mange tilfælde. Forholdene i Danmark og Holland er på mange måder meget forskellige.
Det gamle aktivstof chlorothalonil har haft bedst effekt mod Ramularia. Biscaya har haft bedst effekt mod skulpegalmyg.
I kommende sæson forventes i mange tilfælde dårlig effekt af triazoler mod Ramularia i byg og i mindre omfang også af SDHI-midler.
Hestebønner dyrkes udbredt i vore nabolande, der er derfor gennemført et litteraturstudie for at sammenligne dyrkningsanbefalingerne
Sneglemidlerne Sluxx HP og Ferrex er sammenlignet i fire landsforsøg. I forsøget med de kraftigste angreb havde Sluxx HP klart bedst effekt. I forsøgene med mindre kraftige angreb var der kun i få tilfælde sikre forskelle.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
I oktober 2017 er angrebet af kålbrok undersøgt i 50 marker med efterafgrøde af olieræddike. Der blev fundet angreb af kålbrok i 18 procent af markerne og med op til 6 procent angrebne planter. Der var spildrapsplanter i 1/3 af markerne.
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort vejledende kort over målrettede efterafgrøder i 2018
Angreb breder sig ikke under lagring. Ved mere udbredte angreb kan spireevnen nedsættes.
Det er først og fremmest vejret under kernefyldning og modning, der bestemmer niveauet af afskalning, men sorten har også nogen betydning. Opgørelse af afskalning er behæftet med usikkerhed.
Hvis der har været dyrket meget ærter og/eller hestebønner, kan det være relevant at få undersøgt jorden for sædskiftebaserede rodbrandsvampe. Ærterodråd angriber kun ærter, mens Phytophthora pisi angriber både ærter og hestebønner.
Stubben skal nu kontrolleres for kransskimmel, så sædskiftet kan justeres ved evt. angreb.
Ved mistanke om fusariumtoksiner kan det være aktuelt at få undersøgt indholdet.
Der blev opnået god effekt af en enkelt velplaceret sprøjtning.
Ved sprøjtning på 4 procent dækning i vækststadium 71 blev der opnået et nettomerudbytte på knap 2 hkg/ha. Ved sprøjtning på meget kraftige angreb var behandling derimod ikke rentabel.
Af de tre godkendte midler anbefales følgende doser:0,5-0,6 l/ha Propulse, 0,6-0,7 l/ha Opera eller 0,6-0,7 l/ha Comet Pro, hvor Opera er dyrest.
Du kan nu installere et lille program og derefter via et link følge fugtighedsforholdene i eget område.
OnFarm forsøg er et værktøj til landmænd, som ønsker at afprøve deres egne ideer i egne marker. Værktøjet regner statistik på udbytterne, og du kan sammenligne med andre landmænds resultater.
Fremadrettet vurderes det, at ikke korsblomstrede afgrøder bør foretrækkes som efterafgrøder i sædskifter med meget raps (tre rapsfrie år eller mindre).
De højeste merudbytter er i gennemsnit af årene opnået i den østlige del af Sønderjylland og de laveste på Bornholm og Nordjylland.
Der er i forsøgene ikke tabt udbytte ved at vente til tærsklen blev overskredet.
Svampesygdommen har ikke noget dansk navn, men kaldes Ascochyta leaf blight på engelsk.
Svenske forsøg fra 2015 med kålbrokresistente sorter af vinterraps viser store merudbytter på inficerede arealer.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Nye regler betyder, at du fra 2016 ikke længere kan anvende brak, lavskov og randzoner som både miljøfokusarealer og alternativer til pligtige efterafgrøder på samme tid.
Hestebønne11.12.15
Dyrkningsvejledning
Svampen kan angribe både ærter og hestebønner, hvorfor der skal være et ophold mellem de to afgrøder
I et forsøg med kraftige larveangreb var der god effekt af én pyrethroidsprøjtning både i 4-løvbladstadiet og 8-løvbladstadiet.
NaturErhvervstyrelsen har i en nyhed beskrevet muligheden for force majeure ved såning af MFO-efterafgrøder efter fristen 3. september. Læs supplerende spørgsmål/svar, og vær meget opmærksom på, at der kan blive tale om selvanmeldelse.
En undersøgelse har vist en virulent patotype i 9 ud af 9 prøver. Der kan derfor i flere tilfælde forventes angreb af kålbrok i kålbrokresistente sorter i Danmark.
FarmTestens formål er at belyse, om majshalvmøl, bladsvampe og fusarium kan begrænses ved forskellige typer mekanisk stubbearbejdning om efteråret ved pløjefri dyrkning.
Den engelske temperaturmodel kan ved bekæmpelsesbehov også i Danmark inddrages til at fastlægge sprøjtetidspunktet mod bladlus. En graddageberegner findes på Landbrugsinfo.
Der er i foråret fundet angreb af svampen Omphalina pyxidata i 5 vintersædsmarker.
Det kan komme til masseoptræden, hvis det er meget varmt og tørt i august, september og til dels i oktober. Angrebene fortsætter i foråret til og med maj.
Brug rigeligt vand ved svampebekæmpelse Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
MFO-brak kan kun anmeldes på arealer, der var i omdrift i 2014. NaturErhvervstyrelsen har strammet reglerne efter diskussion med EU-kommissionen, så arealer der har ligget udyrket siden 2008, ikke nødvendigvis kan anmeldes som MFO-brak.
Der er spændende perspektiver i en øget anvendelse af sæddodder som protein og olieplante, specielt i økologisk sammenhæng, da den i mindre grad bliver angrebet af rapsjordlopper og glimmerbøsser og er mindre kvælstofkrævende end raps.
Når de nye regler slår fuldt igennem på de nye etiketter, bliver det en udfordring at holde rede på de maksimalt tilladte mængder.
I Tyskland er effekten af forskellige maskiner til knusning af majsstub undersøgt. En god knusning af stub ønskes for at bekæmpe majshalvmøl. De bedste maskiner knuste 50-60 procent af stænglerne.
Ved opgørelse af haglskader i korn og raps kan den tyske vejledning inddrages.
Emneregister - Oversigt over Landsforsøgene 1919-2013.
I 2013 er indholdet af fusariumtoksiner undersøgt i 44 hvedeprøver og i et mindre antal prøver af triticale, rug, vårbyg og havre. Der er hovedsagelig fundet et lavt niveau af fusariumtoksiner.
Se shows fra kursus om integreret plantebeskyttelse (IPM) afholdt i 26 august 2013 på Koldkærgård Konferencecenter.
Der er fundet angreb af havrepletbakteriose i nogle havremarker. Bekæmpelse er ikke muligt.
Markært18.12.12
Dyrkningsvejledning
Aktuel risikovurdering for angreb af engrapgræsgalmyg i engrapgræs baseret på temperaturen i år.
Forsøgsresultater med midlerne Aventrol og Spodnam i vinterraps vises.
I 2011 har der været en del tilfælde af skade på vinterraps som følge af sprøjtning med Galera.
Der blev fundet mere af fusariumtoksinerne DON og ZEA i hvede end i de foregående seks år.
Fotoserien viser 16 problemer, som især opstår ved uheldige sædskifter. Se, hvor galt det kan gå!
Aktuel risikovurdering for angreb af fritfluer i havre og majs baseret på temperaturen i år.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Læ & klima20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Egne planer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Vanding20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1982
Afsnit fra Oversigten 1982.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigtren 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Læ og klima20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
På baggrund af moniteringen af fusariumtoksiner i hvede i 2003-2009 er der nu udarbejdet et risikovurderingsskema for fusariumtoksinet DON (deoxynivalenol).
I moniteringen af fusariumtoksiner i vinterhvede og vårbyg blev der i 2010 fundet et meget lavt indhold af toksiner. Der blev fundet mere af toksinet ZEA ved sen høst.
Egne planer20.02.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tyske data viser, at olieræddike er væsentlig mindre følsom over for kålbrok end sennep. En efterafgrøde af olieræddike opformerer derfor kålbrok mindre end en efterafgrøde af sennep.
Der er uanset dyrkningsmetode fundet et meget lavt indhold af fusariumtoksiner i hvede og vårbyg i moniteringen i 2008.
Årets høst forventes at blive på 9,5 millioner tons. Det er tæt på rekorden på 9,6 millioner tons fra 1990. Der er imidlertid tale om store variationer landet over. Således har mange landmænd haft en kornhøst langt under det niveau, de har været vant til.
Behandlingshyppigheden for 2007 beregnet efter den gamle metode er 2,40 mod 2,28 i 2006. Efter den nye metode er den opgjort til 2,51 mod 2,52 i 2006. Det er opgørelsen efter den gamle metode, der anvendes ved evalueringen af pesticidplanen.
Igen i år er en lang række hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet undersøgt. De fleste sorter er modtagelige, men mindre modtagelige sorter findes. Resultaterne vises.
Via kunstig smitte er en lang række hvede- og triticalesorters modtagelighed for aksfusarium igen undersøgt i 2008.
Hvedesorternes modtagelighed for gulrust er undersøgt.
Bejdsning af hvede mod goldfodsyge kan være aktuel ved såning indtil omkring den 25. september i 2. og 3. års vinterhvede samt efter 2-3 års korndyrkning. Det er dog vigtigt at inddrage egne erfaringer med goldfodsyge i markerne.
Der er ultimo maj bedømt angreb af havrerødsot i markerne, hvor der i efteråret 2007 blev bedømt angreb af bladlus. Resultaterne vises.
Der forventes i efteråret moderat til kraftige angreb af rapsjordlopper i vinterraps, men flyvningen vil igen blive fulgt via gule fangbakker. Fangstperioden vil også blive forlænget.
Indholdet af fusariumtoksiner i moniteringen i majs i 2007 vises.
Århus Universitet, Flakkebjerg har foretaget en analyse af alle nyere forsøg med bladlusbekæmpelse i korn med henblik på at revurdere de nuværende bekæmpelsestærskler for bladlus i korn.
Tyske forsøg med vækstregulering af vinterhvede.
Fangster af hvedegalmyg i feromonfælder i 2007 er i sammenholdt med data for jordtemperatur fra nærliggende klimastationer med henblik på udvikling af en temperaturmodel til at forudsige begyndende flyvning af hvedegalmyg.
Nordic Seed oplyser, at hvedesorten Skalmeje sandsynligvis er mindre modtagelig over for hvedegalmyg, men først i juni forventer Nordic Seed at have data, der dokumenterer det.
Test af glimmerbøsser fra 13 rapsmarker i 2007 viser, at der er udbredt resistens mod pyrethroider af Karate-typen, mens der mod Mavrik kun er fundet forholdsvis svag resistens.
Der forventes ikke godkendt svampemidler med nye aktivstoffer til brug i korn til kommende vækstsæson. Der markedsføres dog to nye svampemidler med et indhold af kendte aktivstoffer.
Årets kornhøst forventes kun at blive på ca. 8,2 millioner tons eller ca. 10 pct. mindre end gennemsnittet af de foregående seks år. Det skyldes primært et fald i kornarealet på 58.000 ha og et skuffende udbytte af vinterbyg.
Udviklingen i angreb af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2007 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2007 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2007 vises og sammenlignes med tidligere år.
Forsøg viser, at vinterhvede, triticale og vinterrug kan sås fra 1. september uden fald i nettoudbyttet, hvis udsædsmængden afstemmes efter såtidspunktet. Tidlig såning øger dog risikoen for angreb af goldfodsyge og havrerødsot samt øger ukrudtstrykket.
I forsøg med drægtige rotter øgede epoxiconazol (Opus) og tebuconazol (Folicur, Orius) drægtighedslængden, forøgede progesteronniveauet (kvindeligt kønshormon) hos moderdyrene og maskuliniserede hunungerne.
Danmarks JordbrugsForskning har undersøgt en lang række hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet. De fleste sorter er modtagelige, men mindre modtagelige sorter findes. Resultaterne vises.
En lang række hvedesorters modtagelighed mod aksfusarium er igen i år undersøgt ved DJF via kunstig smitte. Resultaterne vises.
Århus Universitet, DJF Flakkebjerg, har undersøg hvedesorternes modtagelighed for gulrust.
Resultater af forsøg ved DJF i 2007 med bekæmpelse af bygrust med forskellige svampemidler i vinterbyg vises.
Bejdsning af hvede mod goldfodsyge kan være aktuel ved såning indtil omkring den 20. september i 2. og 3. års vinterhvede samt efter 2-3 års korndyrkning. Det er dog vigtigt at inddrage egne erfaringer med goldfodsyge i sine marker.
Undersøgelser ved DJF viser, at resistens hos hvedebladplet mod strobiluriner er ret udbredt.
På baggrund af tyske forsøg, kan det konkluderes, at en triticalemark med meldug kan smitte en hvedemark. Omvendt kan en hvedemark med meldug ikke smitte en triticalemark.
Bilag - store billeder
Undersøgelser i England og Danmark har vist, at effekten af tebuconazol (Folicur, Orius) og propiconazol (Tilt, Bumper, Zenit, Stereo) mod Septoria i hvede er faldet de senere år.
På baggrund af tyske undersøgelser forventes nu også i Danmark begyndende resistensudvikling hos bygmeldug mod strobiluriner.
Resultatet af Fusariummoniteringen i majs i 2006 vises. I majs til helsæd overskred kun 3 af 71 prøver grænseværdierne til kvæg. Flere prøver af kernemajs viste derimod et højt indhold af Fusariumtoksin.
Der er i lighed med tidligere år udført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende omfanget af kassation af økologisk udsæd som følge af udsædsbårne svampe.
For at beskytte det terrestriske miljø (flora og fauna) er der i Tyskland regler om afstandskrav til biotoper (hegn, beplantninger o.lign.) ved sprøjtning.
Biscaya og to nye pyrethroider har i forsøg i Slesvig Holsten i 2006 haft væsentlig bedre effekt end Karate mod resistente glimmerbøsser.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2005 gennemført tilsynsbesøg hos 110 landmænd
Powerpointshowene fra kurset ''Miljø og sprøjteteknik'' afholdt den 19. december.
I vækstsæsonen har effekten af Mavrik mod hvedegalmyg været diskuteret. Ifølge udenlandske forsøgsresultater, har 0,15 l/ha Mavrik tilstrækkelig effekt mod hvedegalmyg.
Udviklingen i angreb af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2006 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2006 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2006 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2006 vises og sammenlignes med tidligere år.
Behandlingshyppigheden for 2005 beregnet efter den gamle metode er 2,32. Efter den nye metode er den opgjort til 2,49. Det er opgørelsen efter den gamle metode, der har betydning i praktisk sammenhæng.
En lang række hvedesorters modtagelighed mod aksfusarium er igen i år undersøgt ved DJF via kunstig smitte. Kraftige angreb har givet gode muligheder for at adskille sorterne.
Danmarks JordbrugsForskning har undersøgt en lang række hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet. De fleste sorter er modtagelige, men mindre modtagelige sorter findes.
Den 2. maj afholdtes kurset ''Miljø og sprøjteteknik''
Mavrik har virket godt mod glimmerbøsser mange steder, men nogle steder meldes om utilstrækkelig effekt. Nye midler mod glimmerbøsser er måske på vej.
Svampemidlet Cantus forventes snart godkendt i raps, så der vises forsøgsresultater, hvor Cantus er sammenlignet med andre midler under blomstring i vinterraps.
Moniteringen for fusariumtoksiner i 2005 i frisk majs til helsæd viste generelt et lavt indhold.
Det beskrives hvilke dyrkningsforhold, der fremmer angreb af aksfusarium og dermed dannelse af fusariumtoksiner.
I 2005 forekom der dårlig vækst i mange 1. års majsmarker på let jord, og en række undersøgelser blev derfor iværksat. Undersøgelsen tyder på, at havrecystenematoder i mange tilfælde er en væsentlig årsag til symptomerne.
En lav klorforsyning til vinterhvede kan forårsage fysiologiske bladpletter i vinterhvede. Normalt tilføres der tilstrækkeligt klor med handels- og husdyrgødning, og der er tillige en betydelig deposition fra atmosfæren.
I nogle områder i Tyskland ses et stigende antal tilfælde af angreb af stængelnematoder i sukkerroer. Symptomer vises og kommenteres.
Rettet den 2. januar 2006. I de få forsøg, hvor der er registreret problemer med overvintring, har sorterne Symbol, Tulsa og Solist klaret sig bedst.
Optimal plantebeskyttelse i forhold til pesticidplanens mål for behandlingshyppighed. Tilpasning af pesticidforbruget kan give besparelser uden udbyttetab.
På baggrund af årets resultater og resistensudvikling hos hvedebladplet mod strobiluriner justeres strategien for bekæmpelse af hvedebladplet til kommende sæson.
Behandlingshyppigheden for 2004 beregnet efter den såkaldte nye metode er 2,39.
Den danske kornhøst 2005 forventes at blive på 9,1 mio. tons. Det er en stigning på 0,17 mio. tons i forhold til 2004.
I Tyskland sælges et utal af forskellige bejdsemidler til brug i vinterraps. Der findes bejdser med effekt mod kålskimmel, kålfluelarver og bejdser med vækstregulerende effekt.
På baggrund af data fra Fusarium-moniteringen i hvede i 2003-2004 har studerende ved Landbohøjskolen set på mulighederne for at udvikle et risikovurderingsskema.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2005 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2005 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2005 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2005 vises og sammenlignes med tidligere år.
Danmarks JordbrugsForskning har undersøgt en lang række hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet. De fleste sorter er modtagelige, men mindre modtagelige sorter findes. Resultaterne vises.
Revideret 12. juli 2005. Bekæmpelse af aksfusarium anbefales generelt ikke, men under visse betingelser kan bekæmpelse være aktuel.
En lang række hvedesorters modtagelighed mod aksfusarium er igen i år undersøgt. Robigus har i år vist en høj modtagelighed.
DJF har udført forsøg, der belyser betydningen af angreb af snudebiller i hvidkløver til frø.
12 prøver af hvedebladplet fra 2004 er netop blevet testet for evt. resistens mod strobiluriner. Der blev fundet resistens i alle 12 prøver.
Rapsjordlopper optræder i cycler. I Sverige forventes igen kraftige angreb af rapsjordloppelarver i vækstsæsonerne 2007-2009, dvs. at der i efterårene 2006-2008 forventes at være mange rapsjordlopper.
På grund af risikoen for resistensudvikling hos svampe i byg anbefales strobiluriner i vinter- og vårbyg kun anvendt ved sprøjtning efter vækststadium 32 (2. knæ udviklet), så de kun anvendes én gang pr. vækstsæson.
Status for resistensudvikling hos bygmeldug mod strobiluriner i Europa vises.
I Bayern i Tyskland er der i 1993-2002 gennemført en monitering af indholdet af fusarium-toksiner i forskellige kornarter.
Symptomer på angreb af de mest almindelige svampesygdomme i lupiner vises.
Ved høst 2004 blev der udtaget 67 prøver af majsensilage. Indholdet af fusariumtoksiner er målt og sammenholdt med dyrkningsoplysninger fra de pågældende marker.
Der er fundet resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i Nordfrankrig, Belgien og UK. Der er ikke fundet resistens hos bygbladplet i Danmark.
Revideret den 26. oktober 2004. Resultater af årets forsøg med svampebekæmpelse i vinterhvede vises, og strategien for svampebekæmpelse i 2005 skitseres.
Der er i enkelte tilfælde fundet resistens hos hvedebladplet mod strobiluriner i Sverige og Danmark. Før vækstsæsonen 2005, vil det blive vurderet, om resistensen får nogen indflydelse på bekæmpelsesstrategien.
Behandlingshyppigheden for 2003 beregnet efter den såkaldte nye metode er 2,33.
I Tyskland er det blevet undersøgt, hvilken indflydelse forfrugterne majs, hvede og raps og samtidig pløjefri dyrkning/pløjning har på indholdet af Fusariumtoksinet DON i hvede.
Der er sket en betydelig stigning i resistensniveauet hos Septoria (hvedegråplet) mod strobiluriner i indeværende års vækstsæson. Analyserne i juli 2004 viser i gennemsnit 81 pct. resistens mod i gennemsnit 33 pct. resistens i foråret.
Revideret den 18. august 2004. DJF har i markforsøg med kunstig smitte i år undersøgt ca. 50 vinterhvedesorters modtagelighed for aksfusarium. Resultatet vises.
I Slesvig Holsten har der de sidste par år været øget fokus på angreb af hvedegalmyg i vinterhvede især i områder med megen hvededyrkning.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2004 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2004 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2004 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2004 vises og sammenlignes med tidligere år.
DJF har i forsøg med kunstig smitte undersøgt ca. 50 hvedesorters modtagelighed mod hvedebladplet. Resultat vises.
Revideret den 21. maj 2004. Ud fra bladprøver med hvedegråplet er resistensniveauet hos hvedegråplet mod strobiluriner blevet målt.
Forsøg med svampebekæmpelse i ærter og angreb af ærtesyge på de høstede frø.
Erfaringer fra Sydtyskland med Fusarium og Fusariumtoksiner i majs omtales.
Bælteskurv i bederoer er forholdsvis sjældent i Danmark, men tilfælde af kraftige angreb kan forekomme. Vi refererer kort om de typiske erfaringer med bælteskurv og viser symptomer.
I 2003 er der udført meget lovende forsøg mod gåsebillelarver med et nyt insekticid. Midlet vil dog ikke løse landbrugets problemer, da midlet ifølge firmaet er udviklet til golf- og fodboldbaner.
I England er der udviklet et spørgeskema til at forudsige risikoen for angreb af knoldbægersvamp i raps. Skemaet vises.
Toksinet DON blev påvist i 99 pct. af prøverne. Indholdet var højere ved forfrugt majs og ved pløjefri dyrkning af hvede efter modtagelige forfrugter.
Målet for en behandlingshyppighed på 1,7 i Pesticidplan 2004-2009 er udmøntet i måltal for behandlingsindeks i alle landbrugsafgrøder.
Udbredelsen af resistens hos Septoria (hvedegråplet) mod strobiluriner vises. Resistens optræder i mange lande. Resistensen har bredt sig meget hurtigt i 2003.
Ligesom i de fleste øvrige europæiske lande er der også i Danmark i vækstsæsonen 2003 sket en meget kraftig stigning i forekomsten af Septoria-isolater, som er resistente mod strobiluriner.
I Europa tales der pt. om to nye skadedyr i majs. Det drejer sig om majsborerens larve og en sommerfuglelarve, som ikke har noget dansk navn. Skadedyrene er ikke fundet i Danmark.
På baggrund af et interview af canadiske forskere er der en teori om, at Roundup-sprøjtning i foråret før såning kan fremme angreb af aksfusarium i den kommende vårhvede.
Da der ikke findes danske data for vinterrapssorternes modtagelighed mod svampesygdomme bringes de udenlandske data.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2003 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2003 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2003 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angreb af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2003 vises og sammenlignes med tidligere år.
Steins tilbyder som det eneste laboratorium at udføre test for Fusariumindhold i maltbyg.
Forskellige vårbygsorters modtagelighed for aksfusarium er undersøgt i forsøg med kunstig smitte. Resultaterne vises.
En række hvedesorters modtagelighed mod hvedebladplet er i år undersøgt ved Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg. Resultaterne vises.
Forsøg med meldugbekæmpelse i vinterhvede viser, at angreb af meldug er langt mindre tabsvoldende end angreb af Septoria og gulrust. Forsøgsresultater vises.
Behandlingshyppigheden for 2002 beregnet efter den såkaldte gamle metode er 2,04. Den ligger dermed tæt på Pesticidhandlingsplanens mål på 2,0.
BASF angiver, at Comet er regnfast indenfor en halv time. Den forsøgsmæssige baggrund vises. Danske forsøg med regnfastheden af Tilt viser, at der helst skal være mere end 2 timers tørvejr efter sprøjtning.
I Sydsverige undersøges larveangreb af rapsjordlopper hvert forår i nogle vinterrapsmarker. Det konkluderes, at der ca. med 7 års mellemrum optræder stærkere angreb.
Nye målinger i maj 2003 af glimmerbøssers følsomhed mod pyrethroider har vist, at der i flere marker forekommer højresistente glimmerbøsser
Resultatet af jordprøveanalyser i 2002 for havreål i majsmarker med pletter med dårlig hhv. god vækst er nu sammenstillet. De fleste prøver er indsendt fra majsmarker på let jord og med forfrugt korn.
I hvedeforsøg med graduering af svampemidler, blev der opnået et merudbytte på 1,2 hkg pr. ha i forhold til ikke at graduere svampemiddel.
Der er ikke nogen dansk aftale om udfasning af vækstreguleringsmidler. Der er ikke påvist rester af vækstreguleringsmidler i danske kornprøver deklareret dyrket.
Amistar har som det eneste af de markedsførte strobiluriner en effekt på goldfodsyge. Effekten er dog for varierende til, at midlet på nuværende tidspunkt anbefales mod goldfodsyge.
Svampemidlernes effekt i korn i engelske forsøg vises.
Både svampebekæmpelse og vækstregulering med Cerone har i flere vårbygforsøg reduceret aks- og strånedknækning. Det har dog oftest kun været små merudbytter forbundet med at vækstregulere.
I UK er planteprøver med hvedegråplet i marts 2003 undersøgt for forekomst af resistens mod strobiluriner. I gennemsnit viste 40 pct. af isolaterne sig at have resistensgenet.
Der findes pt. ingen kommercielle rapssorter, der er resistente mod knoldbægersvamp. Forskere i Canada arbejder med resistente sorter.
Forsøg fra Tyskland med vækstregulering af vinterraps med Folicur eller Juventus for at forbedre overvintringsevnen viser små eller urentable merudbytter i de fleste forsøg.
Svampemidlet Opus er netop blevet godkendt. I orienteringen ses en sammenstilling af landsforsøg og DJF-forsøg i hvede med midlet.
Svenske forsøg med bekæmpelse af resistente og ikke resistente glimmerbøsser vises. Fenitrothion har haft god effekt mod resistente glimmerbøsser.
Der er også fundet resistente isolater nogle steder i det sydvestlige Irland samt UK, Tyskland og Frankrig.
Der er i Tyskland fundet resistens hos hvedemeldug mod svampemidlet Fortress. Midlet er ikke godkendt i Danmark.
Der er nu fundet et enkelt tilfælde af resistens hos hvedegråplet mod strobiluriner i Danmark. Strategi til at forsinke udbredelsen af resistensen omtales.
I 2002 optrådte bladpletsvampen Drechslera turcica med kraftige angreb i majs i Bayern i Tyskland. Forskelle i sorternes modtagelighed omtales. Svampen optrådte også i Danmark i det varme vejr i 2002.
Som følge af Præparatdirektivet bliver faremærkningen af alle bekæmpelsesmidler revurderet. Fra den 30. juli 2004 skal alle etiketter følge de nye EU-regler, men midlernes indhold er uændret.
Glimmerbøsser fra 21 rapsmarker er i 2002 undersøgt for evt. resistens mod pyrethroider. Der blev fundet begyndende resistensudvikling i flere marker.
Svampesygdomme i frøgræs om efteråret har sjældent betydning for det kommende udbytte.
Effekt af strobilurin-behandling på vandprocent i hvedehalm og kerne samt mejetærsker-kapacitet i tyske forsøg vises. Sammenlignet med ældre midler resulterede behandling med strobilurin i en højere vandprocent i halmen, men ikke i kernerne.
Der vises de to forsøg, der ligger til grund for off-label godkendelse i 2002 til at anvende Comet i bederoer.
På baggrund af erfaringerne med planteavlskonsulenternes registreringsnet i de sidste tre år er proceduren i 2003 fastlagt.
Angrebet af rapsjordlopper er pt. for nedadgående i Sverige, men der er fortsat god grund til at passe på dem i Danmark.
I områder med let jord har der i år været større flyvning af gåsebiller end normalt. Larverne kan forårsage skade i græs om efteråret og foråret. Biologi og bekæmpelse omtales.
Hovedopgavestuderende Camilla Møller har på baggrund af to års resultater fra goldfodsyge-moniteringen samt bejdseforsøg opstillet et risiko-vurderingsskema for bejdsning mod goldfodsyge.
Udviklingen i angrebet af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2002 vises og sammenlignes med tidligere år.
Udviklingen i angrebet af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet vises og sammenlignes med tidligere år. Angrebene af både sygdomme og skadedyr var kraftigere i vårbyg end i tidligere år.
Angrebsgraden af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2002 vises og sammenlignes med tidligere år. Der var relativ kraftige angreb af bygrust i flere sorter, mens angrebene af øvrige svampesygdomme var svage - moderate.
Udviklingen i angrebene af sygdomme og skadedyr i 2002 vises og sammenlignes med tidligere år. Angrebene af både svampesygdomme og skadedyr var kraftigere end i tidligere år.
Ved Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg er forskellige vinterhvede- og vårbygsorters modtagelighed mod aksfusarium undersøgt i forsøg med kunstig smitte. Der viste sig sortsforskelle i modtagelighed.
I år ses en del angreb af aksfusarium i hvede. Muligheder for bekæmpelse af aksfusarium og sortsforskelle i modtagelighed omtales.
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2001 er netop offentliggjort. Behandlingshyppigheden i 2001 er 4,5% fra at opfylde målsætningen i Pesticidhandlingsplan II.
Tiden frem til høst er velegnet til at gå en tur i markerne og kortlægge evt. problemer med græsukrudt samt afluge flyvehavre.
Forsøgene med delt aksbeskyttelse contra en enkelt aksbeskyttelse med Amistar vises. De to løsninger har været meget jævnbyrdige.
Udvalgte resultater fra et seminar om goldfodsyge i England i maj 2002 vises. Bl.a. forsøg med vekselvirkning mellem goldfodsyge og kvælstofniveau.
Oversigt over handelsgødninger, der har et højt indhold af svovl.
Symptomerne på angreb af havrepletbakteriose vises. Bakterien formodes at have optrådt i havre i vækstsæsonen 2001.
Supplerende resultater med det nye svampemiddel Comet.
Fremavlsarealer med korn må ikke behandles med midler, der er anerkendt mod flyvehavre, dog er der særlige regler ved randsprøjtning og for vintersæd.
Svenske forsøg og erfaringer med bekæmpelse af resistente glimmerbøsser omtales.
Ved fremavl af økologisk korn og bælgsæd må der kun forekomme svage angreb af udsædsbårne sygdomme.
Forsøg med betydningen af udsædsbåren smitte af ærtesyge i ærter vises og relateres til de vejledende grænseværdier.
Det er muligt at forudsige, hvornår der er risiko for angreb af meldug og gulrust i sorter, der hidtil har været resistente over for disse sygdomme. Det viser en evaluering af virulensovervågningen af meldug og gulrust i Danmark 1997-2001.
Statistik på Plantedirektoratets kontrol af marksprøjter i 1996-2000 vises.
Den sene og våde høst betyder, at der kan forventes store problemer med at håndtere den høstede afgrøde. Ved vandprocenter over 24 og høst i oktober kræver det en særlig indsats, hvis man vil sikre kornet i et plantørringsanlæg.
Danmarks JordbrugsForskning har undersøgt 18 glimmerbøssepopulationer for evt. resistens mod 3 pyrethroider og dimethoat. Der blev fundet udbredt resistens mod alle 3 pyrethroider.
Forskellige hvede- og triticalesorters modtagelighed for aksfusarium er undersøgt i tyske forsøg.
DJF Flakkebjerg har i semifield forsøg testet nogle hvedesorters modtagelighed for aksfusarium. Af de testede sorter blev Terra mindst angrebet og Ritmo, Baltimor, Pentium og Cortez mest angrebet.
Udviklingen af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2001 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2001 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2001 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2001 vises og sammenholdes med tidligere år.
Symptomer efter kraftige angreb af glimmerbøsser i raps beskrives og vises.
Sorten Mendel er den første vinterrapssort med resistens mod kålbrok. Det er en specialsort, som kun anbefales på kålbroksmittet jord, da sorten ellers er for lavtydende.
Danmarks JordbrugsForskning har netop målt resistensniveauet hos hvedemeldug mod strobiluriner. Der er målt høje resistensniveauer på flere lokaliteter.
Tyske undersøgelser af rugsorters modtagelighed for meldrøjer. Endvidere vises forsøg med iblanding af konventionel rug i hybridrug for at minimere angrebet af meldrøjer.
Forsøgsresultater med to nye additiver til svampemidler i korn ser interessante ud, men der mangler flere forsøg.
Virussygdommen Rizomania i bederoer er fundet i Danmark for første gang. Fundet er sket på 2 lokaliteter på Lolland.
Der har i marts-april været udsat fangplanter af hvede for at måle smittetrykket af meldug. Metoden kan give en prognose for smittetrykket i det tidlige forår.
I Sverige er der udført en række test af glimmerbøssers følsomhed for pyrethroider. I et område er tilsyneladende fundet en lavere følsomhed.
I Tyskland er 78 hvedesorters modtagelighed for hvedebladplet undersøgt. Resultatet vises for de i Danmark dyrkede sorter, som indgik i undersøgelsen.
Symptomer på angreb af en ny bladpletsvamp i byg beskrives. Svampen er ikke fundet i Danmark, men i mange lande omkring os.
Udviklingen af skadegørere i vårbyg og havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2000 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i vinterhvede planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2000 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i vinterbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2000 vises og sammenholdes med tidligere år.
Udviklingen af skadegørere i rug og triticale i planteavlskonsulenternes registreringsnet i 2000 vises og sammenholdes med tidligere år.
Et samarbejdsprojekt mellem Danmarks JordbrugsForskning, Monsanto og Landskontoret for Planteavl omkring monitering af goldfodsyge omtales. Formålet er at kunne vurdere, hvilke marker der kan betale merprisen for en bejdsning mod goldfodsyge.
Resultatet af 3 forsøg ved Danmarks JordbrugsForskning med meldugbekæmpelse i hvede i 2000 vises. Effekten af rene strobiluriner er sammenlignet med effekten af andre meldugmidler.
Symptomer og biologi for antracnose i lupin beskrives. Antracnose forårsages af svampen Colletotrichum gloesporiodes, og kan give store udbyttetab.
Resultater af forsøg med svampebekæmpelse i korn med en Danfoil sprøjte hhv. en konventionel Hardi sprøjte vises
I forbindelse med økologisk fremavl er bygstribesyge ofte årsag til kassation af fremavlen. Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning, har de sidste 3 år testet en række vårbygsorters modtagelighed for bygstribesyge, og resultatet ses her.
Zeneca Agro, BASF og Novartis har undersøgt udbredelsen af hvedemeldugsporer i Europa, der er resistente mod strobiluriner.
Angreb af Septoria kan forøges enten ved dannelse af flere og flere bladpletter som følge af nye infektioner, eller ved at bestående pletter bliver større og større.
Den såkaldte FRAC-gruppe har nu offentliggjort deres vurdering af resistenssituationen for strobiluriner på internettet.
Referat af artiklen Mikroorganismer
I Birkenmoor i Slesvig-Holsten er der i de senere år udført forsøg med bekæmpelse af trådkølle
Årsberetningen fra Miljøstyrelsens kemikalieinspektion 1998 foreligger nu.
Angrebsudviklingen af skadegørere i vårbyg og havre er fulgt igen i 1999
Angrebsgraden af skadegørere i rug og triticale 1999
Angrebsgraden af skadegørere i vinterbyg i 1999.
Angrebsgraden af skadegørere i vinterhvede i 1999.
Angreb er med sikkerhed fundet mindst en enkelt gang herhjemme, men sygdommen forventes ikke at være så sjælden i Danmark.
I Sverige har man ligesom i Danmark forsøgt at udvikle et pointskema til beslutningsstøtte, når behovet for at forebygge mod knoldbægersvamp i vinterraps skal fastlægges.
Fra Biologische Bundesanstalt i Berlin-Dahlem er der i 1998 udgivet en publikation, hvor viden om goldfodsyge er sammenskrevet.
I Slesvig-Holsten er i de sidste tre år udført forsøg med knækkefodsygebekæmpelse med Unix (cyprodinil) i vinterhvede og rug. Resultater gengivet.
For at få en god sanering mod roenematoder ved dyrkning af efterafgrøder er det nødvendigt at dyrke efterafgrøden med lige så stor umage som ved dyrkning af en hovedafgrøde.