Af samme forfatter
Gennemgå dit kemirum mindst 2 gange årligt. Derved kan du undgå ubehagelige overraskelser og store bøder ved kontrol. Desuden kan god orden i midlerne sikre mod fejlsprøjtning.
SEGES søger fremadsynede landmænd, som vil indgå i et 3-årigt projektsamarbejde om en ny tilgang til brug af planteværn.
Med dette notat ønsker vi at skabe overblik over status for insekterne i Danmark - og resten af verden - og at samle den nyeste viden om årsagerne til insekternes tilbagegang.
Her kan du læse 3x3 anbefalinger, som er udformet af SEGES’ fageksperter indenfor hhv natur, planteværn og økonomi, som guider dig til, hvordan du bedst tager hensyn til insektlivet på din bedrift.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
SEGES har i nogen tid arbejdet på et helt nyt SortInfo, og en beta-version er nu klar til test hos brugerne.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Hvordan du forebygger spredning af ukrudtsfrø. Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Brug rigeligt vand ved svampebekæmpelse Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Vårbyg - foreløbige resultater
Vinterhvede - foreløbig afsnit
Hvordan kan der beregnes fuld erstatning ved pålæg om pesticidfri boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Det giver et notat fra Københavns Universitet et bud på.
Triticale
Vinterrug
Vinterbyg
Rapport omtaler en række forsøg, som belyser betydning af afdrift af herbicider for antal blomster i markkanten.
Gode løsninger for alle parter er målet med indsatsen for at gøre boringsnære beskyttelsesområder pesticidfrie. BNBO-vejledning er ved at være klar.
Ved at passe på markkanternes vilde blomster giver du bedre betingelser for de vilde insekter, samtidig med at pladsen tages fra de uønskede ukrudtsarter.
Store tuer af græsukrudt og etableret tokimbladet ukrudt kræver højere dosis af glyphosat før opharvning til såbed i pløjefri dyrkning
Forslag til løsninger mod forskellige ukrudtsbestande, timing og sprøjteteknik ved ukrudtsbekæmpelse i vintersæd.
Der er nødvendigt med en langsigtet strategi for at forebygge opformering af ukrudt og at anvende de kemiske midler på en måde, der forebygger udvikling af herbicidresistens.
God effekt af glyphosat efter høst kræver tilstrækkelig vækst i rodukrudtet. Læs om bekæmpelsesforslag og sprøjteteknik for rodukrudt.
Der er fundet angreb af bladsvampe på få lokaliteter i pløjede majsmarker. Der er stigende angrebsgrad af majsøjeplet i upløjede majsmarker men med stor variation. Vækststadiet i majs nærmer sig sprøjtefristen. Stadig relativt få cikadenymfer i kartofler.
Der er ingen til svage angreb af bladsvampe i pløjede majsmarker. Der er stigende angrebsgrad af majsøjeplet i upløjede majsmarker. Der er stadig relativ få cikadenymfer i kartofler.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et guligt skær.
Netop nu er det let at spotte græsukrudt i vintersæden ved en før-høst gennemgang. Det er vigtigt at kende sit græsukrudt, så en målrettet indsats kan planlægges til kommende sæson. Det er også nu, der kan høstes frø til test af resistens.
Det kan være nødvendigt at håndluge eller afslå og fjerne plantematerialet fra områder i marken med engbrandbæger. Især heste er meget følsomme overfor giftstoffer i engbrandbæger.
Planlæg ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps med udgangspunkt i dit kendskab til de enkelte markers ukrudtsflora. Se bekæmpelsesforslag for efterår og forår.
Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er en effektiv metode til at bekæmpe kvik i foderafgrøder. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, er der også god effekt mod disse. Glyphosat må ikke anvendes i afgrøder til konsum.
Med forbud mod at anvende glyphosat før høst af konsumafgrøder må andre vinduer udnyttes optimalt.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Vælg den metode der passer til forholdene på din bedrift - f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning.
Nu kan du finde dine jordprøver elektronisk på www.CropManager.dk, hvor du kan se dine markers reaktionstal, fosfor, kalium, magnesium, kobber og endda også lerprocenten.
En målrettet indsats er nødvendig for at stoppe spredningen af hanespore, som udgør en trussel mod majsdyrkningen. Se en række bekæmpelsesstrategier.
Miljøstyrelsen har offentliggjort bekæmpelsesmiddelstatisk for 2017. Pesticidbelastningen er i 2017 beregnet til 1,69, hvilket er under målet i pesticidstrategi 2017-2021 på maximalt 1,96.
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.
Vinterhvedearealet til høst 2019 ser ud til af ligge på ca. 555.000 ha, og det udligner næsten faldet fra høst 2017 til høst 2018.
Regnfastheden og dermed kravet til antal timers tørvejr efter sprøjtning varierer betragteligt for forskellige bekæmpelsesmidler. Se oversigten over midlernes regnfasthed.
Brug nyt beslutningsstøtteværktøj ”Septoriamodel” i CropManager.dk til at vurdere risiko for Septoria i dine hvedemarker.
Muligheder for ukrudtsbekæmpelse i kartofler uden anvendelse af Titus.
SEGES viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service
Kornafgrøderne er længere fremme i udviklingen end normalt, lav derfor en status på behovet for vækstregulering. Det tyder på gode temperaturer til vækstregulering i påsken, men det kan give udbyttetab at vækstregulere hvis der er tørkestress.
Anbefaling om vandmængde ved forskellige sprøjteopgaver i landbrugsafgrøder.
Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs.
Politisk er der lagt pres på kommuner for at gå i gang med at gøre BNBO (BoringsNæreBeskyttelsesOmråder) sprøjtefrie. Nogle steder i landet er processen allerede i gang.
Forebyg at ukrudtet breder sig på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift.
For at hjælpe til at komme helt i mål med de 142.000 ha målrettede efterafgrøder, har SEGES udarbejdet to nye oversigtskort, der viser restbehovet i ha i forhold til henholdsvis grundvands- og kystvandsindsatsen.
I nogle marker har anvendelse af Belkar i efteråret medført forstyrrelse af væksten for en del af planterne. Erfaringerne fra 2018 var, at det kun havde lille betydning for udbyttet.
Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i roer.
Bekæmp ukrudtet når det har 1-2 løvblade, men udsæt sprøjtningen, hvis snerlepileurt, hanekro og andet sent fremspirende ukrudt fortsat er under fremspiring.
Skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl.
Ukrudtet skal bekæmpes med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.
Ukrudtsbekæmpelse i pil og poppel til energiproduktion er især vigtig i etableringsåret, hvor træerne ikke yder meget konkurrence mod ukrudtet. Se strategi for kemisk og mekanisk bekæmpelse.
Afslut bekæmpelse af kamille i vinterraps og nedsæt risiko for fund af clopyralid i honning.
Hvis der er betydende angreb i nogle af sorterne i sortsforsøgene bør de behandles indenfor de næste ca. 14 dage
Vårbyg-panik i rekordvåd marts?🌧
Hestebønner skal sås dybt (6-9 cm), derfor er der inden afgrøden spirer frem mulighed for at nedvisne første hold ukrudt med glyphosat samtidig med udbringning af jordmiddel.
Tidlig såning og mildt vejr har øget behovet for vækstregulering i mange marker. Tilpas kvælstofstrategien, så risikoen for lejesæd reduceres.
Bekæmpelse af ukrudt i ærter kræver god timing for at opnå sikker effekt, der kan sikre mod høstbesvær og opformering af ukrudt.
Vårraps bør etableres, når betingelserne for hurtig fremspiring og vækst er til stede. Så er muligheder for kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse betydeligt forbedret.
Landbrugsstyrelsen dispenserer for salg af hestebønne af C1 og C2 med spireevne ned til 70 procent mod normalt 80 procent.
Hvis du har fået en påmindelse, men ikke mener at du er pligtig til at indberette sprøjtejournaldata, kan du logge på SJI-systemet og gøre opmærksom på dette eller du kan kontakte Miljøstyrelsens Informationscenter.
GEUS har udarbejdet et notat om forekomst af de to metabolitter DMS og 1,2,4-triazol i boringskontrollen for almene vandforsyninger.
Målret bekæmpelsen af ukrudt mod de arter, hvis frø ikke kan renses fra græsfrøene, giver udbyttetab eller høstbesvær. Gør klar, ukrudt er allerede i vækst.
Muligheder for bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Inspirationsarket beskriver tiltag, som er nødvendige for at forebygge, at hanespore og grøn skærmaks bliver et tabsgivende ukrudtsproblem.
Bekæmp kamille og andet ukrudt i vinterraps tidligst muligt, så risiko for små rester af clopyralid i honning kan undgås.
Udfordring: Biavlerne finder små, men målbare spor af Clopyralid i honning. Grænseværdien er lig med detektionsgrænsen, og det betyder i praksis, at honning med fund ikke kan sælges.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Forskningen har skabt en god forståelse af transport af pesticider i jord. Men der mangler stadig forskning, der kan redegøre for transport til dybere jordlag på lerjord.
SEGES har udarbejdet en vejledning om indsatsplanlægning og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) målrettet landmænd med jord inden for et indsatsområde og/eller BNBO.
Den årlige rapport om pesticidrester i fødevarer viser igen, at der i danske planteprodukter er få fund af pesticider, og at disse som regel ligger langt under grænseværdierne.
Demonstrationsforsøg hos Centrovice viser, at sædskifte og kulturtekniske tiltag er ganske effektive i kampen mod agerrævehale.
Resultater fra Landsforsøgene - Forbehold og vejledning
SEGES har udviklet første generation af en model for graduering af udsædsmængden. Udgangspunktet er den foregående afgrødes udvikling lige efter såning. Der skal være en vis variation i marken, før der er fornuft i at justere udsædsmængden.
Det er vigtigt at være opmærksom på overlevende ukrudt i markerne. Det kan være et tegn på herbicidresistens. AU tilbyder resistenstest mod betaling.
Få et før høst overblik over udbredelsen af italiensk rajgræs i vinter- og vårsæd. En beslutsom indsats nu giver kroner på bundlinjen på længere sigt.
Sprøjt tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når dagtemperaturen er over 25 grader - gælder både planteværn og mikronæringsstoffer.
Inspirationsarket giver en kort instruktion om graduering af svampemidler ud fra CropSat-tildelingskort eller afgrødesensorer.
Nye tal viser en stigning på mere end 50% i hektar med hestebønner fra 2017 til 2018. Det er især svine- og kvægproducenter, som ønsker et hjemmedyrket foder, der tilvælger hestebønnerne
Se diverse løsningsmuligheder og effekttabel for bekæmpelse af ukrudt i kartofler.
Inspirationsarket giver en kort instruktion om graduering af vækstreguleringsmidler ud fra CropSat-tildelingskort eller afgrødesensor.
Ved toastning af hestebønner får du først og fremmest en effektiv tørring og dermed konservering. Læs her, hvordan du gør.
Målret bekæmpelsen af ukrudt mod de arter, hvis frø ikke kan renses fra græsfrøene, giver udbyttetab eller høstbesvær. Vær klar når ukrudt og afgrøde er i god vækst.
Hestebønner tåler dyb såning, som giver mulighed for at meget ukrudt kan nå at spire frem og derefter nedvisnes med glyphosat inden afgrøden spirer frem.
GEUS har til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fremsendt den årlige rapport over grundvandsovervågningen. Den bekræfter konklusionen fra sidste år om, at miljøindsatsen virker.
Det kan være nødvendigt at tage visse hensyn ved sprøjtning mod ukrudt og andre planteværnsopgaver.
Download værktøjskassen for roer
Ved hyppig dyrkning af hestebønner/ærter bliver der problemer med sædskiftesygdomme i hestebønner
"Maksimal effekt og minimal afdrift" er en pjece, som fortæller om de nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler.
Nye regler om afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler.
Hestebønner dyrkes udbredt i vore nabolande, der er derfor gennemført et litteraturstudie for at sammenligne dyrkningsanbefalingerne
Dyrkningsvejledning for bederoer til sukker, foder eller bioenergi anviser dyrkningsmæssige tiltag, der er nødvendige for at opnå et højt udbytte.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort vejledende kort over målrettede efterafgrøder i 2018
Pesticidstrategi 2017-18 er på plads efter at den politiske aftale blev indgået i begyndelsen af året.
På denne side kan du finde inspiration til indsatsen mod italiensk rajgræs som ukrudt.
Forsøg påviser at effekten af bladvirkende midler mod ukrudt kan være mindre ved meget store dråber og lav vandmængde.
SEGES har lavet en ny app, som ud fra synlige kendetegn er en hjælp til at artsbestemme ukrudt og skadevoldere i marken. App’en indeholder også information om IPM.
Skema til registrering af sprøjtning med prosulfocarb og sprøjtning langs vandløb, søer og § 3-områder med plantebeskyttelsesmidler, hvor der er afstandskrav på etiketten.
Flyvehavre08.06.17
Folderen fra Aarhus Universitetet, Flakkebjerg sætter fokus på forebyggelse og bekæmpelse af flyvehavre.
Aarhus Universitet, Flakkebjerg har i potteforsøg undersøgt effekten af herbicider ved tilsætning af nye additiver og N32 samt ved forskellige pH i sprøjtevæsken.
Pesticidplan 2017-21 justerer rammevilkårene for anvendelse af pesticider og fastholder en høj standard for beskyttelse af grundvand og sikring af lavt indhold af pesticider i danske planteprodukter.
Samling af links til tabeller med bekæmpelsesforslag i en række afgrøder.
Se en oversigt over en række væsentlige forhold, som påvirker effekten af din ukrudtssprøjtning i roer.
Zypar (64-88) må anvendes i alm. rajgræs, engrapgræs, strandsvingel og rødsvingel til frøproduktion udlagt i dæksæd.
Overvej omsåning af pletter med tætte bestande af væselhale. Dyrkning af vårafgrøder i sædskiftet er det bedste våben mod væselhale.
OnFarm forsøg er et værktøj til landmænd, som ønsker at afprøve deres egne ideer i egne marker. Værktøjet regner statistik på udbytterne, og du kan sammenligne med andre landmænds resultater.
Bedrifter, med en grundbetalingsstøtte over 150.000 euro eller ca. 1.117.700 kr., vil få fratrukket 5 pct. af den del af grundbetalingen, der ligger over 150.000 euro. Den grønne støtte bliver ikke reduceret.
Læs L&F notat om målrettede efterafgrøder og indberetninger vedr. nitrat. Notatet er sendt til formændene for de lokale foreninger.
334 frøprøver af 8 ukrudtsarter fra danske marker viste, at der på 8 pct. af lokaliteterne var resistens over for herbicider.
Undgå økonomiske tab som følge af opformering af græsukrudt og herbicidresistens - skab balance mellem vår- og vintersæd i sædskiftet.
Den faglige baggrund for at det er tilladt at sprøjte med glyphosat før høst.
IPM-Værktøjskasse
IPM-Værktøjskasse
Du kan følge 5 webinarer om udvalgte emner indenfor integreret plantebeskyttelse (IPM).
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Svenske forsøg fra 2015 med kålbrokresistente sorter af vinterraps viser store merudbytter på inficerede arealer.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
Inspirationsarket sætter fokus på emnet – kortfattet og præcist - og er lige til at printe ud og tage med i marken. De egner sig godt til en snak om emnet i erfagrupper.
IPM inspirationsark
I pesticidvarslingssystemet VAP har der fra 2012 til 2014 været særlig fokus på at teste bentazon og glyphosat.
Nye regler betyder, at du fra 2016 ikke længere kan anvende brak, lavskov og randzoner som både miljøfokusarealer og alternativer til pligtige efterafgrøder på samme tid.
Hestebønne11.12.15
Dyrkningsvejledning
NaturErhvervstyrelsen har i en nyhed beskrevet muligheden for force majeure ved såning af MFO-efterafgrøder efter fristen 3. september. Læs supplerende spørgsmål/svar, og vær meget opmærksom på, at der kan blive tale om selvanmeldelse.
Oversigt over landsforsøg med bekæmpelse af ærenpris i majs 2010-2014
Se nye inspirationsark, artikler og video med fokus på IPM i sædskifter med meget vintersæd.
Læs pjecen om Integreret Plantebeskyttelse (IPM).
Artiklen giver en oversigt over en vigtige række overvejelser ved planlægning af sædskifter med meget vintersæd.
Vår- og engbrandbæger er uønsket i foder til dyr. Det er derfor af stor betydning, at udbredelsen af dem igen bringes ned på et acceptabelt niveau gennem forebyggelse og kemisk bekæmpelse.
Fokus på sædskifte og en dyrkningsteknisk optimering er nøglen til at praktisere pløjefri dyrkning med succes.
Igen i 2014 viser grundvandsovervågningen, at den stramme godkendelsesordning for pesticider virker. Gamle og nu forbudte pesticider findes stadig, men der er tegn på aftagende hyppighed over grænseværdien i det øvre grundvand.
Praksis og bevågenhed i forhold til integreret plantebeskyttelse er belyst med en interviewundersøgelse med deltagelse af 200 bedrifter. Der blev ikke fundet en målbar effekt af IPM-rådgivningen..
Benchmarking på bedrifter, som har modtaget rådgivning om IPM i 2012-2013, viser større bevågenhed over for IPM end på bedrifternes praksis.
MFO-brak kan kun anmeldes på arealer, der var i omdrift i 2014. NaturErhvervstyrelsen har strammet reglerne efter diskussion med EU-kommissionen, så arealer der har ligget udyrket siden 2008, ikke nødvendigvis kan anmeldes som MFO-brak.
Der er spændende perspektiver i en øget anvendelse af sæddodder som protein og olieplante, specielt i økologisk sammenhæng, da den i mindre grad bliver angrebet af rapsjordlopper og glimmerbøsser og er mindre kvælstofkrævende end raps.
Nye materialer giver inspiration til at forebygge spredning af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Følg også med på Facebook, hvor vi håber, at mange landmænd og konsulenter vil bidrage med billeder og gode ideer.
Vi har samlet en række billeder, som viser, hvor og hvordan det kan gå "galt". Få inspiration til, hvordan du kan begrænse spredning af ukrudt, specielt græsukrudt i dine marker.
Såning af striber på tværs af skåninger eller ændring af såretning er blandt de muligheder, der er for at reducere risikoen for ødelæggelser fra overfladeafstrømning.
Første fund af herbicidresistens over for glyphosat hos rajgræs er fundet i Italien.
Gennem rådgivning og økonomisk tilskud til forbedret håndtering af pesticider blev pesticidbelastningen i et vandløb i Skåne reduceret med 90 procent.
Anvend simple tiltag til at forebygge overfladeafstrømning og erosion, når du sår majs.
Artiklen giver baggrundsviden for anvendelse af afdriftsreducerende sprøjteteknik.
Oversigt over teknik, økonomi, forsøg og erfaringer med radrensning i majs.
Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om, at fastholde hektargrænsen på 2 hektar for ansøgning om direkte landbrugsstøtte i EU´s landbrugsreform, der træder i kraft 1. januar 2015.
Emneregister - Oversigt over Landsforsøgene 1919-2013.
Her finder du en oversigt over IPM-værktøjskassen
Her finder du en liste over IPM-Inspirationsark
Europæiske eksperter har i TOPPS-prowadis udarbejdet en vejledning til forebyggelse af overfladeafstrømning af pesticider.
To foldere giver inspiration til at reducere risikoen for, at der sker afdrift og overfladeafstrømning af plantebeskyttelsesmidler.
Præsentationer fra TOPPS-prowadis-kurser om afdrift og overfladeafstrømning af pesticider.
Se shows fra kursus om integreret plantebeskyttelse (IPM) afholdt i 26 august 2013 på Koldkærgård Konferencecenter.
Prøv web-program, hvor du kan beregne risikoen for afdrift med den sprøjteteknik du bruger.
Markært18.12.12
Dyrkningsvejledning
Gamle boringer kan have betydning for udvaskning af pesticider til dybere grundvandsmagasiner. Det gælder boringer, der i sin tid har været brugt til søgning efter drikkevand og olie samt til geologiske og seismiske undersøgelser i dybere jordlag.
Svenske forsøg viser, at en kombination af kemisk bekæmpelse og radrensning er konkurrencedygtig med kemisk bekæmpelse, når det gælder udbytte og effekt mod ukrudt.
Videncentret har analyseret data fra de 1.273 drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden 1999 – 2008. Kun i 24 af dem var der fund over grænseværdien af midler, som i dag anvendes i landbruget.
Fotoserie viser fjorten problemer som ukrudt og sygdomme, der forekommer i markerne på grovfoderejendomme. Hvor mange har du?
Med IPM-point kan du tage temperaturen på, hvor tæt din bedrift er på IPM.
Forsøgsresultater med midlerne Aventrol og Spodnam i vinterraps vises.
I 2011 har der været en del tilfælde af skade på vinterraps som følge af sprøjtning med Galera.
Fotoserien viser 16 problemer, som især opstår ved uheldige sædskifter. Se, hvor galt det kan gå!
Rapport fra Miljøstyrelsen viser, at analysefejl og uhensigtsmæssig placering af overvågningsboringer kan være årsag til glyphosatfund.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
FarmTesten beskriver tilgængelig teknik og videregiver erfaringer fra praksis. Der er bl.a. fokus på korrekt indstilling af radrenseren, den opnåede bekæmpelseseffekt og økonomiske konsekvenser.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Læ & klima20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Egne planer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Vanding20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1982
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigtren 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Læ og klima20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Internationale erfaringer viser, at det er vanskeligt at udforme en retvisende og retfærdig måling af, i hvor høj grad en landmand dyrker efter IPM-principperne. I Danmark skal et IPM-pointsystem danne grundlag for en evaluering.
EU's 8 principper for integreret plantebeskyttelse (IPM) genskrevet til danske forhold.
Command CS er blevet off-label godkendt til ukrudtsbekæmpelse i bederoer før fremspiring.
Resultater fra svenske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i majs med nye midler i kombination med radrensning.
Egne planer20.02.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Behandlingshyppigheden for 2008 beregnet efter den gamle metode, er 2,97 mod 2,40 i 2007. Efter den nye metode er den opgjort til 3,16 mod 2,51 i 2007. Det er opgørelsen efter den gamle metode, der anvendes ved evalueringen af pesticidplanen.
Ukrudtsbekæmpelse har sideeffekter, uanset om den udføres kemisk eller mekanisk.
Bevidstheden om punktkildeforurening på ejendomsniveau er forøget markant over de seneste to år, viser et netop afsluttet EU-projekt.
Årets høst forventes at blive på 9,5 millioner tons. Det er tæt på rekorden på 9,6 millioner tons fra 1990. Der er imidlertid tale om store variationer landet over. Således har mange landmænd haft en kornhøst langt under det niveau, de har været vant til.
Behandlingshyppigheden for 2007 beregnet efter den gamle metode er 2,40 mod 2,28 i 2006. Efter den nye metode er den opgjort til 2,51 mod 2,52 i 2006. Det er opgørelsen efter den gamle metode, der anvendes ved evalueringen af pesticidplanen.
Årets kornhøst forventes kun at blive på ca. 8,2 millioner tons eller ca. 10 pct. mindre end gennemsnittet af de foregående seks år. Det skyldes primært et fald i kornarealet på 58.000 ha og et skuffende udbytte af vinterbyg.
Forsøg viser, at vinterhvede, triticale og vinterrug kan sås fra 1. september uden fald i nettoudbyttet, hvis udsædsmængden afstemmes efter såtidspunktet. Tidlig såning øger dog risikoen for angreb af goldfodsyge og havrerødsot samt øger ukrudtstrykket.
Behandlingshyppigheden for 2006 beregnet efter den gamle metode er 2,28. Efter den nye metode er den opgjort til 2,52. Det er opgørelsen efter den gamle metode, der har betydning i praktisk sammenhæng ved evalueringen af pesticidplanen.
Se shows fra TOPPS-workshop afholdt den 21. september 2006 på Landscentret.
Mavrik har virket godt mod glimmerbøsser mange steder, men nogle steder meldes om utilstrækkelig effekt. Nye midler mod glimmerbøsser er måske på vej.
Rettet den 2. januar 2006. I de få forsøg, hvor der er registreret problemer med overvintring, har sorterne Symbol, Tulsa og Solist klaret sig bedst.
Optimal plantebeskyttelse i forhold til pesticidplanens mål for behandlingshyppighed. Tilpasning af pesticidforbruget kan give besparelser uden udbyttetab.
DJF-forsøg viste synergi mellem DFF og Boxer, additiv effekt af Boxer+Lexus og Stomp+Lexus, og additiv eller antagonistisk effekt af Stomp+Oxitril eller Boxer+Oxitril.
Behandlingshyppigheden for 2004 beregnet efter den såkaldte nye metode er 2,39.
Den danske kornhøst 2005 forventes at blive på 9,1 mio. tons. Det er en stigning på 0,17 mio. tons i forhold til 2004.
Revideret 12. juli 2005. Bekæmpelse af aksfusarium anbefales generelt ikke, men under visse betingelser kan bekæmpelse være aktuel.
Der er stigende opmærksomhed omkring landskabsukrudt og de problemer det på længere sigt medfører.
Sådan virker ukrudtsmidlet Harmony i majs – alene og i blandinger.
Den uforgrenede sort Boruta af smalbladet lupin klarer sig fortsat godt ved økologisk dyrkning i Slesvig-Holsten.
Behandlingshyppigheden for 2003 beregnet efter den såkaldte nye metode er 2,33.
Hvedesorter med stor konkurrenceevne over for ukrudt kan bidrage til at begrænse problemerne med især græsukrudt.
Handsker er det vigtigste værnemiddel, når man sprøjter med bekæmpelsesmidler.
Indholdet af pesticider i vandet fra ca. en tredjedel af de små vandforsyninger overskrider grænseværdien for drikkevand. BAM og triaziner er hyppigste årsag til overskridelserne.
Målet for en behandlingshyppighed på 1,7 i Pesticidplan 2004-2009 er udmøntet i måltal for behandlingsindeks i alle landbrugsafgrøder.
Steins tilbyder som det eneste laboratorium at udføre test for Fusariumindhold i maltbyg.
Behandlingshyppigheden for 2002 beregnet efter den såkaldte gamle metode er 2,04. Den ligger dermed tæt på Pesticidhandlingsplanens mål på 2,0.
Der er ikke nogen dansk aftale om udfasning af vækstreguleringsmidler. Der er ikke påvist rester af vækstreguleringsmidler i danske kornprøver deklareret dyrket.
MaisTer er ikke undersøgt i Landsforsøgene, men det udmærker sig ved at have en meget bred effekt på græsukrudt og tokimbladet ukrudt i fodermajs.
5-årige forsøg med pesticidfri dyrkning har givet de samme udbyttetab, som beregnet af Bicheludvalget. Omkostningerne til mekanisk ukrudtsbekæmpelse har været større.
Dyrkningssystemet påvirker ikke i sig selv den naturlige biodiversitet. Det er mere påvirkninger som næringsstofstatus, jordbearbejdning, udyrkede bræmmer, hegn, sædskifte osv.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet en enkel og billig metode, der kan afsløre, om en plante har været i kontakt med pesticider.
Analyser ved Plantedirektoratet viser, at der i 2002 er sket en stor smitte med ærtesyge.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) kortlægger p.t. forureningssituationen for private boringer og brønde samt små vandværker.
Som følge af Præparatdirektivet bliver faremærkningen af alle bekæmpelsesmidler revurderet. Fra den 30. juli 2004 skal alle etiketter følge de nye EU-regler, men midlernes indhold er uændret.
Seks bestande af fuglegræs indsamlet i marker med svigtende effekt af sulfonylurea-herbicider viste alle resistens over for Express (tribenuron-methyl). Derimod blev der ikke påvist resistens over for det nye ukrudtsmiddel Primus (florasulam).
Undersøgelser over effekterne af reduceret pesticidforbrug på landbrugslandets flora og fauna, samt det økonomiske aspekt ved nedsat dosering.
Det kræftfremkaldende giftstof ptaquilosid fra ørnebregner udvaskes meget let, og det kan muligvis medføre fare for forurening af grundvandet.
Angrebet af rapsjordlopper er pt. for nedadgående i Sverige, men der er fortsat god grund til at passe på dem i Danmark.
Dræbersnegle invaderer flere og flere arealer under sommerens fugtige vejrforhold.
Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2001 er netop offentliggjort. Behandlingshyppigheden i 2001 er 4,5% fra at opfylde målsætningen i Pesticidhandlingsplan II.
Tiden frem til høst er velegnet til at gå en tur i markerne og kortlægge evt. problemer med græsukrudt samt afluge flyvehavre.
Visse bestande af agerrævehale i Danmark har nu udviklet resistens over for Primera Super. Det er endnu uvist, i hvor stort omfang der er krydsresistens til andre herbicider, men dette bliver pt. undersøgt nærmere.
Fremavlsarealer med korn må ikke behandles med midler, der er anerkendt mod flyvehavre, dog er der særlige regler ved randsprøjtning og for vintersæd.
Det er muligt at forudsige, hvornår der er risiko for angreb af meldug og gulrust i sorter, der hidtil har været resistente over for disse sygdomme. Det viser en evaluering af virulensovervågningen af meldug og gulrust i Danmark 1997-2001.
Den sene og våde høst betyder, at der kan forventes store problemer med at håndtere den høstede afgrøde. Ved vandprocenter over 24 og høst i oktober kræver det en særlig indsats, hvis man vil sikre kornet i et plantørringsanlæg.
En opgørelse af pesticidforbruget i kommunerne i år 2000 viser et fald på 74% siden 1995. Men det er ikke helt problemfrit.
Rettet den 14. august 2001. Topik og Hussar forventes godkendt til bekæmpelse af rajgræs i vækstsæsonen 2001/2002, men strategien afhænger af, om det ene eller begge midler godkendes.
Ukrudtsatlas29.05.01
Et ukrudtsatlas er en optegnelse af ukrudtets forekomst i marken. Ukrudtsatlasset kan bruges til at fastlægge valget af ukrudtsmidler for den enkelte mark.
Et doseringsvindue giver bedre viden om mulighederne for at nedsætte forbruget af pesticider.
Grundvandsovervågning 2000 er udkommet. Orienteringen giver et kort sammendrag af målingerne fra 1999.
7 års observationer har vist, at flyvehavre ret villigt spirer frem i efterårssåede afgrøder, og at overvintringsevnen er ganske god - især i milde vintre.
Måltal for behandlingsindex i landbrugsafgrøderne, som er en del af Pesticidhandlingsplan II
I Pesticidhandlingsplan II har miljøministeren angivet opstilling af måltal for pesticidanvendelsen i de forskellige afgrøder som et af virkemidlerne til planens gennemførelse.
Miljø- og energiminister Svend Auken har offentliggjort den netop vedtagne pesticidhandlingsplan II. Planen og den tilhørende baggrundsrapport kan ses i sin helhed på Miljøministeriets hjemmeside
Additivers indflydelse på effekten af pesticider
Der findes i dag kun få undersøgelser af punktkilder med pesticider på landbrugsbedrifter, og hvilken rolle disse punktkilder spiller.
Hvert år udgiver GEUS Grundvandsovervågningen (GRUMO), som er en opdatering af grundvandssituationen med hensyn til nitrat og fosfor, forsuring, uorganiske sporstoffer, organiske mikroforureninger og pesticider.
Et samlet forskningsprojekt, der undersøger sprøjtemidlers betydning for jordens frugtbarhed, er under afslutning.
Formålet med dette notat er at give en meget overordnet forståelse for -og indblik i - de mange forhold og problemstillinger, der eksisterer med hensyn til dioxin.
Miljøstyrelsen har midt i oktober 1999 offentliggjort de statistiske oplysninger om salget af pesticider (bekæmpelsesmidler) i 1998.
Effekten mod udvalgte ukrudtsarter i vintersæd ved bekæmpelse om efteråret er vist her.
Fremspiring af kornvalmue i vintersæd om efteråret varierer tilsyneladende meget fra år til år.
Konklusionen på undersøgelsen er, at der i dag gennemgående er en noget mindre teoretisk belastning fra pesticiderne på sundhed og miljø.
Danmarks Miljøundersøgelser har udsendt en TEMA-rapport, som omhandler anvendelsen af pesticider i Danmark, fund af pesticider i miljøet og pesticidernes mulige effekter på en række forskellige miljøforhold.
På Miljøstyrelsens hjemmeside på internettet (http://www.mst.dk) findes nu hovedrapporten fra Bichel-udvalget samt rapporterne fra de fire underudvalg.
Veterinær- og Fødevaredirektoratet har i 1997 undersøgt et antal prøver af korn og kornprodukter for indhold af chlormequat og mepiquat.
Opgørelse af pesticidsalget i Danmark.
Undersøgelse af pesticider i dansk grundvand.
Miljøstyrelsen har medio juli 1998 offentliggjort de statistiske oplysninger om salget af pesticider (bekæmpelsesmidler) i 1997.
Nye undersøgelser under Landsudvalget for Svin viser, at foderværdien af triticale svarer til hvedens, ved fodring af slagtesvin. Prisen på triticale forventes derfor at komme til at ligge meget tæt på foderhvedens.
Oversigt over de love, der er vedtaget som en følge af Vandmiljøplan II og Drikkevandsudvalgets anbefalinger.
Forbruget af plantebeskyttelsesmidler er faldet betydeligt i 14 EU-lande, hvor den europæiske kemikaliebrancheorganisation har analyseret udviklingen.
Sammendrag af rapport fra Miljøstyrelsen om bestandsændringer hos agerlandsfugle og herunder effekten at pesticidanvendelsen
Resultater fra den årlige rapport om grundvandsovervågning mht. pesticider og organiske mikroforureninger.