Feedback Form

Af samme forfatter
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske standardanalyse for pH, fosfor, kalium og magnesium. Metoden forventes også at være præcis for tekstur, kulstof og total-kvælstof
Grundet svære høstforhold i dele af landet, kan det være relevant for nogle at så efterafgrøder senere end 20. august mod en kvotereduktion.
Efter anmodning fra SEGES PlanteInnovation har Miljøstyrelsen godkendt ukrudtsmidlet Atlantis OD til mindre anvendelse i engrapgræs til frø til bekæmpelse af en-årig og alm. rapgræs om efteråret.
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvælstofforsyning kan placering af gødning være aktuelt.
Nedvisning af hestebønner til foder er kun aktuel ved uensartet modning eller meget grønt ukrudt i afgrøden.
I 2019 bør der være gode muligheder for at etablere alm. rajgræs i renbestand i august måned. Læs om etablering og se løsningsforslag til ukrudtsbekæmpelse.
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhibitorer i amidholdige gødninger.
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige, husdyr og målrettede efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Læs mere om overvejelser ved tidlig såning af vinterbyg.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2019, og vær opmærksom på fordele og ulemper.
Pleje af det nye udlæg er helt afgørende for udbyttet i frømarken næste år. Der er let 1.000 kr. pr. ha netto at hente på dækningsbidraget udelukkende ved rettidig omhu.
Sæt kryds i kalenderen den 10. oktober 2019. Denne dag kan du komme på kursus og få en målrettet opdatering inden for praktisk anvendelse af handels-og husdyrgødning på et fagligt grundlag.
Ensartede vinterrapsmarker kan høstes direkte, mens uensartede marker med fordel kan skårlægges eller nedvisnes. Høstmetoden kan besluttes på skårlægningstidspunktet, når afgrøden har et guligt skær.
SEGES har gennemført en række forsøg med efterafgrøder hvor effekten af forskellige arter og nedmuldningstidspunkter på N-min henover vinter blev undersøgt. Her præsenteres de første resultater.
Det er vigtigt at finde det rigtige høsttidspunkt i frømarken. Det gælder både ved skårlægning og direkte høst. Vandprocenten er den bedste indikator.
Vinterhvedearealet til høst 2019 ser ud til af ligge på ca. 555.000 ha, og det udligner næsten faldet fra høst 2017 til høst 2018.
Det er kun sjældent at brug af bredspektrede mikronæringsstoffer betaler sig. Men hvor der rent faktisk er mangel, skal det afhjælpes.
I strækningsfasen bør kornet kontrolleres for pletter med dårlig vækst. Satellitfoto fra CropSat eller CropManager kan være en hjælp til at identificere dårlige pletter
SEGES viser løbende udviklingen i ansøgte efterafgrøder og alternativer på et kort, som udarbejdes på basis af Landbrugsstyrelsens opdaterede liste i Tast selv-service
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterrugmarker.
Resultatet af 21 N-min-prøver udtaget sidst i marts på samme marker som blev prøveudtaget først i februar til kvælstofprognosen 2019, viser, at forudsætningerne for kvælstofprognosen 2019 ikke er ændret væsentligt.
Hold især øje med rust.
Ved vækstregulering af bakkesvingel, engrapgræs og rajsvingel skal man være opmærksom på at midlet Sonis ikke er tilladt i de arter.
For at hjælpe til at komme helt i mål med de 142.000 ha målrettede efterafgrøder, har SEGES udarbejdet to nye oversigtskort, der viser restbehovet i ha i forhold til henholdsvis grundvands- og kystvandsindsatsen.
Bekæmpelse af kronrust anbefales tidligst fra begyndende strækning omkring medio til slutningen af april.
Hvis der er betydende angreb i nogle af sorterne i sortsforsøgene bør de behandles indenfor de næste ca. 14 dage
Den målrettede regulering vil betyde store efterafgrødekrav i nogle dele af Danmark. De fleste landmænd vil stå sig bedst ved at kombinere ekstra efterafgrøder med alternative virkemidler, specielt nedsat kvælstofkvote og tidlig såning.
Chefkonsulent i SEGES Leif Knudsen fortæller om kvælstofprognosen, som blev offentliggjort denne uge. Hør blandt andet, hvordan han mener den våde marts har påvirket jordens kvælstofindhold.
Kvælstofprognosen viser et kvælstofbehov på 15 kg pr. ha lavere end normalt på lerjord undtaget i Nordjylland. På JB 2+4 er kvælstofbehovet 5 kg lavere end normalt i en del af landet. Prognosen er offentliggjort af Landbrugsstyrelsen.
Kvælstofprognosen 2019 viser et mindre kvælstofbehov end normalt. De store nedbørsmængder i marts indtil nu (17. marts) vurderes ikke at have afgørende indflydelse på prognosens angivelser. N-min er større end normalt både i vår- og vintersæd.
Brug vækstreguleringsprognosen til at vurdere behovet for vækstregulering i dine vinterhvedemarker.
Landbrugsstyrelsen har meddelt SEGES, at de forventer at offentliggøre kvælstofprognosen d. 18. eller 19. marts, og den er klar i TAST SELV d. 20. marts.
Regnearksprogram til beregning af kvælstofbehov ud fra N-min og N-min ud fra laboratorieanalyser. En pjece beskriver anvendelsen af N-min.
Landbrugsstyrelsen dispenserer for salg af hestebønne af C1 og C2 med spireevne ned til 70 procent mod normalt 80 procent.
N-min-målinger i februar i marker og forsøg med og uden efterafgrøder tyder på, at eftervirkningen af efterafgrøder i 2019 er beskeden og i nogle tilfælde negativ, fordi N-min-indholdet i ubevoksede marker i efteråret er høj grundet den tørre vinter.
Miljøministeriet har givet dispensation til anvendelsen af Asulox i spinat,skorzoner, gulerødder, persille og morgenfruer til frøavl så der til bekæmpelse af ukrudt i disse afgrøder må anvendes op til 2,0 l pr. ha i 2019.
Ved god kvælstof- og vandforsyning er det vigtigt at vækstregulere en række frøarter for at optimere udbyttet. Det skal ske fra begyndende strækning og afsluttes ved begyndende skridning.
Målret bekæmpelsen af ukrudt mod de arter, hvis frø ikke kan renses fra græsfrøene, giver udbyttetab eller høstbesvær. Gør klar, ukrudt er allerede i vækst.
Korrekt gødskning af frømarken er afgørende for et højt udbytte og dermed et godt dækningsbidrag.
Se maksimale doseringer, og eksempler på anvendelse af trinexapacmidler til vækstregulering i landbrugsafgrøder. Ændringer i reglerne får betydning for de maksimale doseringer af trinexapac i splitstategier.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. Men i år er hvedemarkerne meget kraftige og har anlæg til mange sideskud. Derfor bør man udskyde første tildeling og kun udbringe en moderat mængde ved første tildeling.
I 2019 er vinterrapsmarkerne generelt kraftigt udviklede, og du kan med fordel tilføre en lidt lavere mængde kvælstof ved første tildeling end normalt.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst, men hold igen med kvælstofmængden i kraftige marker.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. Hold igen med kvælstofmængden ved første tildeling i 2019, da afgrøderne generelt er kraftige.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
Med regnearket "Økonomisk optimering ved krav om efterafgrøder", kan den økonomiske konsekvens ved krav om MFO-, pligtige-, husdyr- og målrettede efterafgrøder eller alternativer som brak eller nedsat N-kvote, beregnes.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra græsmarker.
Gennemgang af litteraturen omhandlende udvaskning af kvælstof fra majs
En række produkter er blevet overført fra DuPont til Cheminova. Dermed udgår nogle produkter efter 2019. Derfor er det vigtigt at få brugt eventuelle restlagre med disse produkter før de bliver forbudte at anvende og opbevare.
Dyrkningsvejledningen for alm. rajgræs til frø beskriver de dyrkningsmæssige tiltag, der skal sikre et højt udbytte af frø og en høj kvalitet.
Anvendelsen af Reglone i visse arter af frøgræs, kløver og havefrø giver mulighed for bekæmpelse af ukrudt, men effekt og skånsomhed er meget afhængig af vejrforholdene.
De veludviklede efterafgrøder i efteråret 2018 rejser spørgsmålet om, hvilken eftervirkning af kvælstof de kan tillægges i 2019.
Der er fuld fart på den målrettede regulering, og lærebøgerne kan næppe følge med. Vi har udarbejdet materialer, som kan bruges på den sidste del af landbrugsuddannelsen. Og en opgave som fokuserer på økonomisk optimering.
De aktuelle midler kan anvendes til og med sæson 2019
Ved høj risiko for udvaskning på sandjord i nedbørsrige områder bør man vente med at pløje eller på anden måde nedmulde efterafgrøden til foråret.
EU Medlemslande skal senest 4. februar 2020 forbyde anvendelse af diquat. Der forestår en stor opgave med at finde løsninger for de produktioner, som er afhængige af at kunne anvende diquat-midler.
En undersøgelse af sammenhængen mellem satellitmålinger og kvælstofoptaget i efterafgrøder viser, at der var en god sammenhæng i to ud af tre forsøg med NDRE, men at lokaliteten spiller en betydelig rolle.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning i Timothe til frø beskriver, hvilke dyrkningsstrategier der vil sikre et højt udbytte og en høj kvalitet.
Resultater fra Landsforsøgene - Forbehold og vejledning
SEGES har udviklet første generation af en model for graduering af udsædsmængden. Udgangspunktet er den foregående afgrødes udvikling lige efter såning. Der skal være en vis variation i marken, før der er fornuft i at justere udsædsmængden.
Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Tilførslen af husdyrgødning bør begrænses til 60 kg ammonium-kvælstof pr. ha.
Så snart der er udsigt til 40-50 mm regn på tørkeramte arealer, afpudses græsmarkerne. Vurder derefter kløverbestanden og behovet for gødning.
I England anbefaler man generelt ikke tildeling af kvælstof til vintersæd og efterafgrøder i efteråret. En ny engelsk rapport belyser behovet for efterårsgødskning med kvælstof på arealer med reduceret jordbearbejdning.
Jordens indhold af kvælstof vil i mange tilfælde kunne forsyne efterafgrøder med tilstrækkeligt kvælstof, så de kan opnå en rimelig størrelse.
Efterafgrøder er kompliceret stof. Vi har kogt den vigtigst overordnede viden ned til ti korte punkter. Se planche med vigtig viden om efterafgrøder.
På en ny simpel Webapp kan du beregne markeeffekten af gylle ud fra de aktuelle vejrforhold omkring udbringning - og evt. korrigere behovet for at supplere med kvælstof i handelsgødning.
Kvælstofnormen for vårbyg kan med fordel reduceres til 15-20 kg under Landbrugsstyrelsens norm for vårbyg for 2017/18, hvis man skal ramme det optimale proteinindhold i maltbyg. N-min-prøver kan forbedre sikkerheden på fastsættelsen af kvælstofbehovet.
Ved hyppig dyrkning af hestebønner/ærter bliver der problemer med sædskiftesygdomme i hestebønner
Kerb 400 SC kan anvendes i alm. rajgræs udlagt i dæksæd, samt i strandsvingel og hundegræs før 1. marts til bekæmpelse af visse græsukrudtsarter
Hestebønner dyrkes udbredt i vore nabolande, der er derfor gennemført et litteraturstudie for at sammenligne dyrkningsanbefalingerne
Sortsundersøgelsen 2017 er en opgørelse over udbytter i kg græs- og kløverfrø pr. ha certificeret areal dyrket i sæsonen 2015. Kun certificerede arealer indgår i materialet.
Dyrkningsvejledning for engrapgræs til frø beskriver de nyeste resultater og strategier der viser, hvorledes man sikrer et højt udbytte af frø kombineret med en god kvalitet.
Dyrkningsvejledning i Engsvingel til frø beskriver, hvilke dyrkningsstrategier der vil sikre et højt udbytte og en høj kvalitet.
Dyrkningsvejledning for hvidkløver til frø anviser dyrkningsmæssige tiltag, der er nødvendige for at opnå høje udbytter af høj kvalitet.
Dyrkningsvejledningen til hundegræs til frø beskriver de dyrkningsmæssige tiltag, der sikre et høje udbytte af frø.
Dyrkningsvejledningen for rødsvingel til frø beskriver de dyrkningsmæssige tiltag, der skal sikre et højt udbytte af frø og en høj kvalitet.
Dyrkningsvejledninger for strandsvingel til frø beskriver de dyrkningsmæssige tiltag, der skal sikre et højt udbytte af frø og en høj kvalitet.
Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning.
Landbrugsstyrelsen har offentliggjort vejledende kort over målrettede efterafgrøder i 2018
I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.
Tidlig såning af vintersæd kan efter de nuværende regler bruges til at opfylde efterafgrødekravet. 4 ha tidligt sået vintersæd kan erstatte 1 ha efterafgrøder.
En række planlagte tiltag frem mod 2021 skal forbedre vandmiljøet. Med målrettede tiltag og regulering menes den samlede regulering af landbrugets areal- og gødningsanvendelse, der skal sikre den planlagte reduktion i kvælstofudledningen frem til 2021.
I Fødevare- og landbrugspakken fra 2016 forstås ved målrettet regulering kun den ekstra indsats, der skal ske på det dyrkede areal frem til 2021. Der skal findes 3.500 ton kvælstof ved at indføre virkemidler på dyrkningsfladen.
Landmanden skal fra starten have et overblik over mulighederne i forhold til virkemidler på og uden for dyrkningsfladen, herunder økonomisk perspektiv, mulighederne for økonomisk kompensation for særlige indsatser og samarbejde om indsats i et opland.
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirektivet, synes kraftigt undervurderet af DCE.
Dyrkningsvejledning
Det faldende proteinindhold i vårbyg og vinterhvede i perioden fra 1990 til 2015 skyldes primært reduceret kvælstoftildeling og planteforædling.
Efterafgrøder på sandjord vil ofte medføre en stigning i udbytte og proteinindhold i følgende kornafgrøde. På lerjord er det ikke sandsynligt, at en efterafgrøde vil øge udbyttet af følgende afgrøde.
Fra 1. august 2017 gælder specielle regler for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, hvor der er anvendt medicinsk zink.
OnFarm forsøg er et værktøj til landmænd, som ønsker at afprøve deres egne ideer i egne marker. Værktøjet regner statistik på udbytterne, og du kan sammenligne med andre landmænds resultater.
Bedrifter, med en grundbetalingsstøtte over 150.000 euro eller ca. 1.117.700 kr., vil få fratrukket 5 pct. af den del af grundbetalingen, der ligger over 150.000 euro. Den grønne støtte bliver ikke reduceret.
Læs L&F notat om målrettede efterafgrøder og indberetninger vedr. nitrat. Notatet er sendt til formændene for de lokale foreninger.
Sammenligning af beregning af kvælstofudvaskning med N-les-4 på landsplan med målte data, kvælstofbalancer mv., tyder på, at N-les-4 beregningen overvurderer udvaskningen fra rodzonen med 25-30 i forhold til den faktiske udvaskning.
NaturErhvervstyrelsens kontrol af den kemiske sammensætning af handelsgødninger i 2016 viser et underindhold ud over toleranceværdien i 4, 4 og 1 pct. for henholdsvis N-, P- og K- gødninger.
Mange vinterrapsmarker skuffede udbyttemæssigt til høst 2016. Mange har spurgt sig selv hvorfor. Der er ikke ét svar på det spørgsmål, der er flere mulige forklaringer
Indholdet af nitrat- og ammoniumkvælstof i jordprøver opbevaret på frost ændrer sig lidt under opbevaringen i fryseren gennem flere år. Analyseusikkerheden overstiger ændringerne.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
Mikronæringsstoffer skal kun tilføres, hvor der er en begrundet mistanke om mangel. Det mener både SEGES og forskere.
Uenigheden drejer sig om en ændring af udledning på mindre end 2000 ton i en treårig periode i forhold til, at udledningen er reduceret med 50.000 ton de sidste 25 år.
En rapport udarbejdet af Aarhus Universitet konkluderer, at zink- og kobberindholdet i jord på svinebedrifter er steget betydeligt de seneste 30 år. Nul-effekt-niveauer er overskredet i 45 pct. af de målte marker for zink.
Nye regler betyder, at du fra 2016 ikke længere kan anvende brak, lavskov og randzoner som både miljøfokusarealer og alternativer til pligtige efterafgrøder på samme tid.
Med vandplanerne kommer formentlig et øget fokus på fosfortabet i visse dele af landet. Læs hvilke behov planterne har for fosfor, og hvordan man kan minimere fosfortabet til vandmiljøet uden negativ påvirkning af afgrøderne.
Både Natur- og Landbrugskommissionen og Husdyrreguleringsudvalget har foreslået en ny fosforregulering. Den forventes fra planperioden 2017/18. Artiklen giver en oversigt over principper for fosforregulering.
Aarhus og Københavns Universiteter har udarbejdet et katalog over muligheder for at reducere kvælstofudledningen. SEGES har givet en række faglige kommentarer hertil.
Hestebønne11.12.15
Dyrkningsvejledning
NaturErhvervstyrelsen har i en nyhed beskrevet muligheden for force majeure ved såning af MFO-efterafgrøder efter fristen 3. september. Læs supplerende spørgsmål/svar, og vær meget opmærksom på, at der kan blive tale om selvanmeldelse.
Behovet for mikronæringsstoffer kan ikke vurderes ud fra få forsøg! Der er erfaringer fra mange forsøg i en årrække, og de skal bruges til at vurdere behovet.
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
179 stikprøver i 2013 viste et underindhold på 3-4 pct. af N, P, K eller Mg i samgranulerede gødninger og tilsvarende 6 -11 pct. i mekanisk blandede gødninger.
En analyse af forsøg med stigende kvælstof til vinterhvede 1990-2014 viser, at kvælstoffrigørelsen fra jord er faldet med 31 kg N, og marginaloptagelsen af kvælstof er steget fra 0,40 til 0,49 kg N pr. kg tilført kvælstof.
En opdatering af en tidligere beregning af omkostningerne ved undergødskning i dansk landbrug viser, at tabet er godt 2 milliarder kr. ved det aktuelle prisniveau i efteråret 2014 og ved de mere langsigtede prisforventninger.
Naturstyrelsens høringsudgave af vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder et forslag om en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 7.800 ton. Konsekvenserne for landbruget kan blive store.
MFO-brak kan kun anmeldes på arealer, der var i omdrift i 2014. NaturErhvervstyrelsen har strammet reglerne efter diskussion med EU-kommissionen, så arealer der har ligget udyrket siden 2008, ikke nødvendigvis kan anmeldes som MFO-brak.
Der er spændende perspektiver i en øget anvendelse af sæddodder som protein og olieplante, specielt i økologisk sammenhæng, da den i mindre grad bliver angrebet af rapsjordlopper og glimmerbøsser og er mindre kvælstofkrævende end raps.
Kvælstofudvaskningen fra rodzonen forventes at falde med 14-18.000 ton fra 2013 frem til 2021. Desuden forventes vådområder at give en effekt på kvælstofudledningen på 1.365 ton mindre udledning.
Selvom prisen på protein er høj i korn til svinefoder, kan det ikke betale sig at erstatte vinterhvede med vårhvede, der har højere proteinindhold eller at vælge vinterhvedesorter efter proteinindhold.
Drænprøver fra 700 prøvesteder viser en meget stor variation mellem drænene. Det gennemsnitlige niveau har været lavt, hvilket kan hænge sammen med specielle nedbørsforhold i 2011. Videncentret har samlet resultaterne i en rapport.
Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om, at fastholde hektargrænsen på 2 hektar for ansøgning om direkte landbrugsstøtte i EU´s landbrugsreform, der træder i kraft 1. januar 2015.
Emneregister - Oversigt over Landsforsøgene 1919-2013.
Kvælstofudledningen er siden 2001-2005 reduceret med ca. 10.000 ton. Dvs. at målet i Grøn Vækst næsten er nået uden at de indførte virkemidler har haft effekt. Derfor er virkemidler som randzoner og ekstra efterafgrøder overflødige.
190 stikprøver i 2012 af handelsgødningers kemiske sammensætning viser, at 24 pct. af gødningerne havde et underindhold af kalium. Andelen med underindhold var størst i mekanisk blandede gødninger.
De nyeste tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet opgjort af Aarhus Universitet bekræfter Videncentrets forudsigelser om, at baseline er undervurderet.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.
En foreløbig opgørelse af landbrugets drænvandsundersøgelse 2012/13 på 426 lokaliteter viser, at det gennemsnitlige indhold af total-kvælstof er 8,3 mg pr. liter i forhold til 6,7 mg pr. liter året før, hvor der var 232 lokaliteter.
Forsøg gennemført af Aarhus Universitet dokumenterer, at effekten af at reducere kvælstoftilførslen er større, end hvad der kan beregnes ud fra étårige forsøg.
Markært18.12.12
Dyrkningsvejledning
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
I forbindelse med stigende temperaturer sker der en omlægning af sædskiftet på kvægbrug fra græs til majs. Det kan få betydning for kvælstofudvaskningen fra kvægbrug.
Videncentret for Landbrug har afholdt to workshops for at få en status over kortlægning af sårbare arealer i Danmark. Læs resumé, og download en samlet rapport med deltagernes bilag og præsentationer.
I monitering af næringsstofkoncentrationer i drænvand viser resultatet af 2. prøveudtagning i januar fortsat et meget lavt indhold af kvælstof. Koncentrationen er fra november til januar steget fra 5,0 til 6,2 mg nitratkvælstof pr. liter.
Handelsgødning skal placeres ca. 5 cm under og ved siden af sårækken. Samsåning af korn og gødning kan give skade ved anvendelse af store gødningsmængder. Urea giver større skade end andre kvælstofgødninger.
Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Forsøg og undersøgelser i landbo- og husmandsforeningerne.
Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Læ & klima20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1988.
Afsnit fra Oversigten 1981.
Egne planer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Vanding20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Afsnit fra Oversigten 1991.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1997.
Tabelbilag fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1982
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1978.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Tabelbilag fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Tabelbilag fra Oversigten 1990.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1995.
Tabelbilag fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Afsnit fra Oversigten 1995.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1982.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1996.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1978.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1990.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1999.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Egne planer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Sukkerroer20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Afsnit fra Oversigten 1996.
Kulturteknik20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Bælgsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1996.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Vårsæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vintersæd20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigtren 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Afsnit fra Oversigten 1990.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Tabelbilag fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1979.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Bælgsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1992.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1983.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1976.
Vårsæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Vintersæd20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1976.
Afsnit fra Oversigten 1992.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1998.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1973.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Afsnit fra Oversigten 1980.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1973.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1971.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1994.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1994.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Sukkerroer20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1981.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Korndyrkning20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1979.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1977.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Planteværn20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Tabelbilag fra Oversigten 1989.
Afsnit fra Oversigten 1972.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Kulturteknik20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1993.
Korndyrkning20.12.10
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1975.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Afsnit fra Oversigten 1993.
Læ og klima20.12.10
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Tabelbilag fra Oversigten 1975.
Tabelbilag fra Oversigten 1974.
Beregninger viser, at mellemafgrøder eller kvotereduktion er relevante alternativer til efterafgrøder, hvor der skal foretages sædskifteændringer for at få "plads" til efterafgrøderne.
I denne artikel dokumenteres den beregningsmåde, der anvendes til at beregne konsekvensen for udbyttet ved at reducere kvælstofkvoten. Det er vigtigt at skelne mellem de kortsigtede og langsigtede udbyttetab.
Proteinindholdet i vinterhvede er faldet 2 procentenheder siden begyndelsen af 1990'erne, mens udbyttet er steget. Kvælstofudbyttet i kerne har næsten været konstant. Der er en fin sammenhæng mellem udbyttet i det enkelte år og proteinindholdet.
Egne planer20.02.10
Tabelbilag fra Oversigten 1997.
Resultater af Plantedirektoratets kontrol med indhold af næringsstoffer i handelsgødning viser, at antallet af gødninger med underindhold svarer til de tidligere år.
Plantedirektoratets statistik over handelsgødning viser et meget lavt forbrug af fosfor og kalium i 2009.
Norske forsøg tyder på, at forholdet mellem kvælstof og fosfor i græs kan anvendes til at diagnosticere fosformangel og fosforbehov i græs. Ved et forhold mellem kvælstof og fosfor på under 12, vil udbyttet ikke være fosforbegrænset.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
I svenske forsøg har man nedvisnet en efterafgrøde af almindelig rajgræs på forskellige tidspunkter. Der kunne ikke måles forskel på udvaskningen af fosfor- og glyphosat. På lerjord blev målt en signifikant højere fosforudvaskning ved pløjning efterår.
I jord med makroporeafstrømning er fosforudvaskningen fra nedfældet kvæggylle væsentligt lavere end fra overfladeudbragt gylle.
Plantedirektoratets opgørelse af gødningsforbruget for 2007/2008 viser en stigning i kvælstofforbruget og et konstant forbrug af fosfor og kalium.
Kobber08.05.09
Dyrkningsvejledning
Off-label godkendelse
Off-label godkendelse
Off-label godkendelse
Off-label godkendelse
Off-label godkendelse og vejledning i brug af Command CS + Boxer EC i etableret skorzonerrod til frøavl
En rapport fra Landscentret viser, hvordan kvælstofudnyttelsen og kvælstofudvaskningen i vintersædsbaserede sædskifter kan reduceres bl.a. ved brug af mellemafgrøder.
Off-label godkendelse.
Sammenstilling af regler for kvælstofnormer, udnyttelseskrav til husdyrgødning, udbringningstider for husdyrgødning, krav til efterafgrøder samt undtagelser fra nitratdirektivet for fem EU-lande.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde den 2. december 2008 deres midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Virkningen af urea i vintersæd er væsentlig lavere end i ammoniumnitratbaserede gødninger. Der skal anvendes 10-20 pct. mere kvælstof i urea for at få samme effekt.
Mængden af placeret fosfor til majs skal tilpasses de aktuelle forhold for dyrkning af majs f.eks. jordtype og fosfortal.
Der er fortsat økonomi i at placere fosfor til majs, men mængden bør justeres efter de aktuelle dyrkningsforhold.
Årets høst forventes at blive på 9,5 millioner tons. Det er tæt på rekorden på 9,6 millioner tons fra 1990. Der er imidlertid tale om store variationer landet over. Således har mange landmænd haft en kornhøst langt under det niveau, de har været vant til.
Sortsundersøgelsen er et godt redskab ved planlægningen og dyrkningen af frø.
Bor08.05.08
Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning
Behovet for kvælstof i majshelsæd er bestemt i 23 landsforsøg med stigende mængder kvælstof.
Konklusionen af en konference om anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord var, at ingen undersøgelser har vist negative konsekvenser for jordens frugtbarhed, udbytte, afgrødekvalitet eller fødevaresikkerhed.
I forhold til ammoniumnitrat blev der opnået et udbytte af urea på 96,1 pct. og af UAN-gødninger på 95,5 pct. svarende til et udbyttetab på 3-4 hkg pr. ha ved afprøvning af kvælstoftyper i 10 forsøg i vintersæd i Storbritannien.
I 27 forsøg i vinterraps i Tyskland er der ikke konstateret merudbytter for tilførsel af bor og mangan om efteråret, tidligt forår eller før blomstring. Kun i to af de 27 forsøg blev der opnået et sikkert merudbytte.
Årets kornhøst forventes kun at blive på ca. 8,2 millioner tons eller ca. 10 pct. mindre end gennemsnittet af de foregående seks år. Det skyldes primært et fald i kornarealet på 58.000 ha og et skuffende udbytte af vinterbyg.
Foreløbige resultater af to forsøg med placering af svovlsur ammoniak til forebyggelse af manganmangel i 2007 viser en god effekt.
Foreløbige forsøgsresultater for 2007 viser, at sorterne Lonni og Tasmanien har størst tolerance overfor manganmangel.
Indholdet af kvælstof og fosfor faldt i perioden 1993 til 2004 i Syd- og Mellemsverige i samme niveau som faldet i Danmark. Reduktionen af kvælstofkoncentrationen forklares med øget areal med efterafgrøder, forårspløjning og færre husdyr.
En af mulighederne for at reducere fosforinput i hollandsk landbrug er placering af gylle til rækkesåede afgrøder. Gødskning efter fosforbalancen gav et fald i den tilgængelige fosformængde i pløjelaget på 18 pct.
Forsøg med monoammoniumfosfat som startgødning placeret i umiddelbar nærhed af udsæden resulterede i merudbytter på svær lerjord og siltjord i Norge.
Forsøg med kvælstof og svovl i Nordtyskland viste et svovlbehov i slætgræs på 25 kg svovl pr. ha.
Undersøgelser fra en 35 års periode på fire lokaliteter i Danmark viser, at indholdet af en række næringsstoffer, herunder kvælstof i drænvandet er faldet.
Ved oversvømmelse med havvand kan der ske skade på afgrøder og jord. Skadens omfang afhænger bl.a. af, hvornår og hvor længe oversvømmelsen finder sted. Jo tidligere på efteråret oversvømmelsen sker, jo mindre bliver skaden
Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet en udredning om selenanvendelse i dansk landbrug.
I rapporten anvises en metode til beregning af nitratudvaskning i den fremtidige administration af miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser.
Foreløbige resultater af to forsøg i vinterbyg i 2006 viser, at 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak placeret ved såning har givet markant mindre manganmangel og store merudbytter.
Foreløbige resultater med vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel viser store forskelle mellem sorterne. Sorten Lonni har været mest tolerant i 2005/2006.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Vejledning for Hussar OD i rødsvingel og stivbladet svingel til frøavl
I 2005 forekom der dårlig vækst i mange 1. års majsmarker på let jord, og en række undersøgelser blev derfor iværksat. Undersøgelsen tyder på, at havrecystenematoder i mange tilfælde er en væsentlig årsag til symptomerne.
Rapporten fra Danmarks JordbrugsForskning giver en oversigt over omsætningen af fosfor i dansk landbrug og en status over fosforudnyttelsen i dyr, fosforomsætning og fosfortab fra jord.
Plantedirektoratet har offentliggjort analyseresultater for næringsstofindhold i handelsgødninger. De viser samme andel af gødninger med underindhold som i de senere år.
Rettet den 21. februar 2006. Opdateret rapport over næringsstofbalancer i dansk landbrug viser, at kvælstofoverskuddet er reduceret med 38 pct. og fosforoverskuddet med 62 pct. i perioden 1979 til 2002.
Fosfortallet i Danmark har fra 1987 til 2005 vist tendens til at falde, selvom der årligt er sket en nettotilførsel af fosfor.
Forhold vedrørende tilgængelighed af fosfor i jord, udvikling i fosfortal ved forskellig nettotilførsel af fosfor og udvikling i fosfortal i Danmark gennemgås i Grøn Viden, Markbrug, nr. 312.
Rettet den 2. januar 2006. I de få forsøg, hvor der er registreret problemer med overvintring, har sorterne Symbol, Tulsa og Solist klaret sig bedst.
Den danske kornhøst 2005 forventes at blive på 9,1 mio. tons. Det er en stigning på 0,17 mio. tons i forhold til 2004.
Kun meget få gange har jordforbedringsmidler/vækststimuleringsmidler givet statistisk sikre merudbytter. Oversigten dækker 1988-2004.
Forbruget af kalk til jordbrugsformål var i 2004 på blot 356 tusind tons omregnet til kulsurt kalk.
Mængden af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte kvælstofbehovet i en afgrøde.
En dataanalyse af 184 forsøg med stigende mængder kvælstof til korn viser, at jordens totale indhold af kvælstof har betydning for afgrødens kvælstofbehov.
Reaktionstallet i Danmark har i perioden 1986-2004 været næsten stabilt - dog med en vigende tendens i de senere år.
Analyser af kvæg- og svinegylle viser, at i kvæggylle ligger alle næringsstoffer under normtallene, hvilket formodentlig skyldes fortynding, mens indholdet af fosfor i svinegylle er relativt lavere end normerne.
Kalkvirkning af æggeskaller tilført landbrugsjord vil først realiseres på lang sigt, fordi reaktiviteten af kalken i æggeskallerne er meget lav.
Oversigt over forsøg med mikronæringsstoffer 1980-2004 i de landøkonomiske foreningers regi.
Generelt er udbyttetabet relativt beskedent ved at udsætte kvælstoftildelingen en måned fra anbefalet første tildeling i frøgræs, vinterraps og vintersæd.
Planteanalyser kan være nyttige til diagnosticering af årsager til dårlig vækst.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale fosfortildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til at være lig bortførslen af fosfor i sædskifteperioden.
I et 20-årigt tysk forsøg blev den optimale kaliumtildeling i et sædskifte med sukkerroer, vinterhvede og vinterbyg bestemt til 174 kg kalium pr. ha i alt for den 3-årige sædskifteperiode.
En analyse af kvælstofforsøg i kartofler 1993-2003 viser, at der er en betydelig variation i kvælstofbehovet i kartofler afhængig af jordtype, forfrugt og eftervirkning af husdyrgødning.
Med en ændret kvælstofanvendelse og husdyrgødningsanvendelse påvirkes behovet for kalkning. Kalkningens indflydelse på udbyttet er angivet ud fra litteraturstudier. Kalkforbruget ved tilførsel af kvælstofholdige gødninger er beskrevet.
Udbyttet i vinterhvede i Danmark stiger mindre end i andre europæiske lande. Det kan skyldes restriktioner i kvælstofanvendelse.
Rettet den 8. december 2004. Halmaske har en høj gødningsværdi på grund af et højt kaliumindhold. Halmaske fra varmeværker og kraftvarmeværker skal anvendes i henhold til bekendtgørelsen om bioaske.
I publikationen opsummeres effekterne af langvarige forsøg med halmnedmuldning på 5 forsøgsstationer. Effekten på jordens indhold af organisk stof, jordkemiske parametre og udbytter præsenteres.
Der er blevet målt nitratindhold i drænvand fra landbrugsarealer siden 1971. Den nyeste analyse viser, i modsætning til tidligere analyser, en signifikant effekt af de gennemførte vandmiljøplaner.
I forbindelse med den faglige forberedelse af Vandmiljøplan III er der udarbejdet en rapport om en række muligheder for at forbedre kvælstofudnyttelsen i marken.
Tilførsel af forskellige bladgødninger til chipskartofler på tre lokaliteter i tre år i Tyskland gav ikke merudbytter. Kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, bor og manganholdige produkter blev afprøvet.
I en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering angives det, at der er visse miljøfordele ved økologisk landbrug, mens der ikke kan konstateres sikre forskelle i smag, sundhed eller dyrevelfærd.
Langvarige engelske forsøg med fosfor viser, at indholdet af tilgængeligt fosfor reduceres langsomt (men sikkert) ved at undlade tilførsel af fosfor. Udbytter bliver stærkt hæmmet ved et indhold af Olsen P på under 20 mg P pr. kg jord.
20 års fastliggende forsøg på to lokaliteter i Sverige viser klart, at der er en langsigtet effekt af at reducere kvælstoftilførslen.
Et forhold mellem jern og fosfor i spildevandsslam på mere end 2 til 1 kan give en negativ fosforvirkning ved tilførsel til landbrugsjorden.
Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen fra ammonium til nitrat. Nitrifikationshæmmere bestående af DMPP virker mere effektivt end nitrifikationshæmmere af DCN-typen.
Cadmiumtilførslen med fosforholdige handelsgødninger er faldet fra ca. 5.000 kg midt i 80erne til 200 - 300 kg i 2001 - 2002.
Ved en ændret kvælstoftilførsel i vinterhvede og vårbyg ændres kvælstofoptagelsen i kernen 30-40 pct., i halm 15 pct., mens kvælstofudvaskningen ændres med 25-35 pct. af ændringen i kvælstoftilførsel.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
Det faglige arbejde med forberedelse af VMP III har resulteret i en række rapporter. Her gives en oversigt over anbefalinger og reguleringsformer.
Dette er en manual for udtagning af jordprøver i marken.
Forbruget i handelsgødning var i 2003 på 201.200 ton kvælstof og henholdsvis 14.100 ton fosfor og 62.400 ton kalium. Kvælstofforbruget faldt med 9.600 ton i forhold til året før.
Slutevalueringen af Vandmiljøplan II foretaget af DJF og DMU viser, at målet om en reduktion af kvælstofudvaskningen på 100.000 ton er nået.
I en engelsk rapport beskrives resultaterne af tre års storskalaforsøg, hvor dyrkning af GM og non-GM roer, majs og vårraps sammenlignes.
Udviklingen i kvælstof- og fosforforbrug i handelsgødning i en 10-års periode viser, at forbruget i Danmark er faldet relativt meget mere end i alle de andre EU-lande.
Nye analyser om sameksistens med genmodificerede afgrøder viser, at det også vil være muligt at dyrke de besværlige afgrøder.
Nye forsøg med anvendelse af spildevandsslam viser ingen negative effekter på udbytte, jordens frugtbarhed eller afgrødens indhold af miljøfremmede stoffer.
Steins tilbyder som det eneste laboratorium at udføre test for Fusariumindhold i maltbyg.
Resultater i forsøg i strandsvingel fra Oregon med kvælstof.
Der er ikke nogen dansk aftale om udfasning af vækstreguleringsmidler. Der er ikke påvist rester af vækstreguleringsmidler i danske kornprøver deklareret dyrket.
Omfordeling af kvælstof indenfor marken kan beregnes ud fra målinger af jord og planter. I de tynde områder af marken skal der tilføres mere kvælstof på lerjord og mindre på sandjord.
Modeller til beregning af positionsbestemt behov for kalk og næringsstoffer er opgraderet.
En undersøgelse af 45 gylleprøver for tungmetaller, miljøfremmede stoffer og antibiotika viser et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet rester af antibiotika i 67 pct. af prøverne.
Undersøgelse af 45 gylleprøver i 2002 viste et generelt lavt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Der blev fundet antibiotika i 67 pct. af gylleprøverne.
Ledningsevnemålinger og topografiske data kan indgå i delmarksopdeling før jordprøveudtagning. Højdekort dannes ud fra målinger med en præcis RTK GPS-modtager.
Forbruget i handelsgødning var i 2002 210.800 ton kvælstof og hhv. 14.800 og 64.000 ton fosfor og kalium. Kvælstofforbruget faldt med 22.900 tusind ton i forhold til året før.
Monitering i syv landovervågningsoplande viser et fald i N-koncentrationen i rodzonen på 32-47 pct. i perioden 1989-2001. Kun en mindre del af kvælstofudvaskningen fra rodzonen når vandløbene.
Generelt er der bl.a. konstateret et fald i koncentrationen af kvælstof i vandløb samt et stort fald i kvælstofudledningen til det marine miljø.
Effekten af Vandmiljøplan II viser, at udvaskningen reduceres med 138.300-148.300 ton i forhold til en målsætning på 127.000 ton.
Analyser ved Plantedirektoratet viser, at der i 2002 er sket en stor smitte med ærtesyge.
Ammoniakfordampningen mindskes betydeligt, hvis gyllen hurtigt tilsættes svovlsyre og beluftes. Der er også en positiv effekt på lugtafgivelsen og støv i stalden.
To laboratorier tilbyder nu analyse af lerindhold i jordprøver for 30 kr. ved nye metoder. Metoderne omtales og perspektivet for rådgivningen vurderes.
Fosfortabet fra landbrugsjorden kan være bestemmende for miljøkvaliteten i søer. Fosfor tabes ved jorderosion, udvaskning og brinkerosion. Fosfortabet er i gennemsnit 0,5 kg fosfor pr. ha.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
Oversigt over handelsgødninger, der har et højt indhold af svovl.
Fremavlsarealer med korn må ikke behandles med midler, der er anerkendt mod flyvehavre, dog er der særlige regler ved randsprøjtning og for vintersæd.
Den gødningsmæssige virkning af forskellige separationsprodukter af husdyrgødning er pt. usikkert bestemt. De kendte resultater bliver gennemgået.
Forsøg har vist, at der uden svovltilførsel kun er ringe effekt af kvælstoftilførsel. Sen tilførsel af svovl er i stand til at forhindre udbyttenedgang. Svovl er vigtig for kernernes indhold af cystein og methionin.
Det er muligt at forudsige, hvornår der er risiko for angreb af meldug og gulrust i sorter, der hidtil har været resistente over for disse sygdomme. Det viser en evaluering af virulensovervågningen af meldug og gulrust i Danmark 1997-2001.
Der er kun lille risiko ved at undlade svovltilførsel til vårbyg, som kun har fået husdyrgødning.
Forbruget af handelsgødning er opgjort for gødningsåret 2000/2001. Forbruget er faldet med 18.000 ton kvælstof (svarende til 7. pct.) siden forrige periode. Forbruget af fosfor og kalium er også faldet.
Manganmangel22.10.01
I det følgende har vi lavet en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne.
Den sene og våde høst betyder, at der kan forventes store problemer med at håndtere den høstede afgrøde. Ved vandprocenter over 24 og høst i oktober kræver det en særlig indsats, hvis man vil sikre kornet i et plantørringsanlæg.
Det kan normalt ikke betale sig at give kvælstof til vintersæden om efteråret. Jordens nettomineralisering af kvælstof vil under normale forhold være stor nok til at dække planternes behov.
Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard har gennemført forsøg med gul sennep som efterafgrøde forud for sukkerroer. Forskellige gødningsstrategier blev afprøvet. Resultaterne bringes.
En økonomisk midtvejsevaluering af VMP II viser, at omkostningerne til erhvervet vil blive mindre end antaget, mens omkostningerne til staten vil blive næsten uændrede.
Den samlede deposition af kvælstof i Danmark varierer fra 12-17 kg kvælstof pr. ha mellem amterne. Bidraget hertil fra dansk landbrug via ammoniakfordampning er ca. 50%.
Måling af reaktivitet i forskellige kalktyper på det danske marked viste store forskelle i kalkens reaktivitet.
Tabet ved uens spredning af handelsgødning er beregnet til 1 hkg ved en variationskoefficient på spredejævnheden på 20% og ca. 3 hkg ved 30%. Ved underoptimale kvælstofmængder er tabet mindre.
Der eksisterer en vis bekymring om, hvorvidt miljøfremmede stoffer fra slam vil optages i markens afgrøder. En rapport fra Miljøstyrelsen giver en del af svaret.
Arbejdsrapport fra Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl, 2000
Denne skrivelse giver en midtvejsorientering om resultater i et projekt under erhvervsfinansieret planteavlsforskning.
Plantedirektoratet har den 24. januar 2000 offentliggjort statistikken for anvendelse af handelsgødning 1998/99.
Oversigten, som er udarbejdet af Brancheudvalget for Frø, viser udviklingen i afregningspriser for frø i perioden 1995-98 kan ses her.
Fra Landskontoret for Planteavls forsøgsdatabase er der lavet et udtræk af målte Rt, Pt og Kt opdelt på jordtyper i perioden 1993-97. Resultater gengivet.
Eftervirkningen af kvælstof i husdyrgødning er betydelig, idet husdyrgødning indeholder organisk bundet kvælstof, som ikke frigives samme år, som gødningen tilføres.
Modelberegninger af reduktionen af udvaskningen i oplandene siden 1989/90 viser, at udvaskningen er reduceret med 23-25 pct.
Nye undersøgelser under Landsudvalget for Svin viser, at foderværdien af triticale svarer til hvedens, ved fodring af slagtesvin. Prisen på triticale forventes derfor at komme til at ligge meget tæt på foderhvedens.
En opgørelse over udviklingen i forbruget af mikronæringsstofferne kobber, bor og mangan gennem de seneste år.
Kvælstofprognosen for 1998 er kommet som en bekendtgørelse fra Plantedirektoratet.
Sammendrag af drikkevandsudvalgets betænkning over fremtidig sikring af rent drikkevand.