Feedback Form

  

Oprettet: 16-07-2019

Gozai godkendt på dispensation til nedvisning af læggekartofler i 2019

Gozai (pyraflufen, reg. nr. 604-28) er godkendt til anvendelse til nedvisning af læggekartofler i perioden 12. juli – 8. november 2019. Tilladelsen til opbevaring af midlet vil bortfalde den 8. november 2019.

Betingelser

Dispensationen er givet på følgende betingelser:

  • Må kun anvendes til nedvisning af kartofler beregnet til læggekartofler.
  • Dispensation til anvendelse gælder i perioden 12. juli - 8. november 2019. Tilladelse til opbevaring bortfalder 8. november 2019.
  • Må anvendes i en dosering på 0,8 l per ha tidligst fra vækststadie 94. Doseringen må ikke overskrides.
  • Må maksimalt anvendes to gang pr. sæson med minimum 7 dages mellemrum.
  • Der skal anvendes 200-300 l vand pr. ha og tilsættes 1,5 l Renol pr. ha.
  • Må ikke anvendes senere end 14 dage før høst.
  • Må ikke anvendes nærmere end 15 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand.
  • Må ikke anvendes nærmere end 1 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.

Læs mere om Gozai i Middeldatabasen, hvor etikette og sikkerhedsdatablad forefindes.

Anvendelse

Gozai kan anvendes til nedvisning af både stængler og blade og hindrer derved genvækst. Gozai er udviklet og anvendt som et middel primært med effekt overfor stængler. Indledende forsøg i både Danmark og udlandet viser, at Gozai også kan have effekt på blade om end det går langsommere end ved brug af Reglone. Dette søges bekræftet i forsøg i 2019. Forsøg i 2018 viste desuden, at kartofler behandlet rettidigt med Gozai har mindre evne til at give genvækst. Effekten af Gozai ses ikke umiddelbart, men kan normalt iagttages efter nogle dage. Størst nedvisning indtræffer efter 14-21 dage.

For at opnå bedst effekt behandles om formiddagen. Der skal mindst være 4 timer før mørket falder på. Gozai er regnfast efter 2 timer. Der kan blandes med Ranman Top, hvis der samtidig ønskes effekt mod kartoffelskimmel (knoldskimmel). På grund af olietilsætningen kan der ikke blandes med fluazinamprodukter. Ved udsprøjtning vælges dyser, der giver små dråber, så der opnås en god dækning af de grønne plantedele.

Ved brug af forudgående behandling med Reglone eller aftopning er det afgørende at anvendelsen af Gozai er rettet mod de tilbageværende grønne stængler efter at bladene er nedvisnet med diquat eller fjernet ved aftopning. Der er reduceret effekt af Gozaide stængler, som fremkommer ved genvækst.

Nordisk alkali har lavet en vejledende oversigt til anvendelse af Gozai, som bygger på kartoffelsorternes erfaringsmæssige grokraft. Stivelsessorter og meget grønne kartofler vil oftest kræve størst indsats.

Anbefaling ved nedvisning af grøn top

Grokraft 1-2 behandlinger med Reglone Behandling af stængler efter 4-5 dage Behandling af stængler efter 7 dage
* 1,0 - 2,5 l Reglone 0,8 l Gozai + 1,5 Renol  
** 1,0 - 2,5 l Reglone 1,0 - 2,5 l Reglone 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol
*** 1,0 - 2,5 l Reglone 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol 0,8 l Gozai + 1,5 l Renol

Der må max. behandles med 2 gange 2,5 l/ha Reglone.

Anbefaling ved aftopning

Grokraft

1.behandling

2.behandling af stængler efter 1-3 dage

3.behandling af stængler efter 7 dage

* Aftopning 0,8 Gozai + 1,5 Renol  
** Aftopning 0,8 Gozai + 1,5 Renol 0,8 Gozai + 1,5 Renol  
*** Aftopning 0,8 Gozai + 1,5 Renol 0,8 Gozai + 1,5 Renol

Ved aftopning efterlades en stub på 15 til 20 cm. Fra aftopning til 1. sprøjtning skal der ca. gå 1 til 3 døgn.



Til top

 

Sidst bekræftet: 16-07-2019 Oprettet: 16-07-2019 Revideret: 16-07-2019

Forfatter

PlanteInnovation
Landskonsulent, Kartofler

Lars Bødker

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Bayer vælger midlertidigt at stoppe salget af pencycuron (Monceren)
Bayer har på grund af en uklare situation vedr. EU-godkendelsen af Monceren valgt midlertidigt at stoppe salget.
23.10.19
Første fund af kartoffelskimmel
Det første fund af kartoffelskimmel i registreringsnettet er gjort i Salome nær Grindsted. Prognosen viser nu høj risiko fo...
13.06.19
Skimmelstyring (BlightManager) i kartofler
Skimmelstyring viser registreringsnettet og infektionstrykket for kartoffelskimmel.
04.06.19
Skimmelstyring
27.05.19
Dispensation for brug af Titus WSB i kartofler
Miljøstyrelsen har godkendt Titus WSB til brug i kartofler under forudsætning af at etiketten kan godkendes. Corteva kan en...
16.05.19

Læs også