Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 03-08-2015

 1307

Oprettet: 25-04-2013

Kort omtale af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Artiklen kan anvendes som opslagsværk og give et hurtigt overblik over kommissionens anbefalinger

En kort gennemgang af Natur- og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger, samt nogle enkelte faglige kommentarer.

Rapportens anbefalinger:

Anbefaling 1: Klare mål og strategier for naturen i Danmark

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der udarbejdes en samlet målsætning for udvikling af den danske natur og biodiversitet. Den anbefaler, at der opstilles klare mål og prioriteringer for forvaltning af de danske dyre- og plantearter. Samtidig peger kommissionen på, at staten har en særlig forpligtigelse til at gå forrest ved at gøre en ekstra indsats for naturen i statsskovene og på de statsejede arealer. 

Handlinger:

  • Der skal formuleres et forpligtende, overordnet og ambitiøst mål for udvikling af arealer med natur og skov i Danmark frem mod 2050.
  • Der skal udarbejdes en national strategi for, hvordan og hvornår målet om ”gunstig bevaringsstatus” for beskyttede arter og naturtyper skal opfyldes i Danmark. Danmark skal samtidig arbejde for, at der udarbejdes en tilsvarende, fælles EU-strategi.
  • Der skal udarbejdes en national plan for forvaltningen af de danske dyre- og plantearter.
  • Formålet med forvaltningen af statslige skove og naturarealer skal præciseres i skov- og naturbeskyttelseslovgivningen. Hensynet til natur, naturoplevelser og biologisk mangfoldighed bør prioriteres højt.

Til top 

Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk

Natur- og Landbrugskommissionen ønsker bedre sammenhæng mellem naturarealer i Danmark, samt bedre kvalitet i naturen. Dette skal ske både ved etablering af ny natur og sammenbinding af eksisterende naturområder. De bedste og vigtigste naturprojekter skal fremmes, og hvor der er mulighed for synergi med andre miljø- og klimainteresser skal dette ske. Planlægningen skal gennemføres ved, at der udarbejdes et nationalt naturnetværk, som skal indgå i kommuneplanlægningen. Netværket skal efterfølgende udgøre rammerne for en langsigtet prioritering og bevillinger.  

Handlinger:

  • Der skal gennemføres en landsdækkende kortlægning af de eksisterende, meget værdifulde natur- og landskabsområder samt potentielle nye naturområder og sammenhængen mellem dem.
  • Et sådant nationalt naturnetværk skal udarbejdes i et samarbejde mellem stat og kommuner. Forskningsinstitutionerne, interesseorganisationer og lodsejerinteresser bør inddrages i arbejdet.
  • Etablering af ny natur, større naturgenopretningsprojekter og andre særlige naturindsatser skal målrettes det nationale naturnetværk.
  • Inden for det nationale naturnetværk skal der udpeges et eller flere, store sammenhængende skov- og naturområder, som udvikler sig frit og med et naturligt samspil mellem åbne naturtyper og urørt skov.

Til top 

Anbefaling 3: En national naturfond

Natur- og Landbrugskommissionen ønsker, at der etableres en national naturfond. Der er forskellige bud på mulig finansiering bl.a. via afgifter ved byggemodning, forhøjelse af jagt- og fisketegnsafgifterne, bidrag fra brugere af den danske natur og private fonde m.fl.

Fondens indsats skal især fokusere på det nationale naturnetværk og skal være en nyskabelse, der sikrer en ekstra indsats for den danske natur. 

Handlinger:

  • Der skal oprettes en ny uafhængig, national naturfond. Fonden skal etableres ved selvstændig lovgivning og have egen bestyrelse, organisation og drift. Naturfonden skal gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere ny natur og forstærke indsatsen for natur og biologisk mangfoldighed i Danmark.
  • Naturfonden skal sikres en politisk fastsat, varig basisfinansiering på minimum 300 mio. kr. årligt.
  • Naturfondens aktiviteter skal ikke erstatte men supplere og forstærke eksisterende offentlige private indsatser for mere og bedre natur.
  • Det eksisterende jordfordelingsinstrument skal styrkes med en klar hjemmel til at gennemføre en bredere vifte af projekter, så det kan betjene både offentlige og private aktører i en situation, hvor indsatsen for mere natur forøges markant.

Til top 

Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at de ca. 340.000 ha beskyttede naturtyper efter gennemførsel af den igangværende registrering gøres til en bindende beskyttelse og ikke som nu en vejledende registrering.

Naturområder i byzoner og sommerhusområder skal omfattes af en bedre beskyttelse.

Driften på de beskyttede naturarealer kan med den nuværende lovgivning, fortsætte som hidtil, men må ikke intensiveres. Kommissionen ønsker, at sprøjtning og gødskning på beskyttede arealer fremover ikke er tilladt.  

Handlinger:

  • Registreringen af beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3 skal gøres til en bindende udpegning, når den igangværende nationale opdatering af registreringen er afsluttet. Alene de registrerede arealer skal være beskyttede. Registreringen opdateres løbende af kommunerne.
  • Ny registrering og afregistrering af beskyttede naturarealer skal ske ved afgørelse og med mulighed for påklage.
  • Beskyttede naturarealer i byzone og sommerhusområder skal beskyttes mod alle former for tilstandsændringer - ikke kun inddragelse til landbrug.
  • Der skal fastsættes regler, som forbyder eller begrænser muligheden for at gødske og sprøjte på beskyttede naturarealer.
  • Det skal præciseres i lovgivningen, at staten på samme måde som kommunerne har pligt til at pleje egne naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
  • Bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelsen bør hæves for at sikre en større præventiv effekt og for at bringe niveauet i overensstemmelse med lignende overtrædelser. Der bør samtidig indføres mulighed for, at kommunerne i ensartede sager kan udstede et administrativt bødeforlæg.

Til top 

Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at naturplejen bliver økonomisk rentabel. Dette skal bl.a. ske ved at lempe reglerne for plantedække på arealer, der modtager enkeltbetaling, samt ved at differentiere støttesatserne ud fra plejebehov og reelle omkostninger.

Kommissionen anbefaler, at der igangsættes flere projekter, der kan fremme samdrift, fællesgræsning og jordfordeling, samt at der udvikles metoder til høst og forarbejdning af græs fra engarealer til grøn biomasse. Ligeledes anbefales det, at salg af kød fra naturarealer skal understøttes.  

Handlinger:

  • Der skal ske en ændring af den danske udmøntning af EU-landbrugsstøtten, så flere ekstensive landbrug- og naturarealer kan få støtte under enkeltbetalingsordningen.
  • Et kommende dansk landdistriktsprogram skal sikre mere og bedre pleje af naturarealer, og støtteordningerne skal ændres, så de giver større mulighed for differentiering og fleksibilitet. Det betyder, at støtten og kravene til pleje i højere grad skal prioriteres og afpasses efter naturværdier og behov for naturpleje på de enkelte arealer, bl.a. gennem muligheder for tilvalg i ordningernes indhold.
  • I et kommende dansk landdistriktsprogram skal der afsættes flere midler til at understøtte projekter, som skal sikre samdrift af naturarealer, fællesgræsning, jordfordeling mv. Og der bør indledes et forpligtende samarbejde mellem landbrugserhvervet, kommunerne og staten, som lokalt skal sikre aktive bidrag fra alle parter i form af f.eks. medfinansiering og koordinering samt fælles prioritering af den opsøgende, faciliterende naturplejeindsats.
  • Det skal undersøges, om der kan udvikles et kvalitetsmærke for naturkød, som er produceret ved afgræsning af naturarealer, og hvor mærket kan opnå en høj grad af troværdighed hos forbrugerne. 

Kommentarer:

Via flere forskellige projekter, har Videncentret for Landbrug sat fokus på, hvordan naturpleje kan blive en rentabel driftsgren. I et nyt projekt ”Smag på Landskabet”, sættes der netop fokus på, hvad der skal til, for at gøre naturplejen rentabel. Der udarbejdes konkrete plejeplaner på projektets naturarealer, ligesom der arbejdes med markedsføring og kvalitetsmærkning.

Til top  

Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at levende hegn, markskel, grøfter og andre småbiotoper ved reform af EU’ landbrugsstøtte skal medregnes til de støtteberettigede arealer under Enkeltbetalingsordningen. Dermed bliver der et økonomisk incitament til at opretholde småbiotoperne.

Samtidig ønsker kommissionen, at småbiotoperne, samt andre hensyn til naturen også bliver omfattet af kravene til ”God landbrugs- og miljømæssig stand”. 

Handlinger:

  • Småbiotoper som levende hegn, markskel, diger og grøfter skal, når Danmark implementerer EU’s nye landbrugspolitik i 2014/2015, medregnes i det støtteberettigede areal under enkeltbetalingsordningen.
  • Opretholdelse af småbiotoper på en bedrift skal indgå i opfyldelse af de krav om god landbrugs- og miljømæssig stand, som er knyttet til udbetaling af landbrugsstøtte, når Danmark implementerer EU’s nye landbrugspolitik i 2014/2015.
  • Det kommende danske landdistriktsprogram skal indeholde forbedrede støttemuligheder til natur og biodiversitet i landbrugslandet, herunder støtte til etablering af flere småbiotoper, sprøjtefri bræmmer mv. samt udarbejdelse af naturplaner på ejendomsniveau, rådgivning og efteruddannelse om naturhensyn.

Til top 

Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at reglerne i landbrugsloven gennemgås med henblik på at fjerne evt. barrierer for erhvervelse af landbrugsejendomme til naturformål. Der bør ligeledes ske en revision af Driftsloven, så landbrugspligten i højere grad bliver en natur- og landbrugspligt. 

Handlinger:

  • Landbrugslovens regler om erhvervelse af landbrugsejendomme til naturformål skal gennemgås med henblik på at fjerne barrierer for erhvervelse til naturformål.
  • Driftsloven bør revideres med henblik på at fastlægge klare krav til og principper for arealanvendelsen på landbrugsjorder og sikre naturværdier. Det skal fremgå, at landbrugsdrift og natur er ligeværdige hensyn, og der skal derfor ikke være begrænsninger for anvendelse af landbrugsarealer til naturformål.

Til top 

Anbefaling 8: Mere natur i skovene

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der sættes øget fokus på indsats i skovene, da biodiversiteten her er størst, og der lever flest truede arter i skovene. Det anbefales, at statsskovene skal tage særlige hensyn til natur og biodiversitet og bl.a. udlægge mere urørt skov, øge anvendelsen af løvtræer, beskytte gamle træer, genskabe vådområder i skovene og fremme naturnær drift. 

Handlinger:

  • Der skal gennemføres en revision af naturskovstrategien fra 1992 med henblik på varig beskyttelse af mere gammel, oprindelig skov og udlæg af meget mere urørt skov - både i offentlige og private skove.
  • I det kommende danske landdistriktsprogram skal der afsættes flere midler til sikring af biodiversitet og naturhensyn i private skove – både inden og uden for Natura 2000-områderne.

Til top 

Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at indsatsen med at genoprette vandløb skal fortsætte. Vandløb i ådale skal indgå i klimatilpasnings-projekter. Ådalene bør udgøre en væsentlig del af det kommende nationale naturnetværk.

Ophør af landbrugsdrift på lave og vandløbsnære arealer skal mindske udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser. Inden projekterne gennemføres skal de vurderes i forhold til landbrugets behov for effektiv dræning og afvanding. Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at der mangler viden om sammenhængene mellem denne indsats og konsekvenserne for landbrugsarealerne. Der mangler ligeledes viden om den aktuelle miljøtilstand i vandløbene. 

Vandløbslovgivningen skal opdateres og forbedres, så loven præciserer, hvordan afvanding, natur, miljø og klimatilpasning tilgodeses og afvejes mod hinanden. Der skal ses på opdelingen i offentlige og private vandløb, og vandløbene kortlægges, så det fremgår, hvilke vandløb der har et stort naturpotentiale, og hvilke vandløb der primært har en funktion som afvandingskanaler.

Krav til indhold i og udarbejdelse af vandløbsregulativer skal præciseres. 

Handlinger:

  • Genopretning af vandløb og genskabelse af naturligt fungerende ådale skal prioriteres højt i de kommende års naturgenopretning. Og ådalene bør udgøre en væsentlig del af det kommende nationale naturnetværk (se anbefaling 2).
  • Forud for fastlæggelse af eventuelle indsatsbehov for vandløb i 2. generation af vandplanerne er der brug for flere analyser og bedre værktøjer til vurdering af risikoen for negative effekter i forhold til afvanding, og en indsats skal tage udgangspunkt i tilstanden og de forskellige påvirkningsfaktorer i det enkelte vandløb.
  • Vandløbsloven skal revideres med henblik på at sikre en tidssvarende og sammenhængende forvaltning af vandløbene ud fra miljøhensyn, naturværdier, klimatilpasning og afvandingsinteresser.
  • I en revideret vandløbslov skal opdelingen i offentlige og private vandløb justeres. Offentlige vandløb skal i fremtiden som hovedregel være vandløb, som forvaltes med hovedvægt på miljø- og naturmæssige værdier. Private vandløb skal være vandløb, der primært tjener afvandingsinteresser.
  • I tilknytning til en ændret lovgivning skal der ske en præcisering af krav og retningslinjer til indhold og udformning af vandløbsregulativer, så der sikres større ensartethed og anvendelse af fælles standarder og metoder på tværs af kommuner og regulativer. 

Til top 

Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur

Natur- og landbrugskommissionen anbefaler, at nationalparker prioriteres højt i forhold til tilskudsordninger til natur og biodiversitet. Ligeledes anbefales det, at der laves omlægningstjek til økologi i nationalparkerne. Kommissionen anbefaler, at der udpeges flere, nye nationalparker med fokus på natur- og landskabsområder af national og international værdi. Nye nationalparker skal indgå i det nationale naturnetværk. Samtidig skal nationalparkerne også give befolkningen flere og bedre naturoplevelser. 

Handlinger:

  • Nationalparker skal have en særlig høj prioritet, på linje med Natura 2000-områder, i administrationen af relevante tilskudsordninger til natur og biodiversitet.
  • Ved udpegning af nye nationalparker skal disse tage udgangspunkt i internationalt eller nationalt vigtige natur- og landskabsområder og fokusere på sikringen af disse værdier.
  • Lokalisering af nye nationalparker skal samtænkes med planlægningen af det nationale naturnetværk.

Til top 

Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at en ny regulering af kvælstof skal erstatte den gældende regulering, herunder de generelt fastsatte normkrav. Generelle krav om efterafgrøder og randzoner skal fremover ikke være en del af den generelle regulering, men randzoner og efterafgrøder indgår som en del af de fleksible virkemidler til nedbringelse af kvælstofudledningen. 

Baseret på modelberegninger i Limfjordsoplandet ved samme kvælstofudledning som i dag vil 70 pct. af bedrifterne ifølge Københavns Universitet (IFRO) få en større indtjening end i dag, mens 30 pct. tilsvarende vil få et økonomisk tab. På landsplan skønnes nogenlunde samme fordeling.

 Handlinger:

  • Der skal gennemføres en forbedret vurdering af miljøtilstanden i de enkelte fjorde og kystnære vandområder, herunder af de forskellige påvirkninger, som de enkelte vandområder er udsat for. På den baggrund skal der fastlægges en indsats med forskellige virkemidler for hvert område, som sikrer, at der opnås en god økologisk tilstand, idet der fortsat vil være fokus på behovet for reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor.
  • Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret regulering af landbrugets anvendelse af kvælstof. Reguleringen skal fastsætte kvælstofnormen for den enkelte landbrugsbedrift differentieret efter forskellige landbrugsarealers evne til at tilbageholde kvælstof, afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarheden for det pågældende vandområde.
  • I den nye regulering skal der indarbejdes valgmuligheder, så den enkelte landmand enten kan opfylde kravene i den nye regulering ved en simpel overholdelse af kvælstofnormen for sine arealer eller opnå fleksibilitet ved, efter eget valg, at anvende dokumenterede virkemidler til reduktion af kvælstofudledningen.
  • Det skal sikres, at en ny regulering kobles med en anden lovgivning og tilskudsordninger rettet mod de mest sårbare arealer. Målet hermed er, at der kan ske en ændret arealanvendelse, udtagning til natur og omlægning til en mere ekstensiv landbrugsdrift.
  • Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen derfor skulle baseres på beregnede normer. 

Kommentarer:

Ved den foreslåede regulering kan der blive store forskelle mellem bedrifternes rammevilkår afhængig af deres geografiske placering.

Det skal bemærkes, at den egentlige økonomiske beregning af potentialet ved den målrettede regulering først kan udarbejdes, når kortlægningen af variationen i retentionen er tilendebragt. 

Til top

Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at en ny regulering af landbrugets fosfor skal tage højde for hvor og på hvilke arealtyper, der er risiko for fosfortab samt forskellige vandområders fosfor-følsomhed. 

Handlinger:

  • Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret regulering af fosfor baseret på viden om, hvor og på hvilke typer af arealer, der er risiko for fosfortab samt forskellige vandområders sårbarhed i forhold til fosfor.
  • En ny regulering af fosfor skal i videst muligt omfang erstatte den gældende regulering, og skal så vidt muligt rumme muligheden for fleksibelt valg af virkemidler for den enkelte landmand.
  • Fastlæggelse af nationale mål og strategi for udvinding af fosfor fra især husdyrgødning og spildevandsslam, herunder aske fra afbrænding, bør have høj prioritet.

Til top 

Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af bedre vandmiljø

Natur- og Landbrugskommissionen konstaterer, der er en række nye virkemidler under afprøvning. De anbefaler at disse alternative virkemidler skal være tilstrækkeligt undersøgt og dokumenteret, inden de bringes i anvendelse. Dog bør behovet for sikker viden afvejes ift. behovet for at få løsninger gennemført i praksis.

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler endvidere, at der skabes et bedre grundlag for at fastsætte indsatsbehov og mål under hensyntagen til proportionalitet og samfundsøkonomiske omkostninger. 

Handlinger:

  • De ansvarlige statslige myndigheder skal snarest muligt tage initiativ til etablering af et forpligtende samarbejde om udvikling af nye virkemidler på tværs at relevante forskningsinstitutioner, myndigheder, organisationer, konsulentvirksomheder og erhverv.
  • I det nye tværinstitutionelle samarbejde skal der sikres en styrket indsats og fælles prioritering samt finansiering og afprøvning af nye virkemidler, herunder gennemførelse af fuldskala pilotprojekter. 

Kommentarer:

Der bør være opmærksomhed omkring, at virkemidler virker forskelligt i forskellige områder.

Til top  

Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der gennemføres en ny emissionsbaseret regulering, hvor tilladelse eller godkendelse af anlæg til husdyrbrug ikke længere begrænser antallet af producerede dyr, men i stedet udformes som en udledningstilladelse (emissionsgrænser) for de væsentligste natur- og miljøpåvirkninger. Samtidig bør der ifølge Natur- og Landbrugskommissionen ske en adskillelse af reguleringen, så gødningsanvendelse m.v. på arealerne reguleres adskilt fra reguleringen af selve produktionsanlægget.

Handlinger:

  • Der skal udvikles en ny regulering af anlæg til husdyrproduktion baseret på emissionsgrænser for de væsentligste natur- og miljøpåvirkninger.
  • Arealer til udbringning af husdyrgødning skal, i modsætning til i dag, reguleres adskilt fra reguleringen i miljøgodkendelsen for selve produktionsanlægget (se også anbefaling 11).
  • Det bør være målet, at den ændrede regulering hurtigst muligt baserer sig på målte emissioner fra det enkelte husdyrbrug. Teknologien hertil skal dog udvikles yderligere. På kort sigt vil emissionsgrænser derfor skulle baseres på beregnede normer.
  • I forbindelse med udarbejdelse af relevant lovgivning på miljø- og landbrugsområdet skal en vurdering af dyrevelfærd sidestilles med vurdering af andre natur- og miljømæssige forhold. 

Kommentarer:

Natur- og Landbrugskommissionen følger anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget vedrørende gennemførelse af en emissionsbaseret regulering. 

Til top

Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at ny teknologi skal afprøves og effekten af teknologien skal dokumenteres.  

Handling:

  • Teknologi- og udviklingspuljer skal opprioritere projekter til udvikling og afprøvning af teknologi, der understøtter gennemførelsen af en målrettet og differentieret arealregulering og en emissionsbaseret regulering af produktionsanlæg. 

Anbefaling 16: Nyt fokus på luftbåren kvælstof

Natur- og Landbrugskommissionen anerkender, at landbrugets reduktion i ammoniakemission har bidraget væsentlig til, at Danmark lever op til reduktionsmålet for 2010.  

Handling:

  • Der bør nedsættes et udvalg med deltagelse af myndigheder, erhverv, grønne organisationer og forskningsinstitutioner til at beskrive, analysere og komme med forslag til omkostningseffektive virkemidler til reduktion af luftbåren kvælstof, særligt ammoniak. Både nationale og internationale bidrag samt sammenligning af udvalgte landes regulering bør indgå i udvalgets arbejde. 

Anbefaling 17: Mindre belastning med sprøjtemidler på markerne

Natur- og Landbrugskommissionen knytter anbefalingerne til den netop vedtagne sprøjtemiddelstrategi. Anbefalingen er at iværksætte yderligere initiativer senest i 2016, såfremt målet om 40 procent reduktion af pesticidbelastningen efter den nye målemetode for belastning ikke er opnået. Der anbefales en målrettet udvikling af sensor-teknologi til gradueret udbringning af pesticider samt implementering af afdriftsreducerende teknik. 

Handlinger:

  • Der bør senest i 2016 iværksættes nye, konkrete initiativer, såfremt der ikke er sket en 40 pct. reduktion i pesticidbelastningen. Initiativerne skal sikre målopfyldelse inden for to år.
  • Der skal ske en målrettet udvikling af teknologi til reduceret, sensorbaseret og afdriftsreducerende sprøjtning med henblik på at kunne fastsætte generelle krav til anvendelse af ”intelligent” sprøjteudstyr inden for en periode på maksimalt 5 år.

Til top 

Anbefaling 18: Bedre beskyttelse af drikkevand

Natur- og Landbrugskommissionen konstaterer, at der pt. ikke foreligger et grundlag for udpegning af pesticidfølsomme arealer, og at der ikke er et samlet overblik over, hvordan indsatsplanlægningen sker rundt i landets kommuner. Det anbefales, at beskyttelsen af drikkevand skal være baseret på konkret viden om risiko for forurening, og at alle kommuner bør gennemføre en kortlægning af behov for beskyttelse af boringsnære områder. Det skal der sikres midler til i 2013. Der anbefales en evaluering af den statslige grundvandskortlægning og den kommunale indsatsplanlægning, for at vurdere, om der sker en effektiv beskyttelse af drikke- og grundvand mod såvel nitrat som sprøjtemidler. Endelig anbefales, at Miljøministeriet udarbejder en plan for identificering af pesticidfølsomme områder, som skal være grundlag for kommunernes indsatsplaner. 

Handlinger:

  • Beskyttelsen af vores drikkevand skal være baseret på konkret viden om risiko for forurening. Derfor bør alle kommuner gennemføre en kortlægning for boringsnære beskyttelsesområder, og for at understøtte kortlægningen bør der sikres statslige midler hertil efter 2013.
  • Den samlede statslige grundvandskortlægning og den kommunale indsatsplanlægning skal evalueres for at vurdere, om der sker en effektiv beskyttelse af drikke- og grundvand mod påvirkning af såvel nitrat som sprøjtemidler.
  • Miljøministeriet bør udarbejde en konkret plan for identificering af pesticidfølsomme områder som grundlag for kommunernes arbejde med indsatsplaner for pesticider.

Til top 

Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner

Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at der mangler incitamenter, der fremmer klimaindsatsen i landbruget. Kommissionen anbefaler, at der udvikles klimaregnskaber på bedriftsniveau. Regnskaberne skal være frivillige. Emissionsgrænser for drivhusgasser skal indgå i udviklingen af en ny emissionsbaseret regulering af husdyrbrug. Landdistriktsprogrammet skal fortsat indeholde ordninger, som understøtter en ændret arealanvendelse, der kan reducere udledningen af drivhusgasser. 

Handlinger:

  • Der skal udvikles en beregningsmodel for drivhusgasemissioner på bedriftsniveau. Bedriftsregnskaberne skal være frivillige for landmændene.
  • Der skal være mulighed for tilskud til drivhusgasreduktioner via pilot- og demonstrationsprojekter, der reducerer udledningen af drivhusgasser på den enkelte bedrift. Projekterne kan med fordel tage udgangspunkt i de nye bedriftsregnskaber.
  • Emissionsgrænser for drivhusgasser skal indgå i udviklingen af en ny emissionsbaseret regulering for husdyrbrug.
  • Det kommende danske landdistriktsprogram skal fortsat indeholde tilskuds- og kompensationsordninger, som understøtter udtagning og ændret arealanvendelse, herunder kompensation til lodsejere for udtagning af lavbundsjord, der kan reducere udledningen af drivhusgasser.

 Til top

Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at indsatsen for klimatilpasning styrkes. Der skal etableres ordninger, der kan medfinansiere forebyggende klimatilpasningsprojekter i det åbne land. Klimatilpasningsprojekter skal om nødvendigt kunne gennemføres ved ekspropriation. Den nationale handlingsplan for klimatilpasning bør udvides til også at omfatte ekstremvejrhændelser som tørke og stormvejr. I de kommende vand- og Natura 2000-planer bør beskyttelsen af arter og naturtyper tilpasses de forventede klimaændringer.

 Handlinger:

  • Stormflod- og stormfaldsordningen udbygges, så der via en afgiftsforhøjelse eller via opsparede midler i ordningen gives mulighed for medfinansiering af forebyggende klimatilpasningsprojekter i det åbne land.
  • De nye regler om udvidet takstfinansiering af klimatilpasningsaktiviteter skal sikre maksimal effekt i forhold til kommunernes mulighed for medfinansiering af bl.a. vådområder og tilsvarende projekter, hvis projekterne bidrager til at mindske risikoen for oversvømmelser.
  • Lovgivningen skal ændres, så klimatilpasningsprojekter kan gennemføres ved ekspropriation på linje med eksisterende lovhjemmel for naturgenopretning og vandmiljøprojekter.
  • For at håndtere udfordringerne for landbrug, natur og skove bør en kommende evaluering og opdatering af den nationale handlingsplan for klimatilpasning, udover nedbør og oversvømmelser, udvides til også at omfatte andre ekstremvejrshændelser, f.eks. tørke og stormvejr, som forventes at få stigende konsekvenser for både naturen og landbruget i Danmark.
  • De kommende vand- og Natura 2000-planer bør tage højde for konsekvenserne ved kommende klimaforandringer i målsætninger og indsatsbehov. Det betyder bl.a., at beskyttelsen af arter og naturtyper bør tilpasses de forventede klimaforandringer.

Til top 

Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at forskningen styrkes inden for nye afgrødesystemer og dyrkningsmetoder, der imødekommer udfordringer ved klimaforandringerne. 

Handling:

  • • Der bør ske en opprioritering af forskningsindsatsen inden for nye afgrødesystemer og dyrkningsmetoder, der imødekommer udfordringer ved klimaforandringer.

Til top 

Anbefaling 22: Styrket overordnet planlægning for natur og landbrug

De nationalt værdifulde og sammenhængende naturområder vil planlægningsmæssigt få et løft ved udarbejdelsen af et nationalt naturnetværk (se anbefaling 2). Samtidigt skal naturnetværket lægges til grund for kommuneplanlægningen. 

For landbrugsinteresserne kan det tilsvarende overvejes at udforme klarere principper for varetagelse af hensynet til jordbrugsarealet i arealplanlægningen. Der findes i dag nogle principper i et cirkulære til landbrugsloven, men deres eksistens og sikring af deres iagttagelse hviler på et usikkert grundlag. En opprioritering og revidering af principperne i landbrugslovgivningen skal mere klart sikre, at dyrkningsarealet ikke indskrænkes unødigt og skal sikre hensynet til erhvervets udviklingsmuligheder og den fortsatte drift af bestående produktionsanlæg. Anvendelsen af landbrugsarealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, bortset fra naturformål, skal derfor begrænses mest muligt i overensstemmelse med sådanne principper. Samtidig skal sikring af værdifulde landbrugsarealer og større samlede jordbrugsområder prioriteres højt. 

Handling:

  • Der skal i lovgivningen fastsættes klarere og stærkere principper for prioritering af hensynet til sikring af landbrugsarealet og udfoldelsesmuligheder for landbrugserhvervet. Principperne skal lægges til grund for kommuneplanlægningen.

Til top 

Anbefaling 23: Klarere rammer for lokalplanlægning

Det er i dag uklart, i hvilket omfang der kan udarbejdes lokalplaner for områder til lokalisering af særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner. I det omfang, der udpeges sådanne områder, og de er klart og snævert afgrænsede i lighed med egentlige industri- eller erhvervsområder, kan det være hensigtsmæssigt, at der kan udarbejdes en lokalplan. 

Gennem en lokalplan kan der fastsættes nærmere bestemmelser for bygningers udformning og placering, vejanlæg, afskærmningsforanstaltninger, beplantning og terrænforhold mv. Herved kan der på et tidligt tidspunkt tages stilling til en række planlægningsmæssige forhold, som kan give klare pejlemærker for såvel landmænd som borgere. Forudsætningen for at der kan ske en lokalplanlægning er, at der sker en mere klar og snæver afgrænsning af de eksisterende områder til lokalisering af store husdyrbrug. En mere klar og snæver afgrænset udpegning skal herefter være rettet mod områder til muligplacering af særligt store og koncentrerede husdyrproduktioner i lighed med industri- og erhvervsområder. 

Handlinger:

  • Udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug bør indsnævres til klart og snævert afgrænsede områder for særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner.
  • Planloven bør præciseres, så der skabes en tydelig hjemmel for lokalplanlægning for klart og snævert afgrænsede områder til særligt store, koncentrerede husdyrproduktioner. Det betyder, at der inden for sådanne områder kan udarbejdes lokalplaner for bygningers placering og udformning, vejanlæg, afskærmningsforanstaltninger, beplantning og terrænforhold m.v. 

Det betyder, at der inden for sådanne områder kan udarbejdes lokalplaner for bygningers placering og udformning, vejanlæg, afskærmningsforanstaltninger, beplantning og terrænforhold mv.

Til top 

24. Et løft til lokale natur- og landskabsplaner

I flere kommuner har man arbejdet med lokale udviklingsplaner for mindre afgrænsede områder i det åbne land – ofte i tæt samarbejde med lokale interessenter. Forbedring af rekreative adgangsforhold, naturgenopretning, etablering af nye natur- og skovområder og sikring af kulturmiljøer er almindelige emner i sådanne planer, der ofte handler om at gøre lokalområdet mere attraktivt som et bo- og besøgssted. Det er som regel en udfordring ved sådanne processer at samordne de forskellige hensyn med hinanden og i relation til erhvervslandbruget i de pågældende områder, ligesom overordnede hensyn f.eks. i relation til Natura 2000 skal integreres i de lokale planer. Realiseringen af et nationalt naturnetværk (anbefaling 2) kan betyde, at der i fremtiden skal gennemføres flere sådanne lokale planprocesser i det åbne land. På den baggrund kan det være fornuftigt at gennemføre en undersøgelse af de hidtidige erfaringer med lokal planlægning i det åbne land og vurdere eventuelle behov for vejledning og ændring af planlovens rammer for lokalplanlægning mv. 

Handling:

  • Hidtidige erfaringer med lokale planinitiativer i det åbne land bør undersøges, og det bør på den baggrund vurderes, om der er behov for forbedring af rammerne for lokale natur- og landskabsplaner. 

Til top 

Anbefaling 25: Målrettet fokus på nye markeder og markedsbehov

Natur- og Landbrugskommissionen vurderer, at der vil være flere fordele ved at etablere en mere fælles national platform for markedsføring, afsætning og logistik mv. på eksportmarkederne. Platformen skal bidrage til at sikre troværdig dokumentation for, at produktionen foregår på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag, og at fødevarerne er kendetegnet ved høj kvalitet og sikkerhed, og derigennem give mulighed for at opnå merpriser på de internationale markeder. 

Handlinger:

  • Danmark skal fortsat arbejde for liberaliseringer af verdenshandlen med fødevarer, herunder reduktioner i toldsatser og reguleringer, som begrænser markedsadgangen.
  • Eksportsamarbejdet mellem erhverv og myndigheder skal styrkes. Der bør udarbejdes en egentlig national eksportstrategi, der skal sikre fælles fokusering og målrettet prioritering på eksportmarkederne. Strategien skal ikke alene omfatte danske produkter, men også danske produktionsformer, teknologier og løsninger, og indeholde pejlemærker og mål, der skal tegne landbrugs- og fødevare-eksporten 5-10 år frem.
  • Der skal gøres en større og mere målrettet indsats af erhverv og myndigheder for at danske landbrugs- og fødevareprodukter bliver godkendt i udenlandske certificeringsordninger. Og det skal være muligt for små og mindre virksomheder at opnå støtte og tilskud til certificeringsindsatsen.
  • Erhvervets og myndigheders kompetencer inden for regulering og certificering af fødevareproduktion skal opprioriteres for at udnytte muligheder på vækstmarkeder.

Til top  

Anbefaling 26: Styrket kvalitets- og højværdiproduktion

Natur- og Landbrugskommissionen peger på, at bæredygtighed, sundhed, sporbarhed mv. vil blive efterspurgt mere i fremtiden, og der bør derfor sættes ind på at udnytte dette fremtidige marked. 

De påpeger, at der er betydelige finansieringsudfordringer i forhold til nye initiativer i landbruget, og vurderer at tilskudsordninger kan være med til at afdække en del af risikoen og skabe den kritiske medfinansiering. Dette kan samtidig være en hjælp til etablering og organisering af specielt producenter af kvalitetsfødevarer i afsætningsorienterede fællesskaber. Dette område bør derfor prioriteres i et kommende dansk landdistriktsprogram.  

Derudover vurderer kommissionen, at professionel rådgivning har væsentlig betydning i forbindelse med innovation og virksomhedsudvikling, da specielt små virksomheder og bedrifter kan have vanskeligt ved at få overblik over muligheder, barrierer og udfordringer forbundet med produkt- og produktionsudvikling.  

Handlinger:

  • Der bør tages politisk initiativ til at iværksætte en sammenhængende og langsigtet strategi for at understøtte og styrke udvikling af nye, innovative højværdiprodukter, som er produceret under udvidet hensyn til miljø, natur, klima, dyrevelfærd og sundhed.
  • Udviklingsordningerne i det kommende danske landdistriktsprogram skal tilføres flere midler, så små og mellemstore virksomheder får bedre adgang til tilskud, der kan understøtte innovation samt produkt-, forretnings- og kompetenceudvikling.
  • Det kommende danske landdistriktsprogram skal give mulighed for tilskud til oprettelse af producentsammenslutninger med det formål at fremme fælles markedsføring, organisering af salg, distribution og logistik samt styrke innovationsindsatsen.
  • Nyetablerede virksomheder og virksomheder, der som noget nyt vil indgå i en demonstrations- og udviklingsproces, skal have udvidet og særlig adgang til rådgivning. Det gælder bl.a. dialog med tilsynsmyndighederne i forbindelse med etablering og i den indledende driftsfase.

Til top 

Anbefaling 27: En forstærket indsats for økologi

Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at Økologi er – og fortsat bør være – en højt prioriteret driftsform i landbruget. Økologiens positive virkninger for biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd gør den til et centralt udviklingsspor i en grøn omstilling af landbrugs- og fødevareproduktionen i Danmark. 

Den økologiske sektor er også generelt innovativ med fokus på en differentieret udvikling af kvalitetsfødevarer af høj værdi samtidig med, at økologisk jordbrugsproduktion – som et hele – giver et væsentligt positivt bidrag til at løse centrale natur- og miljøpolitiske udfordringer. 

Handlinger:

  • Danmark bør udnytte sin klare førerposition inden for økologi til på EU-niveau at arbejde for nye og ambitiøse mål for økologiens udvikling som multifunktionel driftsform og forarbejdningssektor i EU.
  • Den danske målsætning om fordobling af det økologiske areal frem mod 2020 bør suppleres med mål for både produktions-, forarbejdnings- og afsætningssiden. Hermed opnås et bedre prioriteringsgrundlag for anvendelsen af økologimidler og et bedre grundlag for at vurdere effekten af de markedsrettede indsatser for økologien.
  • Målrettede initiativer til økologisk omlægning, som f.eks. pilotprojektet ”Lokal Grøn Vækst”, bør udbredes til alle kommuner i Danmark. Indsatsen finansieres via økologimidlerne under landdistriktsprogrammet.
  • For at styrke den markedsdrevne udvikling skal landdistriktsprogrammet fortsat rumme mulighed for tilskud til opsøgende økologisk fødevarerådgivning, der kan understøtte små virksomheder i etablering og videreudvikling, herunder udvikling og markedsføring af nye produkter.
  • Den flerårige økologiske forsknings- og udviklingsindsats skal videreføres og fokusere på at skabe og udnytte synergi mellem miljø- og biodiversitetshensyn og en velfungerende økologisektor, der producerer og omsætter højværdiprodukter på et stadig mere internationalt marked.
  • Ved udvikling af ny regulering for husdyrbrug (se anbefaling 14) skal der indarbejdes emissionsgrænser, der tager højde for den økologiske produktions særlige teknologiske udfordringer.
  • Der bør udvikles særligt ekstensive økologiske driftsformer, der tager så store hensyn til kvælstof- og fosforudledningen, at de kan være alternativer til egentlig udtagning og braklægning mv.

Til top 

Anbefaling 28: Innovationsplatforme til styrkelse af produktudvikling og produktivitet

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der skabes et miljø og samarbejde, hvor information deles mest og hurtigst muligt samtidig med, at systemet kan udgøre et afgørende bindeled mellem erhvervet og universiteterne og styrke undervisning, forskeruddannelse og videnudveksling. 

Handling:

  • Der bør på baggrund af hidtidige erfaringer udvikles en eller flere innovationsplatforme inden for fødevareområdet, som er drevet af veldefinerede erhvervsbehov. 

Natur- og landbrugskommissionens forslag vedr. mulighed for erhvervelse og finansiering

På baggrund af landbrugets høje gældsætning, høje kapitalkrav ved erhvervelse og en fastlåst finansiel situation foreslår NLK følgende for at lette ejerskifter og finansiering:

Til top 

Anbefaling 29: Fjernelse af landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse

Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet.  

Handlinger:

  • Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse skal fjernes for at tilvejebringe ny kapital. Det indebærer, at regler om landmandens bestemmende indflydelse i selskaber og om fortrinsstilling bortfalder.
  • Resterende elementer i landbrugsloven gennemgås med henblik på forenkling og fjernelse af resterende barrierer for en dynamisk udvikling af erhvervet (se også anbefaling 7 og 22).

Til top 

Anbefaling 30: Nye muligheder for investeringer

Natur- og Landbrugskommissionen anfører bl.a., at der bør etableres en bedre kautionsmulighed til dækning af lån i pengeinstitutter, der gennem samme principper, som gælder i Landbrugets Finansieringsbank, kan sikre, at de mest effektive landmænd kan opnå kaution og dermed løsne kreditklemmen. Udover bedre kautionsmuligheder kan erhvervsobligationer skabe bedre investeringsmuligheder i landbruget.  

Handlinger:

  • Der bør snarest muligt tages initiativ til at imødegå de potentielt alvorlige negative konsekvenser af landbrugets gældsproblemer. I den forbindelse er en mulighed at give gældslettelse til effektive landmænd, som har pådraget sig en uholdbar høj gæld på grund af udviklingen i jordpriserne, og som ville kunne overleve med en mindre gæld.
  • En mulighed for gældslettelse er at forbedre de eksisterende ordninger, der er iværksat gennem Landbrugets Finansieringsbank. Medfører dette et behov for et større kapitalgrundlag i Landbrugets Finansieringsbank, bør især den finansielle sektor bidrage.
  • Vækstfondens muligheder for at fremme investeringer i landbruget skal forbedres, så der kan opnås bedre statsgaranterede kautionsmuligheder for den del af lånet, som ligger ud over realkreditbelåningen.
  • Der skal tages initiativer til at udvikle et marked for sælgerpantebreve udstedt med sikkerhed i landbrugsejendomme.
  • Der skal tages initiativ til at udvikle et marked for erhvervsobligationer udstedt af finansielle virksomheder med sikkerhed udover sikkerhed for realkreditlån.
  • Med forbillede i den hollandske ”Green Fund Scheme” bør det undersøges, om der kan etableres en låneordning, der forbedrer mulighederne for grønne og miljøvenlige investeringer i bl.a. landbruget.

Til top 

Anbefaling 31: Skattelettelser til små landbrug til fornyelse af driftsbygninger

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår nedenstående handlinger.  

Handlinger:

  • Muligheden for succession skal ændres så mindre landbrug ligestilles med de større. Det betyder, at der ved succession skal stilles krav til kompetencer i stedet for krav til anciennitet.
  • Udgifter til nedrivning af landbrugsbygninger skal kunne fradrages umiddelbart efter overtagelse.

Til top 

Anbefaling 32: Rekonstruktion af insolvente landbrug

Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at det er nødvendigt med klare juridiske rammer for rekonstruktion. 

Handling:

  • Justitsministeriet bør afklare, i hvilket omfang konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling kan anvendes på landbrugsejendomme og i givet fald tage initiativ til lovændringer, der kan fjerne eventuelle hindringer. 

Anbefaling 33: Forbedring af vilkårene for yngre landmænd

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår følgende handling. 

Handling:

  • Der bør etableres en ordning for yngre jordbrugere, der sikrer en statslig lånegaranti. Ordningen skal være selvfinansierende og være tilgængelig for effektive, yngre jordbrugere. 

Anbefaling 34: Bedre jordfordeling

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår nedenstående handling.  

Handling

  • • Landbrug skal inden for rammerne af statsstøttereglerne fritages for tinglysningsafgifter ved erhvervsmæssig betinget jordfordeling. 

Anbefaling 35: Etablering af et ”Landbrugsbarometer”

Natur- og Landbrugskommissionen foreslår nedenstående handlinger. 

Handlinger:

  • Der skal udarbejdes en årlig analyse af landbrugsjordens værdi på baggrund af indtjeningsevne sammenholdt med belåning og aktuelle markedspriser.
  • Landbrugets rammevilkår skal hvert tredje år analyseres af en uvildig institution. I analysen vurderes landbrugets konkurrenceevne i forhold til relevante konkurrerende lande.

Til top 

Anbefaling 36: Offensiv satsning på bæredygtig biomasse

Natur- og Landbrugskommissionen vurderer, at et stigende behov for fødevarer, foder og biomasse til energi, og Danmarks styrkeposition indenfor området giver gode vækstmuligheder. Udviklingen skal fremmes gennem national politik og beslutninger på EU-niveau. 

Bioraffineringsteknologier giver mulighed for en flersidig biomasseanvendelse med konvertering af biomasserne til fødevarer, foder, kemikalier, enzymer, materialer og brændstoffer. Der er behov for fuldskala anlæg i Danmark, hvor landbruget kan levere biomasserne. Flerårige afgrøder kan bidrage til at øge produktionen af biomasse samtidig med, at der tages miljø- og klimahensyn. 

Husdyrgødning og restbiomasser skal anvendes til at udbygge biogasproduktionen, som kan sikre en fleksibel produktion af vedvarende energi og reducere udledningen af drivhusgasser. Der skal udvikles effektive metoder til høst og forarbejdning af forskellige biomasser og efterspørgslen efter biomasser skal stimuleres. En intelligent udnyttelse af biomasserne giver mulighed for vækst og skaber arbejdspladser. 

Handlinger:

  • Der skal udarbejdes en offensiv, national strategi og handlingsplan med konkrete politiske mål og virkemidler for bæredygtig biomasseproduktion og -anvendelse, som understøtter nye erhvervsmuligheder.
  • Der bør, med udgangspunkt i de politiske mål, udvikles et samfinansieret innovationspartnerskab mellem erhverv, forskningsinstitutioner og myndigheder med henblik på at udnytte erhvervspotentialer inden for biomasseområdet.
  • Den offentlige støtte til udbygning af biogas bør fortsætte i en begrænset periode, indtil udvikling i teknologi og produktionssystemer sikrer en stabil og rentabel udbygning.
  • Der bør udarbejdes en national kortlægning og analyse af den mest hensigtsmæssige lokalisering af nye biogasanlæg. Analysen skal bl.a. tage højde for tilgængelige biomasseressourcer, transportforhold og afsætningsmuligheder for biogassen.
  • Der skal udvikles modeller og metoder til effektiv produktion, høst, transport og afsætning af grøn biomasse fra vedvarende græs- og naturarealer, f.eks. til biogasproduktion.
  • Danmark skal arbejde for, at der skabes et markedstræk for bæredygtige biobrændstoffer, f.eks. ved ambitiøse iblandingskrav for 2. generations biobrændstoffer både på EU-niveau og i Danmark.
  • Danmark bør på EU-niveau arbejde aktivt for, at der etableres operationelle bæredygtighedskriterier for alle typer biomasse.

Til top 

Anbefaling 37: Udvidelse og styrkelse af teknologiudviklingen

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der sker en bedre koordinering af puljer og ordninger der fremmer udviklingen og anvendelsen af nye teknologier. At fremme af teknologiudviklingen gennem tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter videreføres under et nyt landdistriktsprogram. Samtidig ønskes teknologibegrebet udvidet så det også omfatter f.eks. natur, drivhusgasser og klimatilpasninger. Endelig ønskes ordningerne udvidet, så maskinstationer også kan søge tilskud til eksempelvis sprøjter. 

Handlinger:

  • Koordinationen mellem de forskellige puljer og ordninger til udvikling, afprøvning og markedsmodning af teknologier styrkes gennem større samordning og koordination af strategier og prioriteter.
  • Proof-of-concept ordningen bør videreføres, enten i sin hidtidige form eller på anden vis, med henblik på effektivt at fremme innovation i fødevaresektoren.
  • I det kommende danske landdistriktsprogram skal miljøteknologiordningen tilføres midler, så innovative små og mellemstore virksomheder får mulighed for at indgå i teknologiske udviklings og demonstrationsprojekter.
  • I det kommende danske landdistriktsprogram skal miljøteknologiordningerne tilføres flere midler og udvides, så hele bredden i natur-, miljø- og klimarelaterede teknologier er omfattet.
  • Der bør i EU arbejdes for ændringer i landdistriktsordningens støttekriterier for teknologiudviklingen. Kriterier bør rettes mod at løse konkrete teknologiudfordringer frem for at fokusere på, hvem der kan få støtte.

Til top 

Anbefaling 38: Nye perspektiver for EU’s landbrugspolitik

Natur- og Landbrugskommissionen noterer det som positivt, at der er en bevægelse i retning af, at der stilles flere krav om godt landmandskab for at få udbetalt støtten.

Kommissionen anbefaler at væsentlige ændringer annonceres i god tid og tilpasses gradvist.

Den forudser et behov for at der overføres midler (5-6 % eller mere) fra søjle et (direkte støtte) til søjle to (landdistriktsstøtte), og den anbefaler fuld hjemtagning af EU-midlerne under det kommende program. De øgede midler skal primært bruges som kompensation ved udtagning og ændret arealanvendelse på sårbar jord. 

Handlinger:

  • Danmark skal fortsat arbejde for, at reformsporet i den fælles EU-landbrugspolitik fastholdes, herunder at den afkoblede støtte forbliver afkoblet, og at der gradvist sker en overflytning af flere midler fra den direkte støtte til indsatser, der understøtter en grøn omstilling og samfundshensyn som innovation, konkurrenceevne, natur, miljø og klima.
  • Danmark skal arbejde for at afskaffe EU’s direkte landbrugsstøtte inden for en veldefineret periode, og arbejde for at Danmark får flere EU-midler i landdistriktsprogrammet, så den danske andel bedre matcher landets andel af EU’s landbrug og landbrugsproduktion.
  • Der skal via statslige bevillinger og anden national medfinansiering sikres fuld hjemtagning af EU-midler under det kommende landdistriktsprogram. Det statslige bevillingsniveau bør i øvrigt som minimum have et omfang svarende til niveauet ved udgangen af indeværende programperiode.
  • Mulighederne for fleksibilitet bør udnyttes til at medfinansiere en øget indsats for grøn omstilling i form af en fælles erhvervsmæssig udvikling og innovation samt skabelse af flere samfundsmæssige goder i tilknytning til landbrugsproduktionen. Det er vurderingen, at kommissionens samlede anbefalinger kan rummes inden for en fleksibilitet på 5-6 pct. En øget fleksibilitet – op til 15 pct. – bør kobles til og indfases i takt med behovet for udtagning og ændret arealanvendelse på sårbare jorde ved indførelse af ny målrettet og differentieret regulering af kvælstof (se anbefaling 11).
  • Det kommende landdistriktsprogram for perioden 2014-2020 bør formuleres robust, fleksibelt og overskueligt både for at reducere bureaukrati og administration og for at skabe et mere gennemsigtigt system for ansøgere med flere valgmuligheder inden for på forhånd fastlagte indsatsområder.

Til top 

Anbefaling 39: Fokuseret forskning og udvikling

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der skal udarbejdes en national strategi for dansk deltagelse i EU-samarbejdet om forskning og innovation inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Der skal endvidere ske en opprioritering af forskning, der understøtter udviklingen af det biobaserede samfund samt nye produkter og produktionsformer i landbruget.

Kommissionen anbefaler endvidere, at der skal ske en opprioritering af forskning i udvikling af en mere målrettet og differentieret miljøregulering – særligt i forhold til regulering af næringsstofudledninger til naturen og vandmiljøet. Desuden skal der ske en opprioritering af forskning, der kan dokumentere effekterne og værdien af forskellige former for naturforvaltning, naturgenopretning og naturpleje. Der skal endvidere ske en opprioritering af den samfundsvidenskabelige forskning inden for natur-, jordbrugs- og fødevareområdet.

Hele landbruget værdikæde og et bredt bæredygtighedsbegreb, der både dækker vandmiljø, natur, klima, pesticider og ressourceeffektivitet mv. bør ifølge kommissionen være udgangspunktet for formulering af en ny strategi for forskning, udvikling og demonstration. Endvidere anbefaler kommissionen, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening, udover at understøtte kortsigtede rådgivningsbehov, også skal fokusere langsigtet.  

Handlinger:

  • Der skal udarbejdes en national strategi for dansk deltagelse i EU-samarbejdet om forskning og innovation inden for jordbrugs- og fødevareområdet, der bl.a. skal lede frem til en bevidst økonomisk og faglig prioritering for at udnytte de internationale muligheder for finansiering af dansk forskning og innovation.
  • Der skal ske en opprioritering af forskning, der understøtter udviklingen af det biobaserede samfund samt nye produkter og produktionsformer i landbruget. Udviklingen skal dels bidrage til vækst i jordbrugets økonomi og beskæftigelse, men også bidrage til løsning af udfordringer for klima, klimatilpasning, miljø og natur samt sikre bæredygtige fødevarer af høj kvalitet.
  • Der skal ske en opprioritering af forskning i udvikling af en mere målrettet og differentieret miljøregulering – særligt i forhold til regulering af næringsstofudledninger til naturen og vandmiljøet.
  • Der skal ske en opprioritering af forskning, der kan dokumentere effekterne og værdien af forskellige former for naturforvaltning, naturgenopretning og naturpleje, herunder også mere viden om økosystemydelser og integration af natur- og biodiversitetshensyn i driftsteknikker og produktionssystemer.
  • Der skal ske en opprioritering af den samfundsvidenskabelige forskning inden for natur-, jordbrugs- og fødevareområdet ikke mindst for at sikre, at både administrative og reguleringsmæssige aspekter står stærkt og integreret i den samlede forskning på området.
  • Hele landbrugets værdikæde og et bredt bæredygtighedsbegreb, der både dækker vandmiljø, natur, klima, pesticider og ressourceeffektivitet mv. bør være udgangspunkt for formulering af en ny strategi for forskning, udvikling og demonstration inden for rammerne af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
  • Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal, udover at understøtte kortsigtede rådgivningsbehov, også fokusere langsigtet. Midlerne skal udnyttes offensivt og resultatorienteret, men også mere strategisk og i et tættere samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet og universiteterne.

Til top 

Anbefaling 40: Nye muligheder for landbrugsfondene

Natur- og Landbrugskommissionen anfører, at Landbrugsfondene – de to promilleafgiftsfonde, Fonden for økologisk landbrug og de tolv sektorspecifikke produktionsafgiftsfonde skal medvirke til at forbedre landbrugs- og fødevaresektorens vækst og konkurrenceevne.  

Handlinger:

  • Landbrugsstøtteloven, som regulerer landbrugsfondene, ændres, så der bliver mulighed for at støtte projekter, der fokuserer på bredere, samfundsmæssige udfordringer knyttet til jordbrugsproduktionen, f.eks. natur-, miljø- og klimarelaterede projekter.
  • Promilleafgiftsfondene skal i højere grad koncentrere midler og aktiviteter om tværgående og udviklingsorienterede udfordringer. Det kan bl.a. ske ved, at de to fonde opprioriterer støtte til disse aktiviteter frem for produktions- og afsætningsnære aktiviteter.
  • De offentlige og samfundsmæssige interesser i fondsbestyrelserne bør styrkes. Det kan ske ved, at offentlige interesser sikres en ekstra plads i bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug. Formanden for promilleafgiftsfondene bør personligt udpeges af fødevareministeren.

Til top 

Anbefaling 41: Sammenhængende og udbyggede kompetencer

Natur- og Landbrugskommissionen påpeger, at der er behov for et uddannelses- og kompetenceløft i jordbrugs- og fødevaresektoren som følge af, at produktions- og afsætningsforholdene til stadighed bliver mere komplekse og internationalt fokuserede. Der er behov for et kompetenceløft inden for bl.a. produktionsformer og -betingelser samt driftsledelse. Kompetenceløftet skal endvidere bidrage til at styrke innovations- og iværksætterlysten, så der skabes bedre grundlag og fokus på nye indtjeningsmuligheder og aktiviteter.  

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der bør gennemføres en kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i jordbruget.  

Handling:

  • • Der bør gennemføres en kortlægning og evaluering af det jordbrugs- og fødevarerelaterede uddannelses- og rådgivningssystem for at sikre, at uddannelser og rådgivning kan leve op til de fremtidige kompetencebehov i jordbruget.

Til top 

Anbefaling 42: Mere effektiv forvaltning og administration

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at der gennemføres en analyse af potentialet for en lovreform for det åbne lands samlede lovgivning med henblik på at skabe ensartethed, forenkling og gennemskuelighed. Dette med henblik på at udforme standardiserede betingelse og vilkår.

Kommentar: Man bør være opmærksom på at de naturgivne forhold er ganske forskellige for landbrugsdrifterne i Danmark, en sådan standardisering bør tage hensyn hertil.  

Handlinger:

  • Der bør gennemføres en analyse af behovet for en lovreform af det åbne lands samlede lovgivning med henblik på forenkling og sikring af en sammenhængende og gennemskuelig lovgivning.
  • Der bør sikres større enkelthed i regeludformningen ved i højere grad at udforme standardiserede vilkår og betingelser for overholdelse af miljøkrav, ligesom regler i videst muligt omfang skal udformes på en måde, der egner sig til digital understøttelse.
  • Der skal sikres en mere integreret IT-understøttelse af forvaltning og administration på tværs af kommunerne, Miljøministeriet og Fødevareministeriet.
  • Kommunerne skal have bedre mulighed for at løse komplekse opgaver i tværkommunale forvaltningsenheder eller andre former for tværgående strukturer. Det nødvendige hjemmelsgrundlag skal sikres.
  • Der bør gennemføres en analyse af mulighederne for effektivisering og modernisering af strukturen og organiseringen af fredningsinstituttet i Danmark.

Til top 

Anbefaling 43: Kontrol basseret på dialog, ansvar og tillid

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at kontrolindsatsen samles og samordnes så der opnås en klar og enstrenget kontrolstruktur. Samtidig peges der på, at der bør være mulighed for at udvikle egenkontrolprogrammer. Det påpeges, at det er vigtigt, at kontrollen indeholder dialog og vejledning fra myndighedernes side. 

Handlinger:

  • Der skal udvikles en samlet kontrolstrategi på landbrugsområdet, der omfatter hele kontrol- og tilsynsindsatsen rettet mod primærerhvervet.
  • Der skal sikres en én-strenget kontrolindsats, hvor bl.a. kontrol af landbrugets arealanvendelse med fordel kan samles i staten og kontrol af miljøforhold på husdyrbrugenes produktionsanlæg samles i kommunerne.
  • Der skal udvikles nye kontrolmodeller, så kontrolindsatsen i højere grad baseres på en risikovurdering frem for tilfældig udvælgelse.
  • Med krav om dokumentation af kvalitet og sikkerhed skal der udvikles egenkontrolprogrammer, herunder kriterier for eventuelle dokumentationsordninger, som giver landmanden mulighed for selv at dokumentere relevante miljøforhold.
  • Som en del af en ny, samlet kontrolstrategi bør betalingsprincipper for kontrol og tilsyn harmoniseres.

Til top 

Anbefaling 44: Bedre sammenhæng mellem EU-ordninger og kontrol

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler, at man ser på sanktionsniveauet i forbindelse med krydsoverensstemmelse med henblik på, at det ikke virker blokerende for, at man går ind i natur og miljøprojekter. 

Handlinger:

  • Danmark bør i EU arbejde for, at der i EU-reglerne om krydsoverensstemmelse alene indgår relevante krav, herunder medvirke til at sikre, at der er en bedre sammenhæng mellem kravet og sanktionen ved en eventuel overtrædelse.
  • Danmark bør i EU arbejde for, at der ikke sker træk i hele landbrugsstøtten, når der sker overtrædelser og skal udmåles sanktioner for frivillige og særlige målrettede natur-. klima- og miljørettede aktiviteter.
  • Der bør skabes mulighed for, at bedrifter under 5 ha – eller en produktion svarende hertil - kan slippe for tilsyn og kontrol med krydsoverensstemmelse.

Til top 

Effekter af kommissionens anbefalinger:

Natur- og Landbrugskommissionen anfører i rapporten, at anbefalingerne samlet set, såfremt de gennemføres i deres helhed, vil føre til øget indtjening i primærlandbruget, samtidig med, at der skabes væsentlige samfundsmæssige gevinster for natur, miljø og klima.  

Rapporten angiver især følgende elementer som årsager til de positive samfundsøkonomiske gevinster:

  • Ny regulering af kvælstof
  • Ny regulering af husdyrproduktionen
  • Erhvervsfremmeaktiviteter
  • Fokus på øget højværdiproduktion
  • Bedre finansieringsmuligheder 

Ifølge Natur- og Landbrugskommissionen, der bygger på IFROs beregninger vedr. Limfjordsområdet, vil ca. 70 pct. af bedrifterne i oplandet til Limfjordsområdet være ”vindere” og ca. 30 pct. vil være ”tabere” ved en omlægning til en miljøøkonomisk regulering. På landsplan skønnes nogenlunde samme fordeling.  

Det anføres i rapporten, at det vurderes, at der for landbrugssektoren som helhed vil være en samlet positiv virkning på indtjeningen, der frem mod 2020 kan beløbe sig til årligt ca. 170-465 mio. kr. inkl. tilskud (ca. 70-365 mio. kr. ekskl. tilskud).  

Ifølge rapporten forventes kommissionens forslag at kunne gennemføres uden væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Finansieringen på i alt 800 mio. kr. om året stammer fra Landdistriktsprogram (300 mio. kr.), Naturfond (≥ 300 mio. kr.) og anden finansiering/forskningsreserve mv. (200 mio. kr.).

Til top

Sidst bekræftet: 29-04-2014 Oprettet: 25-04-2013 Revideret: 25-04-2013

Forfatter

Planter & Miljø
Miljøchef

Hans Roust Thysen

Anlæg & Miljø, Ledelse


Afdelingschef

Kirsten Klitgaard

Projektkontoret, Ledelse


Af samme forfatter

Landbrugets vejledning om drikkevandets beskyttelse
3. version af vejledning til konsulenter, landmænd og andre, der vil forene god landbrugsdrift med drikkevandsbeskyttelse. ...
28.04.17
Miljøgodkendelse og brug af medicinsk zink til smågrise
I grundlaget for en miljøgodkendelse skal kommunerne vurdere forhold vedrørende brug af medicinsk zink til smågrise jævnfør...
07.07.16
Naturtilstand og ammoniakregulering af husdyrbrug
Der er behov for en langt mere målrettet og integreret tilgang til forvaltningen af natur. De specifikke ammoniakregulering...
17.12.15
OML-beregninger af lugt på grundlag af 10 års vejrdata
Anvendelse af 10 års vejrdata i selvstændige OML-beregninger af lugt giver langt større sikkerhed i beregningerne og medfør...
12.03.14
Miljøtilstanden i Danmark – afrapportering fra DMU og GEUS
Links til rapporter om Danmarks miljøtilstand fra GEUS og Miljøstyrelsen.
11.03.05