Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 30-09-2010

Info-planter - - Frøavleren nr. 5, 2001

Oprettet: 11-03-2007

Praktiske erfaringer med udlejning af honningbier


Vi startede med biavl i 1965 med enkelte trugstader på et mindre landbrug på Næstvedegnen, hvor der var brug for en bi-indtægt. Desuden avlede vi hvidkløver til DLF. Min interesse for biavl var stor, og jeg deltog i flere kurser. Biavl er meget spændende og det at være med til, at forme naturens luner er noget helt særligt. Et bistik må man kunne tåle også på steder, hvor det gør ondt. To ældre biavlere tilbød hele deres samling af materiel, 100 bistader med bier til en overkommelig pris. Det var fint, at lære af deres erfaringer og deres håndelag. Det har jeg haft gavn af siden. Hvert år glæder man sig til, at lukke staderne op og se resultaterne af tidligere års arbejde. Der var stor interesse for at leje bierne på Næstved-Fodby egnen, helt ned mod Skælskør. Der manglede også bier til frøavlen den gang.

Flytning til Falster
I 1972 solgte vi vores gård og købte gården i Gundslev. Det var nok indtægterne på biavlen, der gav mig mod til at købe en større gård. Jeg troede, at Lolland-Falster var et godt sted med et mildt klima. Her på Jonstrup har biavlen været en del af driften siden 1972. Jeg havde kontakt med frøavlskonsulent Claus Arnhild, SN-FRØ. Han skaffede de første udlejningspladser på Falster og flere af dem har vi endnu. I flere år havde vi ca. 200 stader med bier. 100 stader på Falster og 100 blev på Sjælland. Vi havde nogle gode år særlig på Sjælland, hvor udbyttet var 3 gange større end på Falster, grundet den megen sommerraps, det mere kuperede terræn og mange levende hegn.

Biavl med varoa mider og mangel på bier
Vi fik, som så mange andre, varoamider, der ødelagde vore bifamilier i flere år. De sidste 10 år, hvor vi har lært, at styre varoa miderne og været heldige med meget milde vintre, er vi igen gået ind for større bihold. Nu lever vores bier og er meget mere sunde. 500 kr. i leje er blevet standard på Sydhavsøerne. Det giver en bedre sikkerhed for vort store arbejde og modsvarer en meget mindre honninghøst. Den mindre høst skyldes det flade terræn og åbne landskab, som bevirker at blomstringen er hurtigt overstået. Altså et dårligt bytte at flytte fra Sjælland til Falster.

Vejr og bestøvning
Vi mangler raps, der altid giver et træk med nektar og blomsterstøv. Som biavler er vi lige så afhængige af vejret, som frøavleren. Bierne arbejder kun optimalt, når solen skinner i stille vejr. Staderne skal stå i læ, og biavleren må flytte til de steder, hvor der er mad til bierne. Det er meget forskelligt, fra bigård til bigård, hvor meget honning, der kan blive. Mange frøavlere er meget bange for, om nu naboen sår et stykke raps eller lignende, der vil lokke hans bier, men det er helt ubegrundet. Når hvidkløveren dufter, vejret er varmt og luftfugtigheden høj skal bierne nok blive på marken og bestøve marken. Når temperaturen om natten er over 14 grader, giver kløveren nektar - ellers ikke. Så er det godt, at der er andre steder med mad, f.eks. hos naboen. Et vedvarende træk er den bedste hindring af sværmning, som er den største skade, der kan overgå en bifamilie. Kulde, regn og sult er grund til sværmning. Ingen andre husdyr kan tåle at sulte, og det gælder fra tidlig forår til sent efterår.

Biplanter
Det er vigtigt, at der er mange biplanter på egnen og at biavleren er meget opmærksom på dette forhold. Det gælder som sagt fra tidlig forår til sent efterår. Man flytter ikke bierne ud på en bar mark før, den er hvid af blomster, og udsigten for et træk er til stede. Her på Lolland-Falster blev næsten alle markskel fjernet til skade for biavlen. Såvel vejgrøfter som gærder og kanter blev sprøjtet, så der næsten ikke fandtes en mælkebøtte mere. Denne praksis er i de senere år ændret, og mange læhegn er plantet med mange træer, buske, roser m.m. Hvidtjørnen var næsten fjernet her på egnen grundet ildsoten, der angreb frugtavlen. Nu mangler vi bare, at frede mælkebøtten. Hvis ikke vi havde mælkebøtten, ville mange bifamilier ikke komme i gang om foråret. Som biavler er man altid på farten for at finde de bedst egnede steder, og vi glæder os over venlige landmænd og skovejere, der tillader en plads til vores bistader. Vi har et godt samarbejde med flere frugtavlere, hvor der ofte er læ om vinteren og et tidligt træk om foråret. De mange arter af frugt-buske og træer kan gerne give lidt tidlig honning. Frugtsætningen er afhængig af bibestøvning. Vinterraps, sommerraps, alt slags kål til frø, korsblomster, sennep, ryps, radise, olieraddike m.m. kan vindbestøves, men giver højere udbytte, hvis de krydsbestøves af bier. Hvidkløver og alsikke kløver skal bibestøves og kan ikke give et ordentligt udbytte uden bier. Rødkløver bestøves bedst af humlebier. Honningbier bestøver kun i varmt vejr. Derfor er der stort udsving fra år til år. Kommer der varme i perioden, hvor rødkløver blomstrer giver den rigtigt meget frø. En masse havefrøarter skal bibestøves, og nogle trækker bierne på meget lang afstand.

Bistaderne står godt i ly og nær biplanter, som kan forsyne bierne uden for afgrødernes blomstringsperioder. Foto: Asger Søgaard Jørgensen, DB

Udlejning af bistader
På nuværende tidspunkt har vi udlejnings aftaler med ca. 40 frøavlere svarende til ca. 250 stader. I efteråret 2000 fodrede vi 450 stader. Der blev brugt foder for ca. 70.000 kr. Det er rart, at have ekstra stader, hvis der sker et eller andet. Måske en har glemt at bestille bier. Et par bigårde på særligt gode steder har vi også. Vi har altid en mundtlig aftale, ikke noget med kontrakt, vi stoler på hinanden, og det er gået fint i masser af år. Når det har knebet med bier, har vi skaffet de lovede stader, om vi så har måttet købe dem i Jylland. Mange frøavlere har det svært med, at leje det nødvendige antal stader, da det koster penge, men det lønner sig, at der er rigeligt med bier. Der skal helst være 2-3 stader pr. ha. Hvert år glæder vi os til at møde frøavlerne, og vi følger meget med i, hvordan det lykkes fra år til år. Jo bedre bierne er pladseret, jo bedre udvikler de sig, og det er der meget forskel på. Ikke to år er ens, så man kan ikke forudse årets gang. En bifamilie, der sættes ud, bør have en god dronning og mindst 5 besatte yngeltavler, når de sættes ud på kløveren. Det vil hurtigt blive til 10 yngeltavler, hvad en familie kan tåle, før den sværmer. Vi udligner alle familier, så de bliver lige store og så ens som muligt. Honning henter vi, når der er hele magasiner fyldte. Det er på enkelte dage, der kommer et overskud ind til biavleren. Tit vælter honningen ind efter en periode med fugtigt og ustadigt vejr når varmen får overhånd. Biracer og form på stader er uden betydning. Alle former er gode, når trækforholdene er i orden. Der skal være plads i staderne. Bierne skal være velpassede. Hele sommeren sigter vi i vort arbejde på at skifte alle dårlige dronninger og opretholde bestanden af familier.

Honninghøst
Vi tager altid den honning hjem, der bliver i magasinerne, og det kan ske hele perioden fra maj til august.

Den honning, som bierne henter mere end det daglige forbrug til yngel, samles på få gode dage og er beregnet, som lager til vinterfoder. Dronningen øger æglægningen til St. Hans og Bierne deres forbrug. Herefter nedtrapper dronningen æglægningen, og bistyrken øges, og såfremt der stadig er blomster, kan der blive honning til biavleren. Honninghøsten er kort. Hele trækperioden er slut i juli måned med meget stor forskel fra år til år. Der er ikke to år, der er ens. Vi har behov for at køre til alle stader næsten hele året, og derfor stiller vi dem samlet. Dog ikke flere end 12 i hver bigård, da bierne presser og røver hos hinanden i de perioder, der ikke er træk. Bistader spredt over hele frømarken er nok bedst for frøavleren, men da vi udligner og flytter såvel tavler med bier og hele magasiner fra stade til andre stader, er det nødvendigt at samle staderne i klynger af 12 - 14 stader.

Det er tydeligt at se, hvor bierne trækker. Når de trækker på raps, er der megen aktivitet ved staderne, men er det hvidkløver, er det noget mindre. Raps er meget vandholdig, hvor hvidkløver er tør med lav vandprocent.

Tavle tæt besat med yngel. Der blev besøgt mange blomster for at samle det pollen, som er nødvendigt til at opfostre så meget yngel.

Sprøjteskader
Jeg har været voldgiftsmand, fra den sidste lovgivning blev sat i kraft, og er det stadig.

Biavlen har været plaget af mange sprøjteskader, men landmændene er blevet meget hensynsfulde, så i de senere år har der ikke været nævneværdige skader. Alligevel møder vi jævnligt enkelte familier, hvor trækbierne ligger foran staderne. I dag er det havefolket, der er de største syndere, og dem kan vi ikke finde. Skal der sprøjtes, så vælg et skånsomt middel og brug det om aftenen, så snart bierne er gået til ro. Ikke om morgenen. Stærk lugt kan gøre bierne ophidsede, så de begynder at slås. De kan helt ødelægges ved sådanne forhold, og det er altid den, der forårsager skaden, der er erstatningspligtig. Biavlere og frøavlere må stå sammen om dette forhold. Vi taber begge penge ved udbyttenedgang. Pas også på det, du eventuelt spilder, hvor bierne dagligt drikker vand. Flere frøavlere burde hjælpe bierne ved at lave flere rene vandingssteder, hvor solen kan varme det op. Bierne har lyst til naboens have og svømmebassin. Det har vi haft flere klager over. Offentlige arealer er gang på gang blevet sprøjtet, ja selv i fuld blomst til skade for bier og frøavl.

Vi kan mærke, at de midler, landbrug m.m. anvender, nu er mindre giftige, end det man brugte før.

Fremtidens biavl
Biavlernes antal er gået meget stærkt tilbage grundet en meget underlig lovgivning. Ældre biavlere må ikke have det antal bistader, der er nødvendigt for, at drive rentabel biavl, hvilket gør, at lysten forsvinder. Den mere professionelle biavl er nok i fremgang, men er meget sårbar. Prisudviklingen på frø kan hurtigt ødelægge det hele. Hvorfor er der ikke flere frøavlere, der vil have deres egne bier? Jeg har holdt mange kurser for begyndere og har den glæde at se dem i gang med en fin biavl, til glæde for dem selv og deres familie. En gang biavler altid biavler. Som biavler får man et andet liv og et andet forhold til vejret.

Forfatter: Gårdejer Ole Jørgensen, Jonstrup , Nr-Alslev.

 

Sidst bekræftet: 05-07-2007 Oprettet: 11-03-2007 Revideret: 11-03-2007

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Frø

Barthold Feidenhans´l

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Høsttidspunktet for kløver- og græsfrø bestemmes af datoen for skridning
Det er vigtigt at finde det rigtige høsttidspunkt for at få det største udbytte. Frø skal høstes, når spildet af frø er lig...
01.06.18
Afslag på dispensationsansøgning til bejdsning af raps med neonicotinoider
Afslaget skyldes, at Aarhus Universitet vurderer, at der for tiden ikke findes pyrethroidresistens på et niveau, der giver ...
31.05.18
Svampebekæmpelse i strandsvingel
Merudbytterne for svampebekæmpelse i strandsvingel har været meget svingende. Strandsvingel kan angribes af bladplet og mel...
19.04.18
Svampebekæmpelse i engrapgræs
Hold især øje med rust.
19.04.18
Svampebekæmpelse i alm. rajgræs til frø
Bekæmpelse af kronrust anbefales tidligst fra begyndende strækning omkring slutningen af april.
17.04.18