Feedback Form

 486

Oprettet: 22-03-2011

Betydning af en ændret vandløbsvedligeholdelse for afvandingen

Læs om dræning og afvanding og om konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse. Omfanget af konsekvenserne er ikke kvantificeret.

 

Det danske landskab er et stærkt modificeret kulturlandskab. Før Danmark blev afvandet ved hjælp af grøfter, regulerede vandløb og drænrør var det et meget vådt land. Allerede tilbage i midten af 1800-tallet begyndte man afvandingen i Danmark, og efterfølgende op gennem starten af 1900-tallet blev store arealer afvandet. I dag er 50-60 % af Danmarks areal afvandet / drænet.

Afvandingen af Danmark skete med det formål at sikre et rentabelt landbrug, som kunne producerer fødevarer og foder.
De danske landmænd fik statstilskud til at foretage afvanding af markerne. Der var dengang bred enighed om, at det var en god idé at afvande Danmark. Afvandingen af Danmark var en gennemgribende forandring af det danske landskab. Tilskuddet til afvanding ophørte i 1989.

Hvilken betydning har en velafvandet jord?

Til top
En velafvandet jord betyder:

  • Et godt luftskifte, som giver mulighed for, at rødderne kan udvikle sig i dybden, og hermed udnytte vandet bedre, også i en tør sommerperiode.
  • Dyrkningssikre arealer fordi overskudsvand ledes væk.
  • Bedre udnyttelse af næringsstoffer fordi planterne har mulighed for optimal vækst.
  • Bedre bæreevne. Bærevenen aftager jævnt med stigende vandindhold.
  • Bedre jordstruktur bl.a. på grund af bedre bæreevne.
  • Mulighed for at udføre markarbejdet rettidigt og hensigtsmæssigt om foråret, og hermed lægge grundlaget for en optimal plantevækst i vækstsæsonen.
  • Øget farbarhed på markerne i høst og hermed nedsat risiko for strukturskader.

I vandplanernes indsats på vandløbsområdet er der foreslået en række virkemidler, som kan få store negative konsekvenser for afvandingsforholdene i Danmark. Nedenfor er nogle af disse konsekvenser beskrevet.

Konsekvenser af ændret vandløbsvedligeholdelse

Til top
I udkast til vandplaner indgår ændret vandløbsvedligeholdelse i 7.300 km vandløb. Ændret vedligeholdelse betyder ophør med grødeskæring eller ændret grødeskæring. Det nuværende omfang af grødeskæring er fastlagt i vandløbsregulativerne og varierer fra vandløb til vandløb. Mindre grødeskæring vil med sikkerhed føre til højere vandstand i vandløbet, da vandføringsevnen reduceres. Vandstandsstigningen vil variere over året.

Reduceret vandføringsevne og forhøjet vandstand i vandløbene vil påvirke de dyrkede arealer langs vandløbet negativt. Konsekvenserne afhænger især af størrelsen og varigheden af vandstandsstigningen, topografien i området, jordbundstypen og om arealerne er drænet.

Der findes kun få undersøgelser af vandstandsstigningen ved ændret grødeskæring. En DMU-rapport (Iversen og Ovesen, 1997) konkluderer på baggrund af data for perioden 1976-95, at der i forbindelse med ændringer i vandløbsvedligeholdelsen i en række vandløb er sket stigninger i vandstanden varierende fra 4 til 42 cm. Typen af grøde og vandløbsprofilet har betydning for, hvor meget vandstanden stiger.
Stigende vandstand i vandløbet medfører en tilsvarende stigning i grundvandspejlet på arealerne langs vandløbet. Udbredelsen af denne stigning i grundvandspejlet afhænger af topografien i området og grundvandspejlets hældning mod vandløbet. Der vil altså være større eller mindre arealer, der bliver mere fugtige. Et højtliggende grundvandspejl begrænser planternes rodudvikling og roddybe.

Vandløb i kuperet terræn har normalt større fald end vandløb på flade arealer. Ved forringet vandføringsevne på en vandløbsstrækning vil der ske stuvning af vandløbsvandet bagud i vandløbssystemet. Stuvningen vil være størst og påvirke længst bagud i vandløbssystemet i vandløb med ringe fald. Over en tredjedel af landbrugsarealet er meget fladt, hvor jordoverfladen ligger mindre end en meter over vandløbsbredden.

Den gennemsnitlige vandstandsstigning er kun en del af problemet. På grund af vandstuvning vil variationen i vandstanden i vandløb med reduceret eller ophørt grødeskæring øges. Det betyder, at ekstremhændelser med stærkt forhøjet vandstand vil optræde hyppigere, og hændelserne vil være kraftigere. Afhængigt af topografi og vandstandsstigning kan ekstremhændelserne medføre egentlige oversvømmelser af større eller mindre arealer i kortere eller længere perioder. På flade arealer kan oversvømmelserne blive omfattende.

Dræn kan blive påvirket negativt af ændret vandløbsvedligeholdelse på flere måder. Der vil ske aflejringer af sediment i grøden nær vandløbsbrinkerne. Det kan blokere drænudløbet.

Vandstandsstigningen som følge af den øgede mængde grøde vil i nogle tilfælde medføre, at drænenes udløb kommer til at ligge under vandoverfladen i vandløbet. Det vil forringe drænenes vandledningsevne, og det kan medføre stuvning af drænvand bagud i drænsystemet.

Der vil altid ske en vis indtrængning af mindre sand- og jordpartikler i drænene. Når drænvandet har frit løb, er et drænsystem i vid udstrækning selvrensende. Når dele af drænsystemet bliver dykket og helt vandfyldt, falder strømningshastigheden. Det medfører aflejring af sediment i drænrørene. Helt eller delvis stoppede dræn betyder, at store arealer bliver vandlidende. Og det kan sagtens være i stor afstand fra vandløbet og på arealer, der ligger højt over vandløbet. Det vurderes, at funktionen af drænsystemerne i nogle tilfælde kan opretholdes ved hyppigere rensning og vedligehold af drænene. Der er risiko for, at nogle dræn bliver så påvirkede, at drænvirkningen ikke kan opretholdes.

Ændret vandløbsvedligeholdelse vil påvirke dyrkningen af de omkringliggende arealer negativt på en række måder. Der vil som nævnt ovenfor være arealer, der vil være påvirket af den generelle stigning i grundvandsspejlet. Der behøver ikke at være tale om egentlige oversvømmelser for at dyrkningsværdien kan være stærkt negativt påvirket. Hvis det hævede grundvandspejl reducerer roddybden og rodudviklingen, vil både næringsstofudnyttelsen og udbyttepotentialet blive forringet. Det betyder risiko for øget nitratudvaskning. I en dårligt afvandet jord er der også risiko for øget emission af lattergas, der er en kraftig drivhusgas. En dårligt afvandet jord vil også medføre senere såning, øget risiko for strukturskader og øget høstbesvær. I nogle tilfælde vil færdsel med landbrugsmaskiner ikke længere være mulig, fordi arealer helt forsumper. Der vil altså være mange grader af påvirkning.

Ud over de arealer, der vil være påvirket af den generelle stigning i grundvandsspejlet, vil der være arealer, der lejlighedsvis bliver påvirket af hyppigere og kraftigere ekstremhændelser i vandstandsstigning på grund af den øgede stuvning af vand i vandløbssystemet. Der vil typisk være tale om langt større arealer end dem, der bliver påvirket af den gennemsnitlige vandstandsstigning, Konsekvenserne kan f.eks. være, at disse arealer i nogle år ikke kan tilsås, eller at afgrøden ikke kan høstes.

En tredje kategori af påvirkede arealer er drænede arealer, der påvirkes på grund af forringet drænvirkning. I nogle områder af landet vil det formentlig være påvirkningen af disse arealer, der vil have den største økonomiske betydning.

Ud over den forringede afvanding og den direkte negative indvirkning på dyrkningen, som det har, vil ændret vandløbsvedligeholdelse medføre yderligere ulemper og omkostninger i planteproduktionen. Der vil være øgede omkostninger til vedligeholdelse af dræn. Et hævet grundvandsspejl og en dårligere drænvirkning vil betyde, at mange af de laveste områder i markerne bliver så vandlidende, at de enten slet ikke kan dyrkes, eller at de ikke kan behandles rettidigt sammen med resten af marken. Det kan være pletter i markerne, som arealmæssigt ikke har den store betydning; men de våde pletter medfører, at marker bliver opdelt i mindre markstykker med øget tids- og energiforbrug til følge.

Konsekvenser af åbning af rørlagte vandløb

Til top
Der er selvfølgelig en grund til, at nogle vandløbsstrækninger i sin tid er blevet rørlagt. Man har rørlagt vandløb, fordi de var meget generende for en rationel drift af markerne.

Hvor vandløbet var meget dybt, eller hvor der skulle udføres omfattende sikringsarbejder på grund af vanskelig jordbund, har man i adskillige tilfælde valgt at rørlægge vandløbene. Det var billigere end at uddybe et åbent vandløb.

Åbning af rørlagte dræn vil ofte gennemskære marker, så de efterfølgende skal dyrkes som mindre enheder. Det medfører et øget tids- og brændstofforbrug til dyrkningen samt øget transport til og fra markerne. Rørlagte vandløb er ofte dybtliggende, hvilket medfører,at der skal udgraves en bred vandløbsprofil med et relativt stort tab af dyrkningsareal til følge. Rørlægning er ofte foretaget, hvor der har været vanskelige bund- og brinkforhold som f.eks. flydesand, der medfører udskridning og erosion. Disse problemer vil genopstå ved åbning af de rørlagte dræn og medføre øgede omkostninger til vedligehold af vandløbet, og en øget fosforforurening af vandmiljøet.
Der vil komme en randzone omkring rørlagte vandløb som åbnes.

Konsekvenser af fjernelse af fysiske spærringer

Til top
Fysiske spærringer er ofte lavet i åbne vandløb, hvor der var et så stærkt fald, at der var brug for at forebygge, at vandet udskærer vandets sider, så jorden føres med, altså at forebygge brinkerosionen. Fjernelse af fysiske spærringer vil sænke vandstanden i det område, hvor de bliver fjernet, og hermed vil det ikke betyde dårligere afvandingsforhold. Der vil derimod komme højere vandhastighed med fare for brinkerosion og øget sedimenttransport, og dermed øget fosforforurening af vandmiljøet.

Se materiale om betydningen af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

Kildehenvisning:
Iversen, H.L. og Ovesen, N.B. 1997. Vandføringsevne i danske vandløb 1976-1995, 2. udgave. DMU, 56 s. Faglig rapport nr. 218.

Til top

Sidst bekræftet: 07-04-2017 Oprettet: 22-03-2011 Revideret: 22-03-2011

Kontakt

Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Eskild Hohlmann Bennetzen

Forfatter

Planter & Miljø
Janne Aalborg Nielsen

Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18