Feedback Form

Af samme forfatter
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen af maj 2019 var der i marker med overvintrende afgrøder 60-70 mm mindre vand i jorden sammenlignet med 2018.
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af vandmangel.
Landmand Thomas Graugaard har valgt at få sine gamle drænkort digitaliseret. Landinspektør Morten Linnemann Madsen fra LandboThy har hjulpet ham at digitalisere drænene ud fra gamle drænkort.
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på grovsandet jord.
Sentinel Hub Playground kan give dig et overblik over vand på dine marker ud fra et NDWI-indeks (Normalized Difference Water Index).
Planterne vokser ikke, som de skal, og der er mistanke om, at det er noget med jorden. Men hvad? Nu er der hjælp at hente i otte nye faktaark med tilhørende videoer, som trin for trin leder dig frem til diagnosen.
Pjecen gennemgår nogle af de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken, og hvad der kan gøres for at løse problemerne.
SEGES har på foranledning af Miljøstyrelsen udarbejdet et forslag til retningslinjer, som vi mener, der bør følges ved planlægning og gennemførelse af vådområdeprojekter, så projektgrænsen fastsættes korrekt, og afvandingen af tilstødende arealer sikres.
De gamle dræn var tilstoppede og lå i for ringe dybde, og det gav problemer med overfladevand. Arealet blev omdrænet med tæpperør lagt med L-plov. Det hjalp, men ikke nok, så drænsystemet blev udvidet med nøgenrør med vasket filtergrus lagt med drænplov.
Det flade lavbundsareal var utilstrækkelig drænet, og der var problemer med overfladevand. Arealet blev systemdrænet med nøgenrør og filtergrus lagt med gravemaskine og drænkasse. Udbytterne er steget, men arealet er stadig påvirket af overfladevand.
På den lerede jord kunne et underdimensioneret drænsystem ikke bortlede vandet. Arealets lavninger blev omdrænet. En entreprenør gravede drænrender, mens Jesper selv med håndlaser lagde drænrør med fyld-sand omkring og dækkede renderne til igen.
Manglende vedligehold af dræn nedsatte drænfunktionen. Derfor blev de drænsystemer grundigt renset og repareret. Drænudvidelser er lagt med nøgenrør og filtergrus nedgravet med gravemaskine.
Der blev drænet med nøgenrør og en blanding af filtersand og muslingeskaller lagt ned med gravemaskine. Drænrenderne stod efterfølgende utildækket i fire dage, hvilket udtørrede jorden i dybden og gav en god dræneffekt.
Driftsleder Søren Blumensaadt tænkte, at en ny hovedledning med en større rørdimension kunne løse problemer med vand i lavningerne. Heldigvis valgte han at få analyseret jorden og valgte efterfølgende en hel anden løsning.
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni 2018.
Prognoserne om tørke flere uger endnu har igangsat overvejelser om ekstraordinært at vande roer med saltholdigt vand.
Programmet Vandregnskab til styring af vanding kan generelt simulere afgrødernes udvikling tilfredsstillende, dog skal modellen for vinterraps tilrettes.
Det årlige behov for markvanding er beregnet for perioden 1990-2015 ud fra klimadata for 10 lokaliteter i Danmark og ved 6 forskellige rodzonekapaciteter.
En målrettet regulering baseret på ekstra efterafgrøder vil kræve sædskifteændringer i stort omfang i 2021. Potentialet ved målretning af efterafgrøder inden for vandoplande varierer betydeligt.
En overslagsberegning viser, at mættede randzoner har potentiale til at blive et omkostningseffektivt kvælstofvirkemiddel og et alternativ til efterafgrøder.
Kontrolleret dræning reducerede drænafstrømningen markant; men det øgede næppe kvælstoffjernelsen i rodzonen.
Miljøstyrelsen får udviklet et screeningsværktøj kaldet Vand Web og nye modeller til beregning af vandindvindingens påvirkning af den økologiske tilstand i vandløb. Det afprøves i 2018 og forventes klar i 2019.
SEGES har estimeret, at der mindst skal braklægges 255.000 ha, hvis landbruget skal nå målene for udledning af kvælstof i 2027.
Læs hvor og hvordan kvælstofudledningen kan måles, hvis der indføres en mulighed for kvælstofregulering ud fra målinger på bedriftsniveau eller i lokale deloplande. Der er delrapporter om måling i vandløb, i dræn og i jord.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
Formålet er at reducere udledningen af kvælstof og fosfor gennem dræn ved at hæve vandstanden på marken i vinterhalvåret, hvilket gøres ved at indsætte en reguleringsbrønd. Drænafstrømningen reduceres, og dermed også tabet af kvælstof og fosfor via dræn.
Der er udviklet et foreløbigt regneark til beregning af effekt og omkostninger ved etablering af minivådområder til reduktion af kvælstofudledningen.
Ny viden om vandressourcens størrelse bør føre til ændringer i administrationen af tilladelser til indvinding af vand til markvanding. Og sikre mere vand til markvanding i tørre år.
Øget markvanding vil generelt ikke påvirke tilstanden for fisk og smådyr i vandløbene negativt. De nuværende restriktioner på markvanding er formentlig ubegrundede. GEUS kalder resultaterne revolutionerende for vurdering af vandressourcens størrelse.
Der er udviklet et nyt grundlag til vurdering af grundvandets kvantitative tilstand, og herunder hvordan vandindvinding påvirker vandføringen og tilstanden i vandløb. Det viser, at der ikke er behov for at reducere vandindvindingen til markvanding.
Medianminimum vandføringen er uegnet til forvaltning af tilladelser til vandindvinding og herunder til markvanding. Nye modeller med andre parametre beskriver bedre sammenhængene mellem vandføringen i vandløb og tilstanden for fisk, smådyr og planter.
I Kalkule Mark 2.0 kan du beregne de økonomiske konsekvenser af krav til reduktion af kvælstofudledningen på bedriftsniveau. Den aktuelle kvælstofregulering kan sammenholdes med et scenarie svarende til f.eks. målene i udkast til vandområdeplaner.
FarmTesten indeholder en grundig beskrivelse af, hvordan optimeringerne af anlæggene er udført og viser blandt andet de mest nødvendige tryktabstabeller, overslagspriser og formelsamling.
Grundvandets kvantitative tilstand er ifølge ny basisanalyse ringe i næsten alle områder med markvanding. Det er helt misvisende og analysen er ikke fagligt velunderbygget.
Der findes ca. 69.000 ha organogen jord i Danmark med et indhold af organisk stof over 20 pct. Udtagning med eller uden ophør af dræning er foreslået som et klimavirkemiddel.
Regnearket Din Bundlinje Mark 2012 er nu opdateret med seneste data fra årsrapporter for 2012. Regnearket anvendes til analyse og benchmarking af økonomi og udbytter i markbruget.
Oversigt over virkemidler til reduktion af drivhusgasudledninger i landbruget i regeringens klimaplan. Opgørelse af klimaeffekter og omkostninger er mangelfuld.
Usikkerhed på simulering af afgrødeudbytter ved klimaændringer kan vurderes ved at anvende et større antal modeller og analysere modellernes forskellige resultater.
Rapporten definerer bæredygtig vandindvinding og beskriver metoder til at vurdere bæredygtighed samt anbefaler forbedringer af grundlaget for vandforvaltningen i stat og kommuner. Er også relevant i forhold til markvanding.
Der er gennemført modelberegninger for at få et bedre videngrundlag for drøftelserne om den fremtidige forvaltning af grundvand til markvanding.
Store geografiske forskelle giver grundlag for at differentiere kravene til vandindvindingens maksimale påvirkning af vandføringen i vandløb.
Vandregnskab Online kan beregne udbyttetab og økonomisk tab, når afgrøderne rammes af vandmangel og dermed tørkestress. Det giver et bedre grundlag for styring af markvanding og prioritering af vanding af afgrøder.
Målinger i nogle danske marker viser meget store variationer afhængig af især indholdet af uorganisk kvælstof i jorden og jordfugtigheden. Der er også indikationer på en effekt af typen af husdyrgødning.
Vandreservoirs til opmagasinering af vand til markvanding anvendes af nogle avlere af især frilandsgrønsager i England. Det sikrer vand til vanding i områder, hvor direkte indvinding i vækstsæsonen permanent eller periodevis ikke er mulig.
Prognosereguleret vandindvinding er betegnelsen for en ny model til forvaltning af mængden af vand, der kan anvendes til markvanding. Modelgrundlaget er under udvikling i forskningsprojektet HydroCast.
Med Kalkule Mark kan man regne på økonomien i sædskifter med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Kalkule Mark kan også beregne næringsstofbalancer og nitratudvaskningen.
Markvanding har stor økonomisk betydning på grovsandet jord. Der er kort omtalt en række emner, som man bør være opmærksom på i forbindelse med rådgivning om markvanding.
Fuldstændig denitrifikation omdanner nitrat til frit kvælstof, som er uskadeligt i atmosfæren. Ufuldstændig denitrifikation vil derimod betyde dannelse af den kraftige drivhusgas lattergas. Læs mere om under hvilke forhold, der sker hvad?
Nogle plantearter udskiller naturligt stoffer, som blokerer nitrifikationen. Det kan få en enorm økonomisk og miljømæssig betydning på globalt plan, hvis landbrugsafgrøderne får denne evne.
Nedfældning af gylle til kløvergræs øger klimapåvirkningen med 35 % i konventionel produktion og med 41 % i økologisk produktion i forhold til slangeudlægning.
Den er afhængig af produktionsteknologien, og det kan betyde en forskel på 20 pct. i den samlede påvirkning for afgrøder.
Kvælstofgødskning øger ikke nødvendigvis emissionen af lattergas væsentligt. Forhold som jordpakning, dræningstilstand og luftskifte i jorden har stor betydning for emissionens størrelse.
Der blev ikke fundet nogen sikker effekt af reduceret jordbearbejdning, efterafgrøde og N-gødskning på emission af lattergas i et markforsøg i Irland.
I et forsøg i Irland er undersøgt, om dyrkning af kløvergræs giver lavere emission af lattergas end kvælstofgødet græs i renbestand. Der var imidlertid ingen sikker forskel.
Omkostningerne til høst, transport mv. af biomasse fra pligtige efterafgrøder er højere end hvad biogasanlæggene kan betale i forhold til gasudbyttet fra efterafgrøderne og de aktuelle biogaspriser.
Nyt projekt skal sikre, at kontrolleret dræning kan anvendes som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet. Kontrolleret dræning forventes at kunne reducere udledningen af kvælstof gennem dræn med 25 kg N pr. ha i gennemsnit.
Artiklen er trykt i "Produktionsøkonomi Planteavl 2011" og indeholder en beregning af det årlige vandingsbehov og økonomi ved vanding i otte afgrøder i perioden 1987-2010.
Metode til beregning af behov for markvanding er beskrevet. Metoden er anvendt til at beregne markvandingsbehovet for perioden 1987-2010 og det forventede markvandingsbehov i 2040 under to forskellige klimascenarier.
Behovet for markvanding er beregnet for otte afgrøder på grovsandet jord for hvert af årene i perioden 1987-2010. Vandingsbehovet er endvidere beregnet for tre sædskifter og som et glidende gennemsnit over tre år.
Klimascenarier forudsiger varmere vejr med næsten uændret nedbør i 2040. Vandingsbehovet ændrer sig kun lidt, dog kan der forventes et større vandingsbehov i kløvergræs og græs samt måske i majs i 2040 i forhold til perioden 1961-90.
Regnearket Din Bundlinje Mark er nu klar med data fra årsrapporter for 2010. Regnearket anvendes til analyse og benchmarking af økonomi og udbytter i markbruget.
Planlægning og styring af vandingen
Vandingsvejledning for udvalgte afgrøder
Vandingsregnskab
Plantetilgængeligt vand
Manuelt vandingsregnskab
Der er mulighed for at føre vandingsregnskab med programmet Vandregnskab Online på internettet.
Nyt regneark til at beregne rodzonekapacitet. Den beregnede rodzonekapacitet kan indtastes i Vandregnskab Online, så styringen af markvandingen blive mere præcis.
Læs om dræning og afvanding og om konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse. Omfanget af konsekvenserne er ikke kvantificeret.
Der er udarbejdet et katalog over virkemidler, der kan reducere udledningerne af drivhusgasser fra landbrugsbedrifter. Kataloget er foreløbigt og vil blive udbygget.
Resultater fra finsk undersøgelse med hævning af vandstanden på organogen jord med henblik på at reducere udledningerne af drivhusgasser.
En undersøgelse i England og Wales viser et fald i kulstofindholdet i overjorden. De væsentligste årsager menes at være ændringer i landbrugsdriften, og reduceret forsuring via nedbør. Klimaændringer tilskrives mindre betydning.
Klimapåvirkningen fra produktion af svinekød kan reduceres ved at optimere sammensætningen af foderet under hensyn til klimapåvirkning. Under visse forhold kan både markært og kernemajs reducere svinefoderets klimapåvirkning.
Er der grundvand nok til både markvanding og vandløb? I artiklen gennemgås og kommenteres det grundlag for administration af tilladelser til markvanding, der fremgår af udkast til vandplaner.
Tilsætning af en urease inhibitor til urea kan reducere emissionen af ammoniak og dermed også den indirekte emission af lattergas meget betydeligt.
Tilsætning af en urease inhibitor til UAN-gødning kan reducere emissionen af ammoniak og dermed også mindske den indirekte emission af lattergas.
Der er sket store ændringer i nedbør, afstrømning og fordampning i løbet af de seneste 150 år i Vestjylland. De historiske ændringer i nedbør har været større end de forventede fremtidige ændringer.
En høj sojapris og en lav kornpris kan gøre det attraktivt at dyrke markært eller hestebønne til foder på nogle bedrifter. Det viser en beregning af ligevægtsudbytter for markært og hestebønne ved sojapriser i intervallet 170 kr. til 230 kr. pr. hkg.
Landscentret Planteproduktion har udviklet et regneark til analyse og benchmarking af økonomien i markbruget på den enkelte bedrift. Regnearket er især velegnet for bedrifter, der ikke er med i Targit regnearket.
Der er beregnet emission af drivhusgasser i et landsforsøg med stigende mængde N til vinterhvede uden husdyrgødning. Formålet er at se, hvordan den beregnede emission af drivhusgasser påvirkes af stigende tilførsel af kvælstofgødning.
Der er mindre årlige udsving i de gennemsnitlige kvælstofoverskud på kvægbrug og svinebrug med grønt regnskab i perioden 2003-2008.
Klimapåvirkningen i forbindelse med planteproduktion er kompleks med mange kilder til emission af drivhusgasser.
Indlæg på slutseminar den 17. februar 2009.
Der er en stor variation i rodzonekapaciteten inden for samme jordbundstype afhængig af jordens tekstur i underjorden.
Vandingsbehov og merudbytter for markvanding afhænger i høj grad af rodzonekapaciteten.
20 svinebedrifter har deltaget i et 3-årigt pilotprojekt om balanceregnskaber.
Oversigt over de forventede klimaændringer og de mulige påvirkninger af landbruget samt landbrugets muligheder for at begrænse klimaændringerne og for at tilpasse sig dem.
Baggrundsmateriale til at vurdere hvilke bedrifter, pilotprojektet er relevant for.
Det er beskrevet, hvordan kvælstoffikseringen beregnes i programmet Grønt Regnskab. For alle afgrøder er den beregnede kvælstoffiksering vist ved forskellige udbytteniveauer mv.
På basis af nøgletal for 2002 fra 67 kvægbrug med mælkeproduktion er der udarbejdet sammenligningstal for kvælstof- og fosforoverskud for både konventionelle og økologiske bedrifter.
Vandingsregnskab - skema
5-årige forsøg med pesticidfri dyrkning har givet de samme udbyttetab, som beregnet af Bicheludvalget. Omkostningerne til mekanisk ukrudtsbekæmpelse har været større.
Sammenligningstal for kvælstof- og fosforoverskud på basis af næringsstofregnskaber fra 60 bedrifter i demonstrationsprojekt med grønne regnskaber.
Jordbearbejdning har en helt dominerende, direkte indflydelse på jordens fysiske egenskaber og dermed på jordens vand-, luft- og temperaturforhold samt på den biologiske aktivitet.