Feedback Form

Artikel - 155

Oprettet: 02-02-2009

Pilotprojekt om balanceregnskaber - resultater for svinebrug

20 svinebedrifter har deltaget i et 3-årigt pilotprojekt om balanceregnskaber. Pilotprojektet gav bedrifterne adgang til at korrigere kvælstofkvoten for forventede udbytter i afgrøder, der blev anvendt til foder på bedrifterne. Målgruppen for pilotprojektet var således husdyrbrug med højere udbytter end normudbytterne i afgrøder til opfodring på egen bedrift. Disse bedrifter er nemlig afskåret fra at udbyttekorrigere kvælstofkvoten under de gældende gødningsregler.

Vinterhvede, vårbyg og vinterbyg har været de helt dominerende foderafgrøder. I gennemsnit har udbytterne på disse bedrifter været 10-12 hkg pr. ha højere end normudbytterne. I gennemsnit har korrektionen af kvælstofkvoten for forventede udbytter givet bedrifterne 13 kg N ekstra pr. ha med foderafgrøder. Det har været et krav i pilotprojektet, at bedrifterne samtidig skulle korrigere kvælstofindholdet i husdyrgødningen. I gennemsnit har korrektionen af kvælstofindholdet i husdyrgødningen givet bedrifterne adgang til at anvende under 1 kg N ekstra handelsgødning pr. ha med foderafgrøder. I gennemsnit har den samlede kvælstofkorrektion således været 13 kg N pr. ha med foderafgrøder pr. år.

Den økonomiske gevinst ved at deltage i pilotprojektet efter fradrag af administrative omkostninger på 5.000 kr. pr. bedrift pr. år har i gennemsnit været mellem 25 og 95 kr. pr. ha med foderafgrøder under forudsætning af, at den økonomiske nettogevinst pr. kg N har ligget mellem 5 og 10 kr. Der er en betydelig variation mellem de 20 bedrifter. To tredjedele af bedrifterne har haft et samlet positivt økonomisk resultat. Den sidste tredjedel har haft et negativt økonomisk resultat eller et resultat nær 0.

Pilotprojektet om balanceregnskaber startede i 2005. Det var et resultat af det politiske forlig om Vandmiljøplan III. Formålet med pilotprojektet var tosidet. For det første skulle projektet på forsøgsbasis give bedrifter, der har højere udbytter end normudbytterne i afgrøder til opfodring på egen bedrift, adgang til at korrigere kvælstofkvoten. Det var et ønske fra erhvervets side at få denne mulighed. For det andet skulle pilotprojektet belyse fordele og ulemper ved eventuelt at anvende balanceregnskaber som reguleringsinstrument for jordbrugets næringsstofanvendelse.
Denne meddelelse omhandler erfaringerne med pilotprojektet med hensyn til at korrigere kvælstofkvoten for højere udbytte end normudbytterne i foderafgrøder på svinebrug.

Antal svinebedrifter i pilotprojektet
Der kunne deltage op til 500 bedrifter i pilotprojektet. Det første år deltog der 77 kvægbrug og 36 svinebrug. På trods af en ret intensiv informationskampagne var interessen for at deltage altså ret beskeden. Ud af de 36 svinebrug, der udarbejdede balanceregnskab det første år, var der 25 bedrifter, der gjorde brug af muligheden for at korrigere kvælstofkvoten. Projektet har kørt i 3 år, det vil sige, der har været mulighed for at korrigere kvælstofkvoten i 3 gødningsplanperioder, nemlig fra 2005-06 til 2007-08. Der er 20 svinebedrifter, der har deltaget i pilotprojektet gennem hele perioden. Det er resultaterne af pilotprojektet på disse 20 svinebedrifter, der præsenteres i denne meddelelse.

Beskrivelse af bedrifterne
Den geografiske placering af de 20 bedrifter fremgår af figur 1. 11 af de 20 svinebedrifter har haft en produktionskontrol, der omfattede hele besætningen, så de havde adgang til at anvende de økonomisk optimale faktorer til udbyttekorrektion. De øvrige 9 bedrifter har anvendt nogle korrektionsfaktorer, der giver noget mindre kvælstof for det samme merudbytte. Hvis den samlede kvælstofkorrektion var negativ i forhold til en kvælstofkvote uden korrektion for hverken udbytter eller kvælstofindhold i husdyrgødning, så havde bedrifterne lov til ikke at anvende korrektionen. 12 af de 20 bedrifter har korrigeret kvælstofkvoten i hvert af de 3 år. 8 bedrifter har kun korrigeret i 2 af de 3 år.


Figur 1. Geografisk placering af de 20 svinebedrifter, der har deltaget i pilotprojektet om balanceregnskaber gennem hele projektperioden fra 2006 til 2008.


Bedriftstype, størrelse og jordtyper fremgår af nedenstående tabeller.

 

Kun søer

Kun slagtesvin

Søer + slagtesvin

Antal bedrifter

1

7

12

 

 

Totalt areal, ha

Gennemsnit, ha pr. bedrift

2005

2006

2007

2005

2006

2007

Areal, alle afgrøder

3.492

3.623

3.778

175

181

189

Areal, foderafgrøder

2.344

2.452

2.634

117

123

132

 

 

JB 1 + 3

JB 1-4,
vandet

JB 2+4

JB 5-6

JB 7-9

% af areal med foderafgrøder

25

8

10

29

28


Udbytter i foderafgrøder
De 3 kornafgrøder vårbyg, vinterbyg og vinterhvede har tilsammen dækket tæt ved 100 pct. af det samlede areal med foderafgrøder på de 20 svinebedrifter gennem de 3 år. Derfor er det udbytterne i forhold til normudbytterne i disse 3 afgrøder, der har været afgørende for, hvor meget ekstra kvælstof, der har kunnet opnås ved at udbyttekorrigere. Se figur 2.


Figur
2 . Gns. udbytter over normerne i foderafgrøder 2005-2007, hkg pr. ha. Figuren viser de gennemsnitlige udbytter i vårbyg (17 bedrifter), vinterbyg (14 bedrifter) og vinterhvede (20 bedrifter) over normudbytterne, der er jordtypeafhængige.

Figur 3 (vårbyg), 4 (vinterbyg) og 5 (vinterhvede) viser udbytterne over normerne, som de fordeler sig på bedrifterne over hele projektperioden.

I gennemsnit af alle bedrifter og alle 3 år har udbytterne over normerne i vårbyg og vinterhvede været ca. 10 hkg kerne pr. ha og i vinterbyg ca. 12 hkg kerne pr. ha.


Figur 3 . Bedrifternes gennemsnitlige udbytter over normen i vårbyg, hkg pr. ha.De røde søjler viser udbyttet over normen i vårbyg for hver af de 18 bedrifter, der har dyrket vårbyg i projektperioden.


Figur
4 . Bedrifternes gennemsnitlige udbytter over normen i vinterbyg, hkg pr. ha.De røde søjler viser udbyttet over normen i vinterbyg for de 14 bedrifter, der har dyrket vinterbyg i projektperioden.


Figur
5 . Bedrifternes gennemsnitlige udbytter over normen i vinterhvede, hkg pr. ha.De røde søjler viser udbyttet over normen i vinterhvede (20 bedrifter).

Korrektion for kvælstof i husdyrgødning
For deltagerne i pilotprojektet var det obligatorisk, at der samtidig med korrektionen for højere udbytter også skulle foretages en korrektion af kvælstofindholdet i besætningens produktion af husdyrgødning. Korrektionen kunne både være i op- og nedadgående retning. Figur 6 viser de 20 svinebedrifters gennemsnitlige korrektionsfaktor for kvælstof i husdyrgødning (gennemsnit af 3 år). Faktoren varierer mellem 0,88 og 1,14. I gennemsnit for de 20 bedrifter er korrektionsfaktoren netop 1,00. Det vil sige, at kvælstofindholdet i gennemsnit præcist har svaret til normtallene for husdyrgødning.


Figur
6 . Bedrifternes anvendte korrektionsfaktorer for N i husdyrgødning.

Figur 7 viser for hver af de 20 svinebedrifter, hvor mange kg N ekstra eller mindre bedrifterne har kunnet anvende i handelsgødning i kraft af korrektionen af kvælstofindholdet i husdyrgødningen. Det varierer mellem godt 20 kg N og -15 kg N pr. ha med foderafgrøder. I gennemsnit har bedrifterne opnået under 1 kg N ekstra pr. ha i handelsgødning på baggrund af korrektionen af kvælstof i husdyrgødning.



Figur 7.
Effekten af bedrifternes korrektion af kvælstof i husdyrgødning på adgangen til at anvende ekstra eller mindre kvælstof i handelsgødning, kg N pr. ha foderafgrøder (gennemsnit af 3 år).

Korrektion af kvælstofkvoten for forventede udbytter
Det var et krav, at hvis man ønskede at gøre brug af pilotprojektets muligheder for korrektion af kvælstofkvoten, så skulle der foretages en korrektion for forventet udbytte i alle de foderafgrøder, der blev dyrket på bedriften. Man kunne altså ikke nøjes med at korrigere for udbyttet i de afgrøder, hvor det forventede udbytte var højere end normen. Det forventede udbytte i hver enkelt afgrøde blev beregnet som gennemsnittet af de opnåede udbytter i årene med balanceregnskaber. Hvis gennemsnitsudbyttet i en afgrøde var lavere end normudbyttet, skulle der foretages en negativ korrektion af kvælstofkvoten. Figur 8 viser for hver af de 20 svinebedrifter, hvor mange kg N ekstra eller mindre handelsgødning bedrifterne har kunnet anvende på baggrund af korrektionen af kvælstofkvoten for forventede udbytter i foderafgrøder.


Figur 8. Bedrifternes korrektion af kvælstofkvoten ud fra forventede udbytter, kg N pr. ha med foderafgrøder (gennemsnit af 3 år).

Alle bedrifter med undtagelse af en enkelt har en udbyttekorrektion, der giver ekstra kvælstof. To bedrifter har i gennemsnit af de 3 år opnået 30 kg N ekstra pr. ha med foderafgrøder. En enkelt bedrift har en negativ korrektion på i gennemsnit 7 kg N pr. ha med foderafgrøder. Den pågældende bedrift har alligevel fået ekstra kvælstof ved at deltage i pilotprojektet, fordi bedriftens samlede korrektion af kvælstofkvoten efter korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødningen var positiv. I gennemsnit har bedrifterne årligt opnået 13 kg N ekstra pr. ha med foderafgrøder.

Bedrifternes samlede kvælstofkorrektion
Figur 9 viser de 20 svinebedrifters samlede korrektion af kvælstofkvoten, dvs. den samlede effekt af både korrektionen af kvælstof i husdyrgødning og korrektionen ud fra forventede udbytter.


Figur 9.
Bedrifternes samlede korrektion af kvælstofkvoten, kg N pr. ha (gennemsnit af 3 år).

I gennemsnit pr. år har bedrifterne opnået 13 kg N ekstra pr. ha med foderafgrøder ved at deltage i pilotprojektet om balanceregnskaber. Variationen mellem bedrifterne er imidlertid stor, fra 3 kg N pr. ha til 27 kg N pr. ha. Figur 10 viser det samme som figur 7-9, men i figur 10 kan man se, hvordan det samlede resultat er fremkommet for hver enkelt bedrift.


Figur 10. Bedrifternes samlede korrektion af kvælstofkvoten samt korrektionen for kvælstof i husdyrgødning og korrektionen for forventede udbytter, kg N pr. ha (gennemsnit af 3 år).

Økonomisk resultat ved at deltage i pilotprojektet
I figur 11 er vist den økonomiske gevinst for bedrifterne før fradrag af de administrative omkostninger ved at deltage i pilotprojektet under antagelse om, at nettogevinsten pr. kg N ekstra ligger mellem 5 og 10 kr. I gennemsnit har bedrifterne opnået en gevinst på mellem 70 og 140 kr. pr. ha med foderafgrøder. Variationen mellem bedrifterne er også her stor. Den bedrift, der har fået mest ud af at deltage i pilotprojektet, har fået en gevinst på mellem 140 og 280 kr. pr. ha med foderafgrøder før fradrag af administrative omkostninger. I den modsatte ende er der en bedrift, der kun har opnået mellem 20 og 40 kr. pr. ha i gevinst.


Figur 11.
Økonomisk gevinst ved at deltage i pilotprojektet, kr. pr. ha før fradrag af administrative omkostninger. Beregningen er foretaget ved en nettogevinst på henholdsvis 5 kr. pr. kg ekstra N og 10 kr. pr. kg ekstra N.

Der har været betydelige omkostninger forbundet med at deltage i pilotprojektet. De fleste bedrifter har skullet betale for mellem 5 og 10 konsulenttimer pr. år til at udarbejde de balanceregnskaber, der har været grundlaget for kvælstofkorrektionen. Dertil er kommet lidt ekstra arbejde ved udarbejdelse af bedriftens gødningsregnskab. De bedrifter, der har været udtaget til kontrol af Plantedirektoratet, har oplevet en meget tidskrævende og bekostelig kontrol, fordi der kræves en omfattende dokumentation af f.eks. køb af foder og salg af produkter.

I figur 12 er vist bedrifternes økonomiske resultat af at deltage i pilotprojektet efter fradrag af administrative omkostninger på 5.000 kr. pr. år. Dette omkostningsniveau er givetvis under det reelle niveau; men hvis ordningen fortsætter, ville det formentligt være muligt at komme ned på dette niveau i administrative omkostninger. Det fremgår af figur 12, at bedrifterne i gennemsnit har haft en økonomisk gevinst på mellem 25 og 95 kr. pr. ha med foderafgrøder efter fradrag af administrative omkostninger. To tredjedele af bedrifterne har samlet et positivt økonomisk resultat. Den sidste tredjedel har et negativt økonomisk resultat eller et resultat tæt på 0.


Figur 12.
Økonomisk gevinst ved at deltage i pilotprojektet, kr. pr. ha med foderafgrøder efter fradrag af administrative omkostninger. Der er indregnet 5.000 kr. pr. år i administrative omkostninger. Beregningen er i øvrigt foretaget ved en nettogevinst på henholdsvis 5 kr. pr. kg ekstra N og 10 kr. pr. kg ekstra N.

Det er en politisk beslutning, om ordningen skal videreføres.

Forfattere: Søren Kolind Hvid, Camilla Lemming

Landscentret
Planteproduktion

 

Sidst bekræftet: 19-01-2015 Oprettet: 02-02-2009 Revideret: 02-02-2009

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Camilla Lemming


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18