Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-04-2011

Artikel - 18

Oprettet: 06-03-2003

Skrappe regler for gødskning af frøgræsudlæg og -efterslæt i 2003

Artikel nr.: 18

Dato: 06-03-2003

Landskontoret for Planteavl




De sidste to år er vilkårene for at bruge kvælstof til vedvarende græs, græsudlæg og efterslæt, herunder frøgræsudlæg og -efterslæt, blevet strammet meget. Der er nu krav om et minimum græsningstryk for at opnå en norm.


Hvor stor N-kvote har jeg til mit efterslæt efter rødsvingel (høstet før 1. august), hvis det afgræsses af andres dyr?

Tabel 1. Der regnes med 1 ha efterslæt efter frøgræs høstet før 1. august. Krav til græssende DE er 0,9 pr. ha.

Dyr pr. ha

Antal dage på græs

Antal DE pr. ha 1)

Antal græssende DE pr. ha 2)

N-kvote = 110 N pr. ha, svarende til mindst 100 pct.

Kg N pr. ha

10 får

30

0,12

0,24

0,24/0,9 svarende til 27 pct.

30

38 får

30

0,45

0,90

0,9/0,9 svarende til 100 pct.

110

100 får

30

1,17

2,34

2,34/0,9 svarende til 260 pct.

110

10 kvier

30

0,28

0,56

0,56/0,9 svarende til 62 pct.

68

Eksempel: 100 får i 30 dage: 100 får/7 årsfår pr. DE x 30 dage/365 dage = 1,17 DE
1) Se Tabel 8 i Plantedirektoratets vejledning 2002/03, s. 70.
2) Når der er tale om andres dyr i græs, er antallet af græssende DE = antal DE x 2

Ovenstående skema gælder også for udlæg, hvis dæksæden er høstet før 1. august. Hvis dæksæden/frøgræsset først er høstet efter 1. august, er kravet 0,4 græssende DE pr. ha og kvælstofnormen 53 kg N pr. ha.

Reglerne for sensommeren/efteråret 2003 er følgende:
Et udlæg eller efterslæt har kun kvælstofnorm, hvis det benyttes enten til slæt eller afgræsning med et minimum af dyr. Der er krav om, at afgræsningsarealet udnyttes af et græsningstryk ud fra antal "græssende dyreenheder". Kravene er, sammen med kvælstofnormerne, vist i tabel 2. Hvis der er andre typer fodergræs på ejendommen, skal der regnes med et græsningstryk samlet set for alle marker, se Oversigt 1, s. 56 i Plantedirektoratets vejledning 2002/03.

Hvad er "græssende dyreenheder"?
Græssende dyreenheder er alle dyreenheder (DE), der er på bedriften undtagen dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr.
Hvis det er egne dyr, kan antal DE ses i Skema A2 i gødningsplanen. Egne dyr regnes med, uanset om de er på græs eller ej, og uanset om de fodres med græsprodukter eller ej.

Andres dyr i græs
Hvis det er andres dyr, man har i græs, udregnes det næsten som om, det var ens egne, men husk at korrigere for at de kun afgræsser i en del af året - antal græssende DE bliver derfor dobbelt så stort som antal DE.

Krav om dokumentation
Hvis man har andres dyr i græs, skal Skema B1 udfyldes som dokumentation for, at dyrene faktisk har været på ejendommen. Skema B1 bruges ved overførsel af husdyrgødning - her er det en opgørelse af "tabte klatter og sjatter". Skema B1 skal skrives under af både afsætter og modtager. Den aktuelle kvælstofmængde skal indgå i modtagers gødningsplan og -regnskab. En skriftlig aftale mellem ejeren af husdyrene og frøavleren kan supplere Skema B1.

Slæt
Hvis der planlægges et slæt, kan man få den aktuelle norm, der fremgår af tabel 2.
Hvis der sælges slæt fra den pågældende mark, skal salget kunne dokumenteres vha. salgsbilag på den solgte mængde.

6 pct. efterafgrøder
Hvis efterslæt medregnes som 6 pct. efterafgrøde, har det ingen norm. Normen til 6 pct. efterafgrøder er 0 N, uanset om det benyttes til slæt eller afgræsning.

Undgå overgødskning
Planlægningen af afgræsningen skal være så realistisk som muligt for ikke at komme til at lave en overgødskning.

Man skal være opmærksom på, at man er "interessant" i en kontrolsituation, så snart man bruger fodergræsnormer uden selv at have husdyr.

Brug planteavlskonsulenten
De lokale planteavlskonsulenter har værktøjer til hjælp ved optimering af kvælstofnormer til efterslæt, udlæg og vedvarende græs.

Tabel 2. Kvælstofnormer og krav til græsningstryk til udlæg og efterslæt (Uddrag af Plantedirektoratets vejledninger og skemaer 2002/2003 om mark- og gødningsplaner m.m., Tabel 1 og Oversigt 1, side 54-56).

Afgrøde

Uvandet grovsand
JB 1+3

Uvandet finsand
JB 2+4 og 11+12

Vandet sandjord
JB 1-4

Lerjord
JB 5-10

Krav til minimum
græssende
DE pr. ha *)

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

FE/ha

kg N/ha

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs 10+12)

2300

112

2500

115

2600

117

2200

110

0,9

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 11+12)

1000

53

1000

53

1100

54

1000

53

0,4

Efterafgrøder til opsamling af kvælstof, inklusiv "6 pct. Efterafgrøder" 13)

-

0

-

0

-

0

-

0

-

10) Til udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august.
11) Til udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august.
12) For udlæg/efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på det areal, der som minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen.
13) Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle "6 procents efterafgrøder".
*) Krav hvis der kun afgræsses. Se Oversigt 1, hvis der både afgræsses og hentes slæt.

De specifikke regler om dette emne er beskrevet i Regelinfo af 26. februar 2003.

Forfatter: Margit Bæk Jensen,Leif Knudsen og
Christian Haldrup

Landskontoret for Planteavl




Sidst bekræftet: 06-03-2003 Oprettet: 06-03-2003 Revideret: 06-03-2003

Forfatter

Planter & Miljø
Margit Bæk Jensen


Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Christian Haldrup

Af samme forfatter

Kvælstof til vinterrug og triticale
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst. Behovet er størst i tynde marker.
19.02.18
Kvælstof til vinterbyg
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I forhold til tidligere anbefales at give en større and...
19.02.18
Hvornår skal vinterhvede have gødning?
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal ske ved begyndende vækst. Overvej evt. en tredeling af kvælstoftildelinge...
19.02.18
Aftale om målrettet regulering d. 16. januar 2018
Aftalen omfatter perioden 2019-2021 og skal give en reduktion i udledning af kvælstof på 3.500 ton. Virkemidlerne er eftera...
18.01.18
Giver ny analyse af effekten af Fødevare og Landbrugspakken anledning til at revurdere effekten på miljøet?
En analyse af effekterne af landbrugspakken konkluderer, at merudvaskningen er stærkt undervurderet. SEGES mener, at analys...
28.11.17