Artikel - 119

Oprettet: 11-09-2008

Status på afbrænding af husdyrgødning

Artikel nr.: 119

Dato: 11-09-2008

Landscentret
Planteproduktion

 

En ny rapport beskriver perspektiver og barrierer for afbrænding af husdyrgødning i Danmark og resten af EU. Rapporten beskriver også, hvilke tiltag der bør sættes i værk for at nedbryde barriererne.


Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har i samarbejde med Dansk Landbrug udarbejdet en rapport, som beskriver status, perspektiver og barrierer for afbrænding af husdyrgødning. Rapporten kan downloades i sin helhed: Notat om status på afbrænding af husdyrgødning.

Sammendrag :

  • I Danmark er der kun meget få erfaringer med afbrænding af husdyrgødning. Af vore EU-nabolande er det kun England, som har erfaringer med afbrænding af husdyrgødning, mens Holland netop har etableret et nyt stort anlæg. Generelt er der stort set kun erfaring med afbrænding af fjerkrægødning i stor målestok og med afbrænding af hestegødning i mindre målestok. Der er tilsyneladende ingen erfaringer med gylleseparering og afbrænding af fiberfraktionen.
  • Ved afbrænding af husdyrgødning betragtes det i Danmark og generelt i de øvrige nordeuropæiske EU-lande som affald, og kravene til emissioner og måleprogrammer fra afbrænding af husdyrgødning er strengere end ved afbrænding af biomasse. I Sverige har man imidlertid sidestillet hestegødning blandet med strøelse med biomasse.
  • Affaldsdirektivet står foran en revision, som måske undtager husdyrgødning fra direktivets bestemmelser. Hvis husdyrgødning ikke defineres som affald, vil der ikke være krav om at følge affaldsforbrændingsdirektivets krav. Derimod skal der jf. Miljøbeskyttelsesloven fastsættes regler, som sikrer, at der ikke sker en øget belastning af miljø og sundhed.
  • Der findes umiddelbart kun få målinger af emissioner efter forbrænding af husdyrgødning. Man antager, at 5-10 pct. af kvælstoffet omdannes til NOx, og resten til N2. Der er stærkt behov for målinger, som viser den reelle emission.
  • Energioverskuddet ved afbrænding af fiberfraktionen er stort set den samme som ved en kombination af afgasning og afbrænding af fiberfraktionen ved et tørstofindhold af fiberfraktionen på ca. 40 pct. En afklaring af den energimæssigt mest optimale proces til energiudnyttelse kræver en egentlig livscyklusanalyse, hvor alle forhold inddrages.
  • Ved afbrænding af husdyrgødning unddrages jorden for kulstof. Dette kan have negativ indflydelse på jordens frugtbarhed på lang sigt. Afbrænding af fiberfraktion fra svinegylle kan kompenseres med øget halmnedmuldning på ca. 0,3 hektar pr. dyreenhed eller dyrkning af 0,4 hektar ekstra efterafgrøder af olieræddike.
  • Afbrænding af fiberfraktionen fra separeret svinegylle resulterer i en reduktion af CO2-udledningen med 9,1 kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle, der separeres. Den tilsvarende reduktion for afgasset gylle er 6,5 kg CO2-ækvivalenter pr. ton. For fjerkræ og mink-gødning er reduktionen tilsvarende beregnet til hele 270 kg CO2-ækvivalenter pr. ton afbrændt gødning. Der mangler tilsvarende beregninger af konsekvensen af emission ved afgasning og kombination af afgasning og afbrænding.
  • Opløseligheden af fosfor i aske efter afbrænding af husdyrgødning er lavere end for fosfor i handelsgødning. Flere dyrkningsforsøg tyder dog på, at gødskningseffekten ofte er stort set på niveau med fosfor i f.eks. superfosfat - især i aske fra fjerkrægødning. Der er behov for undersøgelser, som viser den langvarige fosforeffekt af aske.
  • Ved separering af gylle sker der ingen eller kun en ubetydelig opkoncentrering af tungmetaller i fiberfraktionen. I flyveasken efter afbrænding øges indholdet af cadmium, bly og zink i forhold til fosfor, mens indholdet af kobber falder i forhold til fosfor. Umiddelbart er der derfor større risiko for, at indholdet af tungmetaller i flyveasken overskrider grænseværdierne, end at bundasken gør det. Konkrete analyser af asken efter afbrænding af fire fiberfraktioner på Kommunekemi viste, at kun de to overholdt grænseværdierne for udbringning af affald på landbrugsjorden.
  • Økonomiberegninger fra 2005 og 2006 viser, at der er stor størrelsesøkonomi ved afbrænding af husdyrgødning. Anlæg til afbrænding af 60.000 ton fiberfraktion om året udviser positiv drifts- og samfundsøkonomi. Mindre anlæg (5-9.000 ton) til afbrænding af fjerkræ- og minkgødning udviste derimod en negativ drifts- og samfundsøkonomi. Der er behov for en række nye økonomiberegninger, herunder en ajourføring af viden om teknik og priser og en beregning af effekten af at kunne undlade røgrensning og kontinuerlige emissionsmålinger.

 

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.


Forfatter: Torkild Birkmose

 

Landscentret
Planteproduktion

 

 

Sidst bekræftet: 19-11-2019 Oprettet: 11-09-2008 Revideret: 11-09-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent

Torkild Birkmose


Af samme forfatter

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Danmarks JordbrugsForskning har igennem to år undersøgt kvælstofudnyttelsen i væske- og fiberfraktioner fra en dekantercent...
18.03.11
Emission af ammoniak, lugt og lattergas efter udbringning af forsuret gylle
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og AgroTech har udført en række forsøg, som belyser effekten af forsuring af gylle med...
15.10.10
Gødningsvirkning af kvælstof i husdyrgødning. Grundlag for fastsættelse af substitutionskrav.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har udarbejdet en rapport, hvor kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning (sub...
26.01.09
DMU-rapport: Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet
DMU har netop udgivet en rapport over en screening af 31 lægemidler og af triclosan eller deres nedbrydningsprodukter i van...
31.01.08
Grøn Viden: Hurtig analyse af husdyrgødning med NIRS
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har udgivet en Grøn Viden, som viser, at NIRS er en hurtig og tilstrækkelige præcis me...
21.01.08