Af samme forfatter
Hovedparten af den udbragte ammoniumkvælstof fra februar ser ud til fortsat at være i jorden. Majs på grovsandet jord kan dog få brug for 30-40 kg kvælstof i juni.
SEGES har forbedret modellen for 3. tildeling af kvælstof i vinterhvede, så den nu anvender biomasseindekset NDRE istedet for NDVI. Derudover introduceres en ny model for proteingødskning af brødhvede. Denne model anvender omvendt Robin Hood-princip.
Med en økonomisk optimal kvælstofkvote kan det være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning i blomstringsfasen - eventuelt sammen med svampesprøjtningen.
Udnyttelsen af husdyrgødning afhænger i høj grad af, hvordan den håndteres. SEGES modtager derfor løbende en række spørgsmål om, hvordan udnyttelsen optimeres bedst muligt. I det følgende gives svarene på disse spørgsmål
Når du udbringer forsuret gylle til græs, skal du være opmærksom på, at forsuringen er sket korrekt, og at du bagefter kan dokumentere det over for myndighederne.
SEGES har udarbejdet modellerne til graduering af kvælstof ved første tildeling i vinterraps og vintersæd.
Se eller gense webinaret, som blev afholdt onsdag den 19. februar. Du kan også downloade præsentationen.
Den økonomisk optimale kvælstofkvote gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør genovervejes.
Første kvælstoftildeling i vinterbyg skal ske ved begyndende vækst. I 2020 bør man øge kvælstofmængden ved første tildeling, da afgrøderne generelt er svage i væksten og der er ekstra behov for buskning i foråret.
Første kvælstoftildeling i vinterrug og triticale skal ske ved begyndende vækst. I svagt udviklede marker, bør en lidt større mængde udbringes ved første tildeling end normalt.
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede skal normalt ske ved begyndende vækst. I år er hvedemarkerne relativt svage mange steder, så derfor bør man prioritere en lidt større andel af kvælstoftilførslen ved første tildeling.
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.
Bliv klædt på til den nye gødskningssæson, som afviger en del fra et normalt år på grund af en mild vinter med megen nedbør.
Studie af forsøg fra 1976 og frem med tilførsel af bor til vinterraps og vårraps.
Med begrundelse i det våde efterår har Miljø- og Fødevareministeriet meddelt forlængelse af udbringningsfristen for fast husdyrgødning og affald til den 30. november (til og med 29. november) på lerjord.
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og mink. Vejledningen er et supplement til vejledningen fra Landbrugsstyrelsen.
Skal man tilføre mest kvælstof i marken, der hvor afgrøden er svag, hvis målet er at få det største udbytte? Eller skal vi i stedet tildele mest der, hvor afgrøden er kraftig? Det undersøger SEGES
I 65 kommuner er der faldet så meget nedbør, at udbringningsfristen forlænges. I de resterende kommuner forlænges fristen ikke, da kun nedbør til og med uge 38 tæller med.
I mange kommuner er der nu faldet så meget nedbør, at udbringningsfristen er forlænget. I de resterende kommuner mangler der fortsat fra ganske få til 90 mm regn i uge 37-38 for at udløse en forlængelse.
Læs, hvordan du beregner fosforloftet i afgasset gylle fra biogasfællesanlæg for planperioden 2019/20.
En præcis bestemmelse af gyllens næringsstofindhold ved udbringning stiller store krav til målesystemet. En marktest af et NIR-system på en gyllevogn viser store afvigelser i forhold til laboratoriebestemmelsen af næringsstofindholdet.
Pr. 1. august 2017 er der indført en ny fosforregulering, og i den forbindelse har SEGES fået mange spørgsmål, som løbende er blevet afklaret. I denne artikel kan du læse svarene på en række hyppigt stillede spørgsmål.
EU Kommissionen har besluttet at ændre reglerne for tilsætning af kobber til smågrisefoder, og det vil reducere mængden af kobber i gyllen. Men selv ved reducerede fodernormer vil der være tilstrækkeligt kobber i gyllen til at dække afgrødernes behov.
Landbrug&Fødevarer, Foreningen Biogasbranchen og SEGES har i fællesskab udarbejdet en rapport, som beskriver hvordan biogasanlæg kan være en del af løsningen i områder, hvor harmoniarealet udfordres med den ny fosforregulering.
Når du forsurer gyllen, er det vigtigt at forsure tilstrækkeligt. Ellers mister du gødningsgevinst. Derfor er der ingen økonomisk gevinst i at spare på svovlsyren, viser beregninger fra SEGES.
Vi vil gerne vide mere om, hvordan den samme afgrøde responderer forskelligt på kvælstof forskellige steder i marken. Derfor gennemfører vi forsøg, hvor netop dette testet i hele 1600 forsøgsparceller.
Skal du afholde kurser i gradueret tildeling af kvælstof? Her kan du finde alt, hvad du skal bruge til planlægningen af kurset og i undervisningen.
SEGES har udarbejdet et regneark, hvor man hurtigt kan beregne konsekvenserne af den ny fosforregulering og af indførelsen af områder med skærpede fosforkrav.
SEGES deltager i et Interreg projekt med deltagere fra de fleste lande omkring Østersøen. Formålet med projektet er at forbedre husdyrgødningsnormerne i de deltagende lande.
For at få en retvisende analyse af næringsstofferne i gyllen er det altafgørende, at der er udtaget en prøve, som repræsenterer indholdet i hele gyllebeholderen. Læs her en vejledning i, hvordan du udtager en repræsentativ gylleprøve.
De nye fosforregler betyder, at mange mælkeproducenter ikke har mulighed for at tilføre den normale mængde fosfor i startgødningen til majs.
Fra 1. august 2017 gælder specielle regler for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, hvor der er anvendt medicinsk zink.
Der er netop vedtaget en ny husdyrgødningsbekendtgørelse. Harmonireglerne ændres fra 1. aug. 2017. Dyreenhedsbegrebet forsvinder, og der indføres nye lofter for tilførsel af kvælstof og fosfor. Læs om de nye regler og begreber med særlig fokus på fosfor.
Vær særlig opmærksom på nye fosforregler, hvis du leverer gylle til biogasanlæg.
Afgasset biomasse er et værdifuldt gødningsmiddel, når den opbevares og anvendes korrekt. Det sikrer både den bedste økonomi og at næringsstofferne ikke tabes til det omgivende miljø.
Ved gødningsplanlægning med husdyrgødning er det overordentlig vigtigt at kunne forudsige kvælstofeffekten – den såkaldte markeffekt.
En del ensilageprøver viser relativt lave indhold af svovl og kalium. Forsøg har vist, at ekstra tilførsel af svovl og kalium i handelsgødning ofte øger udbyttet, og i nogle tilfælde er merudbyttet endda rentabelt.
Det er blevet undersøgt, om danske analysemetoder for mikronæringsstoffer (Cu, Zn, B og Mn) i jordprøver kan erstattes af internationale metoder (CAT-metoden og M3-metoden), hvor alle mikronæringsstoffer ekstraheres i samme ekstrakt.
SEGES har udarbejdet en række tommelfingerregler, der kan bruges ved optimering af mark- og gødningsplanen.
Både roddybde og rodintensitet er vigtige for afgrødens kvælstofoptag. I en mark med vinterhvede er rodvæksten ved forskellige kvælstofstrategier undersøgt ved hjælp af minirhizotroner.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
På grundlag af teksturanalyser i 4 jordlag på 856 marker i Kvadratnettet vurderes, hvor roddybden med rimelighed kan fastsættes ud fra en teksturanalyse i pløjelaget.
SEGES og Teknologisk Institut, AgroTech har for Erhvervsstyrelsen udarbejdet en kortlægning af eksisterende biogasanlæg og potentiel biomasse til biogasanlæg. Der er peget på 20 områder i landet, hvor der er potentiale for at etablere nye biogasanlæg.
Læs om modeller for fastsættelse af mængder og tilførselstidspunkter for kvælstof til vinterraps om foråret i England, Tyskland, Sverige og Danmark. Modellerne sammenlignes med den danske metode til at fastætte kvælstofbehovet.
Den 15. december 2015 var SEGES i samarbejde med Partnerskabet for vidensopbygning om virkemidler og arealregulering værter ved et dialogmøde omkring marine virkemidler, og hvordan disse kan bidrage til sikring af god økologisk tilstand i vandmiljøet.
N-min målinger og målinger af kvælstofoptagelsen i majs skal danne grundlag for udvikling af modeller, som kan beskrive udvaskningen fra marker med majs på et nutidigt grundlag.
Jordens indhold af kulstof er målt I 1986, 1997 og 2009 på et stort antal landbrugsarealer i Kvadratnettet. Resultaterne viser, at kulstofindholdet er steget på sandjord og faldet på lerjord. Forskellen skyldes forskelle i dyrkningsforhold.
Mykorrhiza er en symbiose mellem en plante og en svamp, hvor svampen leverer fosfor til planten og planten sukker til svampen. En bedre forståelse af symbiosen kan måske øge fosforudnyttelsen i landbruget
Kvælstofprognosen for 2015 viser, at kvælstofbehovet er højere i 2015 end normalt på alle jordtyper bortset fra grovsandet jord. Kvælstofprognosen er ens for hele landet.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
Kvælstofprognosen for 2014 viser et normalt kvælstofbehov på alle jordtyper i hele landet.
Mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof om efteråret bør indregnes i gødningsplanen om foråret.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
En sammenligning af 12 sorter af olieræddike og to sorter af gul sennep viser, at der i 2012 har været forskelle i produceret tørstof og kvælstofoptagelse.
Nitratindholdet om efteråret til 1 meters dybde på landbrugsarealer i Kvadratnettet er reduceret med ca. 50 pct. fra først i halvfemserne til omkring 2010. Reduktionen har betydning for nitratudvaskningen og for afgrødernes etablering om efteråret.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Sorbisense er en metode til måling af gennemsnitlige stofkoncentrationer i vand. Videncentret for Landbrug har afprøvet metoden til måling af koncentrationen af nitrat i fire dræn i 2012.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Nedfældning af gylle til kløvergræs øger klimapåvirkningen med 35 % i konventionel produktion og med 41 % i økologisk produktion i forhold til slangeudlægning.
Vidensyntese om anvendelse af jordanalyser i Danmark og herunder jordanalyseudvalgets anbefalinger om jordprøvetagning, analysemetoder og kvalitetssikring af jordanalyser
I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.
Målinger i efteråret 2009 på marker i Kvadratnettet viser, at efterårsbevoksningen har betydning for jordens N-min-indhold og dermed for potentialet for nitratudvaskning.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
Nye, bedre og billigere analyser gør, at planteanalysen i en række tilfælde kan blive et nyttigt supplement til jordanalyser. Læs mere om, hvordan planteprøver skal udtages og håndteres samt eksempler på laboratorier, der kan foretage analyserne.
Beregninger med FarmN-systemet viser, at reduktion i N-udvaskningen på et svinebrug kan opnås med mulige projekttilpasninger. Projekttilpasningerne er reducerede kvælstofnormer, øget areal med efterafgrøder og andre sædskifter.
Bilag til Planteavlsorientering nr. 07-581.
Nitrat-N i jordvandet under hhv. en mark med elefantgræs og en konventionelt dyrket mark er sammenlignet og analyseret.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein gennemfører hvert år målinger af jorden indhold af nitrat- og ammoniumkvælstof. Resultaterne fra den første prøvetagning viser, at N-min indholdet i 2006 er højere end i 2005 og 2004.
Kvælstofprognosen forventes offentliggjort den 16. marts 2005.
Kvælstofprognosen 2004 er offentliggjort i Lovtidende.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
LandboNord og Landscentret, Planteavl iværksatte i 2001 et demonstrationsprojekt med reduceret brug af kvælstof og pesticider. Resultaterne er offentliggjort i arbejdsrapport nr. 3, 2004 fra Miljøstyrelsen.
I et lysimeteranlæg gennemførtes målinger af N- og P-udvaskning fra golf greens ved forskellig N- og P-tilførsel ved to forskellige vandingsstrategier.
Et afholdt NJF-seminar fokuserede på metoder til fastsættelse af behovet for kvælstof på markniveau. Rapporten fra seminaret kan købes.
Det er planlagt, at kvælstofprognosen for 2003 foreligger den 11. marts 2003. En foreløbig vurdering tyder på et normalt kvælstofbehov i gennemsnit for landet.
På de deltagende bedrifter er der opnået en betydelig reduktion i nitratudvaskning ved anvendelse af MVJ-ordningerne, og der er også en mindre forbedring i økonomien i marken.
Rapporten omhandler resultaterne af analyse af 29 gylleprøver for indhold af miljøfremmede stoffer.
Bilag 2 til Planteavlsorientering 07-388.
Rapporten vedr. projektet Demonstrationsejendommme
I samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning har Landskontoret for Planteavl udarbejdet et materiale om dyrkning af efterafgrøder.
Kvælstofprognosen for 1999 er kommet.
Resultater fra forsøg, som skulle vise, om en modificeret udgave af det tyske KNS-System (Kulturbegleitenden Nmin-Sollwerte-System) kunne anvendes til styring af kvælstoftildelingen i porre.