Feedback Form

Af samme forfatter
Det er blevet undersøgt, om danske analysemetoder for mikronæringsstoffer (Cu, Zn, B og Mn) i jordprøver kan erstattes af internationale metoder (CAT-metoden og M3-metoden), hvor alle mikronæringsstoffer ekstraheres i samme ekstrakt.
En analyse af ca. 12.000 marker fra 591 husdyrbedrifter viser, at både fosfor- og kaliumtallet falder signifikant, jo større afstanden mellem mark og bedrift er.
På grundlag af teksturanalyser i 4 jordlag på 856 marker i Kvadratnettet vurderes, hvor roddybden med rimelighed kan fastsættes ud fra en teksturanalyse i pløjelaget.
Der er gennemført systematisk indsamling og analyse af planteanalyser. Formålet er at belyse, om afgrøderne generelt er tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer.
N-min målinger og målinger af kvælstofoptagelsen i majs skal danne grundlag for udvikling af modeller, som kan beskrive udvaskningen fra marker med majs på et nutidigt grundlag.
Jordens indhold af kulstof er målt I 1986, 1997 og 2009 på et stort antal landbrugsarealer i Kvadratnettet. Resultaterne viser, at kulstofindholdet er steget på sandjord og faldet på lerjord. Forskellen skyldes forskelle i dyrkningsforhold.
Mykorrhiza er en symbiose mellem en plante og en svamp, hvor svampen leverer fosfor til planten og planten sukker til svampen. En bedre forståelse af symbiosen kan måske øge fosforudnyttelsen i landbruget
Kvælstofprognosen for 2015 viser, at kvælstofbehovet er højere i 2015 end normalt på alle jordtyper bortset fra grovsandet jord. Kvælstofprognosen er ens for hele landet.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
Kvælstofprognosen for 2014 viser et normalt kvælstofbehov på alle jordtyper i hele landet.
Mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof om efteråret bør indregnes i gødningsplanen om foråret.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
En sammenligning af 12 sorter af olieræddike og to sorter af gul sennep viser, at der i 2012 har været forskelle i produceret tørstof og kvælstofoptagelse.
Nitratindholdet om efteråret til 1 meters dybde på landbrugsarealer i Kvadratnettet er reduceret med ca. 50 pct. fra først i halvfemserne til omkring 2010. Reduktionen har betydning for nitratudvaskningen og for afgrødernes etablering om efteråret.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Sorbisense er en metode til måling af gennemsnitlige stofkoncentrationer i vand. Videncentret for Landbrug har afprøvet metoden til måling af koncentrationen af nitrat i fire dræn i 2012.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Vidensyntese om anvendelse af jordanalyser i Danmark og herunder jordanalyseudvalgets anbefalinger om jordprøvetagning, analysemetoder og kvalitetssikring af jordanalyser
I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.
Målinger i efteråret 2009 på marker i Kvadratnettet viser, at efterårsbevoksningen har betydning for jordens N-min-indhold og dermed for potentialet for nitratudvaskning.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
Beregninger med FarmN-systemet viser, at reduktion i N-udvaskningen på et svinebrug kan opnås med mulige projekttilpasninger. Projekttilpasningerne er reducerede kvælstofnormer, øget areal med efterafgrøder og andre sædskifter.
Bilag til Planteavlsorientering nr. 07-581.
Nitrat-N i jordvandet under hhv. en mark med elefantgræs og en konventionelt dyrket mark er sammenlignet og analyseret.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein gennemfører hvert år målinger af jorden indhold af nitrat- og ammoniumkvælstof. Resultaterne fra den første prøvetagning viser, at N-min indholdet i 2006 er højere end i 2005 og 2004.
Kvælstofprognosen forventes offentliggjort den 16. marts 2005.
Kvælstofprognosen 2004 er offentliggjort i Lovtidende.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
LandboNord og Landscentret, Planteavl iværksatte i 2001 et demonstrationsprojekt med reduceret brug af kvælstof og pesticider. Resultaterne er offentliggjort i arbejdsrapport nr. 3, 2004 fra Miljøstyrelsen.
I et lysimeteranlæg gennemførtes målinger af N- og P-udvaskning fra golf greens ved forskellig N- og P-tilførsel ved to forskellige vandingsstrategier.
Et afholdt NJF-seminar fokuserede på metoder til fastsættelse af behovet for kvælstof på markniveau. Rapporten fra seminaret kan købes.
Det er planlagt, at kvælstofprognosen for 2003 foreligger den 11. marts 2003. En foreløbig vurdering tyder på et normalt kvælstofbehov i gennemsnit for landet.
På de deltagende bedrifter er der opnået en betydelig reduktion i nitratudvaskning ved anvendelse af MVJ-ordningerne, og der er også en mindre forbedring i økonomien i marken.
Rapporten omhandler resultaterne af analyse af 29 gylleprøver for indhold af miljøfremmede stoffer.
Bilag 2 til Planteavlsorientering 07-388.
Rapporten vedr. projektet Demonstrationsejendommme
I samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning har Landskontoret for Planteavl udarbejdet et materiale om dyrkning af efterafgrøder.
Kvælstofprognosen for 1999 er kommet.
Resultater fra forsøg, som skulle vise, om en modificeret udgave af det tyske KNS-System (Kulturbegleitenden Nmin-Sollwerte-System) kunne anvendes til styring af kvælstoftildelingen i porre.