Af samme forfatter
På Landmand.dk kan du nu se, om der kan være behov for omsåning/isåning i dine vintersædsmarker med korn. Beregningerne er foretaget ud fra nyeste satellitbilleder. Se omsåningsarealer direkte i FarmTracking/CropManager.
Kvælstofprognosen for 2020 viser et større kvælstofbehov end normalt. På landsplan er behovet ca. 10.000 tons eller omkring 4 kg N pr. ha landbrugsareal større end normalt.
SEGES har udviklet en applikation på Landmand.dk, der viser det manglende areal af målrettede efterafgrøder 2020 for det eller de kystvandoplande, som dine marker ligger i. Data opdateres minimum hver uge.
Nu med video. På grund af store nedbørsmængder kan der være behov for at finde ledige gylletanke i nærområdet. På landmand.dk kan du nu se alle gylletanke indenfor 10 km fra din ejendom.
Gå ind på Landmand.dk og se tørvekortet sammen med dine marker. Her ser du, hvilke af dine marker der er klassificeret som tørvejord. Se link til lavbundsprojekter.
Landmænd har mod betaling af 50 kr. pr. ha, og ved at undlade vækstregulering kunnet forsikre sig, så der ved forekomst af lejesæd er udbetalt 2500 kr. pr. ha med lejesæd.
SEGES har udviklet en applikation på Landmand.dk, der viser procent målrettede efterafgrøder 2020 for det eller de kystvandoplande, som dine marker ligger i.
Video viser trin for trin, hvordan et drænkort digitaliseres i AgroGIS. Derudover vises, hvordan drænfilerne uploades til visning i CropManager.
Se om du har røde marker i Landmand.dk efter opdateringen 15. oktober. Der er i alt 900 røde marker, der vil få fysisk kontrol fra 28. oktober. Læs mere om hvad du kan gøre for at undgå sanktioner, herunder for røde MFO-brak marker.
SEGES har lavet en service på landmand.dk, hvor du kan se visningen af satellitkontrollen for dine marker. Visningen vil blive opdateret ugentligt frem til slåningsfristen 25. september for græs og brak.
SEGES har lavet en service på Landmand.dk, hvor du kan se placeringen af de marker, hvor du i Fællesskema 2019 har tilmeldt frivillige målrettede efterafgrøder. Der er ikke krav om obligatoriske efterafgrøder i 2019.
Vinterhvedens udvikling følges fra satellit. Hvedens biomassen var lavere i foråret 2018 end i 2017
De nye fosforregler betyder, at mange mælkeproducenter ikke har mulighed for at tilføre den normale mængde fosfor i startgødningen til majs.
Se hvor godt sprøjter kan ramme simulerede ukrudtspletter i marken. Se videoer med alle detaljerne fra testkørslen.
Fra Ansøgningsrunden 2015 gælder markernes indtegnede areal. Det er vigtigt, at markgrænserne ikke overlapper markblokgrænserne. Se hvordan du let kan slette de markgrænser, der overlapper markblokgrænserne.
AgroGIS 6.3.7 indeholder ændringer, der matcher den nye Husdyrgodkendelse.dk. Det er staldbygninger og gødningsanlæg, der skal uploades til Husdyrgodkendelse.dk.
Nu er alle vejledninger til AgroGIS opdateret og samlet på LandbrugsInfo, så det bliver lettere at holde sig opdateret med de forskellige funktioner i AgroGIS. Start med AgroGIS grundlæggende.
AgroGIS Manual 2
AgroGIS Manual 1
To marker, der støder op til hinanden og har fælles knudepunkt, kan flyttes på en gang. Træk i knudepunktet, og begge marker flyttes samtidigt.
Læs om de mange forskellig artede indlæg på præcisionsjordbrug i Edinburgh 2017.
Det er blevet undersøgt, om danske analysemetoder for mikronæringsstoffer (Cu, Zn, B og Mn) i jordprøver kan erstattes af internationale metoder (CAT-metoden og M3-metoden), hvor alle mikronæringsstoffer ekstraheres i samme ekstrakt.
En analyse af ca. 12.000 marker fra 591 husdyrbedrifter viser, at både fosfor- og kaliumtallet falder signifikant, jo større afstanden mellem mark og bedrift er.
På grundlag af teksturanalyser i 4 jordlag på 856 marker i Kvadratnettet vurderes, hvor roddybden med rimelighed kan fastsættes ud fra en teksturanalyse i pløjelaget.
N-min målinger og målinger af kvælstofoptagelsen i majs skal danne grundlag for udvikling af modeller, som kan beskrive udvaskningen fra marker med majs på et nutidigt grundlag.
Jordens indhold af kulstof er målt I 1986, 1997 og 2009 på et stort antal landbrugsarealer i Kvadratnettet. Resultaterne viser, at kulstofindholdet er steget på sandjord og faldet på lerjord. Forskellen skyldes forskelle i dyrkningsforhold.
Mykorrhiza er en symbiose mellem en plante og en svamp, hvor svampen leverer fosfor til planten og planten sukker til svampen. En bedre forståelse af symbiosen kan måske øge fosforudnyttelsen i landbruget
Kvælstofprognosen for 2015 viser, at kvælstofbehovet er højere i 2015 end normalt på alle jordtyper bortset fra grovsandet jord. Kvælstofprognosen er ens for hele landet.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
Kvælstofprognosen for 2014 viser et normalt kvælstofbehov på alle jordtyper i hele landet.
Mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof om efteråret bør indregnes i gødningsplanen om foråret.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
En sammenligning af 12 sorter af olieræddike og to sorter af gul sennep viser, at der i 2012 har været forskelle i produceret tørstof og kvælstofoptagelse.
Nitratindholdet om efteråret til 1 meters dybde på landbrugsarealer i Kvadratnettet er reduceret med ca. 50 pct. fra først i halvfemserne til omkring 2010. Reduktionen har betydning for nitratudvaskningen og for afgrødernes etablering om efteråret.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Gamle boringer kan have betydning for udvaskning af pesticider til dybere grundvandsmagasiner. Det gælder boringer, der i sin tid har været brugt til søgning efter drikkevand og olie samt til geologiske og seismiske undersøgelser i dybere jordlag.
Sorbisense er en metode til måling af gennemsnitlige stofkoncentrationer i vand. Videncentret for Landbrug har afprøvet metoden til måling af koncentrationen af nitrat i fire dræn i 2012.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Videncentret har analyseret data fra de 1.273 drikkevandsboringer med fund af pesticider, der blev taget ud af drift i perioden 1999 – 2008. Kun i 24 af dem var der fund over grænseværdien af midler, som i dag anvendes i landbruget.
Vidensyntese om anvendelse af jordanalyser i Danmark og herunder jordanalyseudvalgets anbefalinger om jordprøvetagning, analysemetoder og kvalitetssikring af jordanalyser
I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.
Videncentret for Landbrug har i perioden 2008-2011 i samarbejde med LandboNord og Yara Danmark A/S undersøgt, om brug af Yara-N-Sensor kan forbedre gødningspraksis på større husdyrbrug. I planteavlsorienteringen vises sammendraget af rapporten.
Målinger i efteråret 2009 på marker i Kvadratnettet viser, at efterårsbevoksningen har betydning for jordens N-min-indhold og dermed for potentialet for nitratudvaskning.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
En afprøvning af en automatisk jordprøveudtager med on-line bestemmelse af pH viser, at man ved denne metode opnår en bedre beskrivelse af variationen i pH i marken end ved udtagning af jordprøver i grid.
Nye, bedre og billigere analyser gør, at planteanalysen i en række tilfælde kan blive et nyttigt supplement til jordanalyser. Læs mere om, hvordan planteprøver skal udtages og håndteres samt eksempler på laboratorier, der kan foretage analyserne.
Beregninger med FarmN-systemet viser, at reduktion i N-udvaskningen på et svinebrug kan opnås med mulige projekttilpasninger. Projekttilpasningerne er reducerede kvælstofnormer, øget areal med efterafgrøder og andre sædskifter.
Nitrat-N i jordvandet under hhv. en mark med elefantgræs og en konventionelt dyrket mark er sammenlignet og analyseret.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein gennemfører hvert år målinger af jorden indhold af nitrat- og ammoniumkvælstof. Resultaterne fra den første prøvetagning viser, at N-min indholdet i 2006 er højere end i 2005 og 2004.
Kvælstofprognosen forventes offentliggjort den 16. marts 2005.
Kvælstofprognosen 2004 er offentliggjort i Lovtidende.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
LandboNord og Landscentret, Planteavl iværksatte i 2001 et demonstrationsprojekt med reduceret brug af kvælstof og pesticider. Resultaterne er offentliggjort i arbejdsrapport nr. 3, 2004 fra Miljøstyrelsen.
I et lysimeteranlæg gennemførtes målinger af N- og P-udvaskning fra golf greens ved forskellig N- og P-tilførsel ved to forskellige vandingsstrategier.
Et afholdt NJF-seminar fokuserede på metoder til fastsættelse af behovet for kvælstof på markniveau. Rapporten fra seminaret kan købes.
Det er planlagt, at kvælstofprognosen for 2003 foreligger den 11. marts 2003. En foreløbig vurdering tyder på et normalt kvælstofbehov i gennemsnit for landet.
Selen25.06.02
Der har været afholdt en workshop om selenproblematikken i forhold til human og animalsk ernæring. Der gives et resumé af workshoppens indlæg.
På de deltagende bedrifter er der opnået en betydelig reduktion i nitratudvaskning ved anvendelse af MVJ-ordningerne, og der er også en mindre forbedring i økonomien i marken.
Rapporten omhandler resultaterne af analyse af 29 gylleprøver for indhold af miljøfremmede stoffer.
Forventningerne til Remote Sensing (telemåling) har været store især i forbindelse med præcisionsjordbrug. Teknologien kan bringes i anvendelse, men tolkningen af satellit- eller flybaserede plantevækstkort er ikke entydig.
Bilag 2 til Planteavlsorientering 07-388.
Rapporten vedr. projektet Demonstrationsejendommme
I samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning har Landskontoret for Planteavl udarbejdet et materiale om dyrkning af efterafgrøder.
Kvælstofprognosen for 1999 er kommet.
Resultater fra forsøg, som skulle vise, om en modificeret udgave af det tyske KNS-System (Kulturbegleitenden Nmin-Sollwerte-System) kunne anvendes til styring af kvælstoftildelingen i porre.