Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælstof pr. ha. Det kan bl.a. skyldes, at der er en bundgrænse for, hvor lavt N-min-indholdet kan blive i jorden.
Kvælstofprognosen for 2020 viser et kvælstofbehov, der på JB 2-4 og JB 5-9 er 5-10 kg kvælstof større end normalt. Se prognosen her. Med den nedbør, der er faldet siden 1. september 2019 kan det undre, at det ekstra behov for kvælstof ikke er større. Prognosen har i tidligere år aldrig været større end +15 kg kvælstof pr. ha. Det målte N-min-niveau i 2020 ligger på et lavt niveau, men der er andre år, hvor det har været lige så lavt. Når prognosen i 2020 ikke når op på +15 kg, kan det skyldes, at gennemsnittet af N-min-indholdet af de foregående 11 år har været faldende siden 2014. Kvælstofnormerne er baseret på forsøg i de sidste 10 år, og vil derfor også være påvirket af det faldende N-min-indhold, der alt andet lige vil betyde en lidt højere norm. En anden årsag til kvælstofbehovet ikke er større i år, kan være meget høje temperaturer i januar-februar måned, der giver en øget kvælstoffrigivelse fra jorden.
Kvælstofprognosen bygger på målinger af den tilgængelige kvælstofmængde (N-min) på 135 marker fra 1. til 14. februar 2020. Dette indhold er sammenlignet med indholdet af N-min de foregående 11 år. Prognosen beregnes som forskellen. Variationer i N-min i jord mellem årene hænger normalt tæt sammen med vinternedbøren. Jo større vinternedbør, jo mindre N-min og jo større kvælstofbehov. I prognosesammenhæng anvender vi normalt sammenhængen mellem nedbøren 1. september til 1. marts og N-min.
I figur 1 er afvigelsen for de enkelte år i perioden 1. september til 1. marts vist i forhold til DMI’s normalnedbør. I perioden 1. september til 1. marts 2020 har vinternedbøren været 200 pct. større end normalt. En så stor nedbørsafvigelse er i de tidligere år, hvor prognosen har været udarbejdet, kun forekommet i 2007.
Emneord
