Feedback Form

Planteavlsorientering - 180

Oprettet: 04-10-2013

Behovet for reduktion af kvælstofudledningen er mindre end forudsat i vandplanerne

De nyeste tal for udledning af kvælstof til vandmiljøet opgjort af Aarhus Universitet bekræfter Videncentrets forudsigelser om, at baseline er undervurderet.

I aftalen om Grøn Vækst1) blev der vedtaget en reduktion i kvælstofudledningen på 19.000 ton. Reduktionsmålet i første vandplanperiode (frem til 2015) er senere reduceret til 9.000 ton.

Udgangspunktet for reduktionen var den forventede kvælstofudledning i 2015 uden gennemførelse af yderligere tiltag (baseline). Baseline blev bestemt som udledningen af kvælstof fra 2001-2005 fratrukket den reduktion i udledningen frem til 2015, som Naturstyrelsen forventede ville ske frem til 2015 som følge af allerede vedtagen lovgivning.

Videncentret for Landbrug var af den opfattelse, at Naturstyrelsen undervurderede den yderligere reduktion i udledningen. Det medførte, at der blev nedsat en arbejdsgruppe i 2010 bestående af Naturstyrelsen, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, NaturErhvervstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug2). Opgaven for arbejdsgruppen var at fastlægge en ny baseline. Der blev i arbejdsgruppen ikke opnået enighed om fastsættelse af en revideret baseline, idet VFL og LF fortsat mente, at udviklingen frem til 2015 blev undervurderet.  

Der foreligger nu en opgørelse af målinger af udledningen af kvælstof til vandmiljøet frem til og med 2011. Resultaterne fremgår i den årlige afrapportering i Vandmiljø og natur, 20113). VFL har ud fra data bag denne publikation beregnet den faktiske udvikling i kvælstofudledningen frem til og med 2011 og sammenlignet dem med den forventede baseline. 

Resultatet i udviklingen i den vandføringsvægtede koncentration af kvælstof fremgår af figur 1. 
 
Figur 1. Udvikling i den vandføringsvægtede koncentration i vand, der afstrømmer til det marine miljø. 

Udviklingen viser et klart fald i koncentrationen. Der ses et forsat fald i koncentrationen fra 2005 og fremefter. I følgende tabel er udledningen af kvælstof beregnet som gennemsnitskoncentrationen af kvælstof for perioden multipliceret med den gennemsnitlige vandafstrømning 1990-2011. I slutningen af perioden er anvendt gennemsnittet af de sidste 3 års vandføringsvægtede koncentrationer.  

I følgende tabel er resultatet af udviklingen i den målte kvælstofudledning sammenlignet med Naturstyrelsens og VFL’s forventning til udviklingen frem til 2015. 
Start periode   Slut periode Opnået reduktion frem til 2010 Skønnet reduktion fra start til 2015
Naturstyrelsens vurdering VFL's vurdering
    Ton kvælstof
2001-2005 2009-2011 8.764 3.250 12.051
2005-2009 2009-2011 5.820 2.234 7.639
2001-2005 2009-2011 8.764 5.17*) 10.582*)

*) For at sammenligne med den oprindelige baseline med udgangspunkt 2001-2005 er der tillagt ca. 2.943 ton, som er den målte reduktion i udledningen fra 2001-2005 til 2005-2009 

Udgangspunktet for fastsættelse af reduktionsbehovet på de 9.000 ton kvælstof var den målte udledning i 2011-2005 fratrukket Naturstyrelsens oprindelige bud på udviklingen i udledning frem til 2015. Selvom Naturstyrelsen opskrev den forventede udvikling fra 2001-2005 frem til 2015 fra 3.250 ton til 5.177 ton, skete der ingen reduktion i målsætningen om en reduktion i udledningen af kvælstof på 9.000 ton. 

Det fremgår af beregningen, at udledningen allerede frem til 2009-2011 er faldet godt 5.500 ton kvælstof mere, end Naturstyrelsen havde forventet i baseline for 2015, og lå til grund for et behov for reduktion i kvælstofudledningen på 9.000 ton. Hvis trenden i kvælstofkoncentrationerne fortsætter frem til 2015, vil Videncentrets skøn for 2015 være retvisende. 

Den allerede opnåede reduktion i kvælstofudledningen på de godt 5.500 ton kvælstof svarer til mere end effekten af randzoner (2.600 ton), målrettede efterafgrøder (2.000 ton) og effekten af, at vintersæd ikke kan erstatte efterafgrøder (500 ton). Disse tiltag kan derfor betragtes som værende overflødige. 

1) Aftale om Grøn Vækst, 16. juni 2009

2) Naturstyrelsen (2011): Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende baseline i Vandplaner

3) Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Hansen, J.W., Nielsen, K.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2012. Vandmiljø og Natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 102 s. -Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 36 

Sidst bekræftet: 06-10-2014 Oprettet: 04-10-2013 Revideret: 04-10-2013

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødningsteam


Af samme forfatter

Kort over krav om målrettede efterafgrøder i efteråret 2020 foreligger nu
Den 25. november er der indgået en politisk aftale om fremrykning af kvælstofindsatsen fra 2021 til 2020. Det betyder at kr...
25.11.19
Fremrykning af efterafgrødekravet betyder ca. 130.000 ha flere efterafgrøder i efteråret 2020
Fremrykning af efterafgrødekravet fra 2021 til 2020 giver behov for væsentlige ændringer i landmandens mark- og gødningspla...
12.11.19
Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19
Manual for udtagning af jordprøver på landbrugsjord
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en ande...
13.08.19
Hvor er der behov for efterårsgødskning af vintersæd?
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvæl...
12.08.19