Feedback Form

 710

Oprettet: 29-11-2011

Tolkningsvejledning for kvælstofmålinger i drænvand

Vejledningen er udarbejdet med det formål at give et sammenligningsgrundlag for kvælstofkoncentrationer målt i drænvand.

Typiske kvælstofkoncentrationer i forskellige vandforekomster
Tabel 1 - gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof i forskellige typer vandforekomster
Hvad er acceptable kvælstofkoncentrationer
Kvælstofkoncentrationer i drænvand og afvandingsgrøfter
Sammenligningsgrundlag for nitratkoncentrationer i drænvand
Tabel 2 - oversigt over parametre for angivelserne af nitratkoncentrationer.
Vejledning og fremgangsmåde
Tabel A-M
Litteratur

Hent hele artiklen som pdf.

Denne tolkningsvejledning er udarbejdet i forbindelse med de landsdækkende drænvandsundersøgelser, som er påbegyndt i efteråret 2011.

Vejledningen giver først en oversigt over typiske kvælstofkoncentrationer i forskellige typer af vandforekomster, herunder blandt andet rodzonevand, spildevand, vandløb og fjorde. Derefter følger en mere specifik vejledning i forhold til drænvand og de koncentrationer af kvælstof, der kan forventes i drænvand under forskellige dyrkningsforhold.

I de landsdækkende drænvandsundersøgelser måles både indholdet af total-kvælstof og nitrat-kvælstof. Målinger har vist, at nitrat-kvælstof i drænvand typisk udgør 84-95 pct. af total-kvælstofindholdet (se tabel 1). For andre typer af vandforekomster er dette forhold anderledes.

Når koncentrationer i forskellige typer vand sammenlignes, kan det derfor være vigtigt at skelne mellem de to kvælstofformer. I den følgende tekst beskrives kvælstofkoncentrationerne under ét, men i tabellerne med angivelser af koncentrationer, er der skelnet mellem total-kvælstof og nitrat-kvælstof.

Til top 

Typiske kvælstofkoncentrationer i forskellige vandforekomster

I figur 1 er vist en skitse over det hydrologiske system og i tabel 1 er oplistet typiske koncentrationer af kvælstof for de forskellige dele af systemet.

 

Figur 1. Skitse af det hydrologiske system. Gennemsnitlige kvælstofkoncentrationer i de enkelte dele af systemet er angivet i tabel 1. På nogle arealer består drænvandet udelukkende af rodzonevand, mens drænvand på andre arealer består både af rodzonevand og øvre grundvand. 

Kvælstofkoncentrationen i vand i rodzonen (ned til 0,5 m på grovsandet jord og til 1,5 m på lerjord) vil være afhængig af forhold som dyrkningspraksis, klima og jordtype. Fra rodzonen kan vandet enten strømme af på overfladen eller gennem dræn, eller det kan sive længere ned i jorden; først til det øvre grundvand og derefter til de dybereliggende grundvandsmagasiner (reduceret grundvand).

Kvælstofkoncentrationerne i det øvre grundvand og det reducerede grundvand vil være lavere end koncentrationerne i rodzonevandet, fordi der undervejs ned gennem jordlagene sker en kemisk eller biologisk omdannelse (reduktion) af nitrat-kvælstof til frit kvælstof, som forsvinder til atmosfæren.

De grundvandsmagasiner, der ligger under redoxgrænsen, dvs. grænsen mellem iltede og ikke-iltede jordlag, vil have et nitratindhold nær 0, fordi al nitrat-kvælstof er reduceret til frit kvælstof. Det vand, der fra rodzonen strømmer af gennem dræn til vandløb, vil have kvælstofkoncentrationer nogenlunde svarende til vandet i rodzonen. Men en del af vandet i dræn specielt på lavtliggende arealer vil stamme fra grundvand, og vil derfor have lavere koncentrationer end vand fra rodzonen.

Vandet i vandløbene er en blanding af vand, der er afstrømmet overfladenært og gennem dræn og tilstrømning fra de øvre og dybereliggende grundvandsmagasiner. På sandjord stammer vandføringen i vandløbene hele året primært fra grundvandsmagasinerne (grundvandsfødte vandløb), mens en stor del af vandføringen i vandløb i drænede oplande stammer fra drænvand i vinterhalvåret. Koncentrationen af kvælstof i vandløb er derfor normalt højere i lerjordsoplande end i sandjordsoplande, men generelt meget mindre end i drænvand.

I vandløb i oplande med intensiv dræning er koncentrationen af kvælstof betydeligt højere om vinteren end om sommeren. I vandløbene og specielt i søerne sker der en binding af kvælstof i plantevækst og en biologisk omdannelse (denitrifikation) af nitrat til frit kvælstof. Derfor er koncentrationen af kvælstof lavere i søer end i vandløb.

På grund af reduktionen af nitrat-kvælstof under transporten ned gennem jordlagene og reduktionen af nitrat-kvælstof i søerne, når en del af den kvælstof, der afstrømmer fra rodzonen aldrig ud til fjorde og kystvande.

 I tabel 1 er gennemsnitlige koncentrationer for forskellige dele af det hydrologiske system angivet. Koncentrationerne er angivet som indholdet af total-kvælstof (mg total-N pr. l), og det er desuden angivet, hvor stor en del at det totale indhold af kvælstof, der kan forventes at findes som nitrat-kvælstof.

For nogle vandtyper vil stort set al kvælstofindholdet findes som nitrat (f.eks. i grundvand og drænvand), mens nitrat-kvælstof som regel kun vil udgøre en lille del at kvælstoffet i havet.

De angivne kvælstofkoncentrationer skal ses som typiske koncentrationer, der kan findes i det pågældende system. I virkeligheden kan der være meget store variationer i tallene, afhængigt af de lokale forhold, og der kan også være store variationer over året. Det gælder f.eks. for fjorde/kystvande og de åbne farvande, hvor både de angivne totale kvælstofkoncentrationer og nitratandelene er årsmiddelværdier.

Hvis man kigger på koncentrationerne over året, så vil kun en meget lille del af total-kvælstofindholdet udgøres af uorganisk kvælstof om sommeren, mens det uorganiske kvælstof kan udgøre op mod 50 pct. om vinteren.

Til top

Tabel 1. Gennemsnitlige koncentrationer af kvælstof i forskellige typer af vandforekomster.

Generelt er der målt højere koncentrationer af kvælstof i dræn- og rodzonevand under landbrugsarealer end under naturarealer. Tilsvarende er koncentrationen af kvælstof i vandløb også lavere i naturoplande end i landbrugsdominerede oplande.

I nogle tilfælde er der skelnet mellem lerjordsoplande og sandjordoplande, og især for det øvre grundvand og for vandløb i landbrugslandet gør det en forskel for koncentrationerne, om jorden i oplandet er ler eller sand. For det øvre grundvand er koncentrationerne størst for sandjordsoplande, fordi en større del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen let siver ned gennem sandet til grundvandet.

I lerjordsoplande vil en større del af kvælstoffet strømme af ved overfladen eller gennem dræn og på den måde give øgede koncentrationer i vandløbene i forhold til sandjordoplande, hvor en større del af det vand, der strømmer til vandløbene er grundvand, hvor nitratindholdet er blevet reduceret.

Til top

Hvad er acceptable kvælstofkoncentrationer?

Til sammenligning med de angivne koncentrationer i tabel 1 er EU’s grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg nitrat pr. liter, hvilket svarer til 11,4 mg nitrat-kvælstof pr. liter. Koncentrationen af kvælstof i rodzonevand/drænvand overholder ofte dette krav. Når en del af nitrat-kvælstoffet reduceres inden, det når grundvandsmagasinerne, er der derfor normalt ikke de store problemer med at overholde kravene til nitratindhold i drikkevand.

Problemet er derimod at nå ned på de koncentrationer i vandløb, som kræves i vandplanerne for at få et godt miljø i fjordene, og undgå eutrofiering og deraf følgende stor algevækst og iltsvind. I dag viser målinger, at kvælstofkoncentrationen i det vand, der ledes ud i fjordene, har en koncentration på 4,5 mg totalkvælstof pr. liter.

I forslagene til vandplaner er det anført, at denne koncentration skal reduceres til godt 3 mg kvælstof pr. liter. I følsomme oplande som f.eks. oplandet til Limfjorden skal koncentrationen reduceres endnu mere for at nå miljømålene.

Skal man reducere koncentrationen af kvælstof i vandløbene med 1/3, skal drænvandskoncentrationen reduceres som minimum i tilsvarende grad. Det vil sige, at koncentrationen af kvælstof i drænvand skal reduceres fra et gennemsnitligt niveau på 13 (tabel 1) til 9 mg kvælstof pr. liter, med mindre man kan fjerne kvælstof efterfølgende på vandets vej fra marken til kysten, ved f.eks. minivådområder eller egentlige vådområder langs vandløbene.

Til top   

Kvælstofkoncentrationer i drænvand og i afvandingsgrøfter

Tabel 1a viser resultatet fra tidligere udførte drænvandsmålinger. Værdierne i tabellen givet et indtryk af den store variation, der kan være mellem forskellige lokaliteter/oplande.

Tabel 1a. Koncentrationer af nitrat-N og total-N i tidligere drænvandsundersøgelser. Koncentrationer er angivet som afstrømningsvægtede gennemsnitsmålinger i den angivne periode.

Drænvand fra systematisk drænede arealer stammer normalt fra nedbør, der indenfor samme år er sivet ned gennem rodzonen. Koncentrationen af kvælstof i drænvandet vil her være afhængig af landbrugspraksis på arealet.

På lavere liggende arealer kan en større eller mindre del af vandføringen i drænene stamme fra grundvand, der er dannet og strømmet til fra højere liggende arealer. Hvis dette tilstrømmende grundvand stammer fra naturarealer eller, hvis der er sket en reduktion af nitrat til frit kvælstof, vil nitratkoncentrationen i drænvandet være mindre, end man vil forvente sig ud fra landbrugspraksis.

Hvis vandet i drænene igennem længere tid (flere dage) ikke har haft afløb til vandløb, fordi drænudløbet har været under vandspejlet i vandløbet, kan kvælstofkoncentrationen i drænvandet være lav, fordi nitrat er reduceret til frit kvælstof under de iltfrie forhold.

Kvælstofindholdet i afvandingsgrøfter må forventes at have samme kvælstofkoncentrationer som i drænvand. I afvandingsgrøfter kan vandet være stillestående i kortere eller længere tid, og også her vil der ske en reduktion af nitratkvælstof. Det kan f.eks. være tilfældet i afvandingsgrøfter eller kanaler i oplande, hvor vandet pumpes ud.

Til top  

Sammenligningsgrundlag for målte nitratkoncentrationer i drænvand

Til en vurdering af størrelsesordenen af den målte nitratkoncentration for et bestemt dræn, er der i tabellerne A-M opstillet forventelige nitratkoncentrationer ud fra oplysninger om jordtype, dyrkningshistorie, husdyrgødning, afgrøde, vinterdække og klima for det areal, som det pågældende dræn afvander.

Tabellerne kan kun anvendes for drænvand, der udelukkende stammer fra landbrugsarealer, og hvor drænvandet ikke blandes med grundvand. Dvs. at tolkningsvejledningen ikke umiddelbart kan anvendes på lavbundsjord. I tabel 2 er valgmulighederne inden for de enkelte parametre uddybet.

Nedenfor er opstillet en vejledning og fremgangsmåde for, hvordan tabellerne A-M bruges som sammenligningsgrundlag for den målte nitratkoncentration.

Til top  

Tabel 2. Oversigt over de parametre, der ligger til grund for angivelserne af de forventelige nitratkoncentrationer, som er angivet i tabel A-M. (Klik på tabellen for større udgave) 

Generelt giver de faktorer, der er nævnt i tabel 2 anledning til en stor variation i koncentrationerne. Som det fremgår af tabellerne A-M, er den lavest forventelige koncentration på 2 mg/l, mens den højeste er på 39 mg/l.

Den laveste koncentration er fundet i tabel L for frøgræs med vinterdække frøgræs, JB7, vådt klima, ingen husdyrgødning og ingen græs i dyrkningshistorien, mens den højeste koncentration er fundet i tabel A for majs uden vinterdække, JB1-3, tørt klima, med husdyrgødning og græs i dyrkningshistorien.

Generelt kan det siges, at den klart vigtigste parameter for størrelsen af koncentrationen er kombinationen af afgrøde og vinterdække. Derefter kan parametrene rangeres i rækkefølgen: Jordtype > Klima > +/- græs i dyrkningshistorie > +/- husdyrgødning, hvor jordtypen har størst betydning og +/- husdyrgødning mindst betydning.

I tabellerne A-M er, foruden forventelige nitratkoncentrationer, også angivet den forventelige udvaskning, som vil forekomme i det givne klima.

En vigtig pointe er, at sammenhængen mellem klima og nitratkoncentrationen er modsat sammenhængen mellem klima og udvaskningen. Således vil de forventelige koncentrationer i en given situation være faldende med øgede nedbørsmængder, mens udvaskningen vil være stigende.

Selvom de forventelige koncentrationer i den givne situation ligger højere for et tørt klima, end for et vådt klima, så vil udvaskningen være større i det våde klima.

Til top

Vejledning og fremgangsmåde:

(download som pdf)

1) Notér den målte nitratkoncentration, prøveudtagningsdato og klimatypen i dit område:

Målt nitratkoncentration: _________ mg nitrat-N pr. l

Dato for prøveudtagning: __________

Klimatype ifølge tabel 2 (tørt, middel eller vådt): __________

2) Gå til flowdiagrammet nedenfor, hvor der tages stilling til jordtype, dyrkningshistorie og tilførsel af husdyrgødning.

Start foroven og bevæg dig med pilens retning nedad, således at der først vælges jordtype, dernæst dyrkningshistorie (græs eller ikke græs) og til sidst vælges + eller – husdyrgødning alt efter om arealet generelt tilføres husdyrgødning.

Flowdiagrammet (klik på diagrammet for større udgave) leder videre til en af tabellerne A-M. Se tabel 2 for forklaring af de enkelte valgmuligheder.  

3) Gå til den tabel, som flowdiagrammet henviser til. I tabellen er angivet forventelige værdier for nitratkoncentrationen i drænvand ud fra afgrøde, vinterdække og klimatype. Desuden er angivet den forventede udvaskning ved den angivne nitratkoncentration. Notér forventet nitratkoncentration og udvaskning nedenfor.

Forventet nitratkoncentration: __________ mg nitrat-N pr.

Forventet udvaskning: __________ kg nitrat-N pr. ha.

4) Sammenlign den målte og forventede nitratkoncentration ved at trække den målte koncentration fra den forventede:

Målt nitratkoncentration: __________ mg nitrat-N pr. l

Forventet nitratkoncentration: - __________ mg nitrat-N pr. l

Forskel: = __________ mg nitrat-N pr. l

Brug nedenstående tabel til at vurdere din målte nitratkoncentration ud fra den beregnede forskel (klik på tabel for større udgave):

Bemærk:

Tolkningsvejledningen er udarbejdet til vurdering af drænvandsprøver, hvor der ikke indgår grundvand.

Tolkningen er kun vejledende. Der kan være lokale eller specielle forhold, som gør at dine drænvandsprøver ikke direkte kan sammenlignes med de beregnede/forventede koncentrationer.

Først efter 3. prøvetagning opnås der en nogenlunde sikkerhed på resultatet.

 

Til top

 

Tabel A-M:

Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitrat-N pr. l) i drænvand, der udelukkende består af rodzonevand samt udvaskning (kg nitrat-N pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt).

De angivne værdier er modelberegninger af koncentrationen i rodzonevand under de givne forudsætninger. Hvis drænvandet er en blanding af rodzonevand og grundvand, kan der ikke foretages en sammenligning til værdierne i tabellerne.

Klik på tabellerne for at se større udgaver, eller download Tabel A-M som pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort om baggrunden for tallene i tabellerne A-M:

Tallene er fremkommet gennem modelberegninger i N-les3-modellen, som er en model til beregning af kvælstofudvaskning udviklet af DJF og DMU på baggrund af forsøg udført i hele landet over en årrække.

For JB11 gælder dog, at udvaskningen ikke modelleres tilfredsstillende med N-les3, så her er niveauet for nitratkoncentrationer baseret på resultater for nitratkoncentrationer målt i kvadratnettet.

Til top

Litteratur:

Bjerring, R, Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M. Landkildehus, F., Sortkjær, L., Windolf, J. (2010): Søer 2009. NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 803. http://www2.dmu.dk/Pub/FR803.pdf

By- og landskabsstyrelsen, Miljøministeriet (2010): Punktkilder 2009. http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/punktkilder20091.pdf

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.G., Hansen, B. og Thorling, L. (2010): Landovervågningsoplande 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Petersen, D.L.J. og Hjorth, M. (2010): Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Faglige rapport fra DMU nr. 800. http://www2.dmu.dk/Pub/FR800.pdf

Thorling, L. et al. (2010): Grundvand – Status og udvikling 1989-2009. GEUS. http://www.geus.dk/media/16426/g-o-2009.pdf

Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baattrup-Pedersen, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E. og Kjeldgaard, A. (2010): Vandløb 2009 – NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 804. http://www2.dmu.dk/Pub/FR804.pdf 

Til top

Sidst bekræftet: 30-11-2011 Oprettet: 29-11-2011 Revideret: 29-11-2011

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Camilla Lemming

Af samme forfatter

Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19
Manual for udtagning af jordprøver på landbrugsjord
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en ande...
13.08.19
Hvor er der behov for efterårsgødskning af vintersæd?
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvæl...
12.08.19
Husdyrgødningsbekendtgørelse 2019
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhib...
23.07.19
Ændrede regler for pligtige- og husdyrefterafgrøder med virkning fra 1. august 2019
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
18.07.19