Af samme forfatter
Artikel om kvælstofudvaskning til grundvandet vurderet ud fra sugeceller i en og to meters dybde.
En nyere videnskabelig artikel viser, at nitratindholdet i det øvre grundvand er faldet i LOOP oplandene i de sidste 30 år. De sidste ti år er indholdet dog steget igen. SEGES mener, at det kan skyldes lokale ændringer i landbrugsdriften.
En analyse af forsøg med stigende mængder kvælstof til majs viser, at man risikere udbytte tab i majs, hvis proteinindholdet i majsen er under 7 pct.
De nationale tiltag for at reducere kvælstof til vandmiljøet er slået forskelligt igennem afhængigt af oplandenes geologi. Derfor er kvælstofkoncentrationer i vandløb i oplandene til Karrebæk Fjord, Ringkøbing Fjord og Skive Fjord undersøgt.
At kende kvælstofudvaskningens sammenhæng til kvælstoftilførslen er vigtig for både lovgivere og landmænd. Du kan i denne video høre mere om de forsøg, SEGES udfører, for at blive klogere på denne sammenhæng.
Forventninger til kvælstofudledning til havmiljøet i 2019 vurderet ud fra forsøg med målinger af kvælstofudvaskning. Den samlede udledning vil formentligt ligge i normalområdet for de seneste år.
Selvom kvælstofafstrømningen til kystvandene korrigeres for den årlige afstrømning af vand, er usikkerheden på udledningen så stor, at forskellen i udledning mellem to år ikke kan udtrykke, om forskellen skyldes en ændret landbrugspraksis
SEGES går i luften med en ny hjemmeside, hvor du kan følge SEGES' udvaskningsforsøg og andre aktiviteter om kvælstofudvaskning.
De nye stofbelastningsstationer øger det målte oplande fra 54 pct. til 65 pct., og den øgede mængde af oplandsstationer forbedrer sikkerheden på beregningen af stoftransporten fra det resterende umålte opland.
Det nye retentionskort, der blev udgivet i foråret, er blevet revideret. Den gennemsnitlige retention på nationalt plan er ændret fra 66 pct. til 71 pct.
GEUS har for naturstyrelsen udarbejdet et nyt retentionskort. Der er stor interesse for at undersøge om kortene er retvisende. Her beskrives hvordan de beregnede retentioner kan kontrolleres ud fra målinger i vandløb og dræn.
GEUS har i 2015 udarbejdet et nyt kvælstofretentionskort for Naturstyrelsen. Kortet bidrager med ny viden om retentionen i Danmark. Kortet kan på flere områder videreudvikles, og nogle af disse udviklingsmuligheder diskuteres her.
Læs hvordan det nye kvælstofretentionskort fra GEUS er udarbejdet.
Notatet beskriver, hvordan retentionskortene er udarbejdet, hvad usikkerheden er på retentionens størrelse samt hvilke agronomiske faktorer, der påvirker retentionens størrelse.
Storparcelforsøg med stigende N har vist, at kvælstofkoncentrationerne i drænene først stiger markant, når der tildeles mere end 1,5 gange kvælstofnormen. Variationen i drænvandskoncentrationer mellem dræn i samme mark er stor.
De nye retentionskort er udarbejdet af GEUS på baggrund af en ny national kvælstofmodel. Læs mere om, hvordan modellen er brugt til at bestemme retentionen i 3.000 oplande i hele Danmark.
Der er ikke fundet forskelle i dræneffektiviteten imellem dræn i landsforsøget med forskelligt filtermateriale på finsandet jord. Der er endnu ingen problemer med sandindtrængning på arealet.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
I to kataloger beskrives en række virkemidler inden for og uden for dyrkningsfladen, som kan mindske udledningen af kvælstof til de kystnære farvande. For hvert virkemiddel er der fokus på effektiviteten, økonomien og den potentielle udbredelse.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
Den gennemsnitlige drænvandskoncentration af total-N var på landsplan 8,0 mg N pr. liter. Det er ca. 20 pct. højere end 2011/2012, hvilket kan skyldes mindre nedbør. Så den højere koncentration er ikke ensbetydende med, at udvaskningen er steget.