Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 10-04-2009

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 10-04-2008

Mangan og manganmangel

Dyrkningsvejledning
Ajourført den 10. april 2008

Mangan og manganmangel


Det følgende er en oversigt over anvendt viden om manganmangel samt afhjælpning af denne. Manganmangel kaldes også for lyspletsyge.

Mangan i planter Forebyggelse af manganmangel på lang sigt
Tilgængeligheden af mangang i jord Forebyggelse af manganmangel på kort sigt
Forekomst og diagnosticering af manganmangel Afhjælpning af manganmangel - bladgødskning
Syptomer på manganmangel: I korn, ærter, raps og roer

Mangan i planter ▲til top
Mangan indgår i plantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen. Mangan aktive­rer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver "slappe" ved mangan­mangel. Manglende lignin gør planterne mere udsat for klimatiske påvirkninger herunder blæst.

Planterne optager først og fremmest mangan i form af Mn2+ og transporten af mangan i planten sker med saftstrømmen. Mangan kan flyttes rundt i planten fra rødder og stængler men ikke fra blade.

Manganmangel kan, udover at være begrænsende for væksten, øge risikoen for angreb af syg­domme som f.eks. goldfodsyge, fordi plantens rodsystem svækkes. Angreb af goldfodsyge vil des­uden reducere afgrødens evne til at optage mangan.

Planter indeholder ikke ret meget mangan. For eksempel bortfører henholdsvis vårbyg og vinter­hvede ca. 140 g og 270 g mangan pr. ha i kerne og halm.

Tilgængelighed af mangan i jord ▲til top
Indholdet af total-mangan i mineraljord varierer typisk fra 60 til 700 ppm svarende til 150-1750 kg mangan pr. ha i pløjelaget. Der er ingen direkte sammenhæng mellem lerindhold og mangan­indhold. Der er tendens til, at manganindholdet falder ved stigende humusindhold. Mangan­indholdet i jorden er størst i pløjelaget. En stor del af mangan i jord forekommer i manganoxider.

Tilgængeligheden af mangan afhænger af koncentrationen af Mn2+ i jordvæsken, som primært er bestemt af opløseligheden af manganoxider. (MnO2 + 2 H+ Û Mn2+ + ½ O2+H2O)

Opløseligheden af manganoxider er primært bestemt af jordens pH (reaktionstal) og redoxforhold (iltkoncentrationen). Opløseligheden af manganoxider falder teoretisk med en faktor 100 ved en stigning i jordens pH med 1 enhed. Selv en ændring i jordens pH på kun 0,1 kan derfor have afgørende betydning for koncentrationen af Mn2+ i jordvæsken, og dermed tilgængeligheden af mangan. Tilsvarende betydning har iltkoncentrationen i jordvæsken. Udover jordens pH og iltkoncentration kan koncentrationen af Mn2+ i jordvæsken også være bestemt af fosfatkoncen­trationen i jordvæsken, idet mangan kan udfældes som manganfosfatmineraler ved høje fosfortal. Det er ikke klarlagt, hvilken sammenhæng der er mellem jordens fosfortal og forekomst af mangan­mangel under danske forhold.

Mobiliteten af Mn2+ i jorden er meget lavt. Derfor optages mangan kun fra et område i jorden i umiddelbar forbindelse med rodoverfladen. Derfor er rodudviklingen meget bestemmende for, hvor meget mangan afgrøden kan optage. Et højt indhold af tilgængelig fosfor i jorden bevirker, at roden ikke udvikler så mange rodhår, og derfor får en dårligere manganoptagelse.

Tilførsel af mangan med husdyrgødning og fra atmosfæren

Indholdet af mangan i husdyrgødning fremgår af følgende tabel:

Gødningstype

Gram mangan pr. ton

Kvæg, fast gødning

42

Kvæg, gylle

16

Svin, fast gødning

58

Svin, gylle

11

Fjerkræ, fast gødning

154

Mink, fast gødning

105

Mink, gylle

23

Manganindholdet i husdyrgødningen følger tørstoffet i gødningen.

Tilførsel af mangan fra atmosfæren opgives af DMU til at være ca. 60 g mangan pr. ha. En betydelig del af denne tilførsel sker i form af støv. Depositionen opgives til at være stabil igennem en længere årrække. I engelske undersøgelser er mangandepositionen opgivet til at være 100 g mangan pr. ha pr. år.

Forekomst og bestemmelse af manganmangel ▲til top
Risikoen for manganmangel stiger med aftagende lerindhold, stigende reaktionstal og stigende indhold af humus i jorden. På morænejorder optræder manganmangel derfor ofte i pletter med lettere jord og/eller et højere indhold af humus end i resten af marken. Ofte er jorden i overfladen løsere i pletterne end i resten af marken. På sandjord optræder manganmangel typisk ved et højt reaktionstal i forhold til jordtypen (dvs. p.t. over 6,1-6,3 på JB 1-4). I pletter eller områder med manganmangel er der ofte striber med mindre manganmangel, hvor jorden er komprimeret af færdsel.

Manganmangel i vårbyg.
Bemærk manganmangel optræder i striberne mellem sporene, hvor jorden er mere løs. På billedet her er det dog i en kombination med ujævn fordeling af kvælstofgødning som følge af omfordeling med slæbeplanke

Der er betydelig forskel på afgrødernes følsomhed overfor manganmangel. I tabel 1 er afgrøderne inddelt efter følsomhed.

Tabel 1. Afgrødernes følsomhed overfor manganmangel.

Meget følsomme

Middel

Tolerante

Vinterbyg

Vinterhvede

Majs

Havre Kløver og lucerne Vinterrug
Vårbyg Raps Græs
Bønner Ærter
Spinat Kål
Sukkerroer

Kartofler

Symptomer på manganmangel ▲til top
Symptomer på manganmangel er forskellige fra afgrøde til afgrøde. Generelt optræder mangan­mangel på de nydannnede plantedele, idet omfordelingen af mangan fra ældre plantedele er begrænset. Manganmangel viser sig først som en gulfarvning mellem bladnerverne og senere dannes nekrotiske pletter. Bladet og planten optræder "slapt" og rodudviklingen er dårlig.

Manganmangel i korn
Kornarterne reagerer alle på manganmangel, men i forskellig grad og med forskellige symptomer. Havre er mest følsom. Bladene får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Dette ses især midt på bladet, som knækker sammen, og bladspidsen hænger slapt ned. Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte. Vinterbyg, hvede og rug får lyse blade og hvide, senere blegvisne pletter på bladene. Hos alle kornarterne visner de syge blade efterhånden helt, og stråene er ved høst grågrumsede, bløde og ejendommeligt fedtede. Rødderne er tynde og dårligt udviklede. I vintersæd kan symptomer med lyse blade og bladpletter forekomme allerede om efteråret. Planterne er da følsomme for frostskade.

Manganmangel i havre.
Bemærk de rækkestillede, blegvisne pletter.

Manganmangel i vinterbyg.
Bemærk de lyse pletter på bladene.

Manganmangel i vinterbyg.
Pletter i marken med løs jord og/eller høje Rt kan være gået helt ud om foråret. Her er planterne for svækkede til at overvinde manganmangel, selvom mangan udsprøjtes.

Vinterhvede.
Bemærk de lyse, blege pletter på de yngste blade.

Vårbyg.
Bemærk de kanelbrune rækkestillede pletter. Planten fremtræder lys og "slap".

Manganmangel i ærter
I ærter ses til tider manganmangel og oftest først fra 5-6 bladstadiet. På bladene forekommer klorose mellem bladnerverne eller lyse bladpletter. Bælgsætningen er hæmmet. Ved stærk mangel kan der iagttages en brunfarvning inde i frøene. Senere fremtræder angrebet i marken som større eller mindre lyse områder.

Manganmangel i ærter.

Manganmangel i ærter kan resultere i brunfarvede frø.

Manganmangel i raps
Mangel viser sig som lysninger mellem bladnerverne især på de yngste blade. Ved stærk mangel bliver bladene hvide eller brune og visner. Angreb kan til tider være svær at adskille fra svovl­mangel.

Manganmangel i vinterraps.

Manganmangel i bederoer
Mangelen viser sig ved lyse og blege blade. Ved nærmere eftersyn ses gullige, skarpt afgrænsede, indfaldne pletter. Planterne har ved stærkere mangel en meget opret vækst. Mangel optræder som regel pletvis i markerne og mest, hvor jorden samtidig er løs og tør.

Manganmangel i bederoer. Bemærk de lyse, blege blade. Bladene bliver "bløde" i forhold til virusgulsot, hvor de bliver "stive".

Manganmangel i bederoer forekommer typisk pletvis i marken.

Analyser af jordens manganindhold
Jordanalyser har begrænset værdi til diagnosticering af manganmangel eller risikoen for mangan­mangel. Mangantallet udtrykker mg mangan pr. kg jord ekstraheret med 0,5 M magnesiumnitrat-opløsning. Undersøgelser viser, at mangantallet er tæt korreleret til reaktionstallet. Ved lave reak­tionstal er mangantallet typisk 1,6-2,5 og ved høje reaktionstal 0,8-1,3. Ved brug af mangan­analyser skal jordprøverne tørres straks efter udtagning og udtages i plasticposer for at undgå for­urening fra jordprøveæsken.

Planteanalyser og mangantester
Plantens manganstatus kan fastlægges præcist ved måling af fluorescens fra planten med en såkaldt mangantester. Der måles på enkeltblade. Hvis der er tvivl om afgrødens manganstatus kan der f.eks. måles på 16 blade. Mange lokale planteavlskontorer råder over en sådan tester.

Planteanalyser kan også anvendes til at fastlægge afgrødens manganstatus. Den sikreste sammenhæng mellem mangankoncentration og manganmangel fås ved kun at analysere det sidst dannede blad. I korn angives den kritiske mangankoncentration i det sidst dannede blad til at være 10-12 mg Mn pr. kg tørstof. Ved udtagning af planteprøven er det vigtigt at undgå, at prøven forurenes med jord, og planterne skal skylles med destilleret vand.

Forebyggelse af manganmangel på lang sigt ▲til top
På lang sigt kan manganmangel forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i forhold til jord­typen. Derfor skal overkalkning undgås og det er bedre at kalke ofte med relativt små kalk­mængder (1-2 ton pr. ha hvert 3.-4. år) frem for større kalkmængder med større interval. Ved brug af husdyrgødning kombineret med mindre mængder af kvælstof i handelsgødning om foråret kan husdyrgødningens kalkvirkning måske dække kalkbehovet, og her bør ikke kalkes rutinemæssigt uden udtagning af jordprøver. For at undgå overkalkning i dele af marken bør kalkningen foretages positionsbestemt. Områder med manganmangel i en afgrøde bør indtegnes, så der kan kalkes (eller undlades at kalkes) specifikt (se kalkningsvejledning).

Er reaktionstallet i marken højt, og der er konstateret problemer med manganmangel i marken, kan man ved valg af kvælstoftype og afgrøde reducere reaktionstallet. Reaktionstallet falder teoretisk ca. 0,1 enhed pr. år ved anvendelse af 100 kg kvælstof pr. ha pr. år i rene ammoniumgødninger (svovlsur ammoniak), mens det kun falder det halve ved anvendelse af urea, fl.amm., ammonium­nitrat og NPK-gødninger. I praksis har forskellen vist sig at være meget mindre. Kvælstof­fikserende afgrøder har samme effekt på reaktionstallet som anvendelse af ammoniumholdige gødninger. Kløver som efterafgrøde frem for ubevokset jord om efteråret vil alt andet lige reducere reaktionstallet.

Ved at tilføre jorden organisk stof øges omsætningen i jorden, hvilket både forøger tilgængelig­heden af mangan ved at omsætningen forsurer jorden og reducerer iltindholdet. Dyrkning af af­grøder eller efterafgrøder, der efterlader en stor mængde relativ let omsætteligt organisk stof i jorden (som kløvergræs, raps og lignende), reducerer derfor risikoen for manganmangel.

Forebyggelse af manganmangel på kort sigt ▲til top
I det enkelte år kan man forebygge manganmangel ved en række dyrkningstekniske faktorer:

Valg af gødningstype og udbringningsteknik
Kvælstoftypen påvirker tilgængeligheden af mangan. Svovlsur ammoniak giver en markant højere manganoptagelse (40-70 pct. højere) end ammoniumnitrat, NPK-gødninger og urea i såvel forårs- som efterårssåede afgrøder. Anvendelse af manganholdige NPK-gødninger gav en forøgelse af manganoptagelsen i afgrøden på ca. 15 pct. i vinterbyg og ca. 25 pct. i vårbyg. Anvendelse af ammoniumsulfat fremfor kalkammonsalpeter betyder relativt mere for manganoptagelsen i afgrøden end tilsætning af mangan til ammoniumsulfatgødningen. Placering af en ammonium­holdig gødning i vårsæd giver en bedre manganforsyning til afgrøden end ved bredspredning, fordi pH omkring gødningsstrengen forbliver lav i lang tid. Bedst effekt opnås ved placering af gødningen sammen med udsæden, hvilket dog reducerer plantetallet. På kalkholdige humusjorder er der ikke opnået effekt af ammoniumsulfat (bredspredt, placeret og med og uden mangantil­sætning) i forhold til bredspredt kalkammonsalpeter. I vintersæd kan udbringning af kvælstof tidligt forår reducere manganmangel i forhold til senere udbringning.

Gødningstyper der indeholder reducerede svovlforbindelser vil øge mangantilgængeligheden ved at reducere pH og ved at forbruge ilt i jordvæsken. Det gælder gødningstyper som ammoniumthiosulfat, natriumthiosulfat og elementært svovl.

Tabel 2. Gødningstype, forsurende virkning og manganindhold

Gødningstype (eksempler)

Pct.
N

Pct.
ammo-
nium-N

Pct.
Svovl

Pct.
Mangan

For-
surende
effekt

Ammoniumnitrat

34,5

17,2

0

0

*

Ammonsulfatsalpeter

26,0

19,5

14,0

0

***

N-24 m. 6 S

24,0

12,0

12,0

0

*

N-24 m. 6 S og Mn

24,0

12,0

12,0

0,8

*

NPKS 21-3-10 m, Mg,S,B 1)

20,6

12,3

3,6

0

**

NPKS 21-3-9 m, Mg,S,B,Mn 1)

20,6

12,1

3,6

0,8

**

Svovlsur ammoniak

21,0

21,0

23,0

0

****

Urea 2)

46,0

0

*

DAN-gødninger 4)

15,0

3,0

2,0

0

*

Fl. Ammoniak 3)

82,2

0

0

*

  1. Eksempel på NPKS-gødning.

  2. Kvælstofmængden findes på amidform, der omsættes til ammonium.

  3. Ammoniak omsættes til ammonium.

  4. Kvælstofmængden findes på amidform, der omsættes til ammonium. Gødningen indeholder også ammoniumthiosulfat, som gør den mere surtvirkende og reducerende. Derfor kan virkningen på mangantilgængeligheden være større end påvirkningen af reaktionstallet.

I vinterbyg er der opnået bemærkelsesværdige gode resultater ved placering af 30 kg kvælstof i svovlsur ammoniak ved såning eller 15 kg tilsat 3 kg mangan. I forsøg har dette været bedre end 2-3 efterårssprøjtninger. Metoden kan anbefales i vintersæd på arealer, hvor der er meget kraftig manganmangel.

Jordpakning og såning
Ved at pakke jorden reduceres dens porerumfang og luftskifte, hvorved tilgængeligheden af mangan øges. Det er vigtigt, at harvedybden på pløjet jord ikke bliver for stor. Det kan undgås ved at anvende jordpakker ved pløjning eller tromle jorden før opharvning. Undlades tromling, er det ofte nødvendigt med en dyb opharvning for at jævne traktorsporene. En cementtromle pakker jorden ligeså godt som en jordpakker. Manganmangel forstærkes af, at sådybden i løs jord ofte bliver stor, og hvis gødningen spredes ud oven på jorden efter såning, er der dårlig kontakt mellem rødder og gødning. Ved direkte såning efter ingen eller let stubbehandling bliver der mindre manganmangel. Den meget tydelige effekt af traktorspor, der tit ses ved manganmangel i vårsæd, skyldes primært, at udstrøet kvælstofgødning transporteres ned i traktorspor af slæbeplanker og lignende, og at denne større koncentrerede mængde kvælstofgødning giver en bedre manganoptagelse og kun sekundært en egentlig pakning af jorden.

Afgrøde og sortsvalg
På jorder stærkt disponeret for manganmangel kan man undgå at dyrke afgrøder, der er følsomme for manganmangel (se tabel 1). Det gælder navnlig vinterbyg, hvor forebyggelse og afhjælpning af manganmangel er problematisk. Indenfor samme afgrøde er der forskel på sorternes tolerance overfor manganmangel.

Bejdsning med manganholdige midler
Ved bejdsning af udsæden med manganholdige midler kan manganmangel i begyndelsen af vækstsæsonen undgås. En bedre manganforsyning i begyndende fremspiring kan resultere i en bedre rodudvikling, hvilket i sig selv giver en bedre manganoptagelse fra jorden. I forsøg er der målt effekt og merudbytte for bejdsning med Cutonic Mn Primer i vinterbyg. Hvor der er kraftig manganmangel, er bejdsning ikke tilstrækkeligt til at sikre en god overvintring. Bejdsning mod manganmangel kan anvendes i vintersæd på arealer svært disponeret for manganmangel i kombi­nation med en efterårssprøjtning eller på arealer, hvor der er en lille risiko for manganmangel.

Tabel 3. Oversigt over manganholdige bejdsemidler.

Bejdsemiddel

Koncentration g
mangan pr. liter

Anbefalet dosering
pr. 100 kg udsæd

Cutonic Mn Primer

500

200 ml

Cillus Mn-bejdse

126

200 ml

Afhjælpning af manganmangel - bladgødskning med manganholdige midler ▲til top
Bladgødskning med mangan skal foretages, lige før eller når afgrøden begynder at lide af mangan­mangel på grund af den ringe evne til at flytte mangan i planten. I praksis betyder det, at behand­lingen skal foretages, når de første symptomer ses, eller når man har erfaring for at symptomerne kommer. I vintersæd skal behandlingen foretages i 3-5 bladstadiet om efteråret. På arealer meget disponeret for manganmangel kan behandling anbefales 2-4 gange om efteråret, hvis færdsel på marken er mulig. Det er specielt vigtigt at udføre første sprøjtning tidligt (2- bladstadiet). Om foråret kan vintersæden behandles, når de første symptomer ses, og væk­sten er i gang. Behandlingen foretages da på 3 bladstadiet og 3 uger senere. I vårsæd kan behandlingen foretages, når de første symptomer konstateres.

På grund af plantens ringe evne til at flytte mangan, hjælper det ikke at øge doseringen af mangan i den enkelte sprøjtning. Derimod er man nødt til at gentage behandlingerne for at afhjælpe mangel i de nydannede plantedele. Derfor kan det være nødvendigt at gentage behandlingerne med ca. 14 dages mellemrum i vækstperioden, hvis der er alvorlige problemer med manganmangel. Generelt anbefales der ikke over 1-2 kg mangan pr. ha (svarer til 3-6 kg mangansulfat), og der ses sjældent effekter udover en tilførsel af 400 g mangan pr. ha pr. udsprøjtning.

Optagelsen af mangan er bedst ved 15 ºC og ved en høj luftfugtighed. I perioder med solskin sikres dette ved udsprøjtning tidlig morgen. På regnvejrsdage med en meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af dagtimerne, mens sene aften­sprøjtninger og morgensprøjtninger bør undgås.

Der findes flere forskellige typer af manganmidler til bladgødskning. En oversigt over typerne er givet i følgende tabel:

Tabel 4. Oversigt over manganholdige midler til udsprøjtning.

Type

Kommentar

Mangansulfat - pulver

Pulverform. Der findes forskellige kvaliteter, der adskiller sig ved, hvor finmalet og ensartet produktet er, hvor let det er at opløse og herunder risikoen for udfældning, dysestop mv. Det anbefales altid at anvende sprede/klæbemiddel ved udsprøjtning.

Mangansulfat - flydende

Mangansulfat findes flydende i forskellige produkter.

Manganchelater

Manganchelater er mindre koncentrerede end mangansulfat. De er generelt mere blandbare.

Mangancarbonat-flydende

Mangancarbonat har mindre tilbøjelighed til at fælde ud end mangansulfat og er meget blandbart med andre kemikalier.

Mangannitrat-flydende

Mangannitrat er mere letopløselig end mangansulfat.

Der er gennemført et stort antal forsøg med sammenligning af virkningen af forskellige produkter. Direkte sammenligning af virkningen vanskeliggøres af, at der sjældent er brugt samme mangan­mængde, og mangansulfat kan være brugt med eller uden tilsætningsmiddel.. Valget af middel kan derfor ske ud fra pris, tendens til udfældninger og blandbarheden af de enkel­te produkter.

En oversigt over de almindeligste kommercielle manganprodukter samt en vejledende pris findes i tabel 5:

Tabel 5. Eksempler på manganholdige midler til udsprøjtning med angivelse af cirkapriser.

Eksempler på
midler

Type

Indhold

Pris
pr.
enhed

Dosering
og
pris
pr. ha
ved
100 g
Mn
pr. ha 1)

Dosering
og
pris
pr. ha
ved
400 g
Mn
pr. ha 2)

Pris
pr.
kg
mangan,
kr.

Mangansulfat
(pulver)

Mangan-sulfatpulver

320 g pr. kg

10 kr. pr. kg

0,3 kg pr. ha 3) + 4)
13 kr. pr. ha

1,3 kg pr. ha 3) + 4)
23 kr. pr. ha

30

DDP Mangan

Mangansulfat +
manganchlorid

330 g pr. kg

85 kr. pr. kg

0,3 kg pr. ha
27 kr. pr. ha

1,3 kg pr. ha
117 kr. pr. ha

270

CarboMan 500

Mangancarbonat

500 g pr. l

49 kr. pr. l

0,2 l pr. ha
10 kr. pr. ha

0,8 l pr. ha
40 kr. pr. ha

100

Mantrac 500

Magancarbonat

500 g pr. l

32 kr. pr. l

0,2 l pr. ha
6 kr. pr. ha

0,8 l pr. ha
25 kr. pr. ha

64

NitraMan

Mangannitrat

235 g pr. l

29 kr. pr. l

0,4 l pr. ha
13 kr. pr. ha

1,7 l pr. ha
50 kr. pr. ha

125

MicroPlan Mangan 4)

Kompleks

185 g pr. l

36 kr. pr. l

0,5 l pr. ha
19 kr./ha

2,4 l pr. ha
86 kr/ha

195

  1. Udelukkende forebyggende doseringer, hvor manganmangel normalt ikke optræder.

  2. Dosering pr. udsprøjtning ved konstateret manganmangel eller på arealer disponeret for manganmangel.

  3. På grund af den lave pris vælges normalt en dosering på 2-3 kg mangansulfat pr. gang. Ved udsprøjtning i forbindelse med frost anvendes maksimalt 2 kg mangansulfat pr. ha.

  4. Der skal tilsættes sprede/klæbemiddel (indregnet med 10 kr. pr. ha).

Sidst bekræftet: 10-04-2008 Oprettet: 10-04-2008 Revideret: 10-04-2008

Forfatter

Chefkonsulent
Leif Knudsen
Planteproduktion, Plantefaglig specialviden