Feedback Form

 067

Oprettet: 02-02-2010

Sammenligningstal for næringsstofoverskud på bedrifter med grønt regnskab 2003-2008

Der er mindre årlige udsving i de gennemsnitlige kvælstofoverskud på kvægbrug og svinebrug med grønt regnskab i perioden 2003-2008.

Der har gennem hele perioden været en stor variation i næringsstofoverskud mellem enkeltbedrifter. Ved samme dyretæthed og samme jordtype er der kun en lille forskel i kvælstofoverskud mellem svinebrug og konventionelle kvægbrug. Økologiske kvægbrug har lavere kvælstofoverskud end konventionelle ved samme dyretæthed.
 

Der er udarbejdet nye sammenligningstal for kvælstof, fosfor- og kaliumoverskud på baggrund af data for hele perioden 2003-2008. Der er udarbejdet sammenligningstal for konventionelle kvægbrug, økologiske kvægbrug, svinebrug og planteavlsbrug uden husdyr. Sammenligningstallene udtrykker, hvad næringsstofoverskuddene i gennemsnit har været på bedrifter med grønt regnskab afhængigt af bedriftstype, dyretæthed og dominerende jordtype.

I et nært samarbejde med konsulenter, der udarbejder grønne regnskaber, har Landscentret Planteproduktion indsamlet nøgletal fra et stort antal grønne regnskaber for perioden 2002 til 2008. Regnskaberne er sorteret efter bedriftstype og den dominerende jordbundstype på bedrifterne. Udviklingen i næringsstofoverskud gennem de syv år med grønne regnskaber er analyseret. Næringsstofoverskuddet på den enkelte bedrift afhænger bl.a. af dyretætheden (se figur 1). Sammenligning af næringsstofoverskud over årene er derfor foretaget ved nøjagtig samme dyretæthed, nemlig 1,4 DE pr. ha for både kvæg- og svinebrug. Det fremgår af figur 1, at der er en stor variation i kvælstofoverskud mellem bedrifterne selv om bedriftstypen og jordbundstypen er den samme.

 

Figur 1. Kvælstofoverskud på svinebrug med grønt regnskab og med JB 5-6 som dominerede jordtype 2002-2008 (332 grønne regnskaber), kg N pr. ha. Den røde linje er en tendenslinje. 

Udvikling i næringsstofoverskud på kvægbrug 2002-2008

De gennemsnitlige næringsstofoverskud på kvægbrug med grønt regnskab har stort set været konstante de sidste syv år (2002-2008). Tabel 1 viser næringsstofoverskuddet ved 1,4 DE pr. ha i 2002 til 2008 på henholdsvis konventionelle og økologiske kvægbrug med mælkeproduktion. Forskelle i udbytter i afgrøderne fra år til år og forskelle i kvælstoftilførslen på grund af N-prognosen er blandt de væsentligste årsager til variationen mellem årene. Det skal dog også bemærkes, at det ikke er de samme bedrifter, der indgår i analysen gennem alle årene. Antallet af bedrifter og fordelingen af bedrifter på jordbundstyper varierer. På de økologiske kvægbrug faldt kvælstofoverskuddet med 10-20 kg N pr. ha fra 2002/2003 til 2004. Kvælstofoverskuddet har derefter holdt samme niveau i 2004 til 2008.

Tabel 1. Næringsstofoverskud i gns. ved 1,4 DE/ha på konventionelle og økologiske kvægbrug med mælkeproduktion i 2002-2008, alle jordbundstyper, kg pr. ha.

 

Malkekvæg, konventionel

Malkekvæg, økologisk

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Antal
bedrifter

36

55

80

106

110

70

50

33

41

61

87

88

52

43

N-overskud, kg N pr. ha

145

139

137

142

136

143

151

134

126

118

113

113

110

115

P-overskud, kg P pr. ha

10

10

9

8

9

10

10

6

8

7

4

5

4

6

K-overskud, kg K pr. ha

20

23

29

21

29

22

29

16

37

28

19

27

23

33

Hvis der udelukkende ses på bedrifter med jordbundstyperne JB1+3, som udgør størstedelen af de kvægbrug, der indgår i gennemsnitstallene, ser det ud som i tabel 2, hvor det gennemsnitlige næringsstofoverskud stort set viser sig at være konstant, mens der er en stigning i kvælstofoverskuddet på de konventionelle bedrifter på ca. 10 kg N pr. ha i 2007-2008 i forhold til gennemsnitstallene fra 2004-2006. Det bør igen bemærkes, at antallet af bedrifter bag gennemsnitstallene falder i denne periode.

Tabel 2. Næringsstofoverskud i gns. ved 1,4 DE/ha på konventionelle og økologiske kvægbrug med jordbundstype 1 og 3 i 2003-2008, kg pr. ha.

 

Malkekvæg, konventionel, JB1+3

Malkekvæg, økologisk, JB 1+3

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Antal

bedrifter

29

47

55

53

38

24

25

32

45

45

33

28

N-overskud, kg N pr. ha

164

153

153

155

164

164

122

116

107

112

107

114

P-overskud, kg P pr. ha

13

11

10

11

12

12

9

6

3

5

2

6

K-overskud, kg K pr. ha

42

46

39

50

39

42

37

20

23

26

28

32

 

Udvikling i næringsstofoverskud på svinebrug 2003-2008

For svinebrug med grønt regnskab er der også forholdsvis små udsving i næringsstofoverskuddene fra år til år. Tabel 3 viser næringsstofoverskuddet ved 1,4 DE pr. ha i 2003 til 2008 på svinebedrifter. Der er flest svinebedrifter med grønt regnskab på JB 5-6. Næringsstofoverskuddene på denne gruppe svinebedrifter er derfor vist i tabel 4. Der ses et fald i kvælstofoverskuddet på 18 kg N pr. ha mellem 2005 og 2006, mens det stiger igen 2007 og falder i 2008.

Tabel 3. Næringsstofoverskud i gns. ved 1,4 DE pr. ha på svinebrug i 2003-2008, kg pr. ha.

Svinebrug

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Antal bedrifter

122

155

181

176

110

73

N-overskud, kg N pr. ha

129

129

134

128

141

124

P-overskud, kg P pr. ha

11

12

12

13

12

8

K-overskud, kg K pr. ha

28

28

37

40

37

30

 

Tabel 4. Næringsstofoverskud i gns. ved 1,4 DE pr. ha på svinebrug med jordbundstype 5-6 i 2003-2008, kg pr. ha.

Svinebrug, JB 5-6

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Antal bedrifter

48

65

65

65

60

33

N-overskud, kg N pr. ha

111

120

131

113

126

116

P-overskud, kg P pr. ha

7

9

9

10

9

5

K-overskud, kg K pr. ha

20

18

24

23

25

19

I figur 2 illustreres mulige forklaringer på ændringerne i kvælstofoverskuddet på svinebedrifter over årene 2003-2008. Kvælstofoverskuddet er vist sammen med den typiske ændring i kvælstoftilførslen på baggrund af N-prognosen for JB 5-6. En øget kvælstoftilførsel vil – alt andet lige – øge kvælstofoverskuddet tilsvarende. Vinterhvede er den vigtigste afgrøde på svinebrug. Derfor er kvælstofoverskuddet i figur 2 også vist sammen med den typiske ændring i bortførslen af kvælstof med udgangspunkt i de gennemsnitlige hvedeudbytter. Ændringen i bortførsel af kvælstof med hvede ses i forhold til udbytteniveauet i 2003. Det ses, at faldet i kvælstofoverskuddet mellem 2005 og 2006 formodentlig delvis kan forklares med, at kvælstoftilførslen på grund af N-prognosen faldt med 10 kg N pr. ha. Stigningen i 2007 i forhold til 2006 kan skyldes, at kvælstoftilførslen på grund af N-prognosen steg 15-20 kg samtidig med udbytteniveauet i vinterhvede var meget lavt i 2007. I 2008 sker der igen et fald i kvælstofoverskuddet, som fint kan forklares med de høje vinterhvedeudbytter i 2008. Der blev i gennemsnit høstet 14 hkg kerne mere pr. ha i 2008 end i 2007. De høje udbytter betyder, at der bortføres ca. 14 kg N mere pr. ha. 


Figur
2. Kvælstofoverskud, kg N pr. ha, i gns. ved 1,4 DE pr. ha på svinebedrifter med grønt regnskab 2003-2008 og med JB 5-6 som dominerende jordtype. Endvidere er vist den typiske ændring i kvælstoftilførslen på grund af N-prognosen for JB 5-6 for årene 2003-2008 og ændringen i bortførslen af kvælstof med afgrøde (hvede), kg N pr. ha i 2003-2008. Ændringen ses i forhold til hvedeudbytteniveauet i 2003. 

Sammenligningstal for næringsstofoverskud på kvægbrug, svinebrug og planteavlsbrug

Bortset fra de udsving i kvælstofoverskuddene, der dels kan tilskrives forskelle i kvælstoftilførsel på grund af N-prognosen og dels forskelle i afgrødeudbytterne fra år til år, er der ikke sikre forskelle i de gennemsnitlige årlige kvælstofoverskud i perioden 2003-2008. Derfor er der udarbejdet sammenligningstal på baggrund af alle data fra perioden 2003-2008. Der er udarbejdet sammenligningstal for kvælstof-, fosfor- og kaliumoverskud på konventionelle kvægbrug, økologiske kvægbrug, svinebrug og planteavlsbrug uden husdyr. Sammenligningstallene udtrykker, hvad næringsstofoverskuddene i gennemsnit har været på bedrifter med grønt regnskab afhængigt af bedriftstype, dyretæthed og dominerende jordtype.

Ud fra bedriftstype, dyretæthed (anvendelse af husdyrgødning på egen bedrift) og dominerende jordtype aflæses bedriftens sammenligningstal i tabellerne. Hvis der er flere jordtyper, kan man eventuelt beregne et vægtet sammenligningstal. Sammenligningstallene er beregnet for bedrifter uden afsætning af husdyrgødning uden for bedriften. Hvis bedriften afsætter husdyrgødning, skal der til sammenligningstallene for kvælstofoverskud tillægges det ekstra kvælstofoverskud, der uundgåeligt vil være på grund af stald- og lagertab fra den husdyrgødning, der afsættes uden for bedriften. Det drejer sig typisk om 10-15 kg N pr. DE for kvæg og 15-20 kg N pr. DE for svin. Det præcise tal afhænger af staldsystemet (stald- og lagertabet). Sammenligningstallene er endvidere baseret på, at gylle er den dominerende husdyrgødningstype. Bedrifter med dybstrøelse eller fast gødning og ajle vil have højere kvælstofoverskud.

  • Se tabel med sammenligningstal over kvægbrug, konventionelle og økologiske.
  • Se tabel med sammenligningstal over svinebrug.
  • Se tabel med sammenligningstal over planteavlsbrug.

 

Sidst bekræftet: 19-01-2015 Oprettet: 02-02-2010 Revideret: 02-02-2010

Forfatter

Planter & Miljø
Landskonsulent, Gødskning

Søren Kolind Hvid

Gødningsteam


Af samme forfatter

Tørken i april gør ondt nu
Der er udbredt tørke i afgrøderne i det meste af landet, også på lerjord. Det skyldes det tørre vejr i april. I begyndelsen...
09.07.19
Klima - det kan du gøre i marken
Her kan du finde viden om, hvad du kan gøre i marken for at mindske klimaaftrykket fra din produktion.
18.06.19
Vandbalanceunderskud på forskellige jordtyper
I vintersæd er der 7. maj typisk et vandbalanceunderskud på 80-90 mm, hvor fordampningen endnu ikke har været begrænset af ...
07.05.19
Markvanding i Påsken
Sæsonen for markvanding starter helt usædvanligt tidligt i 2019. Der er allerede vandingsbehov i overvintrende afgrøder på ...
15.04.19
Præsentationer fra konference om kvælstofregulering på basis af lokale målinger
Mange nye måleresultater fra GUDP-projektet om emissionsbaseret kvælstofregulering blev præsenteret på konference 14. juni ...
21.08.18