Af samme forfatter
Vinterraps er følsom overfor bormangel, men er det bormangel, du ser i rapsmarken netop nu?
Se eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer.
I 2020 er der gennemført kontrol med kvaliteten af gylleanalyser hos kommercielle laboratorier. Se ud fra resultaterne af ringanalyserne hvor gode laboratorierne er til at analysere gylleprøver.
Så kunne et kursus i præcisionsjordbrug være noget for dig. Efter to dages kursus er de bornholmske landmænd klar at køre gradueret tildeling til den kommende vækstsæson. Kontakt din lokale planteavlskonsulent for at høre om mulighederne.
Bliv klogere på hvad maskiners arbejdsbredde har af betydning for at udnytte markens variation i biomasse målt fra satellit og drone, samt hvordan sprøjtespor påvirker grundlaget for graduering ud fra biomasse.
Store nedbørsmængder i efteråret har resulteret i, at færre har haft mulighed for at behandle disponeret arealer i vintersæden for manganmangel.
Studie af forsøg fra 1976 og frem med tilførsel af bor til vinterraps og vårraps.
Dette notat belyser sammenhængen mellem kvælstofoptagelse i vinterhvede og NDRE/NDVI ud fra to års forsøg.
Denne rapport belyser b.la., om der er en sammenhæng mellem drone- og satellitmålt biomasse (NDRE/NDVI), om overflyvningstidspunkt og dronekamera anvendt har betydning for biomassemålingen, og om drone- og satellitmålinger kan skabe værdi for økologer.
2018 var året hvor flere landsforsøg blev overfløjet med drone monteret med et multispektralt kamera. Denne rapport beskriver teorien bag målingerne og resultaterne af overflyvningerne i sortsforsøg samt forsøg i vinterhvede med stigende mængder kvælstof.
Generelt er væksten i vintersæd bagud i efteråret 2019 på grund af sen såning og køligt vejr. Risikoen for manganmangel vurderes derfor at være mindre end i 2018. Høje udbytter kan dog reducere tilgængeligheden af mangan for efterfølgende afgrøde.
Der er gennemført kontrol med kvaliteten af jord-, gylle- og planteanalyser hos kommercielle laboratorier i sæsonen 2018-2019.
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en anden rekvirent.
Bor til majs16.05.19
Majsen er igen i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs 2014-2017 har vist merudbytter (ikke signifikante) for tilførsel af bor og mangan.
Tjek vårbygmarkerne for manganmangel nu, og udsprøjt mangan ved konstateret mangel.
Der er mulighed for at lave tankblandinger med bormidler, sammen med de gængse ukrudtsmidler til majs.
Se eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer. Udvalgte produkter kan også anvendes på økologiske arealer.
Rapport beskriver miljøtilstanden for Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning fra 1980’erne og frem til 2017.
Ved håndtering af mangan udsættes landmænd kun for påvirkning af mangan i kort tid, men bør alligevel omgås midlerne med omtanke.
Beskriver teorien bag sensormålinger, afgrødens spektrale signatur og vegetationsindeks. Derudover gengives hvilke vegetationsindeks udvalgte sensorer, satellitter samt CropSAT anvender i planteproduktionen.
At holde afgrøder velforsynet med bor kræver en gødskning, som frigiver bor langsomt gennem hele vækstsæsonen. Den kemiske formulering af bor påvirker opløseligheden af mikronæringsstoffet i samgranuleret gødning med fosfor.
I regi af GUDP-projektet OptiPlant er der udviklet et regnearksprogram, som hjælper med valg af efterafgrøde/mellemafgrøde.
En analyse af ca. 12.000 marker fra 591 husdyrbedrifter viser, at både fosfor- og kaliumtallet falder signifikant, jo større afstanden mellem mark og bedrift er.
Rapporten belyser, om det i Norsminde Fjord-oplandet er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, som vil medføre restriktioner på dyrkningsfladen, med en øget kollektiv indsats med frivillige virkemidler, især minivådområder.
På grundlag af teksturanalyser i 4 jordlag på 856 marker i Kvadratnettet vurderes, hvor roddybden med rimelighed kan fastsættes ud fra en teksturanalyse i pløjelaget.
Denne Planteavlsorientering gennemgår, hvordan et effektivt flydelag etableres, hvorfor det er vigtigt at være særlig opmærksom på afgasset gylle, samt hvilke etableringskrav der er, afhængig af beholdernes alder og beliggenhed.
Denne planteavlsorientering giver et referat af en videnskabelig artikel, som belyser tilgængeligheden af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning. Ophobningen og transporten gennem jordmatrixen undersøges ligeledes.
Der er gennemført systematisk indsamling og analyse af planteanalyser. Formålet er at belyse, om afgrøderne generelt er tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer.
N-min målinger og målinger af kvælstofoptagelsen i majs skal danne grundlag for udvikling af modeller, som kan beskrive udvaskningen fra marker med majs på et nutidigt grundlag.
Jordens indhold af kulstof er målt I 1986, 1997 og 2009 på et stort antal landbrugsarealer i Kvadratnettet. Resultaterne viser, at kulstofindholdet er steget på sandjord og faldet på lerjord. Forskellen skyldes forskelle i dyrkningsforhold.
Mykorrhiza er en symbiose mellem en plante og en svamp, hvor svampen leverer fosfor til planten og planten sukker til svampen. En bedre forståelse af symbiosen kan måske øge fosforudnyttelsen i landbruget
Kvælstofprognosen for 2015 viser, at kvælstofbehovet er højere i 2015 end normalt på alle jordtyper bortset fra grovsandet jord. Kvælstofprognosen er ens for hele landet.
En ny evaluering af den tilgængelige viden slår fast, at der skal to ha mellemafgrøde til at erstatte en ha efterafgrøde. Læs mere i rapporten fra DCA.
Kvælstofprognosen for 2014 viser et normalt kvælstofbehov på alle jordtyper i hele landet.
Mer- eller mindreoptagelsen af kvælstof om efteråret bør indregnes i gødningsplanen om foråret.
Kvælstof findes i vandmiljøet som nitrat, ammonium og bundet i organiske forbindelser. Her forklares, hvad kvælstofs rolle er i vandmiljøet, og hvordan kvælstof omsættes i havet.
En sammenligning af 12 sorter af olieræddike og to sorter af gul sennep viser, at der i 2012 har været forskelle i produceret tørstof og kvælstofoptagelse.
Nitratindholdet om efteråret til 1 meters dybde på landbrugsarealer i Kvadratnettet er reduceret med ca. 50 pct. fra først i halvfemserne til omkring 2010. Reduktionen har betydning for nitratudvaskningen og for afgrødernes etablering om efteråret.
På kvægbrug udgør græs ofte en stor andel af sædskiftet, og græsmarkerne har derfor stor betydning for den samlede udvaskning fra et kvægbrugssædskifte.
Sorbisense er en metode til måling af gennemsnitlige stofkoncentrationer i vand. Videncentret for Landbrug har afprøvet metoden til måling af koncentrationen af nitrat i fire dræn i 2012.
Jordbundsanalyser benyttes til vurdering af, i hvor stor en udstrækning jorden er i stand til at forsyne afgrøder med næringsstoffer.
Vidensyntese om anvendelse af jordanalyser i Danmark og herunder jordanalyseudvalgets anbefalinger om jordprøvetagning, analysemetoder og kvalitetssikring af jordanalyser
I 2011 er der gennemført en spørgeundersøgelse blandt konsulenterne vedr. etableringen af mellem- og efterafgrøder. 19 planteavlskontorer har besvaret spørgsmålene i undersøgelsen.
Målinger i efteråret 2009 på marker i Kvadratnettet viser, at efterårsbevoksningen har betydning for jordens N-min-indhold og dermed for potentialet for nitratudvaskning.
En dataanalyse af 80 års forsøg med tilførsel af fosfor i finsk Landbrug viser generelt, at der kan opnås fuldt udbytte ved lave fosfortilførsler.
Nye, bedre og billigere analyser gør, at planteanalysen i en række tilfælde kan blive et nyttigt supplement til jordanalyser. Læs mere om, hvordan planteprøver skal udtages og håndteres samt eksempler på laboratorier, der kan foretage analyserne.
Beregninger med FarmN-systemet viser, at reduktion i N-udvaskningen på et svinebrug kan opnås med mulige projekttilpasninger. Projekttilpasningerne er reducerede kvælstofnormer, øget areal med efterafgrøder og andre sædskifter.
Bilag til Planteavlsorientering nr. 07-581.
Nitrat-N i jordvandet under hhv. en mark med elefantgræs og en konventionelt dyrket mark er sammenlignet og analyseret.
Formålet med rumvægtsbestemmelsen er at korrigere analyseresultater baseret på en jordvægt, så de gælder for et jordvolumen i naturlig lejring.
Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein gennemfører hvert år målinger af jorden indhold af nitrat- og ammoniumkvælstof. Resultaterne fra den første prøvetagning viser, at N-min indholdet i 2006 er højere end i 2005 og 2004.
Kvælstofprognosen forventes offentliggjort den 16. marts 2005.
Kvælstofprognosen 2004 er offentliggjort i Lovtidende.
Beregninger af nitratudvaskningen med forskellige modeller viser, at modellerne i gennemsnit beregner det samme niveau, men reagerer forskelligt på naturgivne og dyrkningsmæssige forhold.
LandboNord og Landscentret, Planteavl iværksatte i 2001 et demonstrationsprojekt med reduceret brug af kvælstof og pesticider. Resultaterne er offentliggjort i arbejdsrapport nr. 3, 2004 fra Miljøstyrelsen.
I et lysimeteranlæg gennemførtes målinger af N- og P-udvaskning fra golf greens ved forskellig N- og P-tilførsel ved to forskellige vandingsstrategier.
Et afholdt NJF-seminar fokuserede på metoder til fastsættelse af behovet for kvælstof på markniveau. Rapporten fra seminaret kan købes.
Det er planlagt, at kvælstofprognosen for 2003 foreligger den 11. marts 2003. En foreløbig vurdering tyder på et normalt kvælstofbehov i gennemsnit for landet.
På de deltagende bedrifter er der opnået en betydelig reduktion i nitratudvaskning ved anvendelse af MVJ-ordningerne, og der er også en mindre forbedring i økonomien i marken.
Rapporten omhandler resultaterne af analyse af 29 gylleprøver for indhold af miljøfremmede stoffer.
Bilag 2 til Planteavlsorientering 07-388.
Rapporten vedr. projektet Demonstrationsejendommme
I samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning har Landskontoret for Planteavl udarbejdet et materiale om dyrkning af efterafgrøder.
Kvælstofprognosen for 1999 er kommet.
Resultater fra forsøg, som skulle vise, om en modificeret udgave af det tyske KNS-System (Kulturbegleitenden Nmin-Sollwerte-System) kunne anvendes til styring af kvælstoftildelingen i porre.