Feedback Form

Arrangementer

  

Oprettet: 08-07-2019

2019.10.10: Best practice for anvendelse af handels- og husdyrgødning

Sæt kryds i kalenderen den 10. oktober 2019. Denne dag kan du komme på kursus og få en målrettet opdatering inden for praktisk anvendelse af handels-og husdyrgødning på et fagligt grundlag.

En korrekt faglig rådgivning om næringsstoffernes anvendelse er vigtig både for landmandens næringsstofregnskab og økonomiske bundlinje, men også for at værne om miljøet. Dette kursus giver dig en grundig opdatering af viden på et praktisk anvendelsesniveau.

Tid og sted

10. oktober 2019 kl. 8.30 til 17.00 

LMO i Horsens

Erhvervsbyvej 13

8700 Horsens

Målgruppe

Kurset er målrettet mod rådgivere, der beskæftiger sig med gødskning og planteernæring generelt.

Udbytte

Du kommer hjem med en opdateret viden om ”best practice” indenfor alle facetter ved anvendelse af handels- og husdyrgødning, og du får en god forståelse for det teoretiske og forsøgsmæssige grundlag for dette. Kurset giver dig en målrettet opdatering af den praktiske viden indenfor anvendelsen af handels- og husdyrgødning, som er nødvendig for at levere en optimal rådgivning til landmanden. 

Du lærer ikke at kende mangelsymptomer, men om hvordan du undgår at få mangelsymptomer!

Efter kurset kan du:

  • Yde en konkurrencedygtig rådgivning inden for anvendelsen af handels- og husdyrgødning til dine kunder
  • Lave gødningsplaner, der optimerer på landmandens økonomi både på kort og langt sigt, samtidig med at jordens frugtbarhed ikke forringes
  • Forståelse for, hvordan gødningsbehov beregnes i markprogrammerne
  • Hvordan nye værktøjer som CropManager, satellitfoto, Fosfortester, N-Tester mv. anvendes i praksis i relation til gødskning
  • Skelne mellem, hvad der er meget vigtigt og ikke så vigtigt i den praktiske gødskning.

Emner

På kurset vil du bl.a. høre om følgende emner:

  • Bestemmelse af behov for næringsstoffer og beregningsmodellerne i MarkOnline
  • Gødningstyper og udbringningsteknik/metode
  • Anvendelse af husdyrgødning og affaldsprodukter
  • Brug af hjælpeværtøjer i marken til at afdække planteernæringsspørgsmål
  • Kurset vil IKKE indeholde gødningsregler, brug af MarkOnline/CropManager o.l.

Relation til KU-kurset "Planteernæring med fokus på det praktiske"

Dette kursus har været en stor succes, og mange konsulenter har deltaget i det de foregående tre år. På kurset underviser forskere fra Københavns Universitet på et højt teoretisk niveau. I forhold til dette kursus er kurset den 10. oktober meget mere målrettet mod den praktiske rådgivning. Der vil kun være et meget lille overlap mellem kurserne, og deltagere på KU-kurset kan med fordel også deltage på det andet kursus – og vice versa.

Meld Jer til

Vi mener, at der er behov for en sådan opdatering hvert 5. år. Så hvis du ikke har været på et lignende kursus i de sidste 5 år, så der det tiden! Sæt kryds i kalenderen den 10. oktober og hold øje med programmet og tilmeldingslinket, som kommer i august. 

Hvis du har emner, som du gerne vil have taget op på dagen, er du velkommen til at kontakte fagligt ansvarlig for kurset Leif Knudsen, Chefkonsulent, Gødskning, mail lek@seges.dk  eller tlf. 87405428.

Sidst bekræftet: 08-07-2019 Oprettet: 08-07-2019 Revideret: 08-07-2019

Information

Tid:
10. oktober 2019
kl. 08:30
Slut:
10. oktober 2019
kl. 17:00
Sted:

LMO i Horsens
Erhvervsbyvej 13
8700 Horsens

Målrettet:
Planteavl

Kontakt

PlanteInnovation
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation