Planteavl 

Oprettet: 19-12-2003

Vejledning i udtagning af jordprøver på landbrugsjord

Dette er en manual for udtagning af jordprøver i marken. Med mindre andet er angivet i aftale om jordprøver med landmanden (eller anden rekvirent), er jordprøverne udtaget og håndteret i henhold til denne vejledning. Jordprøverne er analyseret efter den autoriserede metode af et autoriseret laboratorium.

En mere detaljeret vejledning i håndtering af jordprøver i forbindelse med positionsbestemt gødskning findes i Planteavlsorientering nr. 07-442. Udtagning og håndtering af N-min-prøver er beskrevet i N-min pjecen.

Aftale med landmand (eller anden rekvirent) om jordprøveudtagningen indeholder en angivelse af arealer, ca. omfang af prøver (prøveudtagningsstrategi), udtagningsperiode og tidspunkt for resultater samt prisvilkår.

Forudsætninger
Der må ikke være udspredt kalk, gødning eller affaldsprodukter i tidsrummet mellem høst af foregående afgrøde og udtagningstidspunktet. Prøveudtagningen foregår typisk i perioden fra høst til vækstsæsonens begyndelse det efterfølgende forår.

Prøveudtagningsstrategi
En jordprøve består altid af en blanding af flere delprøver som sammenblandes til en fællesprøve. Det er nødvendigt selv indenfor ganske små arealer, fordi indholdet af næringsstoffer og kalk varierer meget selv indenfor 1 m2.

Ved jordprøveudtagning kan vælges mellem flere strategier:

Strategi

Fremgangsmåde

Anbefaling

Delmarksindeling

 

Markerne inddeles i delmarker på 1-3 ha, hvor der tages en repræsentativ prøve inden for del marken

Velegnet til marker, hvor landmanden ikke umiddelbart vil praktisere positionsbestemt tilførsel, eller hvor delmarksinddeling sker ved hjælp af EM-38-, biomasse- og eller udbyttekort

Gridprøver

Der udtages 2 prøver pr. ha i et 75 m grid

Velegnet til positionsbestemt plantedyrkning, hvor der ikke på forhånd er kendskab til markvariation i tekstur fra EM-38 kort

Eksempler på delmarksinddeling samt prøveudtagningslinier er vist på figur 1.

Delmarksinddeling har til formål at opdele marken i homogene delmarker.

Følgende elementer bør altid indgå i delmarksinddelingen:

  • Visuel vurdering i marken ud fra topografi og tekstur
  • Resultater af tidligere jordbundsanalyser
  • Oplysninger om gamle markskel mellem marker med forskellig dyrkningshistorie
  • Observerede områder i marken med dårlig vækst

Arealer, der tidligere har været dyrket som separate marker med forskellig dyrkningshistorie, må aldrig indgå i samme delmark. Områder med dårlig vækst må ikke indgå i delmarker med normal vækst. Afvigende områder indenfor delmarken f.eks. områder med forhøjet humusindhold udelades ved prøveudtagningen. Hvis der forekommer flere humuslavninger i samme mark af begrænset størrelse, kan der evt. tages en prøve i ét af disse områder. Hvis det afvigende område udgør 0,5 ha prøvetages det som en selvstændig delmark.

Hvis der foreligger EM-38-, biomasse- og/eller udbyttekort er de værdifulde at bruge til delmarksinddeling. Da man her kan fastlægge ensartede områder mere præcist, kan delmarkerne øges til 5 ha, hvis måleresultaterne tolerer det. Se under positionsbestemt jordprøveudtagning i Planteavlsorientering nr. 07-442. Udtagning af prøver efter gridmetoden er ligeledes beskrevet under positionsbestemt prøveudtagning.

Jordprøveudtagningen
Der udtages minimum én jordprøve i hver delmark bestående af minimum 16 delprøver. Der udtages ikke prøver i forpløjninger, og hvor der tidligere har været oplagret kalk, husdyrgød­ning, slam eller lign.

Ved jordprøveudtagningen anvendes:

  • Jordbor
  • Ren spand
  • Pind til afskrabning af jord
  • Jordprøveæsker

Procedure for udtagning :

  1. Prøverne udtages til 25 cm dybde med jordbor *).
  2. Der udtages 16 stik (delprøver) pr. jordprøve. Delprøverne udtages så de i alt omfatter et gennemsnit af delmarken, f.eks. stik jævnt fordelt på en diagonallinie (se figur).
  3. Delprøverne homogeniseres og sammenblandes omhyggeligt i en spand. Spanden skal være ren og tør, og må ikke have været anvendt til gødning el.lign.
  4. Fra den sammenblandede jord fyldes jordprøveæsken.
  5. Æskenummer noteres på markkortet (eller registreres med position i et softwareprogram). Prøveudtagningslinien for jordprøven indtegnes på kortet.
  6. Analyseprogrammet for prøven noteres.

*) Hvor marken pløjes hvert år eller næsten hvert år er prøvedybden ikke så afgørende. Det er den derimod på arealer, der ikke pløjes, f.eks. i vedvarende græsmarker og ved pløjefri dyrkning.

Hvis prøverne skal analyseres for bor, må de ikke opbevares i papæsker, da glittet pap kan indeholde bor. Prøver, der skal analyseres for mangan skal tørres meget hurtigt. Jordprøver til zinkanalyser må ikke udtages med galvaniseret jordbor. Ved analyser for sporstoffer skal man undersøge krav til udtagningsudstyr og til emballage.

Analyse
Prøverne analyseres på et autoriseret laboratorium. Analysekvaliteten sikres her ved hjælp af regelmæssige ringanalyser fra Plantedirektoratet.

Hvad skal prøverne analyseres for?
Ved systematiske jordbundsanalyser bestemmes normalt de næringsstoffer, hvor der er en rimelig sammenhæng mellem analysetallet og gødskningsbehovet og hvor det pågældende næringsstof kan være i underskud. Normalt definerer man dette som en standardanalyse, der omfatter følgende analyser:

Reaktionstal, fosfortal, kaliumtal, magnesiumtal.

Desuden kan det anbefales at supplere nogle af analyserne med kobbertal.

Desuden kan det være aktuelt at få bestemt jordens tekstur én gang for alle, f.eks. ved en af de prisbillige metoder, hvor kun lerindholdet i analysen bestemmes.

Markkort med indtegnede:

  • delmarker
  • afvigende områder, der ikke prøvetages
  • liner med angivelse af stik.

Figur 1 . Klik på figuren for at se den i stor størrelse.

 

Forslag til aftaleformular (skema).

Sidst bekræftet: 29-05-2012 Oprettet: 19-12-2003 Revideret: 19-12-2003

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

Gødning/Produktion


Af samme forfatter

Se lejesædsrisiko i dine vinterhvede og vinterrugmarker
I CropManager.dk kan du få et overblik over den beregnede risiko for lejesæd i dine vinterhvede og vinterrugmarker. Det ske...
27.03.20
Kvælstofbehov i vinterraps 2020
Målinger af kvælstofoptagelse, N-min i foråret og satellitfoto viser, at kvælstofbehovet også i vinterraps i 2020 er større...
26.03.20
Behovet for næringsstoffer er større end normalt i 2020
Behovet for mobile næringsstoffer som kvælstof, svovl, bor og i nogen grad kalium på grovsandet jord er i 2020 større end n...
25.03.20
Eftervirkning af efterafgrøder
Eftervirkningen af efterafgrøder i 2020 vil primært afhænge af, hvor meget ekstra kvælstof, der kan frigøres fra de nedmuld...
23.03.20
Hvorfor er kvælstofprognosen kun et plus på 5-10 kg kvælstof pr. ha i 2020
Kvælstofprognosen er netop offentliggjort og det kan overraske, at den kun viser et forøget kvælstofbehov på 5-10 kg kvælst...
19.03.20