Feedback Form

 2774

Oprettet: 26-02-2016

Uenighed om kvælstofudledning mangler proportioner

Uenigheden drejer sig om en ændring af udledning på mindre end 2000 ton i en treårig periode i forhold til, at udledningen er reduceret med 50.000 ton de sidste 25 år.

Diskussionen om Fødevare- og landbrugspakken op til vedtagelsen d. 25. februar har gået på en uenighed om udviklingen i udledningen af kvælstof herunder udgangsåret for beregning. I diskussionen glemmes fuldstændig proportionerne. I følgende to grafer er dette søgt illustreret.

Figur 1. Udvikling og forventet udvikling i kvælstofudledningen til kystvandene

Kvælstofudledningen er reduceret med ca. 50.000 ton til et niveau på ca. 56.000 ton i 2012 ifølge Aarhus Universitets målinger af den faktiske udledning. Frem til 2021 viser ministeriets beregninger baseret på forskernes udredninger, at udledningen vil blive reduceret med yderligere 7.197 ton dvs. til 49.000 ton. SEGES beregner et lidt større fald på grund af en mindre forventet stigning i kvælstofforbruget, end der er lagt ind i Aarhus Universitet og ministeriets beregninger – se artikel.

Det fremgår af figuren, at der er meget små forskelle i forventningen til den fremtidige udledning i forhold til den samlede reduktion af kvælstofudledningen. Derfor er denne del af kurven ”blæst op” på figur 2.

Her fremgår det, at der er en uenighed mellem udviklingen i udledningen af kvælstof fra 2015 til 2018. Ministeriet har regnet med en konstant udledning fra 2012 til 2015, og i 2016 forventes udledningen at falde som konsekvens af, at den generelle udvikling (baseline) fra 2012 forventes at ophæve stigningen i udledning forårsaget af stigning i kvælstoftilførsel og fjernelse af randzoner.

Forskerne angiver, baseret på professor Jørgen E. Olesens slide fra folketingshøring om Fødevare- og Landbrugspakken d. 23. februar 2016, et fald i udledningen fra 2013-2015 baseret på en baselineeffekt på 617 ton kvælstof pr. år, men en stigning i 2016 på grund af mertilførsel af kvælstof og fjernelse af randzonerne. Denne stigning bliver ophævet af baseline effekten og kompenserende tiltag i 2019. SEGES beregner et fald i udledningen både i forhold til 2012 og 2015 i alle år. Det skyldes, at der i forhold til forskernes beregning, udover en mindre forventning til stigning i gødningsforbruget, også er indregnet en forsinkelseseffekt på merudledningen af kvælstof. Denne forsinkelseseffekt er beregnet efter modeller fra Aarhus Universitet.

Figur 2. Udvikling i kvælstofudledning 2012-2021 forstørret fra figur 1.

 

Sidst bekræftet: 26-02-2016 Oprettet: 26-02-2016 Revideret: 26-02-2016

Forfatter

Planter & Miljø
Chefkonsulent, Gødskning

Leif Knudsen

PlanteInnovation


Af samme forfatter

Afprøvning af spektroskopiske metoder til bredspektrede analyser af jord
Et hollandsk udstyr til bestemmelse af jordanalyser med spektrometriske metoder viser en god korrelation med den danske sta...
13.09.19
Manual for udtagning af jordprøver på landbrugsjord
Jordprøver skal udtages og håndteres i henhold til denne vejledning med mindre andet er aftalt med landmanden eller en ande...
13.08.19
Hvor er der behov for efterårsgødskning af vintersæd?
Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vintersæd. Men i marker med lave fosfortal, manganproblemer og lav kvæl...
12.08.19
Husdyrgødningsbekendtgørelse 2019
Vigtigste ændringer er, at fosfor i bioaske nu håndteres under denne bekendtgørelse. Der bliver krav om brug af ureaseinhib...
23.07.19
Ændrede regler for pligtige- og husdyrefterafgrøder med virkning fra 1. august 2019
I den netop offentliggjorte plantedækkebekendtgørelse ændres der på beregning og indberetning af efterafgrøder.
18.07.19