Feedback Form

Planteavlsorientering - 1001

Oprettet: 29-11-2016
Revideret: 17-02-2017

Kvælstofpåvirkning af grundvand

GEUS har i rapporten: National Kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand beregnet konsekvenserne for grundvandets nitratindhold af Fødevare- og landbrugspakken. Denitrifikation under rodzonen er dog ikke medregnet, så resultatet er for pessimistisk.

 

Se supplement tilføjet den 17. februar, markeret med rødt, sidst i artiklen.

Dertil kommer, at man alene bygger konklusionen på tal, der er beregnet med en model, som slet ikke er verificeret ved at sammenligne med de målinger af grundvandets nitratindhold, der eksisterer.

GEUS har den 25. november 2016 udgivet rapporten: Kvælstofpåvirkning af grundvandi. Den skal angiveligt angive konsekvensen af Fødevare- og landbrugspakken for grundvandets kvælstofindhold (nitratindhold).

Der er opstillet en række scenarier, og et af dem har som resultat dette danmarkskort:

 

Det er dette kort, der har været udgangspunktet for at udarbejde kortet over, hvor der skal etableres yderligere efterafgrøder af hensyn til at beskytte grundvandet mod konsekvenserne af Fødevare- og landbrugspakkens tilbagerulning af de reducerede tilførselsnormer. Altså den mørkegrønne del af det næste kort, som viser, hvilke områder, der indgår i første ansøgningsrunde, der drejer sig om efterafgrøder, og skal etableres af hensyn til grundvandet:

Dette kortii er udarbejdet af Svana, der også har rekvireret GEUS’ rapport.

Til top

Faglige indvendinger

Med forbehold for, at der er tale om kompliceret stof, er det SEGES opfattelse, at rapporten bygger på flere fagligt forkerte forudsætninger og ensidig fokus på ”worst case”. Blandt andet af den grund overvurderer den stigningen i grundvandets nitratindhold og dermed også behovet for yderligere efterafgrøder.

Blandt andet kan nævnes:

  • Det er alene nitratindholdet i det vand, der løber til grundvandet, der er regnet på. Der er ikke taget hensyn til, hvor meget nitrat, der i øvrigt er i grundvandsmagasinerne. Som det fremgår af ”Grundvandsovervågningen”, er nitratindholdet i det vand, der pumpes op af de almene vandværker, stort set nitratfrit. Jf. Planteavlsorientering nr. 278iiii.

  • Der er alene tale om beregnede talstørrelser, som ikke er søgt verificeret med resultaterne af de mange målinger af grundvandets nitratindhold, som GEUS er i besiddelse af.
  • Man har forudsat, at der under afgrødernes rodzone kun er nitratreduktion i den såkaldte ”redoxzone” til trods for, at der også er nitratreduktion i den oxiderede zone, hvor der midlertidigt ikke er ilt til stede, blandt andet ved biologisk denitrifikation. GEUS har på Plantekongres 2006 vist denne figuriiii:

I rapporten har man anvendt modellen N-les4 til at beregne en udvaskning af nitrat fra rodzonen og forudsat, at der så ikke sker yderligere reduktion, før den bliver nedbrudt ved passage af den såkaldte redoxgrænse. Dette til trods for, at der eksempelvis vasker organisk stof ned under planternes rodzone og giver energi til nitratreduktionen.

  • N-les modellen overestimerer i en række situationer størrelsen af kvælstofudvaskningen fra rodzonen, hvilket bl.a. fremgår af de mange målinger af nitratkoncentrationen i drænene, som mange landmænd har foretaget i de seneste år. Disse resultater er alle sammenlignet med N-les3 beregnede kvælstofkoncentrationer. (N-les4 er en opdateret version af N-les3, som giver stort set samme resultat som N-les3. Den største forskel på de to modeller er den beregnede marginaludvaskning, men udvaskningsniveauet er stort set det samme).

Sammenstillingen af resultaterne fra 3 år fremgår af følgende Figur 5, og langt de fleste punkter ligger over 45 graders linjen, hvilket betyder, at de beregnede nitratkoncentrationer, i hovedparten af tilfældene, er større end de målte. Denne forskel kan blandt andet skyldes, at der også finder denitrifikation sted allerede i rodzonen. Derudover bygger N-les4 på gamle data, som stammer fra en tid med en anden landbrugspraksis og lavere udbytter end i dag.

  • Til beregningen af udvaskningen har man anvendt forældede tal. Blandt andet har man regnet med en årlig kvælstofmængde i husdyrgødning på 235.000 tons. Det rigtige tal er i størrelsesordenen 211.000 tons.
                                                 
  • Man har regnet med, at landmændene, fra og med 2017, fuldt ud vil bruge den ekstra kvælstofkvote, der er en følge af tilbagerulningen af tilførselsnormerne til afgrøderne. Dette til trods for, at det allerede i 2016 har vist sig, at landmændene tilpasser gødskningen til de individuelle behov på bedriften. For 2016 har man i et par af scenarierne regnet med, at landmændene ville bruge 60 procent af normforøgelsen, eller i alt 231.000 tons. Et tal, som svarer godt til SEGES' forventning. Men det er ikke i alle scenarier, man har anvendt dette ”faktiske tal”, og som nævnt regner man ikke med, at noget tilsvarende vil være gældende i de kommende år.  

Tilføjelse af 25. januar 2017:

GEUS har ultimo 2016 udgivet en rapport 2016/54vi, som beskriver mulighederne for at validere de omtalte modelresultater med data fra målinger af grundvandets nitratindhold. 
 

Heri redegør man for, at det vil være muligt ved hjælp af allerede eksisterende analyser fra bl.a. Grundvandsovervågningen (GRUMO), landovervågningen (LOOP) og markvandsboringer at validere den anvendte metode. 

Det fremgår af rapporten, at det ikke er muligt direkte at sammenligne de beregnede koncentrationer med målinger, men at ”der er flere muligheder for at evaluere det overordnede modelkoncept, hvor måledata på flere måder kan komme i spil”.

                           
Man angiver 3 mulige evalueringer af modelresultaterne:

  1. Fremtidige måledata
  2. Modellens fladebelastning
  3. Merpåvirkning i 2016-2018

Derudover angiver man 4 mulige evalueringer af modelopsætningen:

  1. Historisk nitratudvaskning og nitratmåledata
  2. Modellens transporttider og dateringer
  3. Modellens redoxgrænse og nitratmåledata
  4. Nitratpåvirkning og hydrogeologi.

Eksistensen af denne rapport viser, at GEUS synes at have haft de samme betænkeligheder ved de foretagne beregninger, som SEGES har anført.

Og det er bemærkelsesværdigt, at ministeriet har brugt resultaterne af beregningerne med en så usikker model, som end ikke er verificeret, som udgangspunkt for at udpege områder med krav om ”målrettede efterafgrøder”,

Ikke bare til den del, som landmændene frivilligt vil etablere mod kompensation, men tilsyneladende også til at diktere, hvor de skal etableres uden kompensation, hvis der ikke bliver ”nok” af de frivilligt etablerede.

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

Den 14. februar 2017 har Miljøstyrelsen udgivet en redegørelse for ”Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder”v i og et regneark, der viser mellemregningerne for alle ID15-oplande.

Dette materiale bekræfter, at det er GEUS’ notat, der er grundlaget for opstillingen af kravene til arealet med efterafgrøder, der skal etableres af hensyn til grundvandet. Og det beskriver, hvor store arealer med efterafgrøder, der skal til for at neutralisere merudledningen til de kystvande, der er defineret i vandområdeplanerne.

Den nye redegørelse fra Miljøstyrelsen bekræfter endvidere ovennævnte bekymringer, hvoraf nogle allerede fremgik af første version af denne Planteavlsorientering af 29. november 2016. Dertil har der vist sig yderligere punkter, som giver anledning til undren:

  1. Man har forsøgt at affærdige indvendingen om, at det er forkert at antage, at alle landmænd vil udnytte den ekstra kvælstofkvote fuldt ud, med en bemærkning om, at ”landbruget i 2017 og 2018 kan modregne et lavere gødningsforbrug i et eventuelt obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder.

    En sådan bemærkning understreger - efter vores opfattelse - den store usikkerhed, hvormed beregningerne er behæftet. Vi kan ikke afvise, at nogle landmænd vil gøre sådan, men det er formentlig en kraftig overdrivelse at påstå, at alle vil gøre det. 
                                         
  2. Det fremgår af redegørelsen, at der i beregningen af behovet for yderligere efterafgrøder er ”lagt et sikkerhedsnet ind svarende til ca. 59.000 ha i perioden. (2017 – 2018)” 

    Der er ikke gjort nærmere rede for, hvordan man er kommet frem til denne talstørrelse, hvilket ikke bidrager til en forståelse af, at kravet er fagligt velbegrundet.
                                                  
  3. Det fremgår endvidere, at ” hvis indsatsen udgør mere end 25 % i forhold til efterafgrødegrundarealet (2016 opgørelse), er det besluttet at undtage indsats ud over de 25 %. Såfremt den undtagne indsats er rettet mod grundvand, overføres den manglende indsats til øvrige ID15-oplande inden for det pågældende kystvandopland, såfremt der er et indsatsbehov til kystvande.

    ”Det synes fornuftigt, at man har fastsat en øvre grænse for kravet til arealandel  med efterafgrøder, og det er bemærkelsesværdigt, at man godt ved fastsættelse af kravet har kunnet flytte krav til efterafgrødeandel fra et ID15-opland til et andet.

Videre står der i Miljøstyrelsens notat:

”Såfremt indsatsbehov rettet mod kystvand overstiger 25 % af efterafgrødegrundarealet, udmeldes kun et indsatsbehov svarende til 25 % af efterafgrødegrundarealet. Dette er valgt af hensyn til, at kravet om målrettede efterafgrøder i et område ikke bør overstige effekten af de lempelser, som ordningen skal kompensere for, at der herved bl.a. tages højde for, at data om udvaskning baseret på afgrødefordelingen i 2011 sammenstilles med data for efterafgrødegrundarealet for 2016, og at kravet om målrettede efterafgrøder i et område vil kunne rummes inden for det tilgængelige efterafgrødegrundareal.”

Det giver mening, at man ikke skal overkompensere  effekten af bortfaldet af normreduktionen, men det kan undre, at det åbenbart ikke gælder, hvor indsatsen er rettet mod grundvandet.

Referentens afsluttende kommentar:

I relation til den aktuelle situation, hvor der er tilmeldt for mange efterafgrøder i nogle ID15-oplande, med den konsekvens, at man måske i andre vil indføre øget krav til efterafgrødearealet uden økonomisk kompensation skal følgende bemærkes:

Jo mere, der er kommet frem om tilblivelsen af de øgede krav til efterafgrøder, jo mere usikkert synes det faglige grundlag at være.

Der er ingen tvivl om, at dyrkning af efterafgrøder er en god foranstaltning til at reducere kvælstofudvaskningen, forudsat der er tilstrækkeligt med uorganisk kvælstof i jorden,

Men når fordelingen af kravene på ID15- oplande bygger på et så usikkert grundlag, som tilfældet er, bør man med god samvittighed også acceptere en lidt afvigende fordeling af efterafgrøderne i forhold til de udmeldte kort.   

_______________________________

i http://www.geus.dk/media/7808/national_kvaelstofmodel_slutrapport-nov-2016.pdf
                     
ii http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Natur_og_miljoe/Efterafgroeder/Faktaark_om_maalrettede_efterafgroeder_paa_kort_131216.pdf   

iii https://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Grundvand/Sider/Grundvand-status-og-udvikling_pl_po_15_278_3076.aspx

iiii https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Filer/plk06_07_4_3_V_Ernstsen.ppt

v
 
https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Naeringsstoffer/Kvaelstof-N/Kvaelstofudvaskning/Sider/forelobige-resultater-draenvandsundersogelse_pl_po_14_215.aspx 

vhttp://www.geus.dk/media/7809/geus_rap_54-2016.pdf

vii http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/feb/datagrundlag-for-den-maalrettede-efterafgroedeordning/ 

Sidst bekræftet: 28-11-2017 Oprettet: 29-11-2016 Revideret: 17-02-2017

Forfatter

Planter & Miljø
Carl Åge Pedersen

Af samme forfatter

Lidt mere om den tyske regulering af gødningsanvendelsen
De tyske landmænd skal som hovedregel udarbejde en gødningsplan og en markbalance. De største og mest husdyrtætte bedrifter...
25.04.18
Nitrat i drikkevand og kræftrisiko
En Ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet stiller spørgsmålet, om grænseværdien på 50 mg nitrat pr l i drikkevand er for h...
16.03.18
Grundvand - status og udvikling 1989-2016
GEUS har til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fremsendt den årlige rapport over grundvandsovervågningen. Den bekræfter...
09.03.18
Slutrapport - maksimale niveauer for kvælstofoverskud og/eller grønne marker.
SEGES har - med bistand fra eksperter fra universiteterne i Aarhus, København og Kiel - gennemført et projekt, som giver fa...
21.12.17
Kvælstofudledning større i år 1900 end angivet af DCE
Kvælstofudledningen i år 1900, som danner udgangspunkt for den danske fastsættelse af referencetilstanden i Vandrammedirekt...
13.10.17