Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 26-03-2010

Dyrkningsvejledninger 

Oprettet: 05-12-2007
Revideret: 24-11-2008

Blommer - dyrkningsvejledning

Dyrkningsvejledning
Blommer

Ajourført den 06-12-2007

 

Produktionsmål Planteplan Svampesygdomme
Arbejdskraftsbehov og investering Gødskning og kalkning Skadedyr
Jordbund og klima Jordtilberedning og plantning Frugtudtynding
Plantemateriale Vanding Sprøjteteknik
Sorter Ukrudt Beskæring
Grundstammer Sygdomme Høst
Bestøvning og pollenspiring Virussygdomme Afsætning

Produktionsmål til top
Blommer dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede areal i Danmark er ca. 85 ha fordelt på 116 bedrifter.

Arbejdskraftsbehov og investering til top
Arbejdskraftbehovet til dyrkning af blommer ligger på ca. 430 timer pr. ha. pr. år. Heraf går ¾ til høst.

Investeringsbehovet til beplantning ligger på ca. 50 kr./træ inkl. pæle og opbinding. Ved en planteafstand på 2,0 x 4,5 meter bliver de samlede udgifter på ca. 60.000 kr./ha. I løbet af nogle år skal der investeres i følgende maskiner: sprøjtebom, tågesprøjte, grenknuser, gaffellift og evt. smal traktor.

Jordbund og klima til top
Blommer stiller ikke store krav til jorden, som dog skal være veldrænet. En jord af god bonitet er velegnet. På lettere jorde skal der være mulighed for vanding, hvilket specielt er vigtigt i de første år efter plantning.

Optimale jordbundsanalysetal for dyrkning af blommer er:

Reaktionstal (Rt)
Fosfortal (Pt)
Kaliumtal (Kt)
Magnesiumtal (Mgt)

6,0 - 7,5
3,0 - 6,0
20 - 25
8,0 - 12,0

Blommer blomstrer tidligt, og nattefrost kan være en årsag til svingende udbytter. Derfor skal man undgå lavtliggende arealer og lokaliteter, der er meget udsatte for sen nattefrost. Gode læforhold i og omkring plantagen sikrer et godt klima for bestøvning og beskytter frugt og blade mod vinden.

Plantemateriale til top
Det er vigtigt at starte med et godt og sundt plantemateriale. Plantagen etableres med 1- eller 2-års træer. Plantematerialet købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Der vælges en grundstamme, som passer til jord, planteafstand og sort.

Sorter til top
For at sprede høstperioden bør man vælge flere forskellige sorter. Blommer har en vis tilbøjelighed til at revne under modningen, når det regner, hvilket er en begrænsende faktor for et stabilt udbytte. Dette problem kan afhjælpes ved dels at vælge sorter med lille tendens til revnedannelse, dels ved at sprede sortimentet.

De mest dyrkede sorter er Opal, Ive, Victoria, Sveskeblommer og Reine Claude-sorter. I de senere år er der kommet nye sorter til: Meritare, Anita, Jubileum, Avalon, Excalibur, Valor, Reeves, Hanita ogPresident, der er en ældre storfrugtet sort, som vil kunne dyrkes på varme lokaliteter samt Presenta.

Grundstammer til top
Den dominerende grundstamme til blomme er Prunus St. Julien A (Prunus insititia), som er en god og meget frugtbar grundstamme til blommer. Vækstkraften er ca. 80 pct. af Myrobalan (Prunus ceracifera).

Prunus domestica 'Wangenheim' frøstamme er en meget frugtbar grundstamme, som bærer blommer på unge træer. Vækstkraften er ca. 70 pct. af mirabel (Prunus insititia).

Prunus ceracifera (vildstamme, mirabel) er kraftigvoksende og er lidt senere til at komme i bæring end de ovennævnte grundstammer.

Den mest lovende grundstamme til blommer er imidlertid den russiske grundstamme VVA-1 (Patron ®, Krymsk ®), men der er endnu ikke lavet tilstrækkelige forsøg med den endnu. I Holland er der plantet forsøg med VVA-1 med sorterne Avalon og Excalibur, Opal og Victoria. Der er tillige plantet forsøg med andre sorter på nævnte grundstamme i nogle frugtplantager. Indtil videre ser disse forsøg lovende ud. Udbyttet er godt, og træerne begynder at bære tidligt med en god frugtstørrelse.

Bestøvning og pollenspiring til top
Nogle blommesorter er selvbefrugtet, andre er fremmedbefrugtere. Desuden findes en gruppe sorter, der betegnes delvis selvbefrugtere. Planteforsk i Norge har arbejdet for at finde ud af, hvilke sorter der kan bestøve hinanden (tabel 1).

Tabel 1. Frugtsætning og blomstringsoverlapning for nogle blommekombinationer. Frugtsætning opgjort efter 1 år. Blomstringsperioden er opgjort i årene 1988-1995. Planteforsk, Norge.

Modersort

Pollensort

Pct.
frugtsætning

Pollen
sprednings
overlapning

Avalon

Mallard

12,8

God

Avalon

Edda

5,4

Medium

Excalibur

Victoria

11,1

God

Excalibur

Jubileum

7,4

God

Excalibur

Opal

6,1

God

Jubileum

Mallard

66,7

Medium

Jubileum

R.C. Souffriau

65,7

Medium

Jubileum

Excalibur

61,0

God

Jubileum

Victoria

47,1

God

Reeves

Victoria

37,2

Medium

Reeves

R.C. Souffriau

21,3

God

Reeves

R.C. Althans

18,2

God

Reeves

Excalibur

16,3

Medium

Reeves

Jubileum

13,5

Medium

Planteplan til top
Inden man bestiller træer, skal der laves en planteplan.

Planteafstanden skal tilgodese et stort udbytte per arealenhed hurtigt efter plantningen. Derfor bør der plantes, så arealet hurtigt bliver trædækket. Det kunne være praktisk at plante sorterne i rækkefølge efter modning af hensyn til sprøjtning og høst; men det vigtigste er at sikre gode bestøvningsmuligheder ved plantning af fremmedbestøvere. Den bedste bestøvning opnås ved at plante en bestøversort for hvert 8. - 10. træ i rækken. En anden mulighed er at plante bestøversorten i en naborække. Der plantes højst to rækker af samme sort ved siden af hinanden.

Tabel 2. Sorter nævnt efter plukketidspunkt.

Sort

Grund-
stamme

Plante-
afstand

Blomstrings-
tidspunkt, uge

Plukke-
tidspunkt, uge

Bestøver
sort

Ruth Gerstetter

St.Julien A

2 x 4,5

17 - 18

30 - 31

 

Edda

St.Julien A

1,75 x 4,5

18 -19

31 - 32

Meritare

St.Julien A

2 x 4,5

19 - 20

31 - 33

Opal

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

32 - 33

x

Hubertus

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

33 - 34

R.C. Noir

St.Julien A

2 x 4,5

17 - 18

33 - 34

Anita

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

34 - 35

Ive

St.Julien A

2 x 4,5

17 - 19

34 - 35

 

R.C. Althans

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

34 - 35

Vision

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

34 - 36

 

R.C. Oullins

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

34 - 36

 

Avalon

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

34 -36

 

Yakima

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

35 - 36

Excalibur

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

35 - 36

Victoria

St.Julien A

1,75 x 4,5

18 - 19

35 - 36

x

R.C. Kirkes

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

35 - 36

 

Jubileum

St.Julien A

1,75 x 4,5

18 - 19

35 - 36

 

Reeves

St.Julien A

2 x 4,5

19 ­ 20

36 - 37

R.C. Souffriau

St.Julien A

2 x 4,5

18 -19

36 - 37

Seneca

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

36 - 37

 

Stanley

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

36 - 37

 

Valor

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

36 - 37

 

Ital. Sveske

St.Julien A

2 x 4,5

19 - 20

37 - 38

President

St.Julien A

2 x 4,5

18 - 19

38 - 39

Presenta St.Julien A 2 x 4,5 18 - 19 39 - 40

Gødskning og kalkning til top
Forud for plantning tages jordprøver til bestemmelse af gødningsbehovet. Under væksten udtages bladprøver til bestemmelse af planternes forsyning med næring. Bladprøver udtages i juli-august og sendes til et laboratorium til analyse. Kommentarerne til analysen fås hos en frugtavlskonsulent. Foruden bladanalyser bør der med jævne mellemrum tages jordbundsanalyser for at få et indtryk af jordens indhold af de forskellige næringsstoffer.

Gødningen kan med fordel placeres under træerne, hvilket kan gøres med en Viconpendulspreder, hvorpå der er monteret et sprederør.

Som udgangspunkt tilføres 10 kg P og 150 kg K pr. ha.
Kvælstofnormen er 150 kg pr. ha. Hvis der er græs, som fjernes, må der tilføres 200 kg N pr. ha.

Jordtilberedning og plantning til top
Plantning af træerne sker bedst i efteråret efter første november, og så længe jorden er frostfri. Der kan også plantes om foråret, men det stiller større krav til vanding. Plantehullerne kan laves med plantebor, pløjes eller graves med hånden. Træerne plantes i samme dybde, som de stod i planteskolen. Rækkerne plantes helst nord - syd. Den traditionelle blommeplantage er en spindelplantage med en planteafstand på 2 x 4,5 eller 1,75 x 4,5 meter, afhængig af sorten. Sorterne Victoria, Jubileum, Edda og Mallard kan med fordel plantes på den tætteste afstand.

Indtil plantning slås træerne i jorden, eller de dækkes af våde sække og overdækkes med plastik for at undgå udtørring.

Det kan være nødvendigt at indhegne plantagen for at beskytte de nye, unge træer mod harer og rådyr. Harerne gnaver bark af stammerne i vinterhalvåret, og rådyrene ødelægger træerne ved fejning af stammen. Rådyrene kan også æde de nederste blade fra nedhængende grene.

Vanding til top
Det er vigtigt at vande i planteåret med henblik på at få en god tilvækst. I etablerede plantninger er det sjældent nødvendigt at vande. Det mest anvendte vandingssystem er drypvanding, som giver mulighed for at vande i rækkerne. Samtidig med vandingen kan der tilsættes en opløsning af næringsstoffer, der opfylder træernes næringsbehov. Til vurdering af vandingsbehovet kan der anvendes Watermarks (elektroniske tensiometre) eller tensiometre, som måler jordens indhold af plantetilgængeligt vand.

Ukrudt til top
Ukrudt i rækken skal bekæmpes, dels for at ukrudt ikke skal konkurrere med træerne, dels for at mindske risikoen for sen nattefrost om foråret under blomstringen. Bekæmpelse kan foregå med følgende midler: Glyphosat (Roundup m.fl.) og Basta. Sidstnævnte er udgået, men rester må anvendes. Til sprøjtning anvendes en almindelig marksprøjte med en speciel sprøjtebom. 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'.

Ukrudt i rækken kan også bekæmpes mekanisk. Der findes flere modeller af sideforskudte fræsere og ukrudtshøvle, som behandler jorden øverligt i rækken. Redskaberne viger bort fra træ­stammerne, og de fleste af redskaberne kan fjerne ukrudt helt tæt på stammerne. Renholdelse af trærækken kan foregå samtidigt med, at græsset imellem rækkerne klippes ved frontmontering af fræser og bagmontering af slåmaskinen. Der skal renses hyppigt i forår og forsommer og igen efter plukning og bladfald.

Mekanisk renholdelse i rækkerne praktiseres stort set udelukkende i den økologiske produktion, da tidsforbruget og omkostningerne er så store, at det ikke er et realistisk alternativ i den konventionelle produktion.

Tabel 3. Ukrudtsmidler godkendt i blomme.

Handelsnavn

Ukrudt

Type
Virkemåde

Behandlingsfrist

Basta

Frøukrudt og udløbere

Kontakt

Indtil blomstring og efter høst.
Udgået - rester må anvendes.

Fusilade Max

Kvik og andre græsser

Systemisk

2 måneder.

MCPA

Rodskud og bredbladet ukrudt i køregange.

Systemisk

En gang om året. Ikke efter 1. august.

Roundup Bio m.fl.

Ukrudt

Systemisk

Efter frugthøst og indtil 1 måned før høst. Bør ikke anvendes efter sankthans.

TopGun

Frøukrudt, nyfremspiret

Kontakt

Ingen.

Sygdomme til top
Mange sygdomme kan optræde i blommer. Der vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Blandt de vigtigste sygdomme kan nævnes Plum Pox Virus samt grå og gul monilia.

Virussygdomme til top
Plum Pox Virus:
PPV, også kendt som Sharka, findes på frugter og blade af ferskner, abrikos, blomme og mandel. Sygdommen kan tillige findes i flere ukrudtsarter. Sharka er udbredt i alle blommeproducerende områder. Sygdommen spredes med bladlus. Symptomer på angreb er svære at se, idet de fleste blade kun viser få symptomer med en smule mosaik og med diffuse pletter på frugterne. Nogle smittede træer er symptomløse. Sygdommen kan identificeres gennem en ELISA-test samt serologiske og molekylære metoder. Sharka søges udryddet via forædling af resistente sorter.

Svampesygdomme til top
Forebyggelse
Sygdomme bør så vidt muligt forebygges. Den vigtigste forebyggende foranstaltning mod sygdomme er et sortsvalg, der sigter mod sunde sorter. Derudover bør der holdes en god hygiejne i plantagen.

Bekæmpelse
For at reducere udbyttenedgangen i blommer og for at bevare sundheden i træerne skal træerne beskyttes med svampemidler.

Monilia er den mest ødelæggende svampesygdom i blomme, og der er behov for at sprøjte mod grå monilia og gul monilia nogle gange mellem blomstring og høst. Ved at bekæmpe disse sygdomme beskytter man samtidig træerne mod andre svampesygdomme.

Tabel 4. Svampemidler godkendt til blomme.

Handelsnavn

Svampesygdom

Type/Virkemåde

Behandlingsfrist

Delan WG

Bladpletsyge, tørresyge, skurv

Kontakt med helbredende og forebyggende virkning.

Må tidligst anvendes ved blomstring. Ikke senere end 21 dage før høst.

Dithane NT
ND Mastana SC
Tridex DG

Kirsebærbladplet og kirsebærskurv

Kontakt med forebyggende virkning.

4 uger

Signum WG

Grå- og gul monilia, tørresyge

Systemisk. Bør anvendes forebyggende

3 dage

Skadedyr til top
For at bevare produktionspotentialet i træerne og forhindre udbyttenedgang kan det være nødvendigt at regulere skadedyrene. De vigtigste skadedyr er frugttræspindemider, bladlus, målere, viklere, frugttræbladhveps og blommepunggalmider.

Forebyggelse
Antallet af skadedyr, især larver, kan mindskes ved opsætning af fuglekasser til blåmejser og musvitter.

Høje siddepinde til rovfugle vil øge jagten på mus og mosegrise, som gør stor skade på blommetræer om vinteren.

Nytteinsekter er vigtige i kampen mod skadedyr. Bestanden af guldøjer, snyltehvepse og svirrefluer kan fremmes ved at sørge for blomstrende vegetation i plantagen, f.eks. ved at undlade at sprøjte tokimbladede planter væk i græsbanerne og eller ved at så bælter med blomstrende urter. Undgå kraftig jordbehandling i foråret, da det giver færre ørentvister, som fortærer bladlus, æg og unge larver m.fl.

Bekæmpelse
Optimal regulering af skadedyrene kræver en rettidig bekæmpelse. Til det formål er det nødvendigt at opsætte varslingsværktøjer i plantagen.

Der opsættes hvide limplader i plantagen for at registrere flyvningstidspunktet for blommebladhveps. Der opsættes ligeledes blommeviklerfælder i plantagerne for at registrere flyvningen af blommeviklere. Disse fælder optælles hver uge og danner beslutningsgrundlag for en eventuel bekæmpelse.

Varslingsfælderne kan købes ved Frugt og Grønt Rådgivningen.

Ved kemisk bekæmpelse af skadedyr bør der altid vælges de midler og den dosering, der er mest skånsom mod nyttedyrene.

Tabel 5. Insektmidler godkendt til blomme.

Handelsnavn

Skadedyr

Type
Virkemåde

Behandlings-
frist

Cyperb
IT-Cypermethrin

Frostmålere, knop- og blommeviklere, blommebladhveps, bladlus

Kontakt, repellerende

14 dage

Fastac 50

Frostmålere, viklere og bladlus

Kontakt, repellerende

14 dage

Maladan 44 EW

Frostmålere, viklere og bladlus

Kontakt.

1 uge

Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler.

I www.middeldatabasen.dk er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter.

Frugtudtynding til top
Udtynding er nødvendig for at opnå en tilfredsstillende frugtstørrelse og kvalitet. Der kan sprøjtetyndes med en opløsning af svovlkalk i vand, når 80 ­­- 90 pct. af blomsterne er åbne. Der kan evt. sprøjtes to gange. Derudover kan der håndudtyndes efter behov.

Sprøjteteknik til top
Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Tågesprøjten bør kontrolleres jævnligt. Spredebilledet kan kontrolleres ved at sætte vandfølsomt papir op i træerne.

Det er væsentligt for effekten, at midlerne afsættes jævnt fordelt på bladene og grenene.

Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Vedrørende nedsat dosering for de enkelte midler kan man rådføre sig med en frugtavlskonsulent. Læs mere om sprøjteteknik.

Beskæring til top
Beskæring er en nødvendighed for at få frugter af en tilfredsstillende størrelse og kvalitet. Hvor meget, der skal beskæres, afhænger af sort, grundstamme, jordbund og planteafstand. I plantagen består beskæringen i de første år kun af en formning af træerne. Beskæringsstrategi er altid et emne, der kan diskuteres, derfor er det en god ide at deltage i beskæringsdemonstrationer i løbet af vinteren.

Høst til top
Blommer plukkes med håndkraft. For at opnå en god kvalitet skal frugterne plukkes, når de er helt modne, men stadigvæk så hårde, at de er transportfaste. Man plukker blommer ad 2-3 gange for at opnå ensartede frugter. Plukningen foregår i specielle plukkeposer, og man frasorterer dårlige, revnede frugter under plukningen. Kasserne med blommer skal hurtigt bringes på lager helst med kølemuligheder. Prisen kan variere meget i hele sæsonen. Det er derfor vigtigt med et kølerum for at kunne "gemme" blommerne nogle dage, indtil prisen er gunstig. Blommerne sendes oftest direkte fra plantagen til forretningerne i salgsemballagen. Udbytte per hektar varierer meget, dels er der store sortsmæssige forskelle, dels er der store forskelle mellem udbytterne, de enkelte år.

Afsætning til top
Inden anlægning af plantage er det vigtigt at overveje og undersøge afsætningsmulighederne, idet det kan have stor betydning for sortsvalg, plantageform, m.m. Der findes flere afsætningsorganisationer; selvpluk er også en mulighed, ligesom salg direkte fra "stalddøren" benyttes af nogle avlere.

Yderligere information til top
Yderligere information kan fås ved Frugt og Grønt Rådgivningens konsulenter se www.fgr.dk.

 

Sidst bekræftet: 24-11-2008 Oprettet: 05-12-2007 Revideret: 24-11-2008

Forfatter

Planter & Miljø
Fagredaktør

Stig Feodor Nielsen

Administration


Af samme forfatter

Tocalis og Evolya er godkendt til mindre anvendelse i sukkermajs
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Tocalis og Evolya til mindre anvendelse mod ukrudt i sukkermajs...
16.10.19
Ophør af anvendelse af Amistar i agurker og tomater
Amistar fik fornyet godkendelsen d. 22.02.2018, derfor er godkendelsen til mindre anvendelse mod svampesygdomme i agurker o...
16.10.19
Callisto er godkendt til mindre anvendelse i sukkermajs
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Callisto til mindre anvendelse mod ukrudt i sukkermajs.
15.10.19
Serenade ASO godkendt til mindre anvendelse i hovedkål efter høst
Efter anmodning fra HortiAdvice har Miljøstyrelsen godkendt Serenade ASO til mindre anvendelse mod gråskimmel i hovedkål ti...
07.10.19
Godkendelsen af mindre anvendelse for Confidor WG 70 og Warrent 70 WG er tilbagekaldt
Miljøstyrelsen har med virkning fra den 1. oktober 2019 tilbagekaldt godkendelsen for mindre anvendelse af Confidor WG 70 (...
03.10.19