Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 25-02-2016

Info-planter 

Oprettet: 26-09-2008
Revideret: 13-10-2009

Sortsliste blommer

Herkomst, Afstamning m.v.


Rækkefølge efter høsttidspunkt

Meritare


Herkomst:

Balsgård, Sverige.

Foto: Planteforsk, Norge
Afstamning: Krydsning mellem Opal x Ontario.
Vækst: Vokser middelstærkt med en opret åben vækst.
Blomstring: Blomstrer tidligt og er ikke selvbestøvende, kræver fremmedbestøvning. Opal og Ive er gode bestøversorter.
Høsttidspunkt: Modner 8-10 dage før Opal.
Udbytte: Middel til højt udbytte, med meget store blommer, der kan veje op til 100 g.
Frugt: Rød-violet, som Opal og Jubileum. Frugtkødet er gult.
Smag: Blommerne er faste, søde og velsmagende. Frugten løsner let fra stenen.
Vurdering: Egner sig til frisk konsum og marmelade.
Træet er sundt, men bæringen sætter ikke ind før træerne er 4-5 år gamle. Derefter kommer de i stabil bæring og er højtydende. Revner, hvis det regner under modningen.
   

Emma Leppermann


Herkomst:
Sorten er tiltrukket af kunst- og handelsgartner W. Leppermann i Fördestedt, Tyskland omkring 1890. Formentlig opkaldt efter tiltrækkerens hustru. Kendt i Danmark fra omkring 1920. Der findes ingen oplysninger om modersorten, men det kunne efter frugtens udseende at dømme være "Ferskenblomme".  
 

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen

Afstamning: -
Vækst: Unge træer har en stiv, opret vækst, mens ældre træer har stor, bredt overhængende krone, der er kompakt og mange grenet. Bladene er lysegrønne på oversiden mens undersiden er lidt lysere med fremtrædende ribber.
Blomstring: Blomsterne er normalt udviklede, og befrugtning volder ingen vanskeligheder; er måske selvfertil.
Høsttidspunkt: Plukkes i august over flere gange.
Udbytte: Middel udbytte
Frugt: Frugten er stor til middelstor; rund til oval, jævn og regelmæssig. Dækfarven, som er udbredt over det meste af frugten, er rødlig og giver sammen med grundfarven huden et orangefarvet skær. Den vejer omkring 60 gram.
Smag: Huden er sej og syrlig. Frugtkødet er saftigt og skinnende, det er blødt og har en sødlig smag uden aroma.
Vurdering: God sommerblomme, men kort hyldeliv.

Opal

Herkomst: Fremavlet i Alnarp i 1926.
Afstamning: Krydsning mellem Reine Claude d'Oullins x Early Favorite.
Vækst: Middelstærk med en hængende krone.
Blomstring: Blomstrer tidligt. Er selvbestøvende samt en god pollenspreder. Er relativt modstandsdygtig overfor sen frost.
Høsttidspunkt: Første halvdel af august.
Udbytte: Kommer tidligt i bæring og er meget yderig. De runde, rødlige frugter har en vægt på 35-40 gram og en gennemsnitsdiameter på 40 mm. Udtynding er nødvendig for at opnå en god frugtkvalitet.
Frugt: God kvalitet i Norden.
Smag: Ved normalt udbytte smager blommerne svagt syrlige og aromatiske. Gennemsnits brix 14,7 pct. Frugten løsner let fra stenen.
Vurdering: Egner sig til frisk konsum og marmelade.
Er modstandsdygtig over for Sharka

Anita

Herkomst: Krydsning fra Balsgård, Sverige.
Afstamning: Laxtons Early x Ruth Gerstetter.
Vækst: Træet vokser middelstærkt med en opret, åben vækst og åben krone. Kræver kun lidt beskæring.
Blomstring:

blomstrer rigt og samtidig med Victoria. Blomsterknopperne sidder på mellemlange frugtsporer og er jævnt fordelt over hele grenværket. Sorten kræver fremmedbestøvning.

Høsttidspunkt:

Sorten modner midt i august, senere end Opal.

Udbytte: Middel til højt udbytte, med blommer der vejer ca. 65 gram.
Frugt: Frugten er rund-oval, violet på gulgrøn bund.
Smag: Frugtkødet er gulhvidt, fast og syrligt. God kvalitet, blommerne er faste og velsmagende. Frugten løsner let fra stenen.
Vurdering:

Anita egner sig til frisk konsum og marmelade.
Frugten har en høj kvalitet. Den tidlige modning gør sorten interessant.

Topfive NY


Herkomst:

Sorten er en krydsning fra Geisenheim, Tyskland.

Afstamning:

Cacaks beste x Bühler Typ Weisenheim.

Vækst:

Træet vokser svagt til middelstærkt. Spindelform giver god forgrening.

Blomstring:

Middeltidlig, selvbefrugter.

Høsttidspunkt:

Middeltidlig, sidst i august.

Udbytte:

Middel udbytte.

Frugt:

Frugten er oval-aflang, middelstor 30-40 gram. Mørkeblå og med stærk duft.

Smag:

God kvalitet, frugtkødet er gult, fast og velsmagende. Frugten løsner let fra stenen.

Vurdering:

Topfive egner sig til frisk konsum og til forarbejdning.
Frugten har en høj kvalitet og en usædvanlig flot blå farve.

Hanita


Herkomst:

Universitetet i Hohenheim. I handlen i 1992.

Afstamning: Krydsning mellem President x Auerbacher fra 1980.
Vækst: Vokser i begyndelsen stærkt, men med tiltagende udbytte bliver væksten mere moderat.
Blomstring: Den selvbefrugtende sort blomstrer middeltidligt og er en pollenspreder af middel kvalitet.
Høsttidspunkt: Fra sidst i august til midt i september. Bør plukkes ad flere gange.
Udbytte: Højt og tidligt udbytte, som er regelmæssigt.
Frugt: De lang-ovale blommer har en frugtvægt på 33-42 g og en gennemsnitsdiameter på 34-38 mm. Frugterne er mørkeblå med en let violet skyggeside.
Smag: Er saftig. Har middel fasthed og løsner godt fra stenen. Gennemsnits brix 17,9 pct.
Vurdering: Egner sig godt til konsum, men også til saft og marmelade. Egner sig godt til dyrkning på lidt kølige lokaliteter.

Reine

Claude d'Oullins


Herkomst:

Fra en samling i Frankrig fra det nittende århundrede. Er udbredt i hele Europa.

Vækst: Stærkt voksende med en stor kuglerund krone.
Blomstring: Middeltidlig blomstring og er selvbefrugtende. Er en god pollenspreder. Kommer tidligt i bæring med høje, men ikke regelmæssige udbytter.
Høsttidspunkt: Ca. 1. september med store søde blommer. Er ikke transportfast og har ringe holdbarhed.
Udbytte: Stort udbytte.
Frugt: Runde og grøngule. Frugtvægten er 40-55 g og gennemsnitsdiameteren er på 43-46 mm.
Smag: Ved for højt udbytte smager frugten ikke ret godt. Frugten løsner ikke altid fra stenen. Gennemsnits brix 17,5 pct.
Vurdering: Er modtagelig for monilia. Egner sig til frisk konsum og til marmelade.

Ive


Herkomst:

Balsgaard i Sverige fra 1977.
Afstamning: Frøplante af Reine Claude Althans.
Vækst: Let hængende grene med moderat vækst.
Blomstring: Antages at være selvsteril.
Høsttidspunkt: Modner ca.1. september.
Udbytte: Middel udbytte.
Frugt: Svagt oval, ret ensartet, blårød, ret saftig og sød.
Smag: Kvaliteten er god. Frugtkødet løsner ikke altid.

Avalon


Herkomst:

Long Ashton, England.
Afstamning: Afkom efter Reeves.
Vækst: Stærkt voksende.
Blomstring: Samtidig med Victoria.
Høsttidspunkt: Modner ca. 5 dage før Victoria.
Udbytte: Er ikke selvfertil, men giver alligevel et stort udbytte.
Frugt: Rødviolette. Rundovale og ganske store frugter (70 pct. er over 40 mm i diameter).
Smag: Frugtkødet er forholdsvis fast. Slipper næsten stenen. Gennemsnits brix 22 pct.
Vurdering:
Revner i regnvejr.

Excalibur


Herkomst:

Long Ashton, England.
Afstamning: Afkom efter Cox Emperor.
Vækst: Meget stærkt voksende.
Blomstring: Blomstring lidt tidligere end Victoria.
Høsttidspunkt: Samtidig med Victoria
Udbytte: Er ikke selvfertil, udbyttet er svingende.
Frugt: Rødviolette. Ovale, store frugter (95 pct. er over 40 mm i diameter).
Smag: Fast og saftig, men lidt grov i frugtkødet. Slipper let stenen Gennemsnits brix 17 pct.
Vurdering: Har større revnedannelse end Victoria.

Victoria



Herkomst:


England fra 1840.

Vækst: Ret svag med hængende grene.
Blomstring: Blomstring og befrugtning er middeltidlig. Er selvbefrugter. Kommer tidligt i bæring og er meget frugtbar.
Høsttidspunkt: Første halvdel af september.
Udbytte: Stort udbytte.
Frugt: Rødorange, oval. Blommerne kan blive store, hvis de udtyndes.
Smag: Kvaliteten er middelgod hos veludviklede frugter.
Vurdering: Skal frugtudtyndes hvert år for at opnå en god kvalitet.

Jubileum


Herkomst:

Balsgård i Sverige
Afstamning: Krydsning mellem Giant og Yakima fra 1984.
Vækst: Let hængende, bredkronet træ.
Blomstring: Middeltidlig blomstring.
Høsttidspunkt: Få dage efter Victoria, først i september.
Udbytte: Produktiv med store blommer. Kommer tidligt i bæring.
Frugt: Mørkviolette til let rødlige. Ovale med let duft. Vejer 65-85 gram med en gennemsnitsdiameter på 45-50 mm.
Smag: Gennemsnits brix 16 pct. Stenløsningen er god.
Vurdering: I de første 6 år har der ikke været behov for udtynding. Er modtagelig for frugtråd (gul og grå monilia).

Reeves


Herkomst:

Canadisk sort.
Afstamning: Fremkommet efter åben bestøvning af Peach, som er en gammel fransk sort.
Vækst: Middel vækstkraft. Danner et bredt træ, der kan minde om Opal.
Blomstring: Blomstrer sent, og det er vigtigt med god bestøvning (Jubileum, Victoria og Reine Claude Althanns).
Høsttidspunkt: Første halvdel af september.
Udbytte: Med god bestøvning giver Reeves et godt udbytte med store runde blommer med rød dækfarve.
Frugt: Minder om små nektariner. Er faste og tåler stød o. lign. under markedsføring.
Smag: Lavt indhold af både sukker og syrer, og er milde i smagen. Gennemsnits brix 13 pct.
Vurdering: Ulemper ved sorten er en middel smagskvalitet, og at den let falder ned. Skal høstes ad mange gange.

Valor


Herkomst:

Ontario i Canada
Afstamning: Krydsning af Imperial Epineuse x Grand Duke.
Vækst: Vokser middel stærkt og er relativt kompakt.
Blomstring: Selvsteril sort som blomstrer middeltidligt. Bestøvere: Hanita, Stanley og Elena.
Høsttidspunkt: Skal høstes mens de er hårde, og det er nødvendigt at plukke den ad flere gange.
Udbytte: Får et tidligt udbytte, som er højt og regelmæssigt.
Frugt: De mørkeblå blommer er på skyggesiden let violette. Dufter stærkt. Ovale og har en frugtvægt på ca. 60 g og en gennemsnitsdiameter på 45 mm
Smag: Det gule frugtkød løsner godt fra stenen og smager fremragende. Smagen kommer fra et højt sukker/syreindhold. Gennemsnits brix 25 pct.
Vurdering: Egner sig til frisk konsum.

Haganta

NY


Herkomst:

Hohenheim, Tyskland

Afstamning: Haganta er en krydsning af Cacakas Beste x Valor.
Vækst: Middel til stærkt og med oprette grene.
Blomstring: Meget tidlig til tidligt, selvbefrugter.
Høsttidspunkt: Midt i september.
Udbytte: Sorten har middel til højt udbytte og regelmæssig bæring.
Frugt: Frugterne er store, 50-70 gram. De er lang-ovale og med stærk duft.
Smag: Frugtkødet er gult med en god smag, der er krydret og aromatisk.
Vurdering: Stor blomme der egner sig til frisk konsum. Den kan danne hulrum ved stenen.

Tophit

NY


Herkomst:
Geisenheim, Tyskland  
TophitFoto: Kirsten Stentebjerg-Olesen
Afstamning: Tophit er en krydsning af Cacakas Beste x President
Vækst: Middel til stærkt og med højt udbytte fra begyndelsen. Hængende grene.
Blomstring: Tidligt, selvbefrugter.
Høsttidspunkt: Midt i september.
Udbytte: Sorten har meget højt udbytte og kan være uregelmæssig bærende.
Frugt: Frugterne er store 50-70 gram. De er lang-ovale og blå, ved højt udbytte lidt rødlig.
Smag: Frugtkødet er gult med en god smag, der er krydret og aromatisk.
Vurdering: Stor blomme der egner sig til frisk konsum. Den kan danne hulrum ved stenen.

Italiensk sveskeblomme


Herkomst:

Italien fra ca. 1823.
Vækst: Svag til middelkraftig. Træet er bredkronet med overhængende vækst.
Blomstring: Falder sent. Sorten er delvis selvbefrugter.
Høsttidspunkt: Sidst i september.
Udbytte: Er sen til at komme i bæring. Udbyttet kan være stort på gamle træer, men svingende.
Frugt: Blå, ovale og noget tilspidset i begge ender. Er middelstore, vægten er på 25-30 g
Smag: Meget faste svesker med kraftig smag. Er god til frisk konsum og til syltning.
Vurdering: En sveskeblomme af meget høj kvalitet.

President


Herkomst:

Har været stærkt udbredt i Sydtyskland fra midten af 1970erne.
Afstamning: Krydsning af Rivers i Sawbridgeworth med ukendt sort i 1901.
Vækst: Vokser meget stærkt. Veddet er skørt, hvilket indebærer, at grenene let knækker af.
Blomstring: Den selvsterile sort blomstrer middeltidligt. Bestøvere: Stanley og Valor.
Høsttidspunkt: Fra sidst i september til først i oktober.
Udbytte: Bærer tidligt med et højt og regelmæssigt udbytte. Ved høje udbytter bør sorten udtyndes.
Frugt: Mørkviolette til let rødlige. Ovale med let duft. Vejer 65-85 g med en gennemsnits- diameter på 45- 50 mm. Enkelte frugter kan veje 100 g
Smag: Skal høstes, mens de er hårde. Efter nogle dage bliver de bløde og får en sød, syrlig smag. Gennemsnits brix 17 pct.
Vurdering: I fugtige år er frugterne modtagelige for monilia. Anbefales til varme lokaliteter for at modne tilfredsstillende. Dyrkes til frisk konsum, men egner sig også til saft og marmelade.

Presenta


Herkomst:

Tyskland.
Afstamning: Ortenauer x President.
Vækst: Træet vokser middelstærkt, god forgrening til spindeltræ.
Blomstring: Den selvsterile sort blomstrer middeltidligt.
Høsttidspunkt: Først i oktober.
Udbytte: Sorten bærer tidligt med et højt og regelmæssigt udbytte.
Frugt: Frugten er middelstor og blå, ikke altid god stenløsning.
Smag: Meget behagelig sød og afrundet smag. Frugterne skal høstes, mens de er hårde.
Vurdering: Fordelen ved sorten er den sene modning, og at fastheden bevares. Blommen har et højt sukkerindhold, der giver en god smag.

 

Sidst bekræftet: 12-02-2014 Oprettet: 26-09-2008 Revideret: 13-10-2009

Forfatter

Planter & Miljø
Fagredaktør

Stig Feodor Nielsen

Administration