Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Noter 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 12-01-2011

Anagallis monelli

 

Botanik

Familie: Primulaceae

Hjemsted: Vestlige Middelhavsområde.

Sorter

'Gentian Blue', frøformeres

'Skylover', stiklingeformeres

Sorterne er meget ens og sandsynligvis identiske.

Potning, Pladsforbrug

Der pottes 3-5 småplanter eller 1-2 stiklinger i 10-11 cm potte, eller 5-9 planter i en 13-25 cm ampel.

Der pottes i en letgødet sphagnumblanding med pH 5,5-6,5.

Planterne stilles med relativ god afstand, da grenene let vokser ind i hinanden, og grenene brækker let, når planterne skal skilles.

Dyrkning i render er bedst.

Klima

Temperatur:

Formering sker ved 18°C, senere sænkes temperaturen til 12-16°C, tåler ned til 8°C. Store planter, som er stukket om efteråret, kan med fordel overvintre ved 8-12°C. Fra marts hæves temperaturen til 12-16°C.

Luft ved 16° C.

Skygge:

Planten er lyskrævende, så skygge kan kun komme på tale for at undgå høje temperaturer.

Vand,  gødning, CO2

Planterne holdes jævnt fugtige, men stående vand må undgås. Gødningssammensætningen kendes ikke.

Lys

Reagerer positivt på vækstlys, men om der er en langdagsreaktion vides ikke.

Vækstregulering

Knibning:

2-6 uger efter oppotning knibes for at få en fyldig plante.

Retardering:

1-2 sprøjtninger med 3 promille Alar 85 (300 g i 100 l vand), første gang ca. 1 uge efter knibning.

Der er også gode erfaringer med 3 promille Bonzi.

Skadegørere

Gråskimmel, Bladlus.

Litteratur

Ann. 1995: Anagallis monelli (Gauchheit)

DeGa (35): 2043.

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 27-01-2005 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 12-01-2011

Forfatter

GartneriRådgivningen
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter