Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 20-10-2010

Abutilon Mill

 

Abutilon Mill

Malvaceae

Dansk: Klokketræ (A. hybrida), Japanlygte (A. megapotamicum)

Synonymer:

Abutilon er hovedsagelig hjemmehørende i tropiske eller subtropiske egne af Sydamerika. Det er buske eller halvbuske, med spredte, tynde, hjerteformede eller lappede, grønne eller stabilt virøst eller kimærisk brogede blade. Blomsten, der er anseelig, femtallig med frie, farvede kronblade og dominerende støvblade, sidder på lange, tynde stilke fra bladhjørnerne. Blomsterne er hængende, ligesom sideskud er mer eller mindre hængende på grund af bløde partier lige over ledene.

A. hybridum er artskrydsninger mellem A. darwinii, A. striatum og A. pictum. Den er op til 1½ m høj med opret, buskformet vækst og svagt hængende sidegrene. Bladene er hjerteformede eller lappede og tandede, grønne eller kimærisk hvidbrogede og gulbrogede infektiøse typer findes. Mange varianter, sorter, med variation i vækst, blad- og blomsterfarve. Blomsten hvid, gul, rød eller nuancer deraf. Som mindre til middelstor opret, hængende eller opstammet blomstrende potteplante i forår - sommer.

A. megapotamicum er en op til 1½ m høj busk fra Brasilien med talrige tynde, overhængende grene. Bladene ovale, tilspidsede og hjerteformede ved grunden. Blomsten hængende på tynde stilke fra bladhjørnerne og kronblade gule, mens bægeret er rødfarvet. Som middelstor opbundet (bøjlet), eventuelt opstammet podet blomstrende potteplante.


KULTUR

Formering generativ eller vegetativt ved top- eller ledstiklinger. Brogede kun vegetativ. Roddannelse på 2-3 uger ved 20-22°C ved 10-20 klux uden direkte sol, 14-16 timers daglængde og 95-100 % RH. Generativ: Spiring på 2-3 uger på 20-21°C ved udsæd december - april. Formeringsmediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180 - 220, omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 20-40 klux, 14-16 timers daglængde, 19 - 20°C, RH 75 - 85%, god luftcirkulation og hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:110:Mg 160:20:150:30. Ammoniumkoncentration 10 - 20%. Voksemediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 120 og eventuelt lertilsætning.

Vækstregulering ved knibning og kemisk/klimatisk til kompakte planter.

Blomsterdannelsen dagneutral, ved høj lysintensitet og lang dag. Blomsterdannelsen fortløbende. Udviklingstid ca. 6 uger.

Skadevoldere: Verticillium, gråskimmel, fusarium, pythium, spindemider, mellus, bladlus. Brune partier i hvidbrogede blade skyldes lysmangel (vinterpletter).


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 20-10-2010

Forfatter

GartneriRådgivningen
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter