Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 19-10-2011

Acokanthera G

 

Acokanthera G.Don

Apocynaceae

Dansk:

Synonymer: Carissa

Slægten omfatter 4 arter i det tropiske og sydlige Afrika. Det er stedsegrønne små træer eller buske med modsatte tykke læderagtige blade. Rigtblomstrende hvid eller rosa. Blomsten 5-tallig flad med langt kronrør tætsiddende i akselsiddende klaseformede dobbeltkvaste. Frugten er et kugleformet bær med 1 - 2 frø. Slægten henføres undertiden til slægten Carissa.

A. oblongifolia (Carissa spectabilis) fra Sydvestafrika er en giftplante med modsatte 7 - 14 cm lange, 3-5 cm brede elliptiske blade på kort tyk bladstilk. Blomsterne i tætte akselsiddende forgrenede kugleformede stande. Blomsten renhvid, duftende. Naturlig blomstring februar - april.

A. oppositifolia (Carissa acokanthera) (A.venenata) fra det østlige og sydlige Afrika er en giftig op til 4 meter høj stedsegrøn busk med runde grønne grene. Bladene stilkede, læderagtige, glinsende 10 cm lange, 5 cm brede elliptiske og helrandede. Blomsterstanden kortstilket og akselsiddende. Rigtblomstrende med hvide/rosa duftende blomster i februar - april.


KULTUR

Formering generativ eller vegetativ ved ledstiklinger. Generativ: spiring på 2 - 4 uger ved 25 -27°C. Vegetativ: Roddannelse på 2 - 4 uger ved 23 - 25°C. og RH 100% faldende til 80 - 85% og middel luftcirkulation. Lysintensitet 30 - 40 klux uden direkte sol. Formeringsmediets pH 5,3 - 5,5, calciumniveau 200 - 220 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 30 - 50 klux, fuld sol, daglængde 14-16 timer og 20 - 22°C. med lidt højere nat- end dagtemperatur. RH 70 - 80% og god luftcirkulation (0,5 - 0,7 m/sek.) Jævnlig vanding. N:P:K:Ca:Mg og ernæringsniveau 175:20:140:75:20 Ammoniumkoncentration 10 - 25%. Voksemediets pH 5,5 - 5,8 og calciumniveau 200 - 220. Lertilsætning. Omsætningsgrad ikke over 120.

Vækstregulering kemisk eller klimatisk.

Blomsterdannelse ved 14-18 timers dag, høj lysintensitet, stabilt klima (konstant RH)

Skadevoldere: Væksthusspindemider.


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 19-10-2011

Forfatter

GartneriRådgivningen
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter