Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 27-10-2015

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Aglaonema Schott

Aglaonema Schott

Araceae

Dansk: Sømandstrøst

Synonymer:

Slægten omfatter ca. 40 arter i Ostindien og Malaysien. Det er planter med oprette stammer, ret lange bladstilke og ægformede til lancetformede bladplader med tydelige ribber. Blomsterstilken kort, busket, spatier lige, sammenrullet lancetformet. Kolben lige så lang som spatiet og 1 - 2 frøet frøknuder. Planter til lave lysniveauer.

A. commutatum (A. marantifolium, A. elegans, A. robustum, A. treubii) fra Filippinerne er en stedsegrøn halvbusk har en op til 50 cm opret, forgrenet, i toppen tætbladet stamme. Bladstilken 6-10 cm. Bladet urteagtigt tykt, grønt, mellem nerverne askegråt plettet, langagtigt, tilspidset, 10-19 cm langt og 4-6 cm bredt. Mange typer og sorter med variation i vækst og bladtegning. Som grøn/broget middelstor potteplante.

A. costatum fra Malaysien er en lav halvbusk med kort, busket stamme. Bladstilk 5-15 cm. Bladet smaragdgrønt, vekslende hvidplettet og hvidtegnet, ovalt - ægformet, 12 - 22 cm langt og 7 - 11 cm bredt, hvide midternerver, spredte hvide pletter. Som grøn/broget middelstor potteplante.

A. crispum (A. roebelinii, A. pseudobracteosum) fra Java er en op til 1 m høj og lige så bred halvbusk. De enkelte stammer tæt besat med bredt ægrunde, læderagtige, 20-30 cm lange, mørkegrønne blade med sølvgrå tegning på hele oversiden. Bladstilken 9-18 cm. Blomsterskaftet stort med talrige ildrøde, bønnestore bær. Som middelstor grøn/broget potteplante.

A. modestum (A. simplex) fra Sydøstkina er en busk med 40-50 cm lang, 12 cm tyk og i toppen svagt forgrenet stamme med 1 - 2 cm internodier. Bladstilk 20 cm, bladet ovalt, 10 cm bredt, 20 cm langt, tilspidset, helt mørkegrønt blade. Tåler meget lave lysniveauer. Som grøn/broget middelstor potteplante.

A. nitidum (A. obongifolium) fra Sumatra og Sri Lanka er en stammedannende, 1 m høj halvbusk med meget korte internodier. 30 cm lange, 8-10 cm brede, helt grønne eller grønne blade med sølvhvide tegninger, der parvis følger midternerven. Flere typer og sorter med variation i bladtegning. Som grøn/broget middelstor potteplante.

A. pictum (A. versicolor) fra Sumatra er en rigt forgrenet halvbusk med fladtliggende buskdannende stamme. Bladstilk 3-5 cm, bladet sart, elliptisk, tilspidset, 10-20 cm langt, 4-5 cm bredt, mørkegrønt, med lyse grågrønne, uregelmæssige pletter. Flere typer og sorter med variation i bladfarve. Som grøn/broget middelstor potteplante.


KULTUR

Formering vegetativ ved top-, ledstiklinger (langsomme), deling eller cellekultur. Opbevaring af stiklinger ved 16 - 20°C. Topstiklinger med 5 - 6 blade. Roddannelse på 4 - 8 uger ved 25-27°C. og 95 - 100% RH. Roder uensartet. Lysintensitet 5 - 20 klux, daglængde 14 - 18 timer og uden direkte sol. Formeringsmediets pH 5,5 - 5,8, calciumniveau 200 - 220, omsætningsgrad ikke over 120 og lertilsætning.

Dyrkning ved 10 - 30 klux uden direkte sol. Bladstilling lysafhængig, vinkel fra lodret til mindre end 45° ved høj lysintensitet, Daglængden 14 - 18 timer og 24 - 27°C. uden væsentlig variation mellem dag- og nattemperatur. RH 80 - 85%, luftcirkulationen lav (0,2 - 0,4 m/sek.) og jævnlig vanding. Ernærings niveau og N:P:K:Ca:Mg 155:20:300:100:20. Ammoniumkoncentration 0 - 15%. Voksemediets pH 5,5 - 5,8, omsætningsgrad ikke over 120, eventuelt tilsætning af luftgivende materiale, calciumniveau 200 - 220 og lertilsætning. Undgå fluorholdige gødninger (superfosfat).

Vækstregulering normalt ikke aktuelt.

Blomsterdannelse ikke aktuelt.

Skadevoldere: Pythium, colletotrichum, myrothecium, visnesyge (bakterie), bladpletbakteriose, spindemider, bladlus, skjoldlus, uldlus, nematoder. Cu-mangel ved lav jordtemperatur, fluorømtfindtlig, bladskader ved < 17-18="">


 

 

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 01-11-2011 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter