Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Archontophoenix

Archontophoenix  Wendl.

Palmae

Dansk: Kongepalme

Synonymer:

Slægten omfatter 2 - 3 arter i tropisk og subtropisk Australien. Det er slanke palmer med kraftige, søjleformede, ringede stammer. Bladene ligefinnede, småbladene 40-60 cm lange, 2½ - 7 cm brede, lineære til lancetformede, tilspidsede eller i spidsen to-tandet.

A. alexandrae fra Queensland er 10 - 15 m høj og blade med tydelige sidenerver og på undersiden askegrå.

A. cunninghamiana (Seaforthia elegans, Ptychosperma c.) fra Queensland og Newsouthwales har en stærk, op til 18 - 22 m høj, grå, ringet stamme. Sidebladenes underside grøn, tilspidsede. Bladene op til 4 m lange, med udbredt bladstilk på 60 - 70 cm der omslutter stammen. Som ung slank, udvikler først karakterblade i 1 - 1½ meters højde. Som middelstor til stor grøn potteplante.


KULTUR

Formering generativ, frøvægt 700 gr. pr. 1000 frø, frøet dækkes, spiring på 3 - 5 uger ved 28 - 30°C og 100% RH (sluttet luft 6 - 7 uger i plasttelt). Potteklar på 10 - 12 uger. Lysintensitet 10 - 30 klux uden stærk direkte sol. Daglængde 14 - 16 timer. Formeringsmediet pH 6,0 - 6,2, calciumniveau 200 - 220, omsætningsgrad ikke over 100 og eventuel tilsætning af sand.

Dyrkning ved 20 - 40 klux uden stærk direkte sol, 14 - 16 timers daglængde, 20-22°C. med lidt højere nat- end dagtemperatur, RH 75 - 80%, god luftcirkulation (0,6-0,8 m/sek.) og jævnlig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 180:30:250:90:20. Ammoniumkoncentration 0 - 15%. Voksemediet pH 6,0 - 6,2, calciumniveau 200-240, omsætningsgrad ikke over 100 og tilsætning af ler.

Vækstregulering: Sammenpotning af 3 eller flere planter.

Blomsterdannelse ikke aktuel. Naturlig blomstring kun på ældre planter.

Skadevoldere: Fusarium, trips


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 30-10-2017 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter