Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Aspidistra Ker-Gawl.

 

Aspidistra Ker-Gawl.

Convallariaceae

Dansk: Jernplante

Synonymer:

Slægten omfatter ca. 8 arter fra Asien. Det er planter med grundstillede oprette blade som sidder i roset på krybende eller korte tykke rodstokke. Såvel korte som lange stilkede. Blomsterne er enkelte brunlige på korte stilke og når næppe over jordoverfladen. Naturlig blomstring februar - april. Tidligere henført til Liliaceae.

A. elatior (A.lurida) fra Kina (indført i Japan) har op til 70 cm lange stilkede 10 cm brede stedsegrønne læderagtige lancetformede tilspidsede blade. Hvid- og gulbrogede varieteter findes, samt kompakt type med 40 - 45 cm mørkegrønne plettede blade. Som grøn potteplante med ca. 10 blade i middelstore potter. Meget skyggetålende.


KULTUR

Formering Vegetativ ved deling. Bedplantning af delinger. Formering ved 20 - 22°C., 90 - 95% RH, hyppige overbrusninger, lysintensitet 15 - 25 klux uden direkte sol. Formeringsmediets pH 5,8 - 6,0, calciumniveau 200 - 220 og omsætningsgrad ikke over 100.

Dyrkning ved lysintensitet på 20 - 40 klux, daglængde 14 - 16 timer og 20 - 22°C med lidt højere nat- end dagtemperatur. RH 75-80 % og middel til god luftcirkulation (0,5 - 0,7 m/sek.). Jævnlig vanding og overbrusninger, men ikke stående fugt. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:15:180:80:20. Ammoniumkoncentration på 10 - 20 %. Voksemediets pH 5,8 - 6,0, calciumniveau 200 - 240. Omsætningsgrad ikke over 120 og tilsætning af ler.

Vækstregulering kemisk ikke aktuel.

Blomsterdannelse ikke aktuel. Naturlig blomstring februar - april.

Skadevoldere Skjoldlus, uldlus, spindemide, trips.


 

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter