Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 06-09-2015

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004

Blechnum L.

Blechnum L.

Blechnaceae

Dansk: Kambregne

Synonymer:

Slægten, der hører til bregnerne, omfatter ca. 200 arter, hovedsagelig fra tropiske og subtropiske zoner på den sydlige halvkugle. Rhizomet (stammen) er oftest kraftigt opret, krybende eller klatrende, sorte eller sortplettede, men kun sjældent helt træagtigt. Bladene er mest dybt indskårne finnede eller fjersnitdelte, læderagtige, glatte, helrandede eller svagt savtakkede og sidder i åbne rosetter.

B. brasiliense fra Brasilien og Peru har op til 100 cm opret rhizom (stamme) dækket med sortbrun skæl. Bladstilken 30 cm lang med langagtige til ovale op til 1 m lange 30 cm brede fjersnitdelte, læderagtige mørkegrønne fint tandede blade. De unge blade broncefarvede. Varianter med variabel vækstkraft, størrelse på småblade og unge blades farve. Middel varmekrav.

B. gibbum (Lomaria gibba) fra Ny-Hebriderne har skællet, sort op til 1m høj "stamme". Bladstilken kort ved grunden sortskællet. Bladene i tæt krone med 20 cm brede og op til 1 m lange fjersnitdelte blade med tætsiddende ved basis sammenvoksede helrandede bølgede, læderagtige op til 10 cm lange og 1 cm brede småblade. Fertile blade smallere end sterile. Mindre til middelstor grøn potteplante.


KULTUR

Formering generativ ved spore. Spiring på 22 - 24°C og fjernelse af dækglas efter 6 - 8 uger. RH 100%, ingen vanding, men overbrusning. 2 - 3 uger til forkim danner småblade, prikling 20 - 22°C og lysintensitet 20 - 30 klux uden stærk direkte sol. Daglængde 14 - 18 timer. Formeringsmediets pH 5,5 - 5,8 og calciumniveau 160 - 200. Omsætningsgrad ikke over 100 og findelt.

Dyrkning ved 20 - 40 klux uden stærk direkte sol og daglængde 14 - 16 timer. Hviletid november - februar begyndende ved aftagende dag. Temperatur 19 - 21°C., med lidt højere nat- end dagtemperatur. RH 70 - 85% og middel til lav luftcirkulation (0,3 - 0,5 m/sek.). Vanding jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:25:240:70:20. Ammoniumkoncentration 5 - 25%. Voksemediets pH 5, - 6,0 og calciumniveau 200 - 220. Omsætningsgrad ikke over 120 og ikke for findelt(tæt). Højt luftindhold. Voksemediets pH 5,5 - 5,8 og calciumniveau 180-220. Omsætningsgrad ikke over 120 og tilsætning af ler og eventuelt luftgivende materialer.

Vækstregulering kemisk ikke aktuel.

Skadevoldere: Fusarium, bladnematoder, bladlus, skjold- og uldlus.


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 05-09-2011 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 06-09-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter