Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 27-10-2015

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Callistemon R

Callistemon R.Br.

(Myrtaceae)

Flaskerenser

Slægten omfatte ca. 25 arter fra Australien og Tasmanien. Det er små træer, større eller lave buske. Bladene er spredte og læderagtige lineære eller lancetformede. Blomsterstanden tæt sammentrængt, cylinderformet med lange støvdragere og i spidsen bladet nyvækst af grene. Blomsten siddende, oftest lysende rød, sjældnere gullig. Kronbladene små hindeagtige. Synonym: Mitrosideros.

C. citrinus (C. lanceolatus) fra det syd-østlige Australien er en op til 3 m høj busk med udbredende grene. Bladene lancetformede 3-7 cm lange, 6 mm brede, spidse, ret stive og med fremtrædende midter- og sidenerver.Blomsterstanden ret åben. 5-10 cm lang og de skarlagenrøde støvdragere 2,5 cm lange med mørk støvknap. Rigtblomstrende som ung. Naturlig blomstring i juni-juli.

C. rigidus fra Øst-Australien er en høj busk med liniære 5-12 cm lange og 3-4 mm brede strittende, siddende blade med fremtrædende midter- og randnerve. Blomsterstanden 7-8 cm lang og 5-6 cm bred. Støvdragerne >2,5 cm. Mørkerød med mørkere støvknapper.

C. salignus er en størrer busk eller mindre træ fra syd-Australien. Bladene er spidse liniæriske af forskellig størrelse og form, 5-11 cm lange, 4-12 mm brede, tynde med fremtrædende fjernerver. Blomsterstanden cylindrisk 4-8 cm lang og ca. 3 cm tyk. Støvdragerne gule. Naturlig blomstring juni.

C. speciosus fra Vest-Australien er en stor busk eller lille træ med 8-10 cm lange og 6 mm brede lancetformede blade med fremtrædende midternerve. Blomsterstanden tæt, 7-10 cm lang og 5-6 cm tyk. Støvdragerne sart røde med gule støvknapper. Naturlig blomstring juni-august, men blomstrer først som ældre.


KULTUR

Formering vegetativ i august-marts med halvmodne let tilbageskårne hælstiklinger. Roddannelse på ca. 4 uger ved 19-20°C og 100% RH (sluttet luft). Lysintensitet 15-25 klux uden direkte sol. Efter roddannelse 14-16°C, 80-85% RH (til skudbrydning) og lysintensitet 30-40 klux og solrigt. Formeringsmediets pH 5,0 - 5,5, calciumniveau ca. 150, omsætningsgrad ikke over 100 og findelt. Potteklar efter 6-8 måneder.

Dyrkning ved lysintensitet 30-50 klux og fuld sol. Daglængde 14-16 timer og 14-16°C, lidt højere nat end dag. RH 75-80 og god luftcirkulation. Hyppig vanding og ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 185:25:140:75:20. Ammoniumkoncentration 5 - 20%. Voksemediets pH 5,2-5,5, calciumniveau 150-200, omsætningsgrad ikke over 100 og evt. tilsætning af luftgivende materialer. Kulturtid ialt ca. 1½ år.

Vækstregulering Kemisk eller klimatisk nødvendigt til mindre planter.

Blomsterdannelse: Dagneutral. Måske ved temperatur >20°C 4-6 uger efter sidste knibning i juli-august. Knopudvikling ved

Skadevoldere:


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 01-11-2011 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

GartneriRådgivningen
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter