Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 27-10-2015

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 01-11-2011

Campanula L

 

Campanula L.

(Campanulaceae)

Klokkeblomst, Bethlehemstjerne (C. isophylla),

Slægten omfatter ca. 300 arter udbredt fra de arktiske til subtropiske egne på den nordlige halvkugle, dog mest i Europas og Forasiens bjerge, samt Middelhavsområdet. Det er mest flerårrige urter med ende eller akselstillede klokke eller tragtformet femspaltet krone. Såvel hårdføre som ikke hårdføre arter (stauder) findes.

C. carpatica fra Karpaterne er en staude med naturlig blomstring juni-juli.

C. glomerata fra Kaukasua, Syd-Vest- og Mellem-Asien er staude med naturlig blomstring juni-september.

C. isophylla er en hængende, ikke hårdfør, remonterende staude med naturlig blomstring juli-september. Som blomstrende potteplante, ampelplante, fra april.

C. medium fra Syd- og Mellem-Europa er en to-årig urt med naturlig blomstring juni-juli. Til afskæring.

C. persicifolia (C. grandis) fra Balkan er en staude med naturlig blomstring juni-juli. Til afskæring.

C. portenschlagiana fra Dalmatien er en lav staude med naturlig blomstring juni-august. Som lille blomstrende potteplante fra marts-april.

C. poscharskyana fra Dalmatien er en lav staude med naturlig blomstring juni-september. Som blomstrende potteplante fra februar.

C. pyramidalis fra Italien og Balkan er en staude med naturlig blomstring juni-august. Ikke hårdfør.


KULTUR

Formering generativ, vegetativ til kloner. Generativ: Spiring på ca. 3 uger ved 18-20°C. Efter spiring 14-16°C. Vegetativ ved topstiklinger, pudedannende stauder også deling. Roddannelse på 3 uger ved 16-18°C. (C. isophylla-typer dog 20-22°C). Rh 80-85% og god luftcirkulation. Lysintensitet 20-40 klux uden stærk direkte sol. Daglængde højst 12 timer. Formeringsmediets pH 5,5-6,0, calciumniveau 180 - 200 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 30-50 klux, daglængde højst 12 timer til vegetativ vækst. Temperatur 16-18°C (C. isophylla-typer 18-22°C), med højere nat- end dagtemperatur, RH 70-80% og god luftcirkulation. Hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Mg 150:25:200:15. Ammoniumkoncentration 0-15%. Voksemediets pH 5,5 - 6,3, calciumniveau 190 - 220 og omsætningsgrad ikke over 120.

Vækstregulering ved knibning samt kemisk og/eller klimatisk til kompakte planter.

Blomsterdannelse ved lang dag, 14 - 16 timer eller natafbrydelse.

Tre måneder fra lang dag til udviklet blomst.

Skadevoldere: Pythium, phythophthora, fusarium, gråskimmel, spind, lus, mellus, trips. Følsom for selv kortvarig udtørring.


 

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 01-11-2011 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 01-11-2011

Forfatter

GartneriRådgivningen
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter