Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Capsicum L

Capsicum L.

(Solanaceae)

Spansk Peber

Slægten omfatter kun få arter fra Mellem- og Syd-Amerika. Det er halvbuske eller buske med store farvede frugter med skarp smag. Blomsten er lille og uanseelig. Frugten er et bær med flere frø. Hjemhørende i Mellem- og Syd-Amerika.

C. annuum fra Mexico er buske op til 30-50 cm som en-årige, som flerårige op til 2 m. Bladene stilkede, lancet- til ægformede og helrandede. Blomsten er enkel og nikkende. Frugten kugle- eller valseformet, oprette eller hængende og i farver fra rødt, gult, orange til violet og farve. Naturlig blomstring juni-juli.


KULTUR

Formering generativ. 150-300 frø/gram. Udsæd januar-april, spiring på 1-2 uger ved 20-22°C, let dækket. Efter spiring 16-18°C og 75-85% RH. Lysintensitet 20-30 klux uden stærk direkte sol. Formeringsmediets pH 5,0 - 5,5, calciumniveau 160-180 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 30-40 klux og fuld sol, daglængde 14-16 timer, 16-20°C med højere nat end dag, RH 60-70% og god luftcirkulation. Vanding jævnlig til sparsom. Ernæringsniveau og N:P:K 130:22:175. Ammoniumkoncentration 20-35%. Voksemediets pH 5,0 - 5,5, calciumniveau 180 - 200 og omsætningsgrad ikke over 120.

Vækstregulering kemisk, klimatisk, eventuelt jordfugtighed eller knibning. Første blomst endestillet og "kniber".

Blomsterdannelse og frugtsætning fremmes ved tør luft, lav jordfugtighed, høj lysintensitet. Øget P og K ved blomstring, øget N ved frugtudvikling.

Skadevoldere: Rhizocthonia, pythium, gråskimmel, lus, larver.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter