Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Citrus L

Citrus  L.

Rutaceae

(se også xCitrofortunella og Fortunella) Appelsin (C. sinensis), Stue-Appelsin (C. microcarpa) , Pomerans, Bergamot-orange, Myrte-orange (alle C. aurantium-varieteter), Citron (C.limon), Pompelmus (C. maxima), Ethrog og Buddhafinger (C. medica), Mandarin og Clementin (C. reticulata), Tangerin (c. tangarina).

Slægten omfatter ca. 16 arter fra det indiske/malaysiske område. Det er små frugttræer eller buske. Blomsten med 4-8 kronblade og talrige støvdragere. Duftende.

C. aurantium (C. vulgaris) fra Malaysien er et lille træ eller busk med glatte grene, lange, men ikke skarpe torne. Bladstilkene vingede, smaller end bladbredden, lang-ovale, 7 - 10 cm og svagt takkede. Blomsten hvid, stærkt duftende. Frugten kugleformet, oftest orangefarvet. Som middelstor til stor potteplante.

C. microcarpa - se x Citrofortunella microcarpa -

C. mitis - se x Citrofortunella microcarpa -

C. japonica - se Fortunella japonica -

C. sinensis fra Øst-Asien er en høj busk med få eller ingen torne. Bladstilken er smal med flige. Bladene kun svagt aromatiske, ovale, 7-10 cm. Blomsten hvid, duftende. Som middelstor til stor potteplante.


KULTUR

Formering vegetativ ved halvmodne ledstiklinger. Roddannelse på 2-4 uger ved 24°-26°C. (+ 2-3° den første uges tid) og 95-100% RH. Lysintensitet 20-30 klux uden direkte sol. Efter roddannelse 20-40 klux og 22-24°C. og 90-95% RH. Januar-februar stikning. Formeringsmediets pH 5,3 - 5,6, calciumniveau 180-200, omsætningsgrad ikke over 120 og tilsat ler.

Dyrkning ved 30-50 klux og 14-16 timers daglængde, 20-24°C med højere nat- end dagtemperatur. Vanding hyppig til vegetativ vækst, RH 75-80% og god luftcirkulation. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 180:20:120:140:20. Ammoniumkoncentration 10-30%. Voksemediets pH 5,3 - 5,6, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 120 og tilsætning af ler.

Vækstregulering ved 1-flere knibninger + evt. kemisk.

Blomsterdannelse ved kort dag og eller 16-18°C, RH 50-70% og nedsat vanding. Frugtudvikling ved dyrkningsforhold.

Skadevoldere: væksthusspindemider, rodgallenematoder, skudspidsmider


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter