Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Clerodendron L

Clerodendron L.

(Verbenaceae)

Dansk: Skæbnetræ, Vellugtende Skæbnetræ ( C. fragans), Japansk Skæbnetræ (C. speciosissimum), Afrikansk Skæbnetræ (C. splendens), Blødende Hjerte (C. thomsoniae), Blåvinge (C. ugandense)

Synonymer: Volkameria

Slægten omfatter ca. 275 arter, hovedsagelig fra tropiske egne i Asien og Afrika. Det er små træer eller buske, hvoraf mange er slyngende. Bladene modsatte eller trekoblede. Blomsten endestillet i toppe, klaser eller hoveder. Bægeret klokkeformet, undertiden kronbladagtigt farvet. Kronrøret langt, tyndt med 4- eller 5-delt læbe. Støvbladene lange. Frugtknuden 4-tallig.

C. fragans (C. phillippinum, Volkameria f.) fra Kina er en 2½ - 3 m høj busk med hvidhårede, stumpt firkantede til runde grene. Bladene bredt ægformede, 7-25 cm lange ved grunden kile- eller hjerteformede, bløde, gråfiltede og dybt bugtettandet. Blomsten i endestillede, tætte, 8 cm brede halvskærme, hvide, duftende, kronrøret næsten dobbelt så langt som bægeret. Fyldtblomstrende typer med hvide til rosa blomster findes. Blomstrer naturligt på forskellige tider af året.

C. speciosissimum (C. fallax) fra Polynesien er en op til 3 m høj busk. Grene næsten firkantede. Blomsterstand og bladstilk kort, næsten dækket af gråhvid filt. Bladene langstilkede, rundagtig hjerteformede, store, stumpt tilspidsede, tandede til næsten helrandede, oversiden korthåret, undersiden hvidgrå filtet. Blomsterstanden stor endestillet top med udstående grene, en halvskærm lignende gaffelkvast. Bægeret klokkeformet, udstående, femspaltet, purpurfarvet. Kronen stor, skarlagen eller granatrød. Kronrøret cylindrisk, 2½-4 cm langt, 4x længere end bæger, kronafsnittet omvendt ægformet, flad ca. 2/3 af kronrørets længde. Støvdragere og griffel rager længere end kronrør. Naturlig blomstring juni-september. Som middelstor blomstrende potteplante i forår-september.

C. splendens fra bjergegne i Vest- og Midt-Afrika er en klatrende busk med næsten runde grene. Bladene 5-7 cm brede, >8 cm lange, kortstilkede med hjerteformet basis, langagtig, tilspidset og bølget rand. Blomsterstanden akselsiddende skarlagenrød halvskærm. Kronen svag tragtformet, bægeret lille, spidst femtandet. Naturlig hovedblomstring i december-april.

C. thomsoniae fra Vest-Afrika og Cameron er en klatrende, op til 4 m høj busk med nøgne stængler. Bladene modsatte, kortstilkede, langagtig-ægrunde, spidse, helrandede med furede nerver. Blomsterstanden aksel- og endestillet, gaffeldelt top, lukket blomst med dækblade. Bægeret hvidt, hindeagtigt, femkantet, femdelt med ægrunde, spidse afsnit. Kronen skarlagenrød med slankt rør og lange støvdragere. Naturlig blomstring marts-juli. Som middelstor blomstrende potteplante forår - september.

C. ugandense fra Uganda og Zimbabwe er en 3-4 m høj klatrende busk med glatte skud. Bladet ovalt til smalt omvendt ægformet, 4-10 cm langt, 3-5 cm bredt, glat, stortandet. Blomsten i endestillede op til 15 cm lange toppe. Kronrøret  cm langt, foroven tilbagekrummet. Kronen ca. 2 cm lang, konkav, mørk blåviolet, med 4 andre omvendt ægformede og lyseblå. Støvdragerne blå, 3 cm lange. Naturlig blomstring i maj-september. Som middelstor blomstrende potteplante forår-september.


KULTUR 

Formering vegetativ ved top- (eller led)stiklinger fra moderplanter. Roddannelse på 3-4 uger ved 22-24° C, 95-100% RH, 10-20 klux uden direkte sol og daglængden 12-16 timer. Formeringsmediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 15-35 klux og 14-16 timers daglængde. Temperatur 18-20° C med lidt lavere dag- end nattemperatur, RH 70-80%, god luftcirkulation og jævnlig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:25:170:60:25. Ammoniumkoncentration 5-20 %. Voksemediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 120. Lertilsætning.

Vækstregulering ved knibning, opbinding og kemisk/klimatisk til kompakte planter. Sølvthiosulfat til modvirkning af blomsterfald.

Blomsterdannelse ved høj lysintensitet. Delvis daglængdeneutral, men kortdagsbehandling - 14-15 timers nat - i perioden marts-september til ensartet blomstring.

Skadevoldere: Mellus, trips, lus, væksthusspindemider, snegle. Klorose ved temperatur < 15-18°="" c,="" blomsterfald="" ved="">


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter