Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Cobae Cav

Cobae Cav.

Polemoniaceae

Dansk: Cobae, Klokkeranke.

Synonymer:

Slægten omfatter ca. 10 arter i Tropisk Amerika. De er ved hjælp af bladenes slyngtråde højt klatrende buske med violette til grønne, klokkeformede til bredt cylindriske, nikkende eller hængende blomster enkeltsiddende på lange stilke i bladakslerne. Bægeret fembladet med brede, løvbladagtige bægerblade.

C. scandens fra Mexico er en op til 10 m høj klatrende busk med træagtig stængel. Bladene, som unge rødlige, er to- til 3-finnede og ender i en slyngtråd. Blomsten klokkeformet, først grøn senere blåviolet, på 15 – 25 cm lang stilk mellem to akselblade. Også hvide typer findes. Honningagtig duft. Naturlig blomstring juli – oktober. Som enårig middelstor opbunden blomstrende potteplante.


KULTUR

Formering generativ, ca. 15 frø pr. gram. Spiring mørkt på 2 – 3 uger ved 19 – 21°C., efter spiring 80 – 85% RH og 10 – 20 klux. Daglængde 12 – 16 timer. Såning marts. Vegetativ ved top- eller ledstiklinger fra overvintrede moderplanter. Roddannelse på 2 – 3 uger ved 20 – 21°C, 95 – 100% RH, 10 – 20 klux uden stærk direkte sol. Daglængde 12 – 16 timer. Formeringsmediets pH 5,8 – 6,0, calciumniveau 200 – 220 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 30 – 40 klux, 12 – 16 timers daglængde og 14 – 16°C. med lidt lavere dag- end nattemperatur. RH 75 – 80% og god luftcirkulation (0,5 – 0,6 m/sek.). Vanding jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:20:230:50:20. Ammoniumkoncentration x10 - 20%. Voksemediets pH 5,8 – 6,0, calciumniveau 200 – 220, omsætningsgrad ikke over 120 og tilsætning af ler.

Vækstregulering kemisk/klimatisk til kompakte planter. 3 – flere frø pr. potte. Opbinding til bøjle eller lignende.

Blomsterdannelse ved LD og høj lysintensitet. Sparsom vanding fremmer blomsterdannelse.

Skadevoldere:


 

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter