Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Coprosma J

Coprosma J.R. et G. Forst

(Rubiaceae)

Slægten omfatter ca. 60 arter hjemmehørende på New Zealand, Australien og øvrige stillehavsområde. Det er stedsegrønne krybende eller oprette buske eller små træer med modsatte, kortstilkede, ovale/eliptiske blade. Blomsterne er uanseelige hvide eller grønlige i akselsiddende tætte stande.

C. baueri fra New Zealand er en busk med rundagtige, blødt læderagtige, glinsende blade. Bladfarven grøn, men varieteter med creme-hvid kanter eller gule centerpartier. Som mindre til middelstor grøn potteplante.

C. x kirkii (C. acerosa x C. repens) er en stedsegrøn krybende busk med ovale 1½-4 cm lange og ½-1 cm brede grønne eller hvidmarmorerede, hvidkantede blade. Som mindre grøn potteplante.


KULTUR

Formering vegetativ ved 4-6 cm topstiklinger. Roddannelse på ca. 2 uger ved 22-23°C og RH 100% ved plastdække/tåge. Lysintensitet 15-20 klux uden direkte sol, efter roddannelse 20-40 klux, daglængde 14-16 timer. Formeringsmediets pH 5,5 - 5,8, calciumniveau 180 - 200 og omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 30 - 50 klux og 14-16 timers dag. Temperatur 18-19°C med højere nat- end dagtemperatur, RH 75-80% og god luftcirkulayion. Vanding jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 175:20:200:110:20. Ammoniumkoncentration 15-20%. Voksemediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 120 og tilsætning af ler.

Vækstregulering eventuelt ved knibning og klimatisk/kemisk til kompakte planter.

Blomsterdannelse ikke aktuelt.

Skadevoldere: Rhizoctonia, gråskimmel.


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter