Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Cyrtonium K

Cyrtonium K. B. Presl.

Aspidiaceae

Dansk: Mahoniebregne

Synonymer: Polysticum, Aspidium, Phanerophlebia

Slægten omfatter kun enkelte terrestriske arter i Asien, Afrika og Amerika. Det er flerårige urter med opstigende til oprette, korte tæt skællede rhizomer. Bladene ulige finnede eller med finnede spidser, mer eller mindre trævlet. Småbladene tilspidsede, ved grunden med "ører" og ofte skarpt tandede. Nervaturen stormasket med fertile smånerver. Sporehushobe på undersiden af nerverne. Slørene skjoldformede, blivende eller affaldende.

P. caryotideum (Aspidium c., Polysticum c., Phanerophlebia c.) fra Japan, Kina og Hawaii er en stedsegrøn urt med kort opret rhizom med store skæl. Bladstilke skællede, op til 30 cm lange. Bladene enkelt fjersnitdelte, lyse, matgrønne, op til 60 cm lange med tynde, tilspidsede skarptandede bladafsnit.

P. falcatum (Aspidium f., Polysticum f., Phanerophlebia f.) fra Japan, Korea, Kina, Indonesien, Malaysiske øer og Sydafrika er en flerårig stedsegrøn urt med kort, opret ved grunden busket rhizom. Bladstilken 20 cm med store brune skæl. Bladene ovale, enkelt fjersnitdelte op til 50 cm lange og 15 cm brede. Småbladene udelte, de nederste stilkede, endebladet større, bredt ovalt og ofte lappet. Småbladene seglformede, savtakkede og oversiden glinsende mørkegrøn. Typer med dybt takkede eller fligede småblade findes. Som middelstor grøn potteplante.

P. fortunei (Polysticum f., Phanerophlebia f.) fra Japan, Korea og Kina er en stedsegrøn urt med kort opret sortbrun rhizom og skæl. Bladene oprette, mat mørkegrønne med mørk midterribbe. Småbladene smalle. Hårdfør på friland. Som middelstor grøn potteplante.


KULTUR

Formering generativ ved spore. Spiring på 2 - 3 uger ved 20 - 22°C., 95 - 100% RH (sluttet luft) og uden dækning. Lysintensitet 15 - 20 klux uden direkte sol og daglængde 14 - 16 timer. Efter spiring 20 - 30 klux uden direkte sol, RH 85 - 90% og lav luftcirkulation (0,3 - 0,4 m/sek.). Formeringsmediets pH 5,5 - 5,8, calciumniveau 160 - 180, omsætningsgrad ikke over 100 og findelt.

Dyrkning ved 20 - 40 klux uden direkte sol, 14 - 18 timers daglængde og 14 - 16°C. med lidt højere nat end dagtemperatur, vintertemperatur 5 - 7°C.. RH 75 - 80%, eventuelt overbrusning, middel til god luftcirkulation (0,4 - 0,6 m/sek.) og hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:20:250:60:15. Ammoniumkoncentration 10 - 20%. Voksemediets pH 5,5 - 5,8, calciumniveau 160 - 180, omsætningsgrad ikke over 100.

Vækstregulering ved antal planter pr. potte.

Blomsterdannelse ikke aktuel.

Skadevoldere: Snegle, bladlus. Max. temperatur 25°C..


 

 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 26-10-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter