Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Hibiscus L

Hibiscus L.

Malvaceae

Dansk: Hibiscus, Hawaiiblomst (H. rosa-sinensis)

Synonymer:

Slægten omfatter ca. 200 arter i hovedsagelig troperne. Det er oftest hårede, en- eller flerårige urter, buske eller små træer med femdelt frugtknude med 3 – flere frø. Blomsten stor, enkelt- eller akselsiddende.

H. rosa-sinensis fra Tropisk Asien er en 2 – 5 m høj busk med udstående grene. Bladene ægformede, tilspidsede, glatte på oversiden glinsende grønne, ved grunden helrandede, på øverste del grovtandede, næsten snitdelt. Blomsterstilken lige så lang som bladstilken. Bægersvøb ofte 7 bladet, småbladene hele. Blomsten 10 – 15 cm bred, udbredt rosarød. Mange typer/sorter med variation i vækstkraft, bladform, blomsterstørrelse, blomsterfarve ligesom de kan være mere eller mindre fyldte. Brogetbladede typer findes. Naturlig blomstring marts – oktober. Som middelstor til stor blomstrende potteplante.

H. schizopetalus fra Tropisk Østafrika er en busk med slanke, nedhængende grene og glatte, elliptiske til ovale tandede blade. Blomsten hængende på lange leddelte stilke. Bægeret rørformet, kronbladene røde til orange røde, tilbagebøjede og dybt slidset. Støvdragere og griffel rager langt frem. Naturlig blomstring maj – november.


KULTUR

Formering vegetativ ved (led-) eller 10 – 12 cm topstiklinger. Roddannelse på 3 – 4 uger ved 22 – 23°C og 95 – 100% RH (sluttet luft). Lysintensitet 10 – 20 klux uden stærk direkte sol før roddannelse. Daglængde 12 – 14 timer. Formeringsmediets pH 5,5 – 5,8, calciumniveau 200 – 220, omsætningsgrad ikke over 120. Ved direkte stikning i salgspotte lertilsætning.

Dyrkning ved 20 – 50 klux uden skygge, 14 – 16 timers daglængde, 20 – 22°C med lidt højere nat end dagtemperatur. RH 75 – 80% og god luftcirkulation (0,5 – 0,7 m/sek.). Vanding hyppig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 170:35:170:120:30. Ammoniumkoncentration 5 – 20%. Voksemediets pH 5,5 – 5,8, calciumniveau 200 – 220, omsætningsgrad ikke over 120 og lertilsætning.

Vækstregulering ved 1 – flere stiklinger pr. potte og/eller 1 – flere knibninger. Kemisk/klimatisk regulering til kompakte planter. Kemisk retardering kan have en varighed af 2 – 3 år.

Blomsterdannelsen (dagneutral) ved høj lysintensitet (høj lyssum). Naturlig blomstring marts – april til september.

Skadevoldere: Phythophthora, kransskimmel, gråskimmel, spindemide, mellus, bladlus, skjoldlus, uldlus, trips, snegle.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 30-10-2017 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter