Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 27-10-2004

Jacobinia Nees ex Moric

Jacobinia Nees ex Moric.

(Acanthaceae)

(Synonym: Justicia, Cyrthanthera.)Jakobinia (J. carnea), Vinterjakobinia (J. pauciflora)

Slægten omfatter 20-40 arter i varme egne af Amerika. Det er urter eller buske med helrandede blade. Blomsten med smalt, langt kronrør, overlæben opret eller krummet, hel eller kort tolappet, underlæbe udstående eller tilbagekrummende. Blomsten gul, rød eller orange, sjældnere hvid eller rosa.

J. carnea (J. pohliana, Justicia c. Cyrtanthera pohliana) fra Brasilien er en 60 - 120 cm høj busk med gaffelformet forgrenet firkantede stængler og korte internodier. Bladene 15-20 cm lange, ægformede, tilspidsede, smalle mod stilk, helrandede og hårede. Blomsterstanden endestillet, 10-12 cm langoval top, med talrige oprette, 5 cm store rosenrøde eller kødfarvede enkeltblomster. Naturlig blomstring juni-august. Som middelstor blomstrende potteplante.

J. ghiesbreghtiana (Justicia g., Cyrtanthera g.) fra Mexico er en op til 150 cm høj rigt forgrenet halvbusk, Bladene læderagtige, tilspidsede æg-lancetformede, 7-15 cm lange, mest helrandede. Blomsterne ca. 2 cm lange, rørformede, skarlagenrøde med gul spids nikkende, enkelte i bladhjørner på korte stilke. Rigtblomstrende. Koldhusplante. Naturlig blomstring november-februar.

J. pauciflora (Libonia floribunda, Sericographis p., Justicia p.) fra Brasilien er en 30 - 50 cm høj halvbusk med gaffeldelte stængler. Bladene ofte uens i par, læderagtige, eliptiske, i begge ende afsmallende eller stumpe, 1-7 cm lange, 0,6- 3 cm brede. Bæger lancetformet, tilspidset. Blomsten 2-2½ cm lang, enkel på kort akselsiddende stilk, mest nikkende, 3/4 rød, 1/4 orangegul, kronrøret med eller uden små sidepletter. Naturlig blomstring december-februar. Som middelstor blomstrende potteplante.

J. x penrhosiensis ( Libonia x p.) J. ghiesbreghtiana x J. pauciflora. Stedsegrøn busk der minder om J, pauciflora, men større blomster med gul kant. Naturlig blomstring december - marts. Som middelstor blomstrende potteplante.


KULTUR

(Sommerblomstrende)

Formering vegetativ ved top- eller ledstiklinger. Roddannelse på 2-3 uger ved 20-22° C og 100% RH. Lysintensitet 15-25 klux uden direkte sol. Formeringsmediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180 - 220 og omsætningsgrad ikke over 100, evt. tilsætning af luftgivende materiale.

Dyrkning ved 20 - 40 klux uden direkte sol, 14 - 16 timers daglængde, 20 - 21° C med højere nat- end dagtemperatur. RH 80-85% og middel til lav luftcirkulation.. Hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:20:220:80:30. Ammoniumkoncentration 0-15%. . Voksemediets pH 5,5 - 5,8, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 100 evt. tilsætning af luftgivende materiale.

Vækstregulering ved knibning samt kemisk/klimatisk til kompakte planter. Kemisk mod blomsterknopfald.

Blomsterdannelse naturlig sommer ved høj lysintensitet ( >30 klux).

Skadevoldere: spind, blomster- knopfald ved transport


KULTUR

(vinterblomstrende)

Formering vegetativ ved topstiklinger marts-juli. Roddannelse på 3-4 uger ved 20-22° C og 100% RH. Lysintensitet 20-30 klux uden direkte sol. Formeringsmediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180 - 220 og omsætningsgrad ikke over 100, evt. tilsætning af luftgivende materiale.

Dyrkning ved 30 - 50 klux, gerne fuld sol og 14 - 16 timers daglængde. Temperatur 18 -20° C faldende til 16-17° C med højere nat- end dagtemperatur. Vinter 10-12° C. RH 80-85% og god luftcirkulation. Hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:20:220:80:30. Ammoniumkoncentration 0-10%. Voksemediets pH 5,5 - 6,0, calciumniveau 180-220, omsætningsgrad ikke over 100 evt. tilsætning af luftgivende materiale.

Vækstregulering ved 1 - flere knibninger samt kemisk/klimatisk til kompakte planter. Kemisk mod blomsterknopfald.

Blomsterdannelse: Naturlig blomstring vinter-forår. Efterårs- og vintertemperatur 10-14° C.

Skadevoldere: spind, blomsterknopfald ved transport, bladfald ved udtørring.


 

24. oktober 1994

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 30-10-2017 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 27-10-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter