Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 01-11-2004

Musa L

Musa L.

Musaceae

Dansk: Banan, Dværgbanan (M. acuminata), Prydbanan (M. ensete), Almindelig Banan (M. x paradisiaca)

Synonymer: Ensete


Slægten omfatter ca. 80 arter i tropiske egne. Det er store urter hvor bladskederne danner en tydelig stamme. Bladene er som unge højredrejende, indadrullet. Blomsterstanden en klase udvikles fra hjerteskuddet bladene eller småskuddene, der efter frugtmodning visner tilbage.

M. acuminata (M. cavandishii, M. zebrina, M. malaccensis, M. nana) fra Burma, Thailand, Filippinerne og Australien der breder sig ved udløbere er en op til 2 m høj urt med 6 – 7 blade i en tæt udbredt roset med 70 – 100 cm lange, ca. 30 cm brede brunplettede, blålige blade på kort stamme. Dækbladene rødlige, læderagtige. Frugten gul, sekskantet, velsmagende, uden frø. Vegetativ formering ved udløbere eller in vitro formering. Som stor grøn potteplante.

M. ensete (Ensete ventricosum) fra Abessinien er en op til 13 m høj urt med konisk stamme og op til 6 m lange og 1 meter brede blade med rød midternerve. Blomsterstanden kugleformet, hængende, dækbladene røde. Frugten læderagtig – tør. Frøet stort, sort., generativ formering. Dværgtyper Som stor grøn/broget potteplante.

M. velutina fra Assam er en dværgbanan med rosa farvet stængel, bladstilke og midterribbe. Frøformeres. Som stor grøn/broget potteplante.

M. x paradisiaca (M. acuminata x M. balbisiana x M. sapientum x M. rosacea) er en op til 8 m høj urt med rund stamme og grønne, 2½ m lange, 60 cm brede blade. Blomsterstanden hængende, 1 – 1½ m lang. Meget stort antal typer, sorter og underarter. Gold, vegetativ formering.


KULTUR

Formering generativ ved frisk frø, spiring på 2 – 4 uger ved 25 – 30°C., lav spiringsprocent. Vegetativ ved skud fra basis eller in vitroformerede. Ved etablering af in vitroformerede 25 – 28° C, 90 - 95% RH og >1000 ppm CO2. Lysintensitet 15 – 30 klux uden stærk direkte sol og 14 – 16 timers daglængde. Formeringsmediets pH 6,0 – 6,3, calciumniveau 200 – 220 og omsætningsgrad ikke under 100.

Dyrkning ved 30 – 50 klux uden meget stærk direkte sol, 14 – 16 timers daglængde, 21 – 23°C. med 1 – 2° højere nat- end dagtemperatur. RH 80 – 85% og middel luftcirkulation (0,3 – 0,5 m/sek.). Hyppig vanding. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 200:15:275:60:30. Ammoniumkoncentration 10 – 20%. Voksemediets pH 6,0 – 6,3, calciumniveau 200 – 230, omsætningsgrad ikke over 100 og tilsætning af ler.

Vækstregulering er normalt ikke aktuel.

Blomsterdannelse: Blomsterdygtig efter ca.12 måneder.

Skadevoldere: Bladrandskader ved vandmangel og/eller høj ledetal.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 01-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter