Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 04-01-2011

Nolina Michx

 

Nolina Michx.

Agavaceae

Dansk: Nolina

Synonymer: Beaucarnea

Slægten omfatter 20 arter i Texas, Californien og Mexico. Det er træagtige planter, ofte med opsvulmet basis. Bladene buskagtigt sammentrængt, Lang-lineære, fint savtandede eller helrandede. Blomsten i store åbne endestillede toppe.

N. gracilis Se Beaucarnea gracilis.

N. longifolia (Yucca l., Dasylirion I., Beaucarnea I.) fra Sydmexico er et op til 2 meter højt træ med udbredt basis, tyk, korkagtig bark og øverst flere korte grene og en tæt, dybt nedhængende bladkrone med 1-2 m lange, 2½ cm brede tilspidsede, tynde, grønne og ved randen ru blade. Blomsterstanden høj, rigt forgrenet top. Blomsten lille, hvid. Som middelstor til stor grøn potteplante.

N. recurvata Se Beaucarnea recurvata.

N. stricta Se Beaucarnea stricta


KULTUR

Formering generativ ved 22-25°C. Langsomt spirende (3-5 uger). RH ved spiring 95-100% faldende til 85-90 efter spiring og middel luftcirkulation (0,3-0,5 m/sek). Vanding jævnlig. Lysintensitet 30-40 klux uden stærk direkte sol. Daglængde 12-16  timer. Formerings-mediets pH 6,0-6,5 og calciumniveau 200-240. Omsætningsgrad ikke over 120, evt. let sandblandet.

Dyrkning ved høj lysintensitet, 30-50 klux, tåler næsten fuld sol. Daglængde 14-16 timer. Temperatur 18-20°C. Højere nat end dag. RH 75-85% og god luftcirkulation (0,4-0,6 m/sek). Vanding jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 165:40:190:80:25). Ammoniumkoncentration 5-20%. Voksemediets pH 6,0-6,3 og calciumniveau 200-240. Omsætningsgrad ikke over 120, veldrænet med ekstra luftgivende materialer samt lertilsætning.

Vækstregulering normalt ikke aktuelt.

Skadevoldere: Fusarium, ødem.


 

 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 04-01-2011

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter