Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 22-10-2018

Pachystachys Nees

Pachystachys Nees

(Acanthaceae)

Dansk: Guldtop

Synonymer: Jacobinia

Slægten omfatter kun få arter fra Tropisk Amerika. Det er stedsegrønne, oprette buske. Blomsterstanden endestillet aksformet med farvede højblade.

P. coccinea (Jacobinia c.) fra Vest-Indien og det Nordøstlige Sydamerika er en urteagtig, 1-1½ m høj busk med elliptiske, rynkede, 15-20 cm lange, mørkegrønne blade. Blomsten tætsiddende i endestillede toppe med skarlagen højblade.

P. lutea fra Peru er en flerårig, opret, op til 1 m busket urt med 15 cm lange, 3-4 cm brede, mørkegrønne ovale blade uden stilk. Blomsten hvid, tungeformet i oprette, endestillede blomsterklaser dannet af gule højblade. Nerverne tydeligt fremhævede. Naturlig blomstring marts-oktober. Som blomstrende middelstor potteplante marts-september.


KULTUR

Formering vegetativ ved halvmodne topstiklinger fra moderplanter. Kort dag og reduceret lysintensitet til vegetative moderplanter. Roddannelse 2-3 uger ved 22 - 24°C. og 95-100% RH. Efter rodning god luftcirkulation og 20-22°C. Daglængde 14-18 timer, lysintensitet 20-30 lux og uden direkte sol før efter rodning. Formeringsmediets pH 6,1 - 6,3 og calciumniveau ikke under 200. Omsætningsgrad ikke over 120. Lertilsætning.

Dyrkning ved lysintensitet 30 - 50 klux, ved skudbrydning og vegetativ vækst ikke kraftig direkte sol. Blomsterdannelse og udvikling fuld sol. Daglængde 14-18 timer og 19-21° C. med højere nat end dag og god luftcirkulation. Vanding hyppig til jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 150:15:130:130:30. Ammoniumkoncentration 0 - 15%. Voksemediets pH 6,1-6,3, calciumniveau 200-240 og omsætningsgrad ikke over 120. Lertilsætning.

Vækstregulering ved flere stiklinger pr. potte og ved knibning. Kemisk/klimatisk til kompakte planter. Reagerer på chlormequat.

Blomsterdannelse: Daglængde-neutral. Høj lysintensitet og lang dag.

Skadevoldere: Gråskimmel, verticilium, rhizoctonia, fusarium, lus, spind, skudspidsmider, skjoldlus, uldlus. Indrullede, buklede blade (høj CO2 og/eller høj Ammoniumkoncentration), blomsterstanden falder af (lav lysintensitet, korte dage)


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 22-10-2018 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 22-10-2018

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter