Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 01-11-2004

Peperomia Ruiz et Pav

Peperomia Ruiz et Pav

(Piperaceae)

Dansk: Musehaleaks, USA (P. clusiifolia, P. obtusifolia ) Vandmelonblad (P. argyreia), Ampel-peperomie (P. glabella),

Synonymer:

Slægten omfatter over 600 arter, hovedsagelig fra tropisk Afrika. Det er oprette, krybende eller hængende stedsegrønne urter eller delvis træagtige planter med ofte stærkt kødede blade, der varierer i form og størrelse. Bladene ofte med tegning eller marmorerede. Inddeles undertiden i 3 grupper: 1) Arter med kort stilk og rosetagtig vækst. 2) Arter med opret vækst og mer eller mindre forgrenet. 3) Arter med stærkt forgrenet og mer eller mindre krybende eller hængende vækst. Flere arter er ikke klart adskilte og kan derfor forekomme under forskellige navne.

P. argyreia (P. arifolia, P. sandersii) fra det nordlige Sydamerika er en stedsegrøn 15-20 cm høj flerårig urt med og korte tynde stængler Bladene skjoldformede eller bredt ægformede, 8-13 cm lange, 7-9 nervede, rødstilkede, rosetagtig stillede blade med hvidlige eller sølvgrå striber mellem nerverne. Formering ved bladstiklinger. Som mindre til middelstor grøn potteplante.

P. caperata fra Brasilien er en flerårig, stedsegrøn urt med rosetagtig stillede hjerteformede, olivengrønne til brune og bølgede blade. Flere typer med variation i bladtegning og farve. Formering ved bladstiklinger. Som mindre grøn og blomstrende potteplante.

P. clusiifolia (P. obtusifolia) fra Vestindien og Mexico er en flerårig, nøgen, opret forgrenet urt med stilkede eller ustilkede, spatel til omvendt ægformede, tykke, 5-12 cm lange og 3-5 cm brede, mørkegrønne blade. Flere typer med variation i bladstørrelse og -farve, nogle gul- eller hvidbrogede, med rødlige stængler eller rødrandede blade. Som mindre til middelstor grøn potteplante.

P. fraseri (P. resediflora) fra Ecuador er en stedsegrøn urt med oprette stængler og runde, hjerteformede blade med rødlige bladstilke. Nedre blade langstilkede og rosetstillede. 8 cm lange, hvide blomsterstande med duftende blomster. Naturlig blomstring juni-august.

P. glabella fra Vest-Indien, Midt- og Sydamerika er en stedsegrøn urt med golde, nedliggende, roddannende stængler med mer eller mindre toradede blade. Blomsterbærende skud oprette og ikke ensidige. Stængel glat og rødbrun. Blade bredt elliptiske, blanke, 3-6 cm. Varianter med hvid- eller gulbrogede blade. Som mindre grøn potteplante.

P. griseoargentea (P. hederifolia, P pulcella) med ukendt oprindelse, er en stedsegrøn urt med rosetagtig siddende, rødstilkede, bredt ægformede, 6 cm lange, ved grunden hjerteformede, sølvglinsende blade med mørkegrøn hovednerve og svagt bølget rand. Undersiden hvidlig-grøn. Som mindre grøn potteplante.

P. maculosa (P. sarcophylla, P. grandifolia, P. eburnea) fra Tropisk Sydamerika er en stedsegrøn, opret urt med store, stærkt kødede, elliptiske til ægformede, > 20 cm lange blade med afrundet eller hjerteformet basis. Stængler og de lange bladstilke tæt besat med rødbrune pletter. Bladene glinsende, mørkegrønne med lysegrønne nerver, undersiden tæt håret. som mindre til middelstor grøn potteplante.

P. marmorata (P. verschaffeltii) fra Sydbrasilien er en stedsegrøn urt.

P. obtusofolia (P. magnoliifolia, P. tithymaloides) Se P. clusiifolia

P. rotundifolia (P. numilariifolia, P. prostrata) fra det sydøstlige Brasilien er en stedsegrøn, krybende urt med trådformede, rodslående stængler. Bladene runde, 8-10 mm, tykke, voksagtige, lysegrønne.

P. rubella fra Jamaica er en forgrenet urt med tynde oprette, røde, hårede stængler tæt besat med kranse af tynde, ægformede, olivengrønne blade med sølvagtigt netværk på overside og rød underside.

P. scandens (P. serpens) fra Brasilien, Peru til Panama og Vestindien er en stedsegrøn, krybende eller hængende urt, men også med opstigende skud. Bladene er forholdsvis små og bredt æg- eller nyreformede.

P. verticillata (P. rubella) fra Cuba og Jamaica omfatter flere former af stedsegrønne, urter med oprette eller opadstigende, hvidhårede, skud, 1 cm lange og ½ cm brede, læderagtige på undersiden røde, på oversiden netagtig, blade i 4-6 blads krans. Stængler røde.


KULTUR

Formering generativ ved blad-, top- eller ledstiklinger afhængig af vækstform. Generativ kun ved få arter. Roddannelse på 1-2 uger ved 21-23°C, 80-85% RH og god luftcirkulation (0,4-0,6 m/sek). Lysintensitet 10-30 klux uden direkte sol og daglængde 14-16 timer. Formeringsmediets pH 6,3 - 6,5, Calciumniveau 200-240, omsætningsgrad ikke over 120, lertilsætning.

Dyrkning ved 20-40 klux, 14-16 timers daglængde og 19-21°C med lidt højere nat- end dagtemperatur. RH 50-70% og god luftcirkulation (0,4-0,6 m/sek). Tåler ikke temperatur under 15°C. Vanding sparsom til jævnlig. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 140:25:260:100:25. Ammoniumkoncentration 0 - 10%. Voksemediets pH 6,3 - 6,5, calciumniveau 200-240, omsætningsgrad 100-120 og lertilsætning.

Vækstregulering ved knibning.

Blomsterdannelse ved 12-14 ugers KD-behandling ved >20°C efterfulgt af LD.

Skadevoldere: Pythium, phythophthora, phoma, gråskimmel, ringmosaik-virus, bladnematoder, spind, bladlus, skjoldlus, uldlus. »sorte blade« (lav pH og/eller lav Kv), ødem.


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 22-10-2018 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 01-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter