Feedback Form

Dyrkningsvejledning | Riis 

Oprettet: 06-09-2004
Revideret: 01-11-2004

Pereskia Mill

Pereskia Mill.

(Cactaceae)

Trækaktus

Slægten omfatter arter i Mellem- og Syd-Amerika. Det er træagtige oprette eller slyngende op til 10 m høje rigt forgrenende buske med 2 - 4 cm lange torne, 2-flere samlet i knipper på stænglerne. Bladene 10-12 cm lange, 2-4 cm brede, helrandede, spids-ovale, på oversiden gulgrønne og undersiden rødlig. Blomster i klaser, lugter.

P. aculeata fra Peru har træagtig stamme, brune torne op til 4 cm lange i knipper ved bladfæster. Bladene citruslignende, som unge gulgrønne, kobber- og laksefarvede. Undersiden rosa-rød. Buskagtig type med marmorerede blade findes ('Godseffiana'). Cremefarvede blomster. Anvendelig som grundstamme for Schlumbergera, Rhipsalis og Rhipsalidopsis.

P. grandiflora (Rhodocactus g.) fra Brasilien er en busk eller lille træ op til 5 m høj. Stænglerne glatte, tykke og tornløse. Bladene 15 cm lange, 6-9 cm brede, grønne, eliptiske, kødfulde, voksagtige med tyk nerve på undersiden. Blomsten rosa-pink endestillet tregrenede klaser.


KULTUR

Formering vegetativ ved stiklinger med tørre snitflader. Roddannelse på 2-4 uger ved 22-24° C, 15-25 klux uden stærk direkte sol, daglængde 14-16 timer og 60-70% RH. Formeringsmediets pH 5,5 - 5,8 og calciumniveau 200-220. Omsætningsgrad ikke over 120.

Dyrkning ved 20-50 klux, 14-16 timers dag og 20-22° C med højere nat end dag. Luftfugtigheden 60-70% oh god luftcirkulation(0,6-0,8 m/sek). Vanding sparsom. Ernæringsniveau og N:P:K:Ca:Mg 130:20:200:100:35. Ammoniumkoncentration 0-10%. Voksemediets pH 5,8 - 6,0, calciumniveau 200 - 220. omsætningsgrad ikke over 120 og lertilsætning. Vinterperiode (hvile-) 5 - 10° C og 50-60% RH.

Vækstregulering ved knibning

Blomsterdannelse ved lav temperatur,

Skadevoldere: Virus, fusarium, Pythium, phytophtora, drechslera, rhizoctonia, skjoldlus, uldlus, vækstshusspindemider, kaktusmider, trips, uglelarver, rodgallenematoder. Korkdannelse/ødem, bladkantskader ved høj Fe-optagelse, kalimangel og/eller lav pH..


 

Kemiske midlers virkning påvirkes bl.a. af temperatur, sol, fugtighed og eventuel blanding med andre midler, samt anvendt mængde og afmålt koncentration. Da GartneriRådgivningen ikke har indflydelse på ovenstående forhold, og erfaring viser stor variation i sortsfølsomhed, ydes ikke garanti for virkning, eller påtages noget ansvar for eventuel skade på kulturplanter.
   
Sidst bekræftet: 04-11-2016 Oprettet: 06-09-2004 Revideret: 01-11-2004

Forfatter

HortiAdvice
Planteavlskonsulent

Anne Krogh Larsen

Administration


Af samme forfatter